Skip to main content

Full text of "Samlede skrifter"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



i <*, 



^ 



GEORG BRANDES 



SAMLEDE SKRIFTER 



TIENDE BIND 




KJØBENHAVN 

OYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL A SØN) 



GRÆBBS BOOTRYKKBRI 



1902 



INDHOLD 



Side 

Indtryk fra Polen 1 

Indtryk fra Rusland . . 293 

IlussLSK . . 553 



•' *-* -L al 



INDTRYK FRA POLEN 



G. Brandes: Samlede Skrifter X. 



INDTRYK FRA POLEN 



(1888, senere udvidet) 



Malgré tout. 



FORORD 



Denne Bog handler om et Folks Kamp for at bevare sin 
Nationalitet efter at dets Enhed som Stat med Vold er 
bleven opløst. 

Saa fremmed og uvedkommende Polen som Æmne end maatte 
synes det danske Publikum, vil dette Æmne dog maaske paa 
Grund af Sprogkampen i Nordslesvig vække nogen Interesse. 
Mellem Polen og Danmark er der forsaavidt en vis Parallel som 
den danske Stat i det sidste Aarhundrede to Gange er bleven 
delt, første Gang i 1814, da Norge blev løsrevet, anden Gang i 
1864, da Hertugdømmerne gik tabt. 

Der er for alle truede Stater et og andet at lære af Polens 
Skæbne. 

Da de to første Afsnit af denne Bog fremstiller Indtryk fra 
1885 og 1886, ligger det Spørgsmaal nær fra Læserens Side, om 
der ikke er indtraadt nogen Forandring i de polske Forhold 
siden da. 

Ved et tredje Besøg i Polen i Sommeren 1887 fandt For- 
fatteren AU ved det Gamle. Det lidet Nye, der er hændt, har 
kun Interesse som Kendetegn paa det russiske Styres stigende 
Strenghed. 

jEn saa ubetydelig Ting som nogle Sindelags-Tilkendegivelser 
af unge Studenter i en Cirkus, der gav Forestillinger i Warszawa, 
svulmede op til en politisk Begivenhed. En Clown havde tilladt 
sig temmelig grov Spøg med Polakkerne, særlig med de polske 
Damer. Et lille Ugeblad Zgcie (Livet) opfordrede Publikum til 
at udeblive fra Cirkus. Direktøren erklærede Clownen for af- 

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 1 



6 Forord 

skediget; men man erfor, det ikke var sandt, og Ungdommen 
gav sit Sindelag til Kende. 

Fjorten Dage derefter stod i den officielle russiske Tidende 
en Bekendtgørelse, undertegnet af General Gurko, i hvilken han 
dømte de forskellige Aviser, der havde angrebet Clownen, til saa 
høje Bøder, at de tilsammen naaede en Sum af mere end tyve 
tusind Rubler. For flere af disse Blade, saaledes for Livet, en 
stakkels lille fattig Avis, der skulde udrede 2500 Rubler, var en 
saadan Bøde simpelthen Døden. Det Ejendommelige herved er, 
at Censuren intet havde fundet at indvende mod Artiklen, saa 
hvis der var en Skyldig, var det Censor alene. Dernæst havde 
General Gurko ingen lovlig Ret til at blande sig i Sagen, da den 
henhørte under Rressedepartementet, der er en Gren af det rus- 
siske Indenrigsministerium. 

Følgen af denne Historie har været, at Censurpræsidenten 
Ryzow, en Mand med enkelte af russiske Embedsmænds kendte 
Svagheder, men en Mand uden al Fanatisme, er bleven erstattet 
af en ny Censurpræsident, der har indført hidtil ukendte Be- 
stemmelser. Tidligere havde Bladenes Redaktioner Ret til at 
modtage de fremmede Aviser uden Censur. Denne Ret er bleven 
ophævet, og man beholder nu ofte de udenlandske Blade to til 
tre Dage i Censuren, saa de er værdiløse, naar de kommer. Og 
selv til det rent Sproglige strækker den nye Censurpræsidents 
Omhu sig. Man siger paa Polsk rossyjski om Alt, hvad der er 
Russisk, i Modsætning til det Ruthenske, som kaldes russki. 
Denne Forskel er det ikke mere tilladt at gøre. Ordet rossyjski 
slettes af Censuren overalt, hvor det findes i en Bog eller en Avis. 

Hvad Navnenes Skrivemaade angaar, da er i Regelen dea 
polske bevaret; kun hvor det danske Trykkeri manglede de polske 
Skrifttegn, er den lempet efter Udtalen. Saaledes er n og m til- 
føjet i Navne som Swientochowski, Dombrowski. Med Hensyn 
til Navnenes Udtale bemærkes, at c udtales som ts, ck som tsk^ 
sz som tysk sch, cz som tsch, dz som dj\ rz omtrent som jy, 
6 som u. Russerne udtaler h som g, altsaa Hurko som Gurko,. 
Herzen som Gerzen. Tonen ligger i Polsk altid paa den næst- 
sidste Stavelse. 

Juli 1888. 

G. B. 



IAGTTAGELSER OG OVERVEJELSER 



1- 



I 

Første Indtryk. 

(1885.) 



Toget gik Kl. 11 Formiddag den 3dje Februar fra Hans Makarts 
og Johann Strauss's By, og længe vedblev Wiener-Stemnin- 
gerne og Minderne at summe i Hjernen; lette Stemninger 
og lyse Minder — om vindende Imødekommen, flygtig Inder- 
lighed, Gemyttets Varme, Øjeblikkets Ild; om formsmidige Jour- 
nalisters og Eksministres Taler, unge Digteres Improvisationer 
paa Vers, fine Kvinders Smil, smukke Teaterdamers Skemt og 
Latter, literatur- og autograf- gale Kvindemenneskers Plagerier; om 
Theophilus Hansens pompøse Marmorhaller, Makart-Udstillingens 
henjaskede Pragt og i den hyggelige Stue ved Klaveret Valsenes 
Konges sjældne Foredrag af disse Danse, der vel er meget smaa 
Kunstværker, men dog ægte Kunst; og jeg indaandede endnu en 
Gang det Luftlag af fredeligt Letsind, af glubsk men godlidende 
Livslyst, af elskværdig Andenrangslykke, der fylder Ens Lunger 
i den store Heksekedel, som kaldes Wien. 

Wien er Tvang løshedens Stad. Hvor har man dér let til 
Ordet, til Farverne, til Musiken! 

Har Berlins Beboere af Schillers Anmuth und Wurde til- 
egnet sig Værdigheden, saa er Ynden bleven Wienernes Arvelod. 
Thi dette er en By for sig, som Alting klæder, fordi den har 
sund Sans nok til ikke at gøre andet, end hvad der klæder den. 
Hvor minderig og malerisk er den ikke, hvor rig paa stærke 
Overleveringer i Sammenligning med det regelret moderne Berlin r 
Og hvor smukt der er rundt omkring den, hvor karakterfulck 



10 Indtryk fra Polen 

Bøndernes Klædedragt her i Omegnen, som vi gennemfarer, den 
hvide og side Kappe, kantet med rødt, og hvor de forstaar at 
bære deres Klæder i Sammenligning med Maaden, hvorpaa den 
nordtyske Bonde bærer sin stive, grimme Dragt! 

Østerrig er et rigt Land i forholdvis stilfærdig Opløsnings- 
tilstand, hvori der findes mange Slags Mennesker, men ingen 
Østerrigere. Ja man bør vel undtage Kejserfamilien og et Par 
Antikviteter af det gamle Forfatningsparti. I Wien findes ellers 
kun Tyskere, som udenfor Wien kun Ungarere, Czecher 

Toget suser af Sted. En lille polsk Tjener, der ledsager en 
Rejsende, gør mig opmærksom paa en ung Russer, som nu og 
da taler Fransk til ham. <Han véd godt, at jeg forstaar Russisk, 
siger han, men taler dog Fransk til mig; saadan er de alle, de 
skammer sig i Grunden over at være Russere» — en højst naiv, 
men meget betegnende Ytring af polsk Nationalhad. 

For at benytte Dagslyset, mens vi har det, læser jeg i 
Nouvelle Reuue Sienkiewicz's BartehVainqueur 



I 

Toget holdt ved Granica, Grænsestationen. Passene skulde 
efterses og Bagagen undersøges. En blond, russisk Politisoldat 
i sin klædelige Dragt, lang graa Frakke, skyggeløs Uniformshue, 
Sabel ved Siden, traadte ind, udbad sig de Rejsendes Pas og 
fjernede sig med dem. 

Saa fik man Tilladelse og Ordre til at stige ud. Da en 
Rejsende mente, at man kunde lade Tæpper, Overtøj og lignende 
ligge i Vognen, eftersom man dog om en Timestid skulde stige 
ind i den igen, underrettede den lille Polak ham om hans Fejl- 
tagelse: «Alt maa tages ud med; blot en glemt Paraply vækker 
Mistanke, og ligger her en Frakke, bliver Foret undersøgt.* 

Det første, man i min Rejsetaske fandt, var de to Numre 
af Nouvelle Revue, hvori jeg i Vognen havde læst. 

«Hvad er det?> sagde den øverste af de uniformerede Told- 
embedsmænd paa Tysk. 

c Hvad det er!» svarte jeg, «det er Nouvelle Revue.^ 



Indtryk fra Polen 11 

«Ja hvad er detl* — «Et fransk Tidsskrift.* — «Hvad slaar 
deri?» — <Forstaar De Fransk?» spurgte jeg. — «Nej.» — «Er 
der nogen her, som forstaar Fransk?« — <Nej.> — «Der staar 
al Slags deri; det er to Numre; der er en halv Snes Artikler i 
hvert. Det er umuligt med et Par Ord at sige, hvad der staar 
deri.» — tSaa tager vi det; det bliver sendt til Censuren i 
Warszawa.* — cEr dette Tidsskrift forbudt?* — tAlt er forbudt, 
hvad jeg ikke kender, og jeg kender ikke denne Bog.* — Han 
gav sig til at blade i Hefterne, saa for og bag i dem, syntes at 
søge efter Papirer imellem Siderne i de uopskaarne Ark. Ind- 
trykket var det, som man faar af de gamle Litografier, der fore- 
stiller en stor Abe, plyndrende den Vejfarendes Vadsæk og bladende 
i hans Bøger. 

«Har De mere af den Slags?* — «Ja, min Kuffert er halvt 
fuld af Bøger.* — Man vilde til at aabne den, da jeg i det 
samme fra en af Toldbetjentene hørte Udbruddet: Revolver! som 
jeg forstod, da det er internationalt. Man havde fundet en Pistol 
i min Haandtaske. Den gik rundt mellem Herrerne og blev be- 
skuet. — Om den var ladt? — Ja, med seks Kugler. — Om 
jeg vilde være saa god at tage Kuglerne ud? — Jeg afslog paa 
det bestemteste at ville være saa god. — «Saa maa vi.* Man 
tog da Kuglerne ud og fandt senere paa Bunden af min Kuffert 
en lille Kugleæske, som blev lagt til Pistolen. 

Saa begyndte den egenlige Randsagelse. Hver Bog, hvert 
Flyveskrift blev søgt frem og lagt til Side; hver Avis, selv de 
Aviser, der var viklede om mine Sko, blev taget ud, glattet, lagt 
i Bunke. Man spurgte, paa hvad Sprog Bøgerne var, og hvad 
der stod i dem. Da min Forklaring ikke blev fundet fyldest- 
gørende, tog man det altsammen fra mig mod at overrække mig 
en Kvittering for 15 Pund Literatur. Samtidig afkrævede man 
mig tre Rubler for Oversendelsen af denne samme Literatur til 
Warszawa. Jeg havde gerne forsøgt Bestikkelse, hvis ikke Po- 
lakker tidligere havde sagt mig, at man maatte undgaa at 
prøve Bestikkelse paa urette Sted. Jeg kunde risikere, at man 
tog Forsøget som Bevis for slette Hensigter. Forgæves frem- 
hævede jeg, at jeg til mit Arbejde i Warszawa behøvede de 
Bøger, man tog fra mig. Forgæves gjorde jeg den Betragtning 
gældende, at man dog gerne kunde overlade mig de danske Bøger 
og Aviser, da der med dem ikke lod sig gøre nogen Skade i 
Polen, hvor Ingen forstod Dansk. <I Censuren forstaar man alle 



12 Indtrj^k fra Polen 

Sprog,» var Svaret. — tJeg sætter, det er sandt, skønt jeg har 
mine Tvivl; men Regeringens Censor, som er russisk, kan jeg 
jo ikke forføre, og de øvrige forstaar ikke Sproget, vel?» — 
«Det er sandt fra Deres Synspunkt,* lød Svaret, og man beholdt 
fra sit Synspunkt Bøgerne. Der laa et fransk Leksikon i Bunken, 
Sundbys og Baruels; jeg viste, at det var en Diktionær, at Ordene 
stod i Kolonner. Man lagde Hovederne i Blød og gav sig til 
at overveje. Endelig overrakte man mig efter modent Overlæg 
den første Del, Bogstaverne A — L, men lagde med alvorsfulde 
Miner Delen M — tilbage blandt den Literatur, som Censuren 
skulde prøve. 

<Naar og' hvorledes kan jeg nu faa alt dette igen?> — <Hvad 
Bøgerne angaar, saa ansøger De om dem hos Censuren, De har 
jo deres Kvittering. For Pistolen faar De ingen Kvittering. Men 
De indgiver — paa et helt Ark Papir — en Ansøgning til General- 
guvernøren om Tilladelse til at besidde den, saa giver han, hvis 
han vil. Toldkontoret i Warszawa Befaling til at udlevere Dem 
den, naar De henvender Dem der.»*) 

Saaledes fik man straks paa Grænsen Følelsen af, at man 
fra nu af befandt sig udenfor den egenlige europæiske Civilisa- 
tions Enemærker. 

Allerede i en saa ringe Sag som Toldopsynet sporedes de 
to Kendemærker ved Hovedmassen af russiske Forsigtighedsregler: 
det Trykkende og det Følgestridige. Havde jeg kendt Forbudet 
mod at have en Pistol i sin Taske, havde jeg blot behøvet at 
bære den i Lommen; thi Lommerne bliver ikke undersøgte. 
Havde jeg vidst, det var forbudt at have fremmede Bøger hos 
sig, saa havde jeg blot behøvet at sende dem fra Wien til en 



*) Han gav under mit Ophold i Warszawa tix>ds Ansøgning ikke 
denne Befaling. Da en Ven af mig efter min Tilbagekomst til Kjøbenhavn 
paa mine Vegne henvendte sig i Generalguvernørens Kancelli med An- 
modning om Udlevering eller Tilsendelse af hint i Udgydelsen af Men- 
neskeblod uskyldige Vaaben, erholdt han følgende Svar: Han maatte 1) fra 
mig forskaffe sig en af det russiske Konsulat i Kjøbenhavn bekræftet Fuld- 
magt, 2) indlevere et Bønskrift til Generalguvernøren om Tilladelse til at 
indføre den nævnte Revolver over Weichsellandets Grænser. 3) efter op- 
naaet Tilladelse opfordre Toldvæsenet i Granica til at oversende Pistolen 
til Hovedtoldstedet i Warszawa, 4) sende samme pr. Post til Kjøbenhavn 
og til Generalguvernørens Kancelli afgive Beviserne for at denne Sending 
virkelig havde fundet Sted. 



Indtryk fra Polen 13 

Boghandler i Warszawa, og de var uden Ophold komne mig i 
Hænde. 

Regeringens Befalinger er ikke strenge nok og dog saa strenge, 
at de underordnede Myndigheder af Frygt for Afskedigelse tvinges 
til at udføre deres Hverv lige saa brutalt som uforstandigt. De 
Urimeligheder, der mødte mig paa Grænsen, møder stadigt den 
Fremmede, undertiden endog den Indfødte. Paa den prøjsisk- 
russiske Grænse berøvede man for nogle Aar siden en Ven af 
mig, der havde forberedt sig til medicinsk Eksamen i Warszawa 
paa den Tid, da Universitetet endnu var polsk, men som maattc 
underkaste sig Eksamen, efter at det var blevet russisk, en paa 
Russisk skreven russisk Grammatik, som han havde med sig, 
blot fordi Toldembedsmanden ikke kendte Bogen. 

Det russiske Herredømme er ikke som det prøjsiske klogt 
og ensformigt; det er uensartet, ufornuftigt og hyppigt lagt i klod- 
sede Hænder. Det Tryk, der hviler paa russisk Polen, er saa 
stærkt, at det ikke vilde kunne bæres én Maaned, hvis ikke en 
stor Del af Forholdsreglerne var planløse og meningsløse, andre 
for smaalige til at kunne udføres, andre lette at afbøde ved Be- 
stikkelse, andre betroede til saa lidet skarpsindige Organer, at 
Virkningen forspildes, og atter andre overladte til saa forstandige 
og dannede Mænd, at de ikke kommer til Udøvelse. 

Jeg havde fulgt en Indbydelse til at holde tre franske Fore- 
drag paa Raadhuset i Warszawa. Med Hensyn til disse Foredrag 
havde jeg forud mange Vanskeligheder. De maatte gøres saa 
tidligt færdige, at de kunde foreligge haandskrevne i Warszawa 
en Maaned før min Ankomst, da de skulde underkastes en dob- 
belt Censur, den almindelige og den særskilte for offenlige Fore- 
læsninger. Da det nu, hvis man uden videre sendte dem med 
Posten, var sikkert, at de vilde blive opholdte paa ubestemt Tid 
ved Grænsen, blev det nødvendigt at udfinde et paalideligere Be- 
fordringsmiddel. Ved Godhed lykkedes det at faa dem sendt ad 
en særegen Vej over St. Petersborg. Saaledes ankom de uden 
anden Forsinkelse end den, som Omvejen medførte. Man for- 
anstaltede to Afskrifter og indsendte dem til de forskellige Cen- 
surer, men efter at de paa Fransk var blevne gennemlæste i to 
Instanser, viste der sig et Par Dage før min Ankomst til War- 
szawa den Hindring, at den bekendte Kurator for Undervisnings- 
væsenet Hr. Apuchtin — den samme, hvem 1884 en Student gav 
et Ørefigen, hvis Genlyd afstedkom Bevægelse og Tumult i den 



14 Indtryk fra Polen 

hele By — i sidste Øjeblik fordrede alle tre Forelæsninger ind- 
sendte endnu en Gang i russisk Oversættelse. Saavel denne 
som Gennemsynet tog naturligvis Tid. Imidlertid blev, til Ad- 
skilliges Forundring, ingen Linje strøget, skønt Foredragene inde- 
holdt ikke lidet, der, som det viste sig, satte Tilhørerne i Sinds- 
bevægelse. Man sagde mig desuden, at Censurens Strenghed 
undertiden udjævnes ved Opsynets Skødesløshed eller Ridderlig- 
hed ; det synes som om den i Salen tilstedeværende Censor ikke 
altid passer saa nøje paa, om det, der siges, nu ogsaa virkelig 
er det Samme som det, den Paagældende har indleveret i sit 
Haandskrifl. 

Det viser sig her som i utallige andre Tilfælde i Rusland, 
at et Bud eller Forbud, for at være ubetinget virksomt, udkræver 
endnu et helt System af andre Foranstaltninger. Saaledes især, 
hvor Forbudet mod at lade Noget trykke har et praktisk Øje- 
med: I Januar døde i Warszawa den bekendte gamle Digter 
Odyniec, Mickiewicz's trofaste Ven og Ungdomsrejsefælle, en poli- 
tisk neutral, nærmest konservativ Personlighed; men da hans 
Navn var saa nær knyttet til Minderne fra Oprøret 1S30 og fra 
Polens litcrære Glanstid, da han desuden havde været saa nær 
en Ven af det russiske Herredømmes berømteste Fjende Mickie- 
wicz, saa stræbte man gennem Censuren at forhindre Sindelags- 
Tilkendegivelser ved hans Jordefærd. Følgelig blev det forbudt at 
bekendtgøre Tiden for hans Begravelse saavel i Aviserne som ved 
de paa Gaderne og udenfor Kirkerne almindeligt opslagne Pla- 
kater, der bringer Meddelelse herom. Forbudet blev naturligvis 
overholdt, men et Ligfølge af 50,000 Mennesker fulgte ligefuldt 
Odyniec til Jorden. 

Saaledes udførte faar Forbud og Censur kun Præget af uvirk- 
somt Plageri. Meget hyppigt ogsaa overfor den polske Presse. 
Det hænder stadig, at en Artikel en bestemt Dag forbydes af 
Censuren, men et Par Dage senere tilstilles Forfatteren til fri 
Afbenyttelse. Derved opnaaes kun, at den ildesete nu kommer 
bagefter de andre, rivaliserende Aviser i Omtalen af Dagens Æmne. 
Stadig hænder det ogsaa, at en Artikel forbydes af Censoren ved 
én Avis, men antages af Censoren ved en anden. 

Den samme Egenskab af det til ingen Nytte Brydsomme som 
denne Form af Censur har Pasvæsenet. Uden et af det russiske 
Konsulat i Ens Hjemstavn godkendt Pas kommer man overhovedet 



Indti*yk fra Polen 15 

ikke over Grænsen i Rusland. Det afifordres En, som allerede 
nævnt, i selve Jernbanevognen; det prøves i et særegent Rum i 
den Tid, som Toldundersøgelsen tager, og man er saa bekymret 
for at den Rejsende skal afstaa det til en eller anden Synder, 
at han først faar sit Pas tilbage efter Indstigningen i Toget, 
umiddelbart før sidste Klokkeringning; en Politisoldat bringer 
Passene i en dertil indrettet Mappe med alfabetisk inddelte Ru- 
brikker. Neppe er man ankommen til sit Bestemmelsessted, før 
Passet afkræves En paany; det bringes til Politikontoret, be- 
holdes dér under den Rejsendes hele Ophold i Staden, og man 
fuldstændiggør de Oplysninger, det giver, ved gennem Husets 
Tjenerskab at lade den Fremmede udspørge om hans Forældres 
fulde Navn, om han er gift eller ugift — den ugifte anses for 
farligere — og om flere andre Ting. Og dette Pas, som man 
først faar udleveret paany paa Afrejsens Dag, prøves atter en 
Timestid paa den Grænsestation, man ved Bortrejsen passerer. 

Ligefuldt har ogsaa denne Paapasselighed et Hul, hvorigen- 
nem dens Resultater helt forspildes. Der gøres nemlig ikke 
noget som helst Forsøg paa at stadfæste, om den i Passet nævnte 
Person nu ogsaa er den, som har afleveret det. Man har selv- 
følgelig intet Middel til at erfare, om Navnet er det rette, men 
da Passene prøves i Bunke i et ganske andet Rum end det, 
hvori de Rejsende opholder sig, undersøger man ikke en Gang 
om Signalementerne stemmer. Da det nu til enhver Tid er en 
ringe Kunst at skaffe sig et Pas i Tyskland, Østerrig, England 
eller Frankrig, selv blive hjemme og lade en Ven rejse med det, 
staar heller ikke her Udbyttet i noget Forhold til Umagen og 
Pinagtigheden — ikke at tale om, at daglig Hundreder, der 
mangler Pas, ledes til Fods over Grænsen af Mænd, som ud- 
peges Enhver, der har Brug for dem. 

Jeg havde rigelig Lejlighed til at tænke over dette Æmne, 
roedens jeg i kedsommelig Venten gik op og ned mellem the- 
og grogdrikkende Lediggængere i den smudsige Ventesal i Granica, 
plaget af Paatrængende, der endelig vilde bytte mig mine øster- 
rigske Penge i Rubler, trøstet af andre Paatrængende, der vilde 
forklare mig, at Embedsmændene havde været i deres fulde Ret 
overfor mig; det, at mine Bøger var paa Dansk, afgav ingen 
Sikkerhed: hvem kunde indestaa for, at de ikke indeholdt « Be- 
retninger om den socialistiske Kongres i Kjøbenhavn>! 



16 Indtn'k fra Polen 

■ ^ 

Endelig fik jeg da det i min Kuffert Levnede udleveret til 
fri Raadighed og uden andet Konfirskerligt end det, jeg havde i 
Hovedet, ankom jeg næste Morgen til Warszawa. 



II 

Warszawa (som Franskmændene kalder Varsovie og vi med 
det tj'ske Navn Warschau) er en By paa en halv Million Ind- 
byggere. Den ligger som bekendt ved Floden Wisla (som vi 
Danske kalder med det tyske Navn Weichsel), en Flod, mindst 
saa bred som Aissund ved Sønderborg, over hvilken i de senere 
Aar en mægtig Jernbro fra den Plads, hvor Slottet ligger, fører 
over til den i Polens Historie saa tragisk berømte Forstad Praga. 
Jeg véd ikke, om det beroede paa Erindringen om Hauchs skønne 
Sang, at Floden i sin Vinterdragt, fuld af graalig Drivis, tog sig 
saa sørgmodig ud. 

Byens Omfang er stort; men den gør med sin sunkne Her- 
lighed og med de forfærdelige Minder, den rummer, og som 
man hvert Øjeblik støder paa, et vemodigt Indtryk. I forrige 
Aarhu udrede var den næst Paris den mest glimrende Stad i 
Europa; nu er den en russisk Provinsby. Dens Væsen var den 
Gang ødsel Pragt; nu er den en forsømt og tilsidesat By, der 
hver Dag forfalder mere, og for hvis Ydre og Opkomst fra 
Myndighedernes Side ikke det Ringeste sker. Det skærer i 
Hjertet at se dens elendigt brolagte Gader eller dens skrækkelige 
gamle Sandstens-Figurer i den sachsiske Have, naar man kom- 
mer fra en overdaadig By som Wien eller fra en med rivende 
Hast opblomstrende By som Berlin. 

Thi medens Landenes Hovedstæder ellers i Reglen er Gen- 
stand for de Styrendes Omhu, næsten Ømhed, og medens Byerne 
i ethvert Tilfælde ellers allerede af sund Selvkærlighed sørger 
for deres Skønhed og Bekvemmelighed og stræber at frembyde 
saa stor Tiltrækning for Landsmænd og Fremmede som muligt, 
er Warszawa Hovedstaden i et Land, hvis Tilværelse Regeringen 
ikke anerkender, og en Stad, hvis Stolthed Regeringen paa alle 
Maader vil knække. Man maa huske, at Warszawa ingen Selv- 
regering har, ingen Borgerrepræsentation, intet lignende. Russisk 
Polen er overhovedet et Land, hvor der nid rig vælges. Og som 
der ingen Rigsdag er, saaledes ikke heller nogen Kommunal- 



Indtryk fra Polen 17 

bestyrelse. Kun en Part af Byens Indtægter kommer den selv 
til Gode, Resten gaar til St. Petersborg. Russisk Selvfølelse dik- 
terer alle Foranstaltninger og russisk Havesyge udfører dem. 
Vejenes Tilstand omkring Byen er kun begribelig for den, der 
kender den russiske Opfattelse i Polen, at naar der bevilliges 
80,000 Rubler til en Vej, bør de 40,000 gaa i Embedsmændenes 
Lomme. Man har ikke levnet Stadens Beboere nogen Illusion. 
Allerede hin 16de Oktober 1S35, da Nikolaj I besøgte Warszawa 
for første Gang efter den store Folkerejsning i 1830 — 31, sagde 
han rent ud til de kaarne Mænd, der kom for at hilse paa ham. 
at det Kastel, han havde ladet opføre, var bygget ikke til For- 
svar for Byen men imod den; han truede Polakkerne med de 
Ulykker, der ventede dem, hvis de ikke opgav deres « Drømme 
om en særskilt Nationalitet, et uafhængigt Polen og alt dette 
Hjernespind*, og han sluttede med Ordene: «Jeg har ladet dette 
Kastel opføre, og jeg erklærer Jer, at ved det ringeste Opstands- 
forsøg lader jeg Byen skj'de sønder og sammen; jeg vil da lade 
den bryde ned, og vær visse paa, at den ikke skal blive opført 
igen under mig.> 

Siden den ulykkelige Revolution 1863 er Intet som helst 
foretaget for Stadens Renlighed eller Velvære, og det skønt Byen 
paa Grund nf manglende Vandledning og Kanalisation er en af 
de mindst sunde i Europa*). Gadernes Grund er saa løs, at 
Brolægningen falder fra hinanden i Højder og Dale; men efter 
1863 er Intet sket for at udbedre den; ja i alle disse Aar er 
med Undtagelse af det den Gang afbrændte Raadhus ikke én 
offenlig Bygning bleven opført. Hele den borgerlige og militære 
Forvaltning er anbragt i beslaglagte private og offenlige Byg- 
ninger. Tiden fortærer, hvad den vil, uden at Nogen søger at 
bøde paa Skaden. Thorvaldsens Kopernikus- Mindesmærke, der i 
Warszawa er saa almenkendt, at Menigmand kalder en Statue 
for en Kopernikus, er bedækket med Skarn, men bliver ikke 
renset. Fodstykket smuldrer hen under det, men Ingen istand- 
sætter det. Kopernikus er en af de ældste blandt Byens Billed- 
støtter. Den naaede til at blive færdig og afsløret Ilte Maj 1830, 
efter at den udmærkede politiske Forfatter Stanislaw Staszic 
(1755 — 1826), det polske Demokratis første store Talsmand, som 
gav Alt, hvad han ejede, bort til almennyttige Formaal, havde 



*) I Halvfemserne er Byen bleven kanaliseret. 



18 Indtryk fra Polen 

givet et Tilskud af 70,000 polske Gylden til Nationalindsanilingen 
for Oprettelsen af Mindesmærket. Det Monument for Fyrst Josef 
Poniatowski derimod, som Thorvaldsen under sit Ophold i War- 
szawa September — Oktober 1820 havde paataget sig at udføre og 
som 1829 ankom til Staden for dér nt støbes i Bronce, blev vel 
afsløret samme Dag som Kopernikus, men fjernet saa snart Op- 
røret 1831 var kvalt i Blod. Det findes nu, omdøbt til en St. 
Georg og utilgængeligt, opstillet i en russisk Privatmands, Fyrsten 
af Warszawa's Have ikke langt fra Byen. 

De eneste offenlige Mindesmærker, der er i god Stand, er 
det kolossale Monument for Paskiewicz midt i Hovedgaden ^m- 
kower- Forstad (Krakowskie Przedmiescie), rejst til Tak fordi han 
< trofast og flink som Knutten i Bødlens Haand> (Mickiewicz) i 
September 1831, da de sidste heltemodige Forsvarere havde 
sprængt sig selv i Luften, erobrede Skanserne foran Warszawa 
og indtog Byen — dernæst den store Jern-Obelisk med de til 
evig Amindelse anbragte Navne paa de Polakker, der i 1831 angav 
deres Landsmænd og derfor blev hængte eller skudte som For- 
rædere eller Spioner. Paa det pragtfulde Granit- Fodstykke hviler 
fire Metalløver. Rundt om Obeliskens Fod pranger grueligt ud- 
seende heraldiske Ørne med to Hoveder i overnaturlig Størrelse. 
Indskriften paa Russisk og Polsk over Navnene lyder saaledes: 
De Polakker, der faldt for Troskaben mod deres Kejser. Denne 
Obelisk turde i Warszawa forfejle sin Hensigt. 

Færdslen paa Gaderne er ikke ringe; paa Torvene er der 
det samme Liv som overalt, hvor Køb og Salg finder Sted under 
aaben Himmel; men det slaar den Fremmede, at hvor man ser 
Befolkningen samlet i større Antal, f. Eks. ved Søndags- Lyst- 
vandringen i Hovedgaderne, dér har den aldrig det veltilfredse 
og velstaaende Søndagsudseende som i andre store Byer, men et 
tungsindigt eller grublende Udtryk. Aldrig bliver man paa Gaden 
Vidne til et lystigt Optrin, aldrig raabes et skemtende Ord. 

Derfor mangler dog Byens Aasyn ikke Ejendommelighed. 
De Tsjerkessiske Regimenter (det vil i Virkeligheden sige Kosakker 
og Armeniere i Tsjerkesser Dragt) tager sig med deres laadne 
Huer, Sabler ved Siden og Yataganer i Bæltet ganske østerlandsk- 
maleriske ud. Hvert Øjeblik møder man ogsaa mellem de mindre 
ejendommelige, polsk forspændte Vogne, en Vogn med russisk 
Forspand, deri en russisk Officer, kørt af en Kusk i den lange 
side Nationaldragt med det blaa Skærf om Livet. 



Indtryk fra Polen 19 

Noget af det i udvortes Henseende mest Paafaldende ved 
Warszawas Gader er det, at uden Undtagelse alle Navne (selv 
Gadernes), alle Skilter, alle Plakater er affattede i to Sprog eller 
med to Slags Skrifttegn ; paa venstre Side staar Indskriften pna 
Polsk, paa højre Side paa Russisk, eDer øverst paa Russisk og 
derunder paa Polsk. Det er et ringe Led i den Kamp, Rege- 
ringen fører for at paatvinge den polske Nationalitet det frem- 
mede Sprog. 

I den seneste Tid har Regeringen endog begyndt at ville 
indføre det russiske Sprog i den i'omersk-katolske Kirke. Paa 
Grund af Vægring mod at ville rette sig efter et Regeringsbud af 
denne Art, blev for to Maaneder siden Biskoppen af Wilna Hrynie- 
wiecki forvist til Jaroslaw, og nogle Uger efter hans Stedfortræder 
Harasimowicz til Wologda. 

Det eneste Sted, hvor det er tilladt offenligt at tale det 
polske Sprog, er Scenen. Det er endnu ikke forbudt at give 
polske Teaterforestillinger, og denne Omstændighed har givet 
Teatret en forstaaelig, men uheldig Overvægt i det polske Aands- 
liv, saa meget mere uheldig og unaturlig, som Landets egen 
dramatiske Literatur er temmelig fattig. Der er noget Nedslaaende 
i at se dette alvorligt anlagte og højtbegavede Folk tillægge 
Teaterforhold en Vigtighed, som de hos en Nation uden udpræget 
dramatisk Evne ingenlunde fortjener. Naar mange af de bedste 
literærc Kræfter har kastet sig over Teaterkritiken, beror det 
imidlertid tillige paa, at man under denne Form, i Omtalen og 
Drøftelsen af Stykkernes Indhold og Ideer, kan sige eller antyde 
Meget, som det vilde være umuligt at fremsætte uden denne An- 
ledning eller Iklædning. I den senere Tid er der gennem de 
europæiske Blade gaaet en Meddelelse om, at Teatret i Warszawa 
er blevet russificeret. Denne Efterretning er urigtig. Endnu 
er ingen Forandring indtraadt. Men man er i Warszawa for- 
beredt paa, at der i Fremtiden vil findes en fast russisk Skue- 
spillertrup i Byen. Finansministeren har bestemt en betydelig 
Sum til Ombygning og Udvidelse af Teatret, og man nærer Frygt 
for, at der i Tidens Løb kun hver anden Aften vil blive spillet 
paa Polsk, hver anden paa Russisk. 

Teatret i Warszawa er i dette Øjeblik i Forfald. Det styres 
af en yderst ilde lidt Hofmand, Gudowski, der regerer det paa 
militær Vis og uden ringeste kunstnerisk Indsigt. Det har vel 
en enkelt betydelig komisk Skuespiller, men i øvrigt ingen faste 



20 Indtryk fra Polen 

Kræfter af allerførste Rang og ingen samtidig Skole af Skuespil- 
digtere, der kunde stille de Yngre, der gaar til Scenen, ejen- 
dommelige nationale Opgaver. Hovedmassen af Skuespilforraadet 
bestaar af franske Stykker, og Spillemaaden er i alt Væsenligt 
den franske. Imidlertid har Teatret i Warszawa i Helene Mar- 
cello en Premstillerinde af Elskerinderoller, som henriver ved 
sin vilde Skønhed, og det har indtil for faa Aar siden besiddet 
to ypperlige Skuespillerinder, som vilde glimre paa enhver som 
helst Scene. 

Den ene. Fru Popiel-Swienska, hvem jeg har set optræde ved 
en Velgørenhedsforestilling i Paillerons Gnisten, spillede skelmsk 
og troskyldig Ungdom; en lille buttet Skikkelse, ung i sine Be- 
vægelser, et blødt Ansigt, som lyste af Hjertensgodhed, hvor 
Skyggerne var Smilehuller og Straalerne Smil. Da denne Dame 
i sin Tid ægtede en ældre Mand af høj Stand, fordrede han 
(som Egoisten i Mussets Bettine), at hun skulde træde tilbage fra 
Scenen, og hun har føjet ham, skønt Publikum i Warszawa 
endnu bestandigt griber enhver Lejlighed til at protestere mod 
denne Bestemmelse. Hvor hun i Gnisten havde en Replik, der 
omtrent lyder saaledes: <Jeg maa spille Komedie paany», blev 
efter foregaaende Aftale mellem Tilskuerne Hundrede og atter 
Hundrede af Buketter kastede op paa Scenen, saa Forestillingen 
blev afbrudt i flere Minutter. 

Den anden, langt større. Skuespillerinde, som Polen har 
frembragt, men som nyder et Verdensry, derfor i de senere Aar 
mest spiller paa Engelsk i London og Nordamerika og kun i 
seks Uger hvert Aar optræder paa Teatret i Warszawa, kaldes i 
Reglen med sin første Mands Navn Fru Modrzejeivska. Polak- 
kerne er med Rette stolte af denne Kvinde. Da man i 1879 
vilde bringe Kraszewski til hans halvtresindstyveaarige Jubilæum 
som Forfatter en national Hyldest, blev Helene Modrzejewska 
anmodet om at komme til Krakow og deltage i Festspillet til 
den frugtbare Digters Ære. Hendes Ydre som hendes Kunst er 
i den store Stil. Hun er blændende smuk, nu over 40 Aar gam- 
mel, men Skikkelsen er stadig lige slank og elegant uden Mager- 
hed, og Ansigtet med de regelmæssige Træk, de store mørke 
Øjne, Mundens rene kraftige Linjer og Smilets asiatiske Ynde, 
vil aldrig kunne tabe sin Skønhed. I Dalila af Feuillet,' i Sardou's 
Odette og i Gnisten havde hun beslægtede Roller; men jeg har 
ikke set bedre Kunst end hvor hun som Odette under Besøget 



es 
j.'l '. 

/ir- 

!e:r 
jer' 






,L' 



Indtryk fra Polen 21 

hos sin Datter maa undertrykke Moderfølelsen, der overvælder 
hende. En af Fru Modrzejewskas ypperste Roller er Nora i 
Dukkehjemmet; jeg nærede et levende Ønske om at se hende i 
den, og hun et næsten lige saa levende om at komme til at 
spille den for «en Landsmand af Ibsen*; men vi havde gjort 
Regning uden Teaterdirektørens Vilkaarlighed, der i sidste Øjeblik 
af rent Drilleri tog sin Tilladelse tilbage. 

Helst spiller Fru Modrzejewska dog Shakespeare, og hendes 
engelske Skuespilforraad bestaar næsten helt af Shakespeareske 
Roller. Hun skylder sin nuværende Mand, en kunstforstandig Ver- 
densmand, Hr. Karol Chlapowski, sin Sans for den engelske Poesi 
ligesom overhovedet sin højere Udvikling som Kunstnerinde. Det 
er naturligt nok, at hun har følt Trang til en større Skueplads 
for sine Evner end den, det polske Sprog bød 'hende; men den 
Fare ligger nær, at hun ved det omrejsende Virtuosliv, som hun 
i de senere Aar har ført, tvinges til at indskrænke sin Kunst til 
de grovere Effekter. 

Medens Scenen som sagt endnu er polsk, er det polske 
Sprog ubetinget forbudt paa Universitetet. Alle Forelæsninger, 
ligegyldigt om de holdes af russisk eller polsk fødte Mænd, skal 
holdes paa Russisk. End ikke den polske Literaturs Historie tør 
foredrages i Landets Sprog. Ja selv i Universitetets Gange er 
det Studenterne forbudt at tale Polsk med hinanden. 

Endnu farligere for den polske Nationalitet er det Lovbud, 
at ogsaa al Skoleundervisning skal foregaa paa Russisk; selv i 
Skolerne gives paa Russisk de faa Undervisningstimer i Polsk. 
Og saa strengt er Forbuddet mod at tale Polsk i Frikvartererne 
eller overhovedet paa Skolens Grund, at man nylig gav en lille 
tolvaars Dreng et Døgns mørk Arrest for ved Bortgangen fra 
Skolen, men endnu paa dens Grund, at have sagt til en Kam- 
merat disse Ord paa Polsk: Lad os gaa sammen! Ja det Styre, 
Skolerne er underkastede med Hensyn til Nedtvingelsen af den 
nationale Ejendommelighed, indskrænker sig ikke til det sprog- 
lige Omraade. I en Familie, som jeg blev opfordret til at be- 
søge, var følgende hændt: Sønnen i Huset, en Enkes eneste Søn, 
en Dreng paa seksten Aar, havde en Aften i Teatret paa sine 
Kammeraters Vegne kastet en Krans til Helene Modrzejewska. 
Faa Dage efter lod Skolebestyreren efter Ordre fra Undervisnings- 
ministeriet ham kalde og erklærede ham, at han ikke blot havde 
at forlade Skolen, men at fremtidig Adgang til hvilken som helst 

G. Brnndet: Samlede Skrifter. X. 2 



22 Indtryk fra Polen 

Skole var ham forment; det var Straffen, fordi han havde gjort 
sig sk3'ldig i en polsk Demonstration. Drengen gik hjem og skød 
sig en Pistolkugle gennem Hovedet. 

Man undrer sig maaske over, at Bestemmelser, der under 
visse Omstændigheder driver halvvoksne Børn til Selvmord, bliver 
opretholdte, eller at saa uskyldige Ting som Kasten af en Krans 
er forbudne. Men hertil er at svare, at i Warszawa som Regel 
Alt, hvad der røber Kærlighed til Sproget, er forbudt. 

Det er f. Eks., saa forunderligt det end lyder, forbudt at 
give Menigmand Undervisning, idet der kun tør meddeles Under- 
visning paa Russisk, som Menigmand ikke forstaar. Uvidenheden 
er stor; kun en Femtedel af Befolkningen kan læse og skrive. 
Selv for den Fremmede, der blot bliver nogle Uger i Warszawa, 
er dette paafaldende; man ser aldrig der som andensteds en 
Droskekusk læsende sin Avis, ja Kuskene kender i Reglen 
ikke engang Tal; man nævner dem Gadenavnet, siger, saa snart 
man er kommen ind i Gaden, <Tilvenstre!> eller «Tilhøjre!> og 
giver Tegn, naar der skal holdes. Paa Landet maa Uvidenheden 
om alt Bogligt være overordenlig. Ikke des mindre skete det 
nyligt, at en ung Dame, der paa sit Gods gav sig til privat at 
undervise fire, fem Bønderbørn, fik et Tilhold fra Stedets højeste 
Øvrighedsperson om straks at ophøre dermed, da han, som havde 
kendt hendes Forældre, saare nødig vilde være Aarsag til, at 
hun blev sendt meget langt bort, hvad upaatvivlelig vilde ind- 
træde, i Fald hun ved at fremture i sine Bestræbelser tvang 
ham til at gøre Anmeldelse derom. 

Saa tit velhavende og fædrelandselskende Folk har ansøgt 
om Tilladelse til paa egen Bekostning at oprette polske Landsby- 
skoler, hnr de faaet Afslag, og da enkelte rige Polakker tilsidst 
i deres Fortvivlelse over Folkets lave Civilisationstrin gav tabt 
og i den Tanke, at russisk Undervisning altid var bedre end slet 
ingen, begyndte at aabne russiske Skoler, viste det sig, at der 
Ingen indfandt sig, og at Bønderne foretrak Uvidenhed for Kund- 
skabsmeddelelse i et fremmed Sprog. 

En enkelt Gang spænder Regeringen dog Buen saa højt, ut 
den brister. Saaledes da for omtrent ti Aar siden en Ukas paa- 
bød, at alle Breve til Indlandet skulde have russisk Udskrift. Da 
som Følge deraf Brevenes Antal sank saa stærkt, at der spo- 
redes en betydelig Tilbagegang i Postindtægterne, nødtes man til 
at lade hin Fordring synke i Forglemmelse. 



Indtr>'k fra Polen 23 

Til Regeringens Bestræbelser for sprogligt at russificere svarer 
de Foranstaltninger, der gaar ud paa at bringe Jordejendommen 
i russiske Hænder. Da det sidste store Oprør var knust, ud- 
stedtes (10de December 1865) en Ukas, der forbød Polakkerne al 
Erhvervelse af Land i de gamle polske Provinser Litauen, Po- 
dolien, Wolhynien, Ukraine, ja som forbød at efterlade Jordegods 
i disse Lande til andre end umiddelbare Arvinger (Børn). For 
Loven gives der jo imidlertid ikke siden Oprøret Polakker; de 
er alle Russere; selv Kongeriget Polen benævnes officielt kun 
Weichsellandet. Man mente derfor, at Regeringen ved Polakker 
vilde forstaa Bekendere af den romersk-katolske Religion i det 
gamle Polen og at Forbudet følgelig ikke vilde kunne udstrækkes 
til andre. Men paa Forespørgsel om hvem der var Polak, fik 
man Svaret: Generalguvernøren afgør Nationaliteten, et Svar, der 
ikke levnede noget Haab. 

Intet Slag kunde være føleligere for den polske Nationalsag 
end det, som denne Ukas førte; thi intet Land ligger Polakkerne 
mere paa Hjerte end Litauen, der siden Jagiellos og Jadwigas 
Dage (siden 1386) har været forenet med Polen og som trods 
Folkesprogets fuldstændige Forskellighed fra det polske stadig 
har følt sig som polsk Land. Mange af Polens første Mænd, 
der stammer herfra, har istemme! de berømte Ord af Mickie- 
wicz: Litauen, mit Fædreland, du er som god Helbred. Hvem 
der aldrig har savnet dig, har aldrig kendt dit Værd. 

Det var naturligt at man, hvor man kunde, omgik Loven 
ved som Forpagter at bebo og dyrke den Jord, man ikke turde 
besidde som Ejer, en Omstændighed, der lettedes ved at de rus- 
siske Stormænd, der havde erholdt Regerings -Hædersgaver af 
litauisk Jordegods, snart følte sig saa ensomme og saa ilde til- 
pas der i Landet, at de var tilfredse med at blive deres nye 
Ejendom kvit eller i alt Fald overlade Opholdet og Dyrkningen 
til andre. Faren for at Russerne efterhaanden skulde opkøbe al 
Litauens Jord og Grund syntes saaledes afværget. Men nu har 
for faa Maaneder siden en ny Ukas af 27de December 1884, der 
satte Warszawa i største Sindsbevægelse, befalet, at ingen Polak 
— og Generalguvernøren afgør Nationaliteten — tør forpagte 
eller forvalte Jord i nogen af de i den tidligere Forordning 
nævnte Landsdele, og (hvad der endnu mere strider mod 
vesteuropæiske Begreber) denne Ukas har tilbagevirkende Kraft, 

saa at alle tidligere Forpagtnings- eller Forvaltnings-Kontrakter 

2* 



24 Indtryk fra Polen 

ved den erklæres satte ud af Gyldighed. Denne Art Forordninger 
kan man ikke negte Virkekraft. 

Og af lignende Art er adskillige af de Forholdsregler, der i 
den senere Tid tages, hvor man paa det aandelige Omraade for- 
følger et Formaal. 

Foruden den ovenfor berørte uvirksomme Censur gives der 
ogsaa en virksom. Ugebladet Prawda (Sandhed), det mest frem- 
skredne Blad i Polen, Positivisternes Organ, har 3400 Linjer. Det 
er hændt, at man til et enkelt Nummer har strøget 7000 Linjer 
Korrektur, inden Bladet kom ud. Censuren synes at være for 
lunefuld til at en Forudberegning af hvad den vil tilstede bliver 
mulig. Redaktøren, den bekendte Forfatter Aleksander Swien- 
tochowskU skriver som gaves der ingen Censur, og kan som Red- 
aktør ikke sende sine Artikler til et andet Blad. 

Dette Opsyn med alt skrevet skulde synes at medføre i det 
mindste det Gode, at Skribenterne undgik Straf; thi da intet kan 
trykkes uden hvad der er gennemset og godkendt, synes det 
umuligt al forse sig som Forfatter. Alligevel træffer man unge 
Skribenter, der gentagne Gange har udstaaet tre eller fem Maa- 
neders Fæstningsstraf i det Indre af Rusland; de straffes for 
deres Hensigter, for det, man i deres Korrekturer har strøget, 
eller rettere: de véd ikke bestemt, hvorfor de straffes, da de 
rammes ikke af en Lov, men af en Politiforholdsregel. 

Regeringen behøver jo nemlig ikke Love for at opnaa sine 
Formaal, den har til sin Raadighed det, som er bedre. Forvalt- 
ningens Vej^ og Forvaltningens Vej vil som Regel sige: Sibirien. 

Jeg har nævnet Ordet, som ligger i Warszawas Luft, Spø- 
gelset, som ruger over Byen som en Mare, Truslen, som lurer 
ved hver Mands Dør, Mindet, man læser ud af saa mangt et 
Mands- eller Kvinde-Aasyn. 

Den første Dame, jeg den første Dag af mit Warszawa-Ophold 
førte til Bords — en smuk, fin Dame med et Mona-Lisa Smil 
og noget vist Stolt og Smidigt i Skikkelsen — , havde tilbragt tre 
Aar i Sibiriens Bjergværker. Hun havde under Oprøret overbragt 
et Brev. 

Den næste Aften var der i en enkelt, ikke meget stor Sal 
forsamlet mere end 200 Aars Sibirien. Der var ikke faa Mænd, 
som havde tilbragt Tidsrummet 1863 — 83 der, hvis man med- 
regner den Tid, det havde taget dem at gaa paa deres Fod 
derhen; det kræver, alt efter det sibiriske Forvisningssteds Be- 



Indtryk fra Polen 25 

liggenhed, forskellig Tid, men altid en meget lang, og denne 
Fodvandring er et af de pinligste Afsnit af Straffetiden. Fra 
Kiev til Tobolsk varer Vandringen et Aar; til Nertsjinsk-Minerne 
i Guvernementet Irkutsk mere end to Aar. En Aften i et Sel- 
skab bad en ung Mand mig tale lidt med bans Fader, der sad 
i en Krog. «Det er,» sagde han, <den enbenede ældre Mand, 
De ser derhenne.* Han havde mistet Foden under Opstanden, 
var bleven forvist, og havde med sit Træben maattet gaa den 
hele Vej, der tog to Vintre og en Sommer. 

Det forstaar sig, at man i Warszawa efter bedste Evne 
sørger for de Hjemvendte, der altid er formueløse, eftersom Ind- 
dragelse af Ejendom og Jordegods stadig har været en Følge af 
Straffen. Af de forskellige, endnu levende Medlemmer af National- 
regeringcn fra 1863 har én en Boghandel, en anden en privat 
Ansættelse osv. 

Efter Oprøret blev i alt omtrent 50,000 Polakker bortsendte. 
De blev enten dømte til haardt Arbejde i Saltsyderierne og Bjerg- 
værkerne eller til Tvangsarbejde i Fæstningerne eller (for de 
flestes Vedkommende) blot til at tage fast Ophold i en eller anden 
Landsby, fra hvilken det er umuligt at undslippe, dog med skarp 
Indskrænkning af tilladt Sysselsættelse. Atter andre turde inden- 
for opgivne Grænser bevæge sig frit; dog ogsaa dem var visse 
Sysler, f. Eks. al Opdragelsesvirksomhed, strengt forbudne. De 
førtes til deres Bestemmelsessted i Horder paa henved 300 Per- 
soner, bevogtede af Kosakker og Vogterhunde, tilbringende Næt- 
terne i store Skure, hvor der var Brikse til Kvinderne og Børnene, 
mens de øvrige sov, som de kunde. Man antager at der endnu 
er omtrent et Tusind Polakker i Sibirien, men af saakaldte Wod- 
ivorency, det vil sige overflyttede Bønder eller litauisk Smaa-Adel, 
flere Tusind. 

Faa Lande vilde aandeligt have kunnet overleve en Aare- 
ladning som den, Polen har overstaaet i de sidste tyve Aar. 
Man tænke sig blot, hvad for Danmark det ti Gange mindre Tab 
af 5000 eller det hundrede Gange mindre Tab af 500 af dets 
mest fremragende Sønner og Døtre ved mangeaarig Bortsendeise 
vilde betyde! 



26 Indtryk fra Polen 



III 

Af hvad Beskaffenhed var vel ved Aarhundredskiftet 1800 
det Folk, paa hvilket dette Fremmedherredømmets Tryk hviler, 
og som sønderlemmet i tre Dele med en heraldisk Kejserørn 
over hver Del af sit parterede Legem, endnu lever og gør alt, 
hvad det formaar, for at overbevise det ligegyldige Europa om 
sin Livskraft og Levedygtighed? 

Det var et Folk, som netop i sin lyseste Genfødclsestid faldt 
som et Offer for fremmede Magters Ordbrud og Havesyge. 

Fra Slutningen af det 14de til Slutningen af det 16de Aar- 
hundrede havde Polen været Østeuropas afgørende Magt, havde 
strakt sig fra Østersøen til det sorte Hav, fra Elben og Oder til 
Dniepr over et Fladerum af mere end 20,000 Kvadratmile. Polen 
var en stor Republik med en Valgkonge, nøjere bestemt et stort 
AdeU'Folkevælde; thi Adelen var saa talrig, saa let tilgængelig, 
saa ivrig for at hævde hver enkelt Adelsmands politiske Lighed 
mod mægtigere Standsfæller, at Forfatningen, skønt den kun gav 
Adelen Rettigheder, havde et folkeligt Præg. Rigsdagsvæsenet 
gennemførte Ideen om en næsten ubegrænset Frihed for den 
Enkelte. 

Det svage Punkt i denne Statsorganisme var, at Adelen 
(Szlachta'en) kun var en Stand af 800,000 — 1,000,000 Mennesker i 
en Befolkning paa 8 — 13 Millioner, og at den herskende Klasse, 
efter at have virkeliggjort sit Friheds- og Ligheds-Ideal, stod stille 
i død Konservatisme. Samfundet blev indtil i Midten af det 
18de Aarhundrede ubevægeligt, fordi Adelen betragtede enhver 
Forbedring som et Indgreb i dens Friheder og lidenskabeligt 
hævdede ikke blot det frie Kongevalg, der var udartet til en 
sand Bort-Auktioneren af Kronen til den Højstbydende, men ogsaa 
Liberum veto o: hvert enkelt Rigsdagsmedlems Ret til ved sin 
Indsigelse at forhindre enhver Beslutning. Intetsteds har vel 
Enkeltmands personlige og politiske Betydning været saaledes 
stillet paa Spidsen. 

Reformideer trængte — mest fra Frankrig af — langsomt 
igennem i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, da det 
allerede var for sent. Herskende blev de først efter Polens tid- 
ligste Deling i 1772. Fra den Tid af underkastede man med 
lidenskabelig Ufortrødenhed den bestaaende Ordning en gennem- 



Indtryk fra Polen 27 

ført Kritik, hvis politiske Resultater aabenbarede sig i den be- 
rømte fireaarige Rigsdag, der traadte sammen et Aar før den 
franske Revolution brød ud. I den arbejdede det mægtige na- 
tionale Parti i stadig Kamp med de ikke mange forhærdede Reak- 
tionære og købte Forrædere, som var Partigængere for Kejser- 
inde Katharina, uafbrudt, hemmeligt og enigt paa Forfatnings- 
reformen, og endelig 3. Maj 1791 — en Datum, der sætter Tids- 
skel i det polske Aandsliv — blev den færdige Forfatning, et 
for hin Tid fortræffeligt Værk, der bl. A. gjorde Kongemagten 
arvelig, indsatte ansvarlige Ministre og afskaffede Liberum veto, 
i et ni Timers Møde forelagt, drøftet, antaget og besvoret af 
Kongen og Rigsdagens Medlemmer i Forening. En Kendsgerning 
som denne Forfatnings Vedtagelse er et stort Vidnesbyrd mod 
Paastanden om Polens Udygtighed til Selvstyre. 

Havde Folket selv turdet raade for sin Skæbne, saa havde 
det lettelig faaet Bugt med den lille Gruppe reaktionære Adels- 
mænd, der efter russisk Tilskyndelse allerede i 1792 traadte 
sammen i Targowice for at anraabe Rusland om Beskyttelse af 
deres gamle Friheder; men den svage Stanislaus August føjede 
sig som bekendt efter Trykket fra Petersborg, brød sin Ed og 
tiltraadte Forbundet (Konføderationen) i Targowice. Da saa ogsaa 
prøjsiske Hære under Paaskud af at bekæmpe Jakobinismen, i 
Virkeligheden for at dele Byttet med Kejserinden, rykkede ind i 
Landet, skete 1793 Polens anden Deling. 

Saa fulgte den første store polske Opstand under Kosciuszko 
som Diktator. Efter tre Dages Kamp blev Russerne fordrevne 
fra Warszawa, og snart var ogsaa Litauens Hovedstad, Wilna, 
erobret; med vekslende Held førtes Kampen under Sejre, Neder- 
lag og Forræderier, indtil Kosciuszko — ved Suvarovs pludse- 
lige Ankomst paa Valpladsen — tabte det allerede næsten vundne 
Slag ved Maciejowice og selv haardt saaret faldt i Russernes 
Hænder. Som bekendt er det en af Polens Fjender udbredt 
Usandhed, at han ved den Lejlighed skulde have raabt Finis 
Poloniæ! Suvarov stormede Praga og holdt, efter at have ladet 
20,000 Mennesker nedsable, den 8. November sit Indtog i War- 
szawa. 1795 fulgte saa den tredje og sidste Deling. Der gaves 
ikke mere noget polsk Rige. 

Men der gaves endnu et polsk Folk. Et Folk, der havde 
heroiske, ridderlige, glimrende, unyttige Dyder nok, men langt 
færre nyttige og borgerlige Dyder. Et begejstret og upraktisk 



28 Indtryk fra Polen 

Folk, ædelmodigt og upaalideligt, pragtlystent og flygtigt, livfuld 
og letsindigt, et Folk, der altid havde afskyet strengt og ked- 
sommeligt Arbejde og altid elsket stærke eller fine, sanselige 
og aandelige Nydelser, men fremfor alt Uafhængigheden indtil 
Vanvid, Friheden indtil Liberum ueto, og som ogsaa nu, da det 
havde tabt Uafhængighed og Frihed, var blevet sin gamle Kær 
lighed tro. 

Et lettroende og godtroende Krigerfolk, altid rede til at 
sætte Livet ind mod et Tilsagn, som Ingen tænkte paa at holde. 

Se dette Folks Forhold til Napoleon, til hvem det efter den 
sidste Deling af Landet naturnødvendigt knyttede sit Haab. Kun 
to Aar efter Delingen enedes General Dombroivski med Bonaparte 
om, at polske Legioner (i national Uniform, men under fransk 
Overledelse) i Italien skulde kæmpe sammen med Republikens 
Soldater. Polakkerne tog mangt et Stød af for de Franske i 
Lombardiet 1797, i det italienske Felttog 1798 og 99. Den første 
Legion blev under Dombrowski næsten tilintetgjort i Slagene ved 
Trebbia og Novi, den anden under Wielhorski gik ind i Mantua, 
som Østerrigerne belejrede; da Franskmændene nødtes til Over- 
givelse, forpligtede de sig til at udlevere Østerrigerne disses 
Desertører o: Polakkerne. Ikke desto mindre dannede Polak- 
kerne nye Legioner og deltog under Konsulatet i Kampene ved 
Donau og i Italien; men Freden i Luneville 1801 indeholdt saa 
lidt som den i Campo Formio 1797 nogen Artikel, hvori Polens 
Navn nævntes. 

Ligefuldt haabede Polakkerne, narrede af løse Løfter, ved 
hvert nyt Felttog paa, at det skulde lykkes gennem Forbundet 
med de franske Tropper at genoprette Polen. Den berømte Sang, 
som Legionssoldaterne har digtet fjernt fra deres Land, Dom- 
browski-Marschen : Endnu er det ikke ude med Polen! Ikke saa 
længe som vi lever! indeholder denne Tanke. 

Men efter Freden i Luneville vilde Bonaparte, der attraaede 
Kejserværdigheden, kun beholde Polakkerne som personlig Garde 
for sig, og da General Kniaziewicz svarte ham med at forlange 
sin Afsked, besluttede han at skille sig af med dem. De blev 
først sendte til Italien; saa forkyndtes det for dem der, at de 
skulde til St. Domingo for at nedslaa en Opstand af Negrene, 
som derovre kæmpede for deres Frihed. Deres Indvendinger 
nyttede intet. Truede fra alle Sider med Artilleri-Ild blev de 



Indtryk fra Polen 29 

indskibede i Genua og Livorno og fandt i hint usunde Klima 
og under den frygtelige Krig næsten alle deres Død. 

Og dog kæmpede polske Legioner atter ved Siden af de 
Franske ved Jena. Ved Freden i Tilsit blev Rusland skaanet og 
kun af det den Gang prøjsiske Polen det lille Storhertugdømme 
Warszawa oprettet. Men dette var nok til paany at vække Po- 
lakkernes Tiltro og vinde hele deres Tillid. Forgæves holdt, da 
Felttoget mod Rusland forberedtes, Kosciuszko sig tilbage over- 
for Napoleons hyklerske Tilnærmelser og Smigrerier, krævede 
bestemte og offenlig givne Løfter. Da Fouché ikke havde kunnet 
true Polens Diktator til at give sit Navn, skrev man det efter 
og rettede ved et plumpt Falskneri til det polske Folk en Ko- 
sciuszko undertegnet Proklamation, som indtrængende opfordrede 
Polakkerne til at forene deres Vaaben med Frankrigs. Man 
kunde have troet dem helbredte for Napoieonsdyrkelse. Men 
trods Alt, hvad der var sket, fik Napoleon, da han i 1812 gik 
over Niemen, blot ved at kalde sit russiske Felttog for den anden 
polske Krig. 80,000 Polakker under Josef Poniatowski til at følge 
sig. Af dem vendte Aaret efter kun 8000 tilbage. 

Polakkerne er livlige som Sydboer; men de er ikke et i 
Machiavellis Skole opdraget, politisk kløgtigt Folk som Italienerne, 
der har forstaaet at lade Franskmændene rage Kastanjerne af 
Ilden for sig. De er et Folk, hvis Legioner Napoleon fik til at 
bløde for sig paa tusinde Valpladse blot ved at holde den hvide 
Ørn foran dem, og et Folk, hvis Bataljoner Prøjserne i 1870 
elektriserede ved at lade Regimentsmusiken spille Melodien til 
Nationalsangen: Jeszcze Polska nie zginela, som er forbudt i 
Posen i Fredstid. 

En saa ungdommelig eller barnlig Begejstring er visselig ikke 
noget opholdende Element under Folkenes store Livskamp i In- 
dustriens og Militarismens Tidsalder. Den trives ikke let sam- 
men med Sparsommelighed, Vindskibelighed, Mandstugt, Maade- 
hold og borgerlig Kløgt, lutter Egenskaber, der sikrer de enkelte 
Menneskers og Samfundenes Bestaaen. 

I ældre Skildringer af Polakkerne hedder det ogsaa gerne, 
at paa deres Ridderlighed og personlige Tapperhed kan man 
under alle Omstændigheder regne, men at der er noget For- 
fængeligt i deres Højmod, noget Flygtigt ved deres Ædelmodig- 
hed, at de er egensindige, stridslystne og trættekære, ude af 
Stand til at anerkende nogen højere Lov end deres egen Vilje, 



30 Indtryk fra Polen 

og ude af Stand til ret længe at rette denne Vilje paa samme 
Punkt. Det fremhæves gerne, at de er slette Husholdere, altfor 
let kommer i Pengeforlegenhed, hvor store Indtægter de end 
har, at de gennemblader tusind Bøger og ikke studerer nogen 
Bog, spreder sig altfor stærkt og spilder deres Tid og deres 
Evner. Man har beskyldt dem for, paa samme Tid som de 
sværmer for frie Ideer, at spille Selvherskere overfor deres Bøn- 
der, og for, paa samme Tid som de er de ømmeste Ægtemænd, 
at have et Par Elskerinder ved Siden af deres tilbedte Hustru. 
Man har med et Ord fundet en Blanding af vesterlandske og 
østerlandske Ejendommeligheder hos dem. 

Rimeligvis har der været meget Rigtigt og Sandt i denne 
ældre Opfattelse. Det er da lærerigt at forfølge, hvilke af 
disse Særmærker Fremmedherredømmet har udviklet, og hvilke 
det har udslettet. 

Hvad Kærligheden til udvortes Glans angaar, saa er den 
nødvendigvis trængt tilbage. Den er selvfølgelig ikke dræbt. 
Kærligheden til alt det, som i Cherbuliez's Ladislaus Bolski dyb- 
sindigt er symboliseret ved Faderens Fjerbusk, ligger dybt i den 
polske Natur. Faderens røde og hvide Fjerbusk, som Ladislaus 
altid bærer hos sig i et Foderal, det er Herlighedens Glimmer- 
princip. Og det er dybt betegnende, at man hos en af Polens 
første Digtere, Julius Slowacki, finder denne Bestemmelse af 
Guds Væsen: 

Jeg ser, at han ikke er Ormenes Gud eller de Dyrs, som kryber. 
Han elsker kæmpestore Fugles Flugt og giver fremstormende Heste Tøjlen. 
Han er den ildfulde Fjeder paa stolte Hjelme , . . 

(Beniowski, 5te Sang). 

Man sammenligne Profeten Habakuks storladne Beskrivelse 
af Gud. Men hele Polens Aand er i hine Linjer. Intet andet 
Folk kunde se det Guddommelige i den vajende Fjerbusk. 

Ligefuldt er nutildags Kærligheden til Ærens Flitter og 
Pailletter med Nødvendighed trængt tilbage af en dybere Æres- 
følelse. 

Den første Aften i Warszawa slog den Omstændighed mig 
paa Raadhusballet, hvor der i den store Sal var samlet 500 Par, 
Blomsten af Byens gode Selskab, at der, med Undtagelse af tre 
russiske Officerer, ikke fandtes en Mand i Salen, der bar en De- 
koration. Paa Dekorationer giver næsten enhver Polak fra Fød- 



Indtryk fra Polen 31 

selen Afkald saa godt som paa Uniformer. Det fortaltes i War- 
szawa om en fattig Skolelærer, der havde udmærket sig og faaet 
Stanislaus-Ordenen derfor, at han til dagligt Brug gemte den i 
en Skuffe og kun brugte den til at straffe sine Børn med. Naar 
den yngste Dreng var uartig, hed det: <Græder du nu igen, saa 
skal Du komme til at sidde ved Middagsbordet med Stanislaus- 
Ordenen om Halsen.* Det hjalp. 

Hvad dernæst det aristokratiske Grundtræk angaar, saa be- 
staar det, om end meget lempet. Polakken har intet medfødt 
Hang til de borgerlige Dyder; hans Ideal er og bliver den store 
Herre. Afskyen for at tælle og lægge sammen, for at regne, be- 
regne og føre Regnskab, er gennemgaaende. Overalt hvor Tyske 
og Polakker mødes i Kappestrid paa Handelens og Værkflidens 
Omraade, ligger Polakkerne under. De store Fabrikanter i rus- 
sisk Polen, der i Ly af en uhyre Beskyttelsestold beriger sig 
paa Købernes Bekostning, er næsten uden Undtagelse indvan- 
drede Østerrigere og Prøjsere. Ja man har i dette Aarhundrede 
set en hel Fabriksby (Lodz) opstaa og vokse med amerikansk 
Hurtighed, en By, der liggende midt i Polen er grundet og alene 
beboet af Tyskere. Polakkerne er og bliver et aristokratisk Folk ; 
den Borgerstand, der efterhaanden er indkilet imellem Adelen og 
Bondestanden, er endnu forholdsvis faatallig, og endnu længe vil 
en rolig borgerlig Levevis staa for den fornemt anlagte og op- 
dragne Polak, som et Liv tilbragt med at spise og drikke, eller 
som Greven siger det i Krasinski's Den ugudelige Komedie som 
«det at sove den tyske Spidsborgers Søvn hos hans tyske Kone.> 

Men man maa ikke glemme, at Szlachtaen i sit Væsen var 
noget meget Forskelligt fra, hvad Adelen i Europas fleste Lande 
er; den var aldrig nogen afsluttet Kaste; Johan Sobieski adlede 
i sin Tid efter Wiens sejrrige Forsvar sit hele Rytteri; endnu 
i vort Aarhundrede har man adlet hele Infanteriregimenter; saa 
der findes i dette Øjeblik i Polens forskellige Dele tilsammen 
ikke mindre end 120,000 adelige Familier. Adelen svarer da her 
nærmest til, hvad ellers i Europa er højere Borgerstand. Man 
maa ogsaa vide, at Titlerne Fyrste, Marki osv. ikke er oprindelig 
polske, men først af de fremmede Erobrere tillagte de ypperste 
Familier, hvorfor de ikke bruges meget i Landet selv. Man til- 
taler i Warszawa som i Paris en Grevinde Madame ikke Comtesse 
Selv naar Folk blev forestilte for hinanden, hørte jeg aldrig 



32 Indtryk fra Polen 

nogen nævne Titlen — en velgørende Ting, naar man kommer 
fra Tyskland. 

Imidlertid har Forholdet mellem Herskab og Undergivne 
ganske vist endnu noget Asiatisk. Der finder i Brugen af Tjener- 
skab en ikke ringe Ødselhed Sted. I ethvert velhavende Hus er 
der f. Eks. en Dørvogter, der sidder den hele Dag paa en Stol 
i Pollen for at lukke den i Forvejen aabne Trappedør op. Man 
fik aldrig en Dansk til at sidde saa længe paa en Stol. Paafal- 
dende var ogsaa Tjenernes Tilbøjelighed eller Vane til vaagende 
at oppebie Herskabernes Hjemkomst om Natten, selv om man 
tillod dem at gaa i Seng. For nordiske Forestillinger var ende- 
lig deres Ydmyghed overraskende. En polsk Tjener kysser end 
ikke paa Haanden, men paa sin Herres Ærme, og saa dybt 
stikker Vanen paa denne Maade at udtrykke Taknemmelighed 
eller Hengivenhed, at jeg gentagne Gange iagttog, hvorledes unge 
polske Studenter førte Armen paa en Mand, de vilde vise Høj- 
agtelse, til deres Læber. 

Meget mere husholderisk end før er Polakken under Freni- 
medherredømmet neppe bleven, det skulde da være i Posen, hvor 
det tyske Forbillede gør sig gældende. Man ødsler med sin Tid. 

Da der ingen Forsamlingsfrihed gives, da ingen Art Forening 
er tilladt — den eneste Klub, som i Warszawa fandtes, blev op- 
løst, da den for nogle Aar siden i en Forstad vilde forhindre 
nogle Optøjer mod Jøderne, hvorimod Politiet ikke skred ind — , 
da overhovedet alt offenligt Liv er forbudt, saa der end ikke 
maa være 50 Mennesker samlede i en Sal uden Politiets Tilla- 
delse og Opsyn, saa sluger den private Selskabelighed, som maa 
erstatte Alt, hvad der i denne Retning savnes, en uhyre Tid. 

Gæstfri beden er meget stor og meget smagfuld. En sjælden 
Egenskab, som er Folket medfødt, er Takt. Det maa i denne 
Sammenhæng være mig tilladt med Taknemmelighed at nævne 
den Finhed, hvormed Gæstfrihed ved min Ankomst til Warszawa 
blev udvist mod mig selv. Man kørte mig til en stor, over- 
daadigt udstyret Bolig med sjældne Malerier og Bøger; mit Navn 
stod paa Døren; paa Skrivebordet laa Visitkort med min War- 
szawa-Adresse; jeg havde til min Opvartning to Tjenere, der for- 
stod fremmede Sprog. 

Gæstfriheden er en dybtliggende Egenskab hos det polske 
Folk; den er sikkert forøget overfor Fremmede fra den Tid, da 
der sjældent kommer Fremmede til Polen, men Hovedaarsagen 



Indtryk fra Polen 33 

til dens stærke Blomstren mellem de Indfødte nutildags er øjen- 
synlig den, at det selskabelige Samliv saa fuldstændigt maa er- 
statte det offenlige Liv. 



IV 

Warszawa virker i mange Maader paa den Fremmede næsten 
som en fransk By. Fransk er Polakkernes Hjælpesprog, det 
Sprog, som i de højere Klasser Alle kan til Fuldkommenhed — 
jeg har dog truffet Enkelte, der halvvejs havde glemt det under 
et tyveaarigt Ophold i Sibirien — , det Sprog, man taler lige saa 
flydende som Modersmaalet og endnu bedre end Russerne taler 
det. I fornemme Krese udtrykker man sig endog tit indbyrdes 
paa Fransk, et Forhold som fra Aarhundredets Begyndelse blev 
fremmet ikke blot ved det stadige aandelige Samkvem med 
Frankrig og Emigrationen dertil, men ved Trangen til at kunne 
mødes med Russerne paa et i sproglig Henseende neutralt Jords- 
mon. Da Polakkerne nu desuden hyppigt er blevne kaldte Nor- 
dens eller Østens Franskmænd og da de selv tror sig yderst be- 
slægtede med de franske gennem deres Fejl, det, de selv betegner 
som deres Flygtighed og Ustadighed, saa fuar den Fremmede 
upaatvivlelig Spørgsmaalet, om han ikke finder stor og sørgelig 
Lighed mellem Polakker og Franskmænd. 

Denne store Lighed er rent indbildt. 

Den Smule Lighed, der findes, bestaar i en beslægtet Evne 
til hurtigt at føle Begejstring og hurtigt atter Lede, dernæst i en 
stærk Trang til Oplevelser og Sindsbevægelser og i Kærlighed til 
Ry og Glans. 

Men disse Lighedspunkter udelukker ikke en Grundforskel- 
lighed. Det forstandige, ud fra Forstandsovervejelser dømmende 
og sluttende Grundelement i den franske Folkekarakter fattes i 
Polen ganske. Det algebraiske, aritmetiske Grundlag for den 
franske Tænkemaade mangler i Polen helt. Franskmanden er i 
Ordets gode Betydning en stor Prosaiker, Polakken er Poet — 
derfor har ogsaa det franske Bogrige sin Hovedstyrke i Prosaen, 
det polske sin i Poesien, i Verset. Intet kan vel desuden være 
mindre fransk end denne stadige og fuldendte Talen et fremmed 
Sprog, denne mærkværdige Kundskab til fremmede Kulturer, 
som i Polen møder En overalt. Man træffer i Polen, visselig 



34 Indtryk fra Polen 

ikke i Frankrig, unge Piger paa en Snes Aar, der taler seks 
Sprog til Fuldkommenhed, saa at sige uden fremmed Betoning. 
Næsten enhver ung Mand eller Kvinde af de højere Stænder 
kender Europas vigtigste Hovedstæder og kender de indflydelses- 
rigeste Literaturer i et ikke ringe Omfang. Saavel den liden- 
skabelige Rejselyst som Dannelsens deraf følgende Mangesidighed 
er i høj Grad ufransk. Polakken udvider sin Synskres og for- 
mindsker sin Hjernekraft ved at lære fire eller fem fremmede 
Sprog; Franskmanden er i Regelen uvidende eller særkyndig. 

Dog den mest paafaldende Forskel ligger sikkert i Forholdet 
mellem de to Køn. Som den polske Folkekarakters Grundpræg 
gælder en vis Forening af Blidhed og Energi. Men hvad der 
giver den polske Karakter og særlig den polske Fædrelandskær- 
lighed i dette Aarhundrede sit særegne Stempel, det er det kvinde- 
lige Elements Overvægt over det mandlige. 

At Forholdet mellem Mand og Kvinde er meget forskelligt 
i Polen og Frankrig, det spores hurtigt i den daglige Samtale. 
Medens Tonen mellem franske Mænd, saa snart Talen kommer 
paa Kvindekapitlet, altid er yderst fri, undertiden for den Frem- 
mede frastødende og overhovedet uhøvisk, lægger Polakkerne i 
Omtalen af Kvinder i Reglen Varme, ofte Ømhed eller Over- 
bærenhed, men, saa vidt jeg kunde skønne, sjældent Letfærdighed 
for Dagen. 

Jeg har hos en italiensk Forfatter fundet en Bemærkning, 
der muligvis rammer den dybere Grund dertil. Han mener, at 
medens hos de germanske Folk Manden i Reglen er mere be- 
gavet end Kvinden, og medens hos de romanske Folk Mand og 
Kvinde i Gennemsnit staar paa samme Jævnhøjde i aandelig Evne, 
er hos Polakkerne, som det mest ejendommelige slaviske Folk, 
Kvinden afgjort Manden overlegen. Hvis man hermed ikke tæn- 
ker paa Opfindelses- eller Frembringelseskraft, vil man føle sig 
slaaet af disse Ord. Det skorter visselig ikke Mændene i Polen 
paa Lidenskab, paa Mod og Energi; men det synes som om 
Kvinderne har mere. Det skorter ikke Mændene paa Aand og 
Vid, paa Handlekraft og Frihedskærlighed ; men det er, som om 
Kvinderne havde mere. Man har under Polens store Opstande 
set dem indgaa Sammensværgelser, gøre Krigstjeneste og tit nok 
frivilligt ledsage deres Elskede til Sibirien. Mickiewicz's Grazyna, 
der til Hest anfører en Hærskare, har havt Eflerfølgerinder i 
dette Aarhundrede. Berømt fremfor alle er Emilia Piater, en ung 



Indtryk fra Polen 35 

Dame af en af Polens første Familier, der i 1830 fik en hel Land- 
strækning til at gøre Oprør, deltog i flere Slag, og tilsidst efter 
at have sluttet sig til de Afdelinger, der under Dembinski væg- 
rede sig ved at ty over paa prøjsisk Grund, stræbte at bane sig 
Vej med sit Korps gennem den Qendtlige Hær, men i December 
1831, 26 Aar gammel, døde af Savn og Overanstrengelse i et en- 
somt liggende Skovløberhus. Mickiewicz's skønne Digt Oberstens 
Død har forherliget hendes Minde. Der var under Oprørskrigen 
1830 — 31 ikke én Bataljon eller Eskadron af den polske Hær, 
hvori der ikke var kampdygtige Kvinder; efter Kampe og Mar- 
scher plejede Soldaterne altid at indrette en Bivuak for Kvin- 
derne, ligesom de sørgede for, at der ikke faldt Ord, som kunde 
saare deres Øren.*) 

Tiden til slige Bedrifter er nu forbi, men endnu bestandig 
er Kvinderne ivrigst fædrelandssindede, fordi de føler varmest og 
kritiserer mindst. Ikke desmindre turde Kvindens Indflvdelse 
være gaaet noget tilbage i den sidste Snes Aar. Kvinden vir- 
kede en Gang mest som den katolske Tros Hovedbærer; men 
Troen svinder, hvor den ikke er svunden. Kvinden virkede en 
Gang paa lignende Maade som Præsten; men Forbundet mellem 
Kvinderne og Gejstligheden løsnes, alt som Dannelsen og Kirken 
skilles ad. Og hertil kommer, at da alt offenligt Liv er umulig- 
gjort og der hverken gives Forsamlinger eller Foreninger af nogen 
som helst Art, saa søger i det selskabelige Liv Mændene næsten 
udelukkende hverandre. Da Selskabssalen gør Tjeneste som po- 
litisk eller literært Forsamlingssted, tænker de stedse mindre paa 
dér at vinde Kvinderne for deres Interesser. Disse føler sig 
tilsidesatte, oversete og forladte omtrent som i Sydtyskland, hvor 
Manden tilbringer alle sine Aftener paa Ølhus, kun at Forladt- 
heden har andre Grunde. Trykket fra oven har øjensynlig bi- 
draget meget til at splitte Kønnene og formindske Kvindens so- 
ciale Indflydelse. Den turde i Øjeblikket være ringere i Polen 
end i Frankrig. De unge Pigers Opdragelse foregaar iøvrigt efter 



*) 1 sin Bog om Polen fortæller General Roman Soltyk: c Da War- 
szawa blev angrebet, bemærkede jeg midt i Ilden en Soldat af det femte 
lette Regiment, som stadigt stod lænet mod Brystværnet, ikke brød sig 
det mindste om Granaterne og Kanonkuglerne, men opmuntrede sine 
Kammerater med livlige Haandbevægelser og Tilraab. Da han stod i første 
Række, kunde jeg først ikke se hans Ansigt; men da han vendte sig, o|)- 
dagede jeg, at det var en smuk Pige paa atten Aar.» 



36 Indtryk fra Polen 

samme Grundsætninger som dér — man lader dem intet Øjeblik 
ubevogtede — og Ægteskaberne stifies paa samme Maade som i 
Frankrig, idet de Paagældende sjældent kender synderligt til hin- 
anden før Brylluppet og i Almindelighed ses for første Gang faa 
Uger før. 

Hvad den polske Ustadighed angaar, saa har heller ikke 
den nogen Lighed med den franske. Franskmændenes Ustadig- 
hed aabenbarer sig nærmest i det offenlige Liv, overalt hvor de 
optræder i Masse, som Folkeforsamling eller Folk. Den beror 
paa pludselige Stemningsomslag, for hvilke ingen Enkelt føler 
sig ansvarlig. Polakkernes Ustadighed er personlig, beror dels 
paa Hanget til Afveksling, dels paa instinktiv Tilbøjelighed til 
Alsind. 

I Frankrig er en velforstaaet, klog og stundom fin Egen- 
kærlighed det Princip, som fra Familien gaar i Arv til Børnene, 
den Lære, som fra første Færd af indpræges dem og som i 
Reglen bliver styrende i deres Liv. Man lægger ikke i Frankrig 
som i England eller Nordamerika først og fremmest an paa at 
udvikle Ynglingen til et dygtigt Menneske, som kan hjælpe sig 
selv, men man . stræber at jævne hans Livsvej, skaffe ham Be- 
gunstigelser, Forbindelser, Beskyttelse, sikre hans Fremtid eller 
hans Befordring. Og er Banen jævnet, forlader den unge Mand 
nødigt sin Løbebane, før Ærens højeste Trappetrin er naaet. 

Ganske anderledes er Forholdet i Polen, hvor den unge 
Mand i Privatlivet langt snarere lader sig lede af flygtig Drift 
end af klog Selvkærlighed, og hvor én eneste offenlig Interesse, 
det tabte Fædreland, den mistede Uafhængighed, Modersmaalet, 
den nationale Literatur og Kunst, staar ufravigeligt og uden Ned- 
gang hævet over alle Omskiftelser. 

Utvivlsomt har Fremmedherredømmet slaaet Polakkernes 
Flygtighed aldeles til Jorden paa dette højeste Omraade ; til Gen- 
gæld har det nødvendigvis virket i høj Grad fremmende paa den 
nationale Ustadighed indenfor Privatlivets Kres. 

Thi hvad skal en ung begavet Mand i russisk Polen gøre? 
Han studerer f. Eks. Jus; han kan da aldrig blive Dommer, 
bliver overhovedet ikke Embedsmand uden ved at udelukke sig 
fra alt Samkvem med sine Landsmænd. Han studerer Medicin; 
han kan da aldrig opnaa en Universitetsstilling, aldrig komme 
til at staa i Spidsen for et Hospital, aldrig lede en offenlig Kli- 
nik, derfor aldrig naa den første Bang i sin Videnskab. Følgen 



Indtryk fra Polen 37 

er, at han, hvis han har Raad — og der er endnu megen Rig- 
dom i Polen, da det at blive rig næsten er det eneste, som er 
Hvermand tilladt — , gaar fra ét Studium til et andet, skafifer 
sig Indblik i de forskelligste Videnskaber, overrasker den Frem- 
mede ved Mangesidigheden af sine Kundskaber og Indsigter, men 
i Grunden ikke har noget egenligt Fag. 

Der fandtes følgende Eksempler i min nærmeste Kres: En 
QDgy meget talentfuld Mand var begyndt som Jurist, var gaaet 
over til Medicinen og bleven Læge, brød saa af, købte sig en 
Landejendom, studerede fire Åar igennem Agerbrug, Maskiner osv., 
iadførte talrige Forbedringer paa sit Gods. solgte det saa kort 
derefter og er i dette Øjeblik den bedste Teaterkritiker i War- 
szawa. — En anden ung Mand var begyndt som Landmand, 
havde opgivet Landbruget for Musiken, begyndte at uddanne sig 
til Virtuos, opgav Forsøget, oprettede en Instrumentfabrik, byg- 
gede flere Aar igennem Violonceller, tabte Interessen derfor og 
arbejder i dette Øjeblik ved Kunstakademiet i Munchen for at 
uddanne sig til Genremaler. 

De har altfor mange Anlæg og altfor liden Opfordring til 
Stadighed. 

Kvinderne beklager sig bittert derover. Som gode Hustruer 
stræber de at dele deres Mænds Interesser, at sætte sig ind i 
deres Sysselsættelse, og fortvivler over hvert andet, tredje Aar 
at skulle deltage i noget helt Forskelligt. De tænker med Angest 
paa, hvad det næste Aar mon vil bringe. 

En Aften, da man paa Teatret spillede Feuillets Dalila, og 
da den Skuespiller, der udførte Carnioli's Rolle, ikke var syn- 
derlig heldig, kunde jeg ikke holde et Udbrud af Forundring 
tilbage over, at Skuespilleren kunde savne et Forbillede for den 
geniale Dilettant, der opdrager den unge Komponist, i en By 
som Warszawa, hvor der fandtes saa mange Mænd af Carnioli's 
Art. Det fortrinligste Forbillede stod ved min Side bag Kulis- 
serne. Og samme Aften, da jeg i en større Kres blev spurgt, 
hvorledes jeg som Kritiker vilde bestemme det polske Samfund, 
for det mig ud af Munden: I er et Samfund af Dilettanter. 

Jeg tror, Bestemmelsen er sand, hvis man tager Ordet i 
dets store Forstand og holder sig for Øje, hvorledes Polakkerne 
er blevne dertil. 

Man tænke sig et af Naturen meget energisk Folk, for hvis 
Energi man har sænket en uigennembrydelig Skranke; et krigersk 

G Braiidct: Samlede Skrifter. X. 3 



38 Indtryk fra Polen 

Folk, der kun modstræbende gaar ind i Hæren og hvor saa at 
sige ingen ung Mand frivilligt vælger Of ficersvejen ; et yderst 
ærgerrigt Folk, for hvilket alle høje Stillinger, Embeder af hvad 
Navn nævnes kan, er lukkede, og hvem alle Udmærkelser og 
Æresbevisninger er formente, for saa vidt de ikke købes med 
Opofrelse af Overbevisning eller Fornegtelse af Samhørigheden 
med Landsmænd; et Folk, som aldrig havde nogen Spidsborger- 
lighed, men som trængte til at erhverve de borgerlige Dyder, og 
som nu i Forholdene har en stadig Opfordring til Ustadighed; 
et nydelseselskende Folk, i hvis Hovedstad ikke et eneste offen- 
ligt Forlystelsessted findes; et Folk, som havde et levende, uregel- 
bundet Hang til Politik og hvem man har umuliggjort al politisk 
Opdragelse, idet det hverken tør vælge Repræsentanter eller drøfte 
Statssager, og hvis politiske Presse i Virkeligheden er maalbunden 
i alt Politisk; at tale om politiske Aviser i Polen er som at tale 
om Marine-Tidsskrifter i Schweiz. Man forestille sig ret levende 
dette Folk, som var anlagt til et stort, frit Liv i Offenlighedens 
brede Dagslys, indespærret i Privatlivets Halvmørke; man fore- 
stille sig et Folk, der fra Arilds Tid havde de mest overspændte 
Begreber om den Enkeltes Rettigheder overfor Statsmagten, le- 
vende sit Liv uden nogen Art af Retssikkerhed mod Overgreb 
fra en tilfældig, overordnet Embedsmands Side, tænkende paa 
Sibirien, som vi Andre tænker paa en Sygdom, der kan komme, 
naar vi venter det mindst! 

Man forestille sig alt dette, og man vil forstaa, at der ved 
Trykket, der har virket samtidigt fra saa mange Sider, har 
maattet opstaa en overordenlig, sammentrængt Livsvirksomhed, 
en kogende Intensitet af Liv, paa det snevre Omraade, som var 
levnet. 

Var det egenlige Folk udespærret, var al Opdragelse deraf, 
al Kundskabsmeddelelse til det umuliggjort, saa kom de højere 
Stænder, der ikke kunde rekrutere sig tilstrækkeligt, til at føre 
en Art Øliv i den kræsneste og mest forfinede Kultur, et Liv, der 
vel er nationalt i hvert Hjerteslag, men verdensborgerligt i hver 
Ytringsform, et Drivhusliv, hvor Blomster fra alle Europas Ci- 
vilisationer er komne til Udfoldelse og dufter, et hvirvlende, 
sydende Malstrømsliv i Ideer, Bestræbelser, Adspredelser og Fester. 
Det højere Selskab kom i Februar Maaned neppe nogen Nat i 
Seng før Klokken 4. I Karnavalstiden har Dagen i Warszawa 



Indtryk fra Polen 39 

tyve Timer, og saa længe Sæsoa'en varer, ødsles der med Tid 
og Kraft. 

Livet i Warszawa er en Nervesygdom, sagde en af Byens 
forstandigste Mænd til mig, Ingen holder det ret længe ud. 

Dette Folk, der har opdaget Planeternes Dans om Solen, 
har som bekendt ogsaa opfundet Polonaisen med dens stolte Høj- 
tidelighed og Mazuren (Mazurkaen) med dens Modsætning af 
mandlig Kraft og kvindelig Blidhed, og Folket turde være næsten 
lige saa stolt af Mazurkaen som af Kopernikus. Mazurkaen er 
i Polen ikke den Dans, vi benævner saadan, men en langvarig, 
paa en Gang vanskelig og lidenskabelig Nationaldans, i hvilken 
Herren og Damen, skønt de danser Haand i Haand, bestandig 
udfører forskellige Trin i samme Takt. Det er en virkelig Sorg 
for Polakkerne, at den følgestrenge russiske Regering har for- 
budt at danse denne Dans i Nationaldragt, og det fjerde eller 
femte Spørgsmaal, den Fremmede i Warszawa faar, er dette: 
«Har De set vor Nationaldans?* I ethvert andet Land vilde det 
højest være det tredivte eller fyrretyvende. 

Man danser Karnavalstiden igennem som neppe noget andet 
Sted. Ingensteds afholdes rimeligvis saa mange Velgørenheds- 
baller. Man danser for Alt, for <de fattige Sypiger*, for <de 
fattige Studenter* osv. Jeg negter ikke, at mangen Gang, naar 
jeg stod og saa paa de Dansende — undertiden var jeg indbudt 
til to Baller efter hinanden samme Nat — kunde jeg ikke lade 
være at mindes det gamle haarde Mundheld: Slauus saltans! 
(Slaveren danser). Men som en ung Pige sagde i Anledning af 
en moraliserende Artikel i Prawda: «Hvad vilde det nytte, om 
man i Warszawa lod være at danse!* 

Dog den Lystighed, hvori man hvirvler, er ikke den al- 
mindelige Livsglædes; den minder snarere om den, som de 
Fængslede under Revolutionstiden udfoldede under deres Uviden- 
hed om. hvad den næste Dag vilde bringe. Dette Letsind er 
ikke almindeligt Letsind, men det, som gerne findes hos dem, 
der dagligt trodser Lidelse og Død. 

Derfor er man ogsaa til sine Tider alvorligere end ved lig- 
nende Lejligheder i andre Lande. Ved en i al Stilhed afholdt 
Pestlighed, som Literaturens og Kunstens Repræsentanter gav 
mig, og hvor der holdtes en Række Taler paa Fransk og Latin, 
Polakkernes gamle Højtidssprog, hændte det, da en Taler sagde 

nogle Ord, som særlig bevægede Forsamlingen, at der paa en 

3* 



40 Indtryk fra Polen 

Gang stod Taarer i alles Blik, og at gamle Mænd, som havde 
tilbragt et helt Afsnit af deres Liv i Sibirien og hundrede Gange 
havde set Døden under Øjne, sprang op og, mens Taarerne rul- 
lede dem ned ad Kinderne, faldt Taleren om Halsen. Det synes 
da, som om Fremmedherredømmet i lige Grad har forøget Mod 
tageligheden for selskabelig Adspredelse og Modtageligheden for 
alvorlig Sindsbevægelse. Evnen til at føle Nydelse og Smerte, 
Hanget til Lystighed og Graad synes forstærket som hos en Syg. 
Desuden: lige saa lidenskabeligt som Polakkerne er et Nuets 
Folk, ligesaa fuldt er de et Mindernes Folk. Ingensteds findes 
en saadan Mindernes Religion, en saadan Fastholden ved nationale 
Erindringer. Man klamrer sig til Alt, hvad der kan genkalde 
det Polen, som var. Vel er alle Byens Kunstværker og Folkets 
Skatte slæbte bort til Petersborg; selv den store Zaluski*ske Bog- 
samling paa 300,000 Bind har man berøvet Staden; men des 
sejgere holder Befolkningen paa de nationale Erindringer. Den 
understøttes i sin Stræben paa det kraftigste derved at den hele 
polske Poesi og Historieskrivning i dette Aarhundrede ikke mindre 
end den polske Malerkunst er traadt i den nationale Ides Tjeneste. 
Malerne som Matejko og Binndt — begge Kolorister, der har 
Vanskelighed ved at opnaa let overskuelig Komposition, den første 
paa Grund af sin Nærsynethed — tyer næsten altid til de national- 
historiske Stoffer; Digterne har behandlet Polen og Polens Skæbne, 
selv naar de som Krasinski i Irydion lod Handlingen foregaa i 
det gamle Rom, eller som Slowacki i Anheli hensatte Scenen til 
et fantastisk Sibirien. Poesien har i de polske Hjem samme 
Betydning som en Religion. De bedste Værker er eller har 
været strengt forbuden Læsning. Saavel Erhvervelsen som Be- 
siddelsen var forbunden med Fare. I Reglen blev Bogen, naar 
den var læst opmærksomt nok, til at Tankerne huskedes, selv 
om Ordene glemtes, straks brændt — med samme Smerte, med 
hvilken en Kvinde, der ikke er fri, brænder et Brev fra den 
Mand, hun elsker. Men man har i Polen ikke glemt, at da den 
unge Lévitoux blev sat i Kastellet i Warszawa, fordi man havde 
fundet et Eksemplar af Mickiewicz's Dziady hos ham, trak han 
i sin Fortvivlelse over Torturen, han havde udstaaet, og i sin 
Angest for i Febervildelse at komme til at nævne Navnene paa 
sine Kammerater, med sine lænkede Hænder Natlampen hen 
under sin Rørseng og brændte sig levende op, heller ikke har 
man glemt, at flere hundrede litauiske Studenter blev sendte til 



Indtryk fra Polen 41 

Sibirien for at have udgivet Krasinski's Fristelsen i Bogform, 
efter at Digtet, ikke forstaaet af Censor, havde set Lyset i et 
lille Blads Føljeton. 

I ethvert Hus findes nutildags de nationale Forfattere, og 
har man end for i Sikkerhed at kunne oprette et nationalt Mu- 
seum maattet grundlægge det i Rapperswul i Schweiz, saa findes 
(log næsten i hvert Hjem i Warszawa et Album med Afbildninger 
af Arthur Groitgers gribende Malerier i Krakow, forestillende 
Polens Lidelseshistorie, et (forbudt) Litografi efter samme Malers 
De Forvistes Tog til Sibirien, og nogle Billeder af Warszawas 
Forsvar 1831, forestillende det sidste polske Regiment, som 
sprængte sig i Luften med Ordons Skanse. Med Ømhed 'og 
Rørelse betragter Polakkerne ikke blot Ansigterne, men Soldaternes 
forældede, halvkomiske Livjægeruniformer med de spidse Skøder. 
Det er dog den sidste polske Soldaterdragt. 

Med denne ved Undertrykkelsen indtil Søvnløshed aarvaagne 
Nationalfølelse hænger det sammen, at man nærer et skarpt Had 
til enhver F^orfatter i Udlandet, der lejlighedsvis eller systematisk 
har nedsat Polakkerne. Ikke at man har taget Heine det be 
kendte Spottedigt {Zwei Ritter) om de to vakre Adelsmænd Kra- 
pulinski og Waschlapski ilde op. Man har moret sig over dets 
Vittighed og kan det udenad, og man véd ret vel, hvor varmt 
han paa mange Steder har udtalt sig om Polen. Men man 
kender godt Freytags Soli und Haben; man har lagt Mærke til 
en henkastet Ytring af den yngre Dumas om de Polakker alle- 
vegnefra, der deltog i Kommunens Opstand, og man var i Fe- 
bruar i formeligt Oprør over det af Eduard von Hartmann i 
en Ugeskriftsartikel udstedte Løsen Ausrotten (Udryddelse) over- 
for Polakkerne i Prøjsen, en Ytring man i meget for høj Grad tog 
alvorligt. Polakkerne er overhovedet altfor opmærksomme paa, 
hvad der i Europa skrives om dem. Men Bekymringen for, 
hvad der siges om En, er jo Afmagtens almindelige Ledsager. 



En mægtig og for Polen ubetinget gunstig Følge af Fremmed- 
herredømmet har været Sammensvejsningen og Sammensmelt- 
ningen af alt, hvad der er polsk, til ét. Alle provinsielle For- 
skelle er gaaede til Grunde i Enheden; de forskellige Dele af 



42 Indtryk fra Polen 

Polen, østerrigske, russiske, prøjsiske Polakker føler sig ubetinget 
som ét Folk. I den n3^ere Tid er det østerrigske Polen blevet 
Kærnen, om hvilken det øvrige slutter sig, eftersom Polakkerne 
dog nu i Galizien har en Landdag, hvor deres Sprog tør tales, 
desuden to nationale Universiteter, og Byer nok, hvor mangt og 
meget kan trykkes, som den russiske Censur vilde forbyde. 

Og som alle Provinser, saaledes flyder alle Bekendelser nu- 
tildags sammen i den nationale Enhed. 

Polen var en Gang et udelukkende romersk-katolsk Land. 
Nu er i Warszawa blandede Ægteskaber ikke sjældne. I to Huse, 
jeg kendte nøje, var i det ene Manden Protestant, Hustruen 
Katolik, i det andet Manden Katolik, Hustruen protestantisk; det 
maa tilføjes, at i intet af disse Huse lagdes der nogen Vægt 
paa Bekendelsen. 

Hvad Jøderne angaar, som i Polen er saa talrige, fordi det 
polske Rige i deres lange Forfølgelsestid aabnede dem et Fristed, 
saa har den Form af tysk Jødehad, som man har pyntet med 
det affekterede Navn Antisemitisme, og som i den senere Tid 
visse danske Samfundslag med deres Hang til at optage tysk 
Reaktion og tysk Raahed ogsaa har indført her, ikke kunnet slaa 
Rod i russisk Polen. Naturligvis er Jøderne ogsaa dér først 
sent blevne stillede paa lige Fod med de øvrige Borgere. Al- 
ligevel deltog de allerede i 1794, da Fortvivlelsen væbnede War- 
szawa mod Russerne, i det nationale Forsvar; under Kosciuszkos 
Faner kæmpede et Regiment af jødiske Frivillige, anførte af den 
jødiske Oberst Berko, som i 1809 faldt paa Valpladsen mod 
Østerrigerne. I 1830 forkastede den samme fordomsfulde og 
ubesluttede Nationalregering, der vragede Bøndernes Hjælp og 
ikke vilde indlade sig med Oprørerne i de gamle polske Pro- 
vinser, Jødernes Ansøgning om at turde træde ind i Hæren i 
Stedet for som tidligere at betale en Afgift. Da Oprøret var 
undertrykt, straffede Nikolaj dem for hin Ansøgning ved at ind- 
lemme dem i sine Hære. Og ikke nok dermed; da Jøderne 
ligeledes havde ansøgt Nationalregeringen om Tilladelse til at 
delagtiggøres i den højere og lavere polske Folkeundervisning, 
erklærede Kejseren, at han for Fremtiden vilde sørge for deres 
Opdragelse. Han lod med ét Slag 36,000 jødiske Familier føre 
over Grænsen «for at unddrage dem Fristelsen til Smugleri*, som 
det hed, og befalede dem at bosætte sig paa det sydlige Rus- 
lands Stepper og dyrke Jorden dér. Kosakkerne kom med Ud- 



Indtryk fra Polen 43 

visningsordren. Alt Bohave kastedes ud paa Gaden. Oldinge, 
Kvinder, Smaabørn maatte udmattede slæbe sig afsted til Be- 
stemmelsesstedet. Sank en Kvinde afmægtig om paa Vejen, maatte 
Manden ligefuldt gaa videre. Og paa det nye Opholdssted ramtes 
saa de udskrevne af den haardeste Straf: Børne- Udskrivningen. 
Man bemægtigede sig ved omfattende Strejftog i 1842 alle Smaa- 
drenge fra Seksaars-Alderen af og sendte dem under Kosak-Be- 
vogtning til Archangelsk for at opdrages til Matroser. Det for- 
staar sig, at de døde som Fluer undervejs. 

Fælles Ulykke har knyttet de polske Jøder til deres kristne 
Landsmænd. Thi ogsaa de øvrige Polakker havde jo maattet 
lide under Bortførelsen af deres Børn. En Ordre fra Fyrst 
Paskiewicz af 24de Marts 1832, der er bleven udført, begyndte 
saadan: «Det har behaget Hans Majestæt Kejseren at befale, at 
alle omflakkende, forældreløse eller fattige Drengebørn i Polen 
skal indlemmes i Kantonisternes Bataljon og følgelig bortsendes 
i Masse til Minsk, hvor der vil blive taget Bestemmelse om dem 
efter H. M.s Generalstabs Reglement*. Og Udførelsen af denne 
Befaling er ikke nogen enestaaende Begivenhed. Seks Aar senere, 
13de April 1838, stod følgende Meddelelse fra Guvernementsraadet 
at læse i Warszawas Aviser: <Den 18de i denne Maaned finder 
i Raadhussalen en offénlig Licitation Sted angaaende Overførelsen 
til St. Petersborg og Urål af nogle tusind Sønner af polske 
Adelige.* Fra da af har jødiske og kristne Polakker følt sig vel 
ikke som ét Samfund, men dog som én Nation. Folkets velvil- 
lige Holdning i Warszawa 1860 mod de sig ved Dragt og Sprog 
endnu bestandig udskillende Jøder løste Spørgsmaalet om de 
sidstes Ligestilling, og da der i Februar 1861 paa Pladsen foran 
Slottet og en anden større Plads blev skudt paa den knælende 
Mængde, der med de russiske Kanonmundinger for Øje istemmede 
Nationalhymnen Z dymem pozaréw og anraabte Gud om at 
skænke Polakkerne Frihed og et Fædreland, følte Jøderne Trang 
til ved en utvetydig Tilkendegivelse at lægge deres nationale 
Sindelag for Dagen. De ledsagede massevis deres Rabbinere ind 
i de katolske Kirker, ligesom de Kristne massevis drog ind i 
Synagogerne for at istemme den samme Hymne. 

Men allerede hos Polens største Digter Mickiewicz er En- 
hcdsfølelsen mægtig; hans Værk Pan Tadeusz (fra 1834), der er 
blevet det polske Nationalepos, slutter med, at Polens berømte 
Nationalsang spilles for Dombrowski og hans Soldater af en Jøde. 



44 Indtryk fra Polen 

<Den store Mester », som Digtet kalder ham, lader i mægtig Be- 
gejstring, ved sin Cymbelmusik alene, Polens hele Historie fra 
1791 glide Tilhørerne forbi. Den 3dje Maj*s brusende Polonaise 
danner Udgangspunktet, saa følger den falske Akkord, Forræder- 
strengens Klang, der minder om Targowice, saa Marsch, Angreb, 
Kamp, Stormløb og Skud, Børnenes Stønnen, Mødrenes Klager; 
Blodbadet i Praga drager forbi de taarefyldte Blik. Saa for- 
vandler Tonarten sig til den gamle Folkevises sørgende Melodi, 
til Sangen om den forviste Kriger, der flakker gennem Skoven 
og mange Gange er ved at forgaa i Kval og Hungersnød, indtil 
han endelig synker ned for Foden af sin lille tro Hest, og denne 
med Hoven graver hans Grav. Tæt flokkede om Mesteren lytter 
Soldaterne til den kendte Melodi og mindes de bitre Dage, da 
de sang denne Vise ved Fædrelandets Grav: 

Dog de hævede Hovedet, thi hvor ganske anderledes, hvor meget 
lysere klinger det ikke — stærkere, i anden Takt bringende et andet 
Budskab. Og atter lod Mesteren sit Blik svæve hen over Strengene, flet- 
tende Hænderne sammen og begge slog med begge Stave et Slag, saa 
kunstfuldt, saa mægtigt, at Strengene klang som Malm trompeter, og 
mod Himlen fløj hin navnkundige Melodi, født af det helligste Haab, hin 
Triumfmarsch : « Endnu er det ikke ude med Polen ! Marsch! Dombrowski! 
Til Polen !» og alle klappede i Hænderne, og « Marsch! Dombrowski !» 
jublede det gennem Salen. Og som studsede han selv over Virkningen, 
saaledes bævede Mesteren 



• t • 



Og bedækkende Ansigtet, medens en Strøm af Taarer bryder ud 
gennem hans Fingre, siger han til Dombrowski: <Ja, General! 
du er den, hvem Sangernes Mund har varslet om!> og Digteren 
tilføjer: « Saaledes talte han, den brave Jøde, han elskede sit 
Fædreland som Polak.* 

Dog medens der saaledes i Øjeblikket ikke findes religiøse 
Spaltninger i russisk Polen, har der i de senere Aar fundet en 
Partispaltning Sted af anden Art, nemlig den mellem den positi- 
vistisk sindede Ungdom, der er tilbøjelig at sætte Sindenes Fri- 
gørelse som det højeste Formaal, og de katolske eller dog med 
Katolikerne samarbejdende Fædrelandsvenner. 

Den katolske Heligion har i Polen længe maattet synes 
uopløseligt knyttet til den nationale Sag. Uden den katolske 
Gejstligheds Indflydelse vilde det have været umuligt at holde 
det store Flertal af Befolkningen, der er udelukket fra al højere 
Kultur, fast forenet som en Nationalitet. Nu er den Vanskelighed 



Indtryk fra Polen 45 

opstaaet, at de højest Dannede ikke mere tror paa Katolicismen, 
og at Ungdommens Førere ser den eneste Mulighed for aandelig 
Fremskriden i Kamp for den moderne Livsanskuelse mod For- 
tidens. Man har med Uro spurgt sig, om ikke den polske Kultur 
ved at vedligeholde det Forhold til Katolicismen, som f. Eks. 
endnu Undes hos den romantiske Skoles store Digtere Mickiewicz 
og Krasinski, vil komme til at staa som forældet og overfløjet i 
det europæiske Samarbejde, og enkelte fremragende Mænd, blandt 
dem først og fremmest Swientochowski, har følt sig nødsagede 
til at udtale sig om de religiøse Spørgsmaal paa en Maade, der 
har saaret adskillige og ængstet flere. Man har i den senere 
Tid set en udmærket Forfatter som Sienkiewicz. der begyndte 
radikalt og hvis Meninger hidtil var radikale, af Hensigtsmæssig- 
hedsgrunde slutte sig til det konservative Parti. Beklageligt er 
det kun, at han ved at modtage en betydelig aarlig Sum for 
blot af Navn at beklæde Stillingen som Redaktør af en kirkelig- 
sindet Avis, har gjort sit Forhold indviklet og tilsat en Del af 
sin Anseelse. 

Der foreligger her et Tvangsvalg, som, mere end noget an* 
det, nager den polske Intelligens. Mange af de Bedste vover 
ikke at sige hvad de tænker, for ikke at skade den Sag, der er 
dem den helligste eller rettere den ene hellige: Polens Sag. 
Andre fremragende Mænd ledes til den Betragtning, der under 
almindelige Forhold vilde være uigendrivelig, men som i dette 
Tilfælde ikke slaar til, at der gives Ideer, som har større Gyl- 
dighed og Ret end Fædrelandets Idé. Spørgsmaalet bliver prak- 
tisk et Spørgsmaal om Hensigtstjenlighed, Hensyn og Takt 

Min rent personlige Stilling til Spørgsmaalet var denne, at 
man fra den fremskridtsvenlige Side i Warszawa var tilbøjelig 
til at tage mig til Indtægt, medens enkelte Mænd, der, skønt 
aldeles frisindede, af politiske Grunde fremfor Alt ønskede at 
uadgaa et Brud mellem Fædrelandsvennernes og Ungdommens 
Parti, ønskede min Nærværelse i Warszawa, idet de tænkte sig 
Muligheden af, at en Fremmed, der havde Venner i begge Lejre, 
vilde kunne virke forsonende. Man søgte da at benytte mit Op- 
hold til en Forsoning af Partierne, og det blev mig ved en vis 
Lejlighed sagt, at den Aften for første Gang i femten Aar Re- 
præsentanter for de forskellige Partier var samlede i én Sal. 
Hvad jeg personligt har set i Warszawa, har ikke kunnet andet end 
give mig høje Tanker om Polakkernes Sammenhold som Folk; især 



46 Indtryk fra Polen 

overraskede det konservative Partis Holdning mig. Mere end én 
katolsk Gejstlig kom mig med Hjertelighed i Møde, og den største 
Festlighed, hvortil jeg under mit Ophold var indbudt, blev givet 
af det konservative Partis Fører, Ejeren af Bladet Sloivo (Ordet), 
Grev PrzezdzieckL (Han er Søn af den Mand der med store 
Ofre har udgivet den gamle polske Historiker Johannes Dlugosz^s 
samlede Værker i fjorten mægtige Kvartbind, og en nær Slægt- 
ning af den Grevinde Przezdziecka, der er Mérimées anden Ube- 
kendte), 

Skønt den polske Kultur nu saaledes efter min Opfattelse 
i Øjeblikket maa være indskrænket til en yderst forsigtig og 
hensyntagende Udvikling, er det tydeligt, at Aaret 1863 har sat 
Skel i Polens Aandsliv. Dette Aars Daarskaber og Rædsler, den 
i fortvivlet Ubesindighed planløst foretagne Opstand med dens 
tragiske Udgang, har gjort Nationen ædru. For ædru, kan det 
synes nogle, thi medens det før 1863 var Polakkernes Skik at 
se alle Fortrin forenede hos deres eget Folk, er det efter den 
Tid Tonen, kun at tale vemodigt nedsættende om Polen. Men 
en stor Vinding er det i ethvert Tilfælde, at den sygelige Selv- 
forgudelse, der i Trediverne trængte igennem paa den Tid, da 
de to store Modstandere Mickiewicz og Slowacki paa én Gang 
omvendte sig til Mystikeren Towianskis Sværmerier (om Polens 
Folk som Messiasfolket, der led for Menneskehedens Synd og 
lidende frelste Menneskeslægten) for bestandig er død og begra- 
ven. Man har lært at se den haarde Virkelighed under Øjne, 
og de Forhaabninger, mau har — thi man er, skønt visselig 
ikke sangvinsk, ingenlunde uden Fremtidshaab — grunder sig 
ikke paa Drømme og Fantasier. 

Endelig har det gennemførte Frem med herredømme efter 1863 
fremkaldt en aandelig Tilstand, som, hvor ulykkelig den end er, 
i visse Maader vel kan kaldes den skønneste og bedste i et 
Folk, en Tilstand der minder om den, i hvilken den oprindelige 
Kristendom under Romerstatens Tryk hensatte sine Tilhængere, 
en ganske vist i mange Punkter mørkt seende, men derfor ikke 
mindre sand Verdensopfattelse. 

Maaske er i Grunden ingen Tilstand mere opdragende for 
et Folk end en saadan, hvor ingen udmærket Mand nogensinde 
faar en udvortes Udmærkelse, Titel eller Dekoration og hvor 
Ærens officielle Flitter betragtes som Skam, medens til Gengæld 



Indtryk fra Polen 47 

SkammeDS officielle Kittel, den politiske Fangedragt, betragtes 
som ærefuld. 

Ethvert Barn, der i Warszawa daglig gaar forbi Paskiewicz's 
Monument; ethvert Barn, der stadig ser Obelisken med Forræ- 
dernes fremhævede Navne, vænner sig fra den spæde Alder af 
til den Tanke, at de, hvem Magthaverne hædrer, i Reglen ikke 
er de bedste Mænd, og de, hvem de forfølger, i Reglen ikke de 
ringeste. 

Det, som er Kærnen, den sande Kærne, i den kristelige 
Lære, den sanddru Vurdering af denne Verdens Hæder og denne 
Verdens Skændsel og denne Verdens Retfærdighed, eller af hvad 
virkelig Storhed og virkelig Lavhed er — denne sanddru Vur- 
dering kan her Enhver, selv den svagest begavede, paa sine 
Fingre. Hvilken Skole for Livet! — Polen er det eneste Land, 
tror jeg, hvor den oprindelige Kristendom endnu eksisterer som 
Samfundsmagt og det ligeligt for Kristne og Ikke-Kristne. 

Polens Navn findes ikke paa Europas Kort. Polens Folk 
regnes ikke med blandt Europas Folk. Dets Sønners og Døtres 
Frihed og Velfærd er i fremmede Magthaveres Vold. Dets Sprog 
forfølges og undertrykkes. 

Dette Folk har blandt Jordens Mægtige ikke en eneste Ven, 
derimod virksomme, yderst virksomme og rastløst arbejdende 
Fjender, og dets Ulykke er den, at dets Fjender er de ubetinget 
mægtigste Mænd i Verden. 

Til Gengæld har Polen, tror jeg, i alle Jordens Folkeslag 
de Bedste til Venner, de Menneskeligste til Venner. 

Polen frembyder Skuet af et Folk, der ikke blot er døds- 
dømt, men, som Cherbuliez har kaldt det, levende begravet og 
som trods Alt bestandig løfter Laaget paa sin Kiste i Vejret, og 
viser, at dets Livskraft endnu langtfra ikke er udslukt. 

Man møder her et Folk, i hvilket hver Nerve er spændt, 
fordi det Dag ud, Dag ind kæmper for sin Tilværelse, i Stedet 
for, som andre Folkeslag, at nyde den. Man ser her et Folk, 
som ganske er gaaet op i sin nationale Sag, og dog er denne 
nationale Sag ikke andet end Menneskehedens, den almenmenne- 
skelige Sag. 

Man elsker derfor Polen ikke som man elsker Tyskland 
eller Frankrig eller England, men som man elsker Friheden. 
Thi hvad er det at elske Polen andet end at elske Friheden, at 



48 Indtryk fra Polen 

have en dyb Sympathi med Ulykken og at beundre Modet og 
den stridbare Begejstring! 

Polen er et Sindbillede — et Sindbillede paa alt det, som 
Menneskehedens Ypperste har elsket og hvorfor de har kæmpet. 
I Polen er Alt sammentrængt, alt det Hadværdigste og Afskye- 
ligste, alt det Elskeligste og mest Straalende; her findes Jorde- 
livets Modsætninger som i højt Relief; her er Verdens væsenet 
sammentrængt som i en Essens. 

Overalt i Europa, hvor der er kæmpet for Friheden, kæm- 
pede i det nittende Aarhundrede Polakker med, paa alle Valpladse, 
paa alle Barrikader. De har undertiden taget fejl i deres Syn 
paa de Foretagender, de laante deres Vaaben; men de troede at 
kæmpe for Menneskehedens Vel; de betragtede sig som Frihedens 
svorne Garde og betragter endnu Enhver, der kæmper for Frihed, 
som en Broder. 

Men omvendt kan det ogsaa siges, at overalt, hvor der i 
Europa kæmpes for Frihed, dér kæmpes for Polen. Polens 
Fremtidsskæbne er helt afhængig af Europas; thi sejrer Ideen 
om Folkeslagenes Ret til Uafhængighed og hvert enkelt Folks 
Ret til fuld politisk Frihed paa stedse flere Punkter rundt om 
paa Jorden, saa nærmer Timen sig, da Polens Genopstandelse 
bliver mere end et Haab. 



II 

Andet Indtryk. 

(1886). 



Jordens to største Militærmagter, Tyskland og Rusland, der 
staar paa en spændt Fod med hinanden, men af hvilke ingen 
fører den politiske Frihed, Folkenes eller de Enkeltes Selvbe- 
stemmelsesret, i sit Skjold, har for Tiden én Opgave og ét Maal til- 
fælles; de tilstræber med Opbydelse af alle Midler Udryddelsen 
af en Nationalitet paa 14 — 16 Millioner Mennesker, der er bastet 
og bundet, undertrykt og kneblet som ingen anden Nationalitet 
i Europa, men som ikke desto mindre af dens Magthavere be- 
handles som overskyllede eller fortrængte den de Elementer, der 
behersker den, og vi ser den uafbrudt betegnet som en Fare eller 
en Trusel. 

Delingen af den polske Stat er snart hundrede Aar gammel. 
Men den lader ikke de tre Magter, som fuldbyrdede den, komme 
til Ro. Det koster endnu den Dag idag stor Møje at hævde den 
som Ret og Velgerning: Ikke nok med, at man har besørget 
Verdenshistorien skrevet saaledes, at al Skyld var paa hint gamle 
Polens Side. Ikke nok med, at hvad der hos andre Folk regnes 
for Dyd eller Pligt: Kærlighed til Fædrelandet, dets Minder og 
dets Sprog, Had til dets Fjender og Ringeagtere, det stemples 
som Landsforræderi, naar det ytres af en Polak. Ikke nok med 
at intet polsk Medlem af den tyske Rigsdag eller den galiziske 
Laoddag kan undlade at besværge og godtgøre sin undersaatlige 
Troskab mod den fremmede Delingsmagt, eller, at Polens Ung- 
dom indregistreres som Soldater i de tyske, østerrigske og russiske 



50 Indtryk fra Polen 

Hære, stikkes ind i Regimenter, hyor der kun tales et fremmed 
Sprog og maa kæmpe for fremmede Interesser: I den sidste 
Tid har paa én Gang Rusland og Tyskland iværksat en Forføl- 
gelse af den polske Nationalitet, der nærmer sig til Mishandling. 
Fyrst Bismarck uddrev i Begyndelsen af dette Aar med faa 
Dages Varsel af Prøjsen en halvhundred Tusind Polakker, Mænd, 
Kvinder og Børn, der hjælpeløse maatte søge sig et Ly eller gik 
tilgrunde. Hans politiske Bevæggrund synes en dohbelt: Han 
frygter Polonisering af tysktalende Landsdele; thi det har vist 
sig at det polske Sprog trods Alt, hvad der gøres for at ud- 
rydde det, stadigt vinder Jordsmon. Og han vil sikre sig de bedst 
mulige Vilkaar under en forestaaende Krig, have saa faa fjendt- 
ligt sindede Elementer i Landet, som han kan. Han uddriver 
ikke blot af Prøjsen alle der boende Polakker, selv om de nok 
saa længe har opholdt sig der — og det saa følgestrengt, at 
der den første Februar til Warszawa ankom en 91aarig Kone, 
der som statsfarlig var udvist af Posen — men han foreslaar 
endog, ved Lov at underkaste de i Posen bosatte og grund - 
besiddende Polakker Tvangsafstaaelse åf deres Jordejendom. Han 
vil udkøbe Polakkerne af deres gamle Land og har fordret 100 
Millioner Mark til Kolonisering af Landet, ret som var Talen om 
ubeboede Egne eller om Landstrækninger, beboede af Vilde. Og 
det skal end ikke ubetinget tillades enhver Tysker at opkøbe 
polsk Ejendom; ingen faar Lov dertil, som har giftet sig med 
en polsk Kvinde; thi Erfaringen lærer, siger Bismarck, at en 
saadan i en Haandevending gør sin Mand til en polsk Fædre- 
landsven. Det skal heller ikke for Fremtiden tillades nogen 
prøjsisk Polak at faa Ansættelse i Posen, ifald han ikke er gift 
med en tysk Kvinde; thi kun da er der Haab om at germani- 
sere ham og hans Børn. 



I 

Det viser sig saaledes, at Bismarck betragter de polske 
Kvinder som rummende et endnu større Maal af Fare for det 
tyske Riges Enhed og Sikkerhed end Mændene. Han har derved 



Indtryk fra Polen 51 

ufrivilligt giyet dem Lovord, som viser hen til deres Stolthed 
og Menneskeværd. Og de fortjener dem. De er, hvor det gælder 
Kamp for Folkeaandens Bestaaen, Landets Marv. 

De Kvinder, paa hvilke man herved maa tænke, er Aristo- 
kratiets. I det menige Folk lever Nationalbevidstheden kun som 
religiøs, og en Borgerstand som i de germanske og romanske 
Lande gives ikke. 

Hvad man i Almindelighed kan sige om disse Kvinder af 
det højere og ringere Aristokrati er at deres Egenskaber, Dyder 
og Laster er ikke de borgerlige. De er ikke huslige og de er 
ikke smaalige. De bedste af dem har en Stolthed, der høj og 
sjælden som den er, beror paa Følelsen af Sjælelivets Styrke og 
Renhed. Det er Kvinder som blev skabte til at herske, og som 
endog i smaa og trange Forhold bevarer den store Selvfølelse, der 
ligger dem i Blodet. Det er denne Type, hvis Aandsliv helt 
gaar op i den nationale Sag. Adskillige iblandt dem er endnu 
ivrige Katolikinder, men for de fleste og mere opvakte er Kato- 
licismen kun dyrebar som Nationalitetens Palladium. Cherbuliez' 
Betegnelse af den polske Kvinde som <Punsch, tillavet med Vie- 
vand* er vel nutildags en Smule forældet. 

De polske Kvinder er berømte for Skønhed og svarer til 
deres Ry. Det er en Slags Troessætning i Polen at den ægte 
polske Kvinde er blond; det anses for finest at være dette; dog 
skønt man ser enkelte Kvinder, der ikke alene kommer svenske 
og norske nær ved Haarets guldgule Farve, men som ogsaa ved 
Hudens lysende Hvidhed overgaar Alt hvad man møder i Norden, 
holder hin Troessætning ikke Stik. Brunetterne er overalt meget 
hyppige og Flertallets Haarfarve vistnok mørk Cendré. 

Hændernes fuldendte Form og Føddernes Lidenhed er navn- 
kundige hos de polske Damer. Mest Pris sætter de selv paa 
Hændernes Skønhed. «Jeg ser mine Hænder, men ikke mit An- 
sigt*, sagde En, og en af dem, der ellers tænker mindst paa sit 
Ydre og er for udviklet til at være forfængelig, lod, da hun i 
Paris fik Frost i Hænderne, den berømteste Læge i Byen hente 
i den Anledning. Polske Damer paastaar, at naar de i Wien 
besøger Skomagerbutikerne og viser deres smaa Fødder med høje 
Vrister, udbryder Skomagerne: <Das kennen wir, das sind polni- 
sche Fusse*. Det hedder sig ogsaa i V^arszawa, at man i de 
Wienske Skotøjsmagasiner har et særligt Skab af Fodtøj til disse 



52 Indtryk fra Polen 

Fødder og at dets Indhold er i høj Grud forskelligt fra det i et 
paa Englænderinderne beregnet Skab. 

Den staaende Opfattelse er her, som overalt andensteds for 
andre Nationaliteters Vedkommende, at den ægte polske Kvinde 
lever for Hjemmet og Børnene. Maaske mere for Børnene end 
for Manden, og neppe egenlig noget Elskovsliv. Ægteskabet 
stilles, mindre til Skue end i Tyskland og giver neppe saa hyp- 
pigt Anledning til Romaner som i Frankrig. De polske Kvinders 
Hoved er hedt, deres Sanser beherskede. 

Af og til sker en stor Uregelmæssighed: En Dame forlader 
sin Mand og lever sammen med en Elsker; en ung Pige gifter 
sig med sin Faders Kammertjener eller lignende. Det er sjældne 
Undtagelser. Naar man i Selskabet træffer en raffineret Kokette, 
er hun næsten altid af fremmed Afstamning. Derimod er store 
Eksempler paa moderlig Opofrelse ingenlunde sjældne. Grevinde 
Rosa K., paa Grund af sine Slægtskabs- og Formuesforhold 
kaldet den første Dame i Polen, har i Aarevis levet ganske en- 
somt i en ubetydelig Bjergby i Karpatherne af Hensyn til sin 
lille svagelige Søns Helbred. 

Der findes endnu i Polen stærke Levninger af den virkelig- 
hedsQerne Kvindedyrkelse, der, saalænge den polske Stat bestod, 
gav sig Udslag i denne Betegnelse af Madonna: Virgo Maria 
Regina Poloniæ. Skønt der endnu end ikke er taget fat paa 
Kvindens økonomiske Frigørelse, eller maaske netop derfor, er 
Galanteriet overfor det kvindelige Køn en Tvangsregel. Mænd 
rejser sig altid i en Sporvogn for at give en Dame Plads. Og 
paa et hvilketsomhelst offenligt Sted, endog paa de fineste offen- 
lige <Reduter» eller Baller tages Stolen bort under En med Ud- 
raabet: Til en Dame! 

I det højere Selskab synes Kvindernes Liv ved første Blik 
rent ørkesløst. Men om Sommeren paa Landet, hvor patriar- 
kalske Forhold i stor Udstrækning hersker endnu, har Godsets 
Frue meget at gøre, og i Warszawa lever hun kun tilsyneladende 
et Liv i Adspredelser alene. 

Den fornemme Dame staar op mellem Kl. 11 og 12 og gaar 
i Seng Kl. 4; hun kører fra Visit til Visit og fra et Selskab til 
et andet. Men ligefuldt virker hun i Grunden hver Dag med 
offenlige og nationale Interesser for Øje. Alt, det uskyldigste 
Foretagende, Oprettelsen af et Bibliotek, et Hospital, en Syskole, 
hvadsomhelst, bliver Led i Virksomheden for at styrke det 



Indtryk fra Polen 53 

Polske. Der kommer ikke fire Damer sammen i et Velgøren- 
bedsudvalg uden at sætte nationale Formaal igennem under dets 
Dække. 

Det er forbudt at lære Pigebørn Polsk i en Skole. Men det 
er tilladt at lære dem at sy. Man tegner da Korsetter paa Tavlen 
for det Tilfælde, at Gendarmer skulde komme ind; man har Sy- 
tøjet paa Bordet og Bøgerne under Bordet. 

Enkelte ved betydelige Evner fremragende Kvinder har stræbt 
at gøre mere; saaledes den bekendte Forfatterinde Elise Orzeszkoiva, 
der selv anlagde et Trykkeri for at virke i Folkeoplysningens 
Tjeneste. Denne Virksomhed ophørte, da Regeringen forbød den, 
lukkede Trykkeriet og for en længere Aarrække paabød Fru 
Orzeszkowa Ophold i Grodno. Hendes Romaner, der har gjort 
megen Opsigt — Meir Ezofowicz er især læseværdig — lægger 
et Talent for Dagen, der er beslægtet med George Sands; de er 
skrevne med en tungsindig Fædrelandskærlighed ud fra en be- 
gejstret Frihedstro; hendes mindre Noveller har skarpere Virke- 
lighedspræg og bestemtere kunstnerisk Form, men samme patri- 
otisk opdragende Sigte. En yngre Digterinde, der naaer meget 
højt i lyrisk Beaandelse, Marja Konopnicka har under Kamp 
med de vanskeligste og mest trykkende Livsforhold udviklet sig 
til den poetiske Talsmand for et Tankens og Følelsens Friheds- 
liv, der endnu er et Særsyn i Polen. Ogsaa i hendes Poesier, 
som f. Eks. i hendes Ode til Matejko i Anledning af Maleriet 
Slagei ved Grunwald^ dirrer Fædrelandsforelskelsens Streng. 

Modsætningen Polsk-Russisk er i Grunden aldrig ude af 
Kvindernes Sind. Man erfarer det stadigt i det daglige Liv: En 
ung Pige var bleven forladt af sin Forlovede. Bestandig frem- 
hævedes det som et Træk, der skærpede Troløsheden og Hen- 
synsløsheden, at det var for en russisk Danserindes Skyld, han 
havde foretaget Bruddet. En ung Pige paa ikke tyve Aar ud- 
skammede i den sachsiske Have en Flok halvvoksne polske 
Skoledrenge fordi de talte Russisk til hverandre. Saadanne 
Smaatræk lærer Enhver, der opholder sig nogen Tid i russisk 
Polen, at det er Kvinderne, der holder den nationale Lidenskab 
i Kog. 

løvrigt er de, som andre Landes, selvfølgelig af alle Slags: 
blidtkvindelige og stilfærdige eller mistroisk skarptskuende, jom- 
frueligt stridbare eller erotisk anlagte eller forfængelige Skue- 
spillerindenaturer. Der er dem, der ægte slavisk gaar helt op 

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 4 



54 Indtryk fi*a Polen 

i aandelig Begejstring, og der er enkelte ypperste, typisk polske, 
med en ualmindelig Mands Besluttethed og Fasthed, Anførerinde- 
naturerne. Der var En, hvem Faderen, en Artillerigeneral, der 
vilde helbrede sit Barn for Frygtsomhed, fra hun var ti Aar 
gammel havde tvunget til at staa ved Siden af Kanoner, naar 
de fyredes af, og som nu i nogle og Tyveaars-Alderen havde til 
Hovedpræg dette: at kunne staa for Skud. 

Ofte er det fælles nationale Interesser, der forener dem raed 
Mændene; undertiden vælger de ubevidst Manden af den Grund, 
at han Qerner sig mindst fra deres Ideal af en Polak. I det hele 
kan man sige, at de agter Mændene temmelig ringe og grundigt 
kender deres Fejl. Mod hos Manden er dem ikke nok. cNaar 
de ikke engang mere kunde slaas, saa kunde man lade dem 
begrave*, blev henkastet — som Svar paa en Ytring, der frem- 
hævede denne Dyd hos Mændene — af en ung Pige med megen 
Karakter. Som Regel kan man om disse Kvinder sige: de kræ- 
ver meget og giver til Gengæld meget. 



11 

Mændene er velvoksne, ofte magre Skikkelser; hyppigst med 
skarpt skaarne Ansigter og stærkt, langt nedhængende Overskæg. 
Denne Type lader sig forfølge fra Bonden til Aristokraten. En 
ofte forekommende Afart er den svære, barnligt aabne Land- 
adelsmand, der hilser sine Venner Goddag og Farvel med et 
Kys og har Hjertet paa Læberne, men ikke desmindre en mandig 
Holdning og megen naturlig Værdighed; det er denne Type, 
Mickiewicz i Pan Tadeusz har foreviget i adskillige Eksemplarer. 

De statsborgerlige Egenskaber mangler gennemgaaende. Me- 
dens Tyskeren i Reglen føler det, som naaede han sin Bestem- 
melse, naar han lader sig spænde for Statsvognen, og det selv 
om han derved mister noget af det Bedste i sin Natur, er Po- 
lakken uden Talent til Statsborger. Saavel den økonomiske som 
den politiske Sans er lidet udviklet i russisk Polen. 

Derfor fandtes i Polens gamle Rige (ligesom i Hellas) en 
høj Civilisation uden det materielle Grundlag, der kunde sikre 
dens Varighed, og derfor fandt her (som i Jødeland) en personlig 
Frihedsudvikling Sted paa Bekostning af Rigets Kraft overfor 
Udlandet. 



Indtryk fra Polen 55 

Der er to polske Nationalsange, som tilsammen giver det 
fuldstændige Billede af Polakkernes Folkekarakter, den ene er 
Wibicki's Jeszcze Polska fra 1797, den over hele Jorden berømte 
Vise: Endnu er det ikke ude med Polen, den anden er Ujejski's 
Z dymem pozaréw fra 1846, skrevet efter de Galiziske Myrderier. 
Det Metternichske Styre, som af Erkehertug Ferdinand havde 
faaet Ideen til at bruge Bønderne mod deres Herrer, lod den- 
gang Bondestanden i Galizien indbilde, at Kejseren havde skænket 
. den Frihed for Krigstjeneste og Jorden til Deling, men at Adelen 
hindrede denne kejserlige Bestemmelse. Da unge Adelige saa 
forsøgte at vinde Bønderne for en national Opstand, gik disses 
Raseri ud over den polske Adel; i tre Dage blev 2000 Mænd, 
Kvinder og Børn af Adelsstanden udryddede; nogle blev levende 
brændte, andre piskede ihjel, atter andre huggede i Stykker. 

Ujejski's Sang er Udtrykket for den nyere Slægts Fortviv- 
lelse over at se Polens Forhaabninger saaledes tilintetgjorte af 
Polakkerne selv, som Wibicki's Sang er Udtrykket for den gamle 
Slægts lyse Haab, selv efter at den tredje Delings Økseslag var 
faldet. Den ene er en Hymne, der ligner en Salme, den anden 
er en Marsch, der ligner en Mazurka. 

De to Sider af Folkekarakteren, hele Polens Aand, spejler 
sig heri. I Ujejski's Hymne er der den høje, brændende Alvor, 
Fædrelandskærligheden som Religion: Opad med Ildebrandenes 
Røg og Broderblodets Damp stiger vor Klage til Dig, o Herre! 
Jeszcze Polska, der i Almindelighed troes patetisk, fordi den har 
havt en lignende Betydning for Polens Nationalliv som Mar- 
seillaisen for Frankrigs, er den sorgløseste, muntreste Sang, det 
heltemodige Letsinds Vise. Tankegangen er: Det har ingen Nød. 
Polen bestaar nok. Marsch, Marsch, Dombrowski! Det er en 
Fornøjelse at leve, at synge, at slaaes. 

Den Dyd. der efterhaanden i den nyere Tid er trængt igen- 
nem i Europa som borgerlig Hoveddyd, er den at arbejde med 
Kærlighed til Arbejdet for dettes egen Skyld. Den Opfattelse, 
hvorpaa den beroer, er saare sjælden i Polen. Man har her 
dyrket sin Jord og dyrket sin Aand Aarhundreder igennem, men 
man har samtidigt haardnakket betragtet det egenlige Arbejde 
for Penge som en lav, nedværdigende Ting. Man har næret 
den nedarvede aristokratiske Ringeagt for Købmanden og Fabri- 
kanten, endsige for Kræmmeren og H aand værkeren. Man har 
samlet store Formuer, men man har givet dem ud. Penge var 

4» 



56 Indtrvk fra Polen 

et Middel, yderst sjældent et Maal; Arbejdet en halvvejs beskæm- 
mende Tilflugt, aldrig sit eget Formaal. 

Man vilde nyde Livet, ikke fortjene Brødet, og endda mindre 
nyde det end leve det i en stor Sorgløshed. 

Det Nyttige er i dette Land altid først kommet i anden 
Række, tit i tredje. 

Ikke at man satte sin højeste Interesse ind paa en ideal 
GenfremstiUing af Livet, som Italien under Renæssancen gjorde 
det, da det gik op i sin udødelige Kunst. Nej, Maalet var her 
Livet selv gjort til en Fest, som en virkeligt stor Herre gav an- 
dre store og smaa Herrer med deres Damer. 

Gæstfriheden er et væsenligere Træk i det polske Liv end i 
andre Landes. Dér er man kun gæstfri, hvor man keder sig; 
her er man gæstfri uden at kede sig. Det at krympe sig ved at 
vise Gæstfrihed, er her Spidsborgerlighed; det at krympe sig ved 
at modtage Gæstfrihed, selv en storstilet, er ogsaa Spidsborger- 
lighed, thi det viser, at man anslaar den i Penge. 

Endogsaa Krigen var i det gamle Polen festlig. I Krig 
havde de polske Ryttere store Vinger paa deres Kyradser, store 
virkelige Strudsvinger paa Sadlerne, og det forstaar sig, at Fjer- 
busken aldrig fattedes. 

Og hvor skøn og rig var ikke den polske Dragt i Fred. 
At denne Maade at klæde sig paa nogensinde skulde have været 
praktisk, er lidet troligt, men hvilken glimrende Overdaadighed ! 
hvilken underfuld Pragt i disse Skærf med deres Sølv og Guld- 
brokade, der gaar mangfoldige Gange om Livet, hvilken fin og 
fornem Skønhedssans i disse Silkebroderier! Den, der har baaret 
et saadant Skærf om Livet, har havt et stadigt Indtryk af Lykke. 
Livsfylde, Velvære. Dette er ikke Flitter som saa megen fransk 
Pynt i hine Dage, men solid og varig Pragt. 

Og som den enkelte mægtige Mand i dette Folk ikke har 
levet for sig selv alene, ikke har sluttet sig inde, saaledes ikke 
heller det hele Folk. Man tænke blot paa to saadanne Træk 
som disse: at Polen aabner sig for Jøderne i Middelalderen og 
at Johan Sobiecki frelser Wien fra Tyrkerne, to sjældne Træk i 
Europas Historie af religiøst Frisind og politisk Ridderlighed. 

Men Idealer, uegennyttige Idealer er en Overdaadighed, der 
hævner sig paa et Folk, omtrent som Nationallasterne gør det. 
De Folkeslag, som i deres Følelsesliv naaer til nye religiøse 
Idealer, eller som i deres Tankeliv hæver sig til nye Højder 



Indtryk fra Polen 57 

eller som har Enkeltmands Uafhængighed for Øje i deres Færd, 
er altid svage som statsdannende ; hyppigt har de maattet bøde 
for højere Egenskaber med Tabet af deres Tilværelse som Stater; 
men vanskeligere end nogensinde er et Folk som det polske 
stillet i en saa helt igennem borgerligt og krigersk uniformeret 
Tidsalder som vor. 

Det er især den gammeldags fornemme Ringeagt for Ar- 
bejdet, der viser sig skæbnesvanger. Ingen, der ikke behøver 
det, arbejder, og mange, der behøvede det, arbejder ikke. I 
Warszawa er Selskabet maaske mere afsluttet end noget andet 
Steds. Fordommen mod Arbejdet indpræges de unge af de 
ældre. En gammel adelig Dame udbrød i denne betegnende 
Ytring: « Hvilket Selskab man havde indbudt mig til! Der var 
fuldt op af Arbejdere^ Advokater, man betaler. Fabrikanter, som 
sælger Varer, Læger, som man trykker tre Rubler i Haanden 
for Visiten.» Don Ranudos Frue vilde ikke tale anderledes. 

Men hvorledes faar en hel Stand i vore Dage Penge uden 
Arbejde? vil man indvende. Det er netop Sagen; for den polske 
Adel er Pengene begyndt at slippe op; de, som endnu har Jord- 
ejendom, er tit nødsagede til at leve helt paa deres Godser. 

Man maa imidlertid ikke tro, at Nogen gør sig store Sorger 
derover. Et polsk Ordsprog lyder: Det ordner sig nok — et be- 
tegnende Ord for Uordenens Land. Mindre end noget andet 
Steds dømmes den haardt, som er en daarlig Betaler eller som 
lever paa Kredit. Om Familier, der skylder til Alle og Enhver, 
hedder det overbærende: <De har maattet gøre nogen Gæld.> 
De ringeagtes ikke derfor, neppe engang om Letsindigheden er 
steget til Daarskab, som naar Familiens Hoved spiller og taber 
en Formue i Spil. Men netop i saadanne Tilfælde træder Skygge- 
og Lyssiderne af den polske Karakter frem tæt op ad hinanden: 

Af to Brødre satte den ene 200,000 Rubler til i Spil og 
flygtede ud af Landet. Den anden Broder overtog Gælden, begav 
sig ud paa Landet paa sit Gods, levede som den simpleste Ar- 
bejder, tog selv Haand i med som den fattigste Bonde og betalte 
hele sit Liv igennem af paa Broderens Gæld. Den urimelige, 
heltemodige Opofrelse trives lige opad det forrykte, forbryderske 
Letsind. 

Eianget til forfængelig Glirarelyst, til Ødselhed afføder hos 
de lave og slette Naturer den Uorden i alle Pengesager og den 
Peogebegærlighed, der bestemmer den særegne polske Form aC 



58 Indtryk fra Polen 

Slyngelagtighed, den der skaber Bedragere i Privatlivet, Bestukne 
og Forrædere i det politiske Liv. Rimeligvis har i enhver ud- 
præget Nationalitet Slyngelagtigheden i Pengesager sin særlige 
Yndlingsform. De Par følgende viser den i dens polske Gaaen 
over Bredderne: 

En ung Mand af god Familie gjorde en Gæld paa 80,000 
Rubler, laante af alle sine Slægtninge, forarmede dem tilsidst og 
kom saa vidt, at han laante af Enhver, han mødte, af frem- 
mede Damer, af Landsmandinder, han i Udlandet traf paa et 
Hotel; han forsmaaede end ikke Laan af 10 og 5 Rubler. Da 
han endelig ikke havde en Kopek tilbage, traadte han i Paris ind 
i et Kloster som Ungbroder. Almindelig Opbyggelse i hans Slægt. 
Efter nogen Tids Forløb skriver han hjem til en from gammel 
Tante, udvikler hende, at de andre Brødre hver for sig skænker 
Klosteret en Sum Penge og beder hende indstændigt at forstrække 
ham med en lille Sum, blot en 6000 Rubler, for at de øvrige 
Munke ikke skal ringeagte ham. Saasnart han modtager Pen- 
gene, forlader han Klosteret, rejser sporenstregs til Amerika, 
bruger Summen op indtil sidste Hvid, vender saa tilbage til 
Frankrig, gør sig paany til Munk og er i dette Øjeblik en af 
de mest yndede Skriftefædre i Paris. 

Det følgende Træk ud af Virkeligheden giver en Variant 
af den samme Type og oplyser paa samme Tid Grundejen- 
dommeligheder i polske Karakterer af ganske modsat Art: 

En rig Dame af det polske Aristokrati, meget streng og 
ærbar i al sin Færd^ fredeligt og hvad man kalder lykkeligt gift, 
der havde en brav Mand, et smukt Hjem, og som aldrig havde 
elsket før, blev som betaget af Trolddom, da hun lærte en vis 
ung elegant Adelsmand at kende. Hun forlod Mand og Børn. 
Hus og Hjem, og lod sig med et falsk Pas bortføre til Paris. 
Den unge Mand viste hende Ømhed en Uges Tid, solgte saa 
efterhaanden alle hendes Kostbarheder og Smykker, indespærrede 
hende, naar han gik ud at more sig for Beløbet, og lod hende 
snart saa fuldstændigt i Stikken, at hun blottet for Alt maatte 
skrive til sin Moder om Hjælp. Denne hentede hende tilbage, 
og hendes Mand erklærede sig villig til paany at modtage hende 
i sit Hus paa den Betingelse, at hun først knælede ned paa 
Husets Tærskel og bad alle, selv Tyendet, om Forladelse for 
det daarlige Eksempel, hun havde givet. Hun underkastede sig. 



Indtryk fra Polen 59 

og han har aldrig siden sagt hende et ondt Ord eller med nogen 
Hentydning genkaldt det Skete. 

Saa vidtdreven som Samvittighedsløsheden i Forhold til 
Penge her viser sig hos fordærvede Polakker, saa overspændt er 
Skyen for Indblanding af noget, der har Pengeværd, i Taknera- 
melighedsforhold fra Overordnedes eller Ligestilledes Side hos de 
bedre. En som Deltager i Oprøret 1863 landflygtig Polak, der 
siden har tjent sit Brød som Fotograf i Christiania, sendte Carl 
XV en kostbar Brystnaal tilbage, som denne lod ham overrække 
til Erindring om en Samtale og en udvist Tjeneste. Et andet 
lille Træk fra Warszawa iaar er endnu mere betegnende og lære- 
rigt. En ung Godsejer, Mankowski, vandt den for et Lystspil 
af polske Privatmænd udsatte Præmie. Han sendte en yndet 
Skuespiller, der under Stykkets Udarbejdelse havde været ham 
behjælpelig med Hensyn til det Teatralske og ofret megen Tid 
derpaa, en Diamantring til Tak. Skuespilleren afslog at modtage 
Ringen. Da det blev mig fortalt, og jeg henkastede: <Han kan 
give sin Tid uden Vederlag?*, lød Svaret: cHan behøver ikke 
meget. De ser, han modtager ikke den Art Betaling, men han 
betaler heller ikke selv. Man véd, han har ikke meget til Bedste 
og betragter det derfor som sjofelt at kræve ham. Han har 
f. Eks. nu i ti Aar beboet en smuk Lejlighed. Han har i den 
Tid aldrig betalt sin Leje, men naar Forfaldsdagen kommer, gør 
han om Morgenen sin Vært et Besøg; denne byder ham en Kop 
Chokolade; den unge Skuespiller gør en Undskyldning for sin 
Forsømmelighed med Hensyn til Lejen, beklager sin Forlegenhed, 
og der tales ikke mere om den Ting.» — «0g sin Skrædder, sin 
Skomager, betaler han ikke heller dem?» — «Nej, de haaber, 
at han engang gør et rii^t Parti. Derimod modtager han ikke 
Indbydelser uden at besvare dem med andre, og naar han i 
Hotel d'Europe giver en Middag for Kronenberg [Polens rigeste 
Bankier], saa er den ikke mindre glimrende end Kronenbergs 
egne Middage — og den betaler han.» 

Det er efter denne Opfattelsesmaade i Grunden kun nød- 
vendigt at betale det Unødvendige, det Overflødige. Intetsteds 
staar vel overhovedet det Overflødige i saa stor en Ære. De 
ypperste unge Mænd i Polen er Luksusfrembringelser, yderst 
indtagende, smidigt hengivne som Kvinder, fine som sene Skud 
af gamle Adelsstammer. I Reglen arbejder de ikke, og naar de 
undtagelsesvis gør det uden at behøve det, dyrker et Studium, 



60 Indtryk ^^^ Polen 

forbereder sig til et Professorat eller lignende, vækker dette al- 
mindelig Studsen og Beundring. Man bifalder ikke egenlig saa 
stærkt det, at den unge Mand arbejder, som at han gør det 
Overflødige. 

Saaledes har ogsaa det polske Heltemods Særmærke til alle 
Tider været den at gøre det Overflødige. Mændene fra Polens 
store Tid har deltaget i de forskelligste europæiske Krige, over- 
alt hvor Kampen gjaldt et Formaal, som de følte for. De 
har kæmpet i 1848, og senere paa Krim, i Italien, i Tyrkiet. 
Saaledes den gamle, af Mickiewicz besungne Ordon, Helten fra 
1831, der lod sin Skanse springe i Luften foran Warszawa, da 
Russerne trængte ind i den, og som ved et Under selv blev frelst. 
Han har været med overalt hvor man sloges for Folkefrihed 
eller mod Rusland. Indtil iaar levede denne sande Helt, i hvem 
Alt, hvad der er i den polske Karakter af Storladent og Sjæl- 
dent, var virkeliggjort, et stille Liv i Florents. Saa gjorde han, 
stolt og fattig som han var og i sin høje Alder ude af Stand til 
at arbejde, i sin Frygt for at falde Andre til Byrde, selv med 
en Pistolkugle Ende paa sit Liv. Hans Mod var en vandrende 
Ridders. Og den samme Art Krigermod finder man hos Aan- 
derne af anden Rang, saaledes f. Eks. hos den for nogle Aar 
siden afdøde Tripplin, der i sine Rejsebeskrivelser bl. A. har 
givet en velvillig, noget forskønnende Skildring af Danmark. 
Ogsaa han deltog i de forskelligste Frihedskrige og var med 
overalt, hvor man kæmpede mod Rusland. 

Følgende Træk fra det sidste Oprørs Historie oplyser godt 
det polske Hang til at vise et Mod, som intet Hensyn tager til 
det Nyttige: Da i 1863 alt Haab for den polske Sag var ude, 
erklærede ved Nationalregeringens sidste Møde dennes Formand at 
han selv vilde blive i Warszawa; han ansaa sig ved sin Ære 
forpligtet til ikke at undvige; de øvrige Medlemmer kunde endnu 
redde sig, og han overrakte dem derfor færdige Pas. Da beslut- 
tede ogsaa de at blive og hellere udsætte sig for alle Følgerne 
af at fanges som Oprørets ledende Mænd end fly for den Fjende, 
mod hvilken de havde rejst sig. 

Med disse Dyder og de ovenfor berørte Laster kommer man 
ikke gennem Verden i det nittende Aarhundrede. Man bliver 
ikke engang æret og agtet, endmindre mægtig og stor. Stor- 
sindets og Letsindets Ynde er i vore Dage ilde stillet imeUem 
den tyske Kløgt og den russiske Kraft. 



Indtryk fra Polen 61 



III 

I russisk Polen har Trykket nu naaet den største Højde 
siden Rigets Deling. Saa fuldstændig er Pressens Knebiing dér, 
at Gendrivelse af Bevisførelsen i Bismarcks Taler eller Angreb 
paa dem var strengt forbudne. Man turde end ikke godtgøre, 
at den polske Agitation, som det efter Fyrstens Paastand gjaldt 
om at bekæmpe, af gode Grunde kun bestaar i den ubrudte 
Vilje til at hævde Nationalitet og Sprog mod den fremmede 
Erobrer, der paa sin Side sætter hele Statsmaskineriet i Virk- 
somhed og anvender alle dets Magtmidler. 

Regeringens Bestræbelse er, som alt berørt, i det russiske 
Polen især rettet paa to Formaal: Russificering nf Grundbesid- 
delsen og Udryddelse af det polske Sprog. 

Den Ukas af 1865, som ovenfor er omtalt, forbød Polak- 
kerne i de gamle polske Provinser at efterlade Jordegods til 
andre end deres Børn. I Marts 1886 traf imidlertid de russiske 
Domstole en Afgørelse af end mere vidtrækkende Betydning, idet 
et Testamente, ved hvilket en litauisk Godsejer havde efterladt 
sit Gods til sin Søn, blev erklæret ugyldigt og Ejendommen sat 
til Auktion. 

I Kongeriget Polen er det endnu tilladt at tale Polsk paa 
aaben Gade og at skrive en Bekendtgørelse paa Polsk, forudsat 
at den ovenover staar at læse paa Russisk, men overalt udenfor 
det saakaldte Kongerige — hele Litauen over mod Nord og i 
Syd helt ned til Odessa — overalt, hvor Kultur og Sprog endnu 
i de dannede Klasser er polske, findes i og paa alle offenlige 
Bygninger opslaaet en Plakat med Ordene At tale polsk er for- 
budt. Overtrædelser straffes haardt, og enhver Embeds- eller 
Bestillingsmand, lige ned til den, der er lavest paa Stigen, som 
angives for at have sagt nogle Ord paa Polsk, endog som Svar 
paa et polsk Spørgsmaal, endog til Personer, der ikke forstaar 
andet Sprog, straffes med høje Bøder eller Afsked. En Spor- 
vognskonduktør fik nylig en Mulkt paa 25 Rubler, større end 
hans Maanedsløn, for at have besvaret et polsk Spørgsmaal i 
samme Sprog. 

Man forestille sig blot et Rets-Qptrin i russisk Polen: For- 
hørsdommeren, der i Reglen er polsk af Fødsel og taler Rus- 



62 Indtryk fra Polen 

sisk med Vanskelighed, med daarlig Betoning, udspørger paa sit 
Russisk den Anklagede, en polsk Bonde, som ikke forstaar et 
Ord af Dommerens Tale. Spørgsmaalene bliver ham derfor over- 
satte ved Tolk. Han svarer paa Polsk. Ny Oversættelse ved 
Tolken, saa unødig den end er. Og saaledes uafbrudt med 
Spørgsmaal og Svar, fordi hverken Forhørsdommeren eller den 
Mistænkte tør tale deres Modersmaal. Og ved den offenlige 
Forhandling taler Aktor imod den Anklagede i et Sprog, som 
denne ikke forstaar, saa lidt som han begriber hvad Defensor 
svarer. 

Kongeriget Polen, hvor det endnu er tilladt at tale Sproget 
Mand og Mand imellem og hvor fra gammel Tid af Code Napo- 
leon gælder endnu, synes Beboerne af de andre Provinser sam- 
menlignelsesvis et Paradis af Frihed. Man tager fra Wilna til 
Warszawa for en Gang om Aaret nogle Uger at aande op. 

Den, der har iagttaget, hvorledes Tilstandene er i dette Fri- 
hedsparadis, kan da slutte sig til dem i Provinserne rundtom. 

Hvad først Opdragelsen angaar, saa holder Forældrene saa 
længe som muligt den lille Dreng eller Pige hjemme fra Skolen, 
underviser dem selv eller lader dem undervise for at kunne 
give denne første Kundskabsmeddelelse paa Polsk og i polsk 
Aand. Med Modermælken indsuger Barnet Ringeagt for Russerne 
og lidenskabeligt Had til dem. Alt hvad det i de første Leveaar 
hører, styrker dette Had og denne Ringeagt. Det erfarer saa 
meget Stort og Godt om Landsmænds høje Kultur og høje Mod, 
at det tiltror Polen og Polakkerne alt Stort. <Br det muligt, at 
Columbus ikke var Polak?» spurgte en lille Dreng i min Nær- 
værelse sin Moder. Til Gengæld er i Reglen Alt, hvad Barnet 
erfarer og oplever med Hensyn til Russerne, af ugunstig Art, 
elier det faar en ugunstig Fortolkning. De russiske Officerer 
optræder paa offenlige Steder beskedent; man ser dem i Reglen 
ene, sjældent to og to. Det er ikke Skik at de, som det sker 
i andre Hære, hilser paa hinanden, naar de mødes. Deres 
Fremtræden har intet Junkerligt ved sig, de synes snarere tryk- 
kede af Situationen som ildesete Repræsentanter for den her- 
skende Stamme. Men Uniformen er upopulær; man regner ikke 
Officererne deres jævne Holdning til Gode, tager den snarere 
som Bevis paa en Følelse af aandelig Underlegenhed. Og et 
eneste saadant lille Træk, som at den russiske Generals Vogn 
ved Bortkørslen fra et offenligt Bal bryder den opstillede Vogn- 



Indtryk fra Polen 63 

række og gaar forud, vækker den hele Følelse af at man lever 
i et af Fjenden erobret Land. 

Der er selvfølgelig i Warszawa en russisk Koloni; men der 
er intet egenligt russisk Selskab, fordi der mellem de der boende 
Russere er altfor stor Standsforskel. De vil ikke vide af hver- 
andre indbyrdes som Ligemænd. Og de russiske Embedsmænd 
har der som overalt intet videre godt Lov paa sig. I Polen 
kommer endda den Omstændighed til, at de bedre Russere holder 
sig for gode til at gaa som Embedsmænd derhen; de vil ikke 
paatage sig saa forhadt et Hverv. 

For nogle Aar siden blev en russisk Lærd udnævnt til Pro- 
fessor i Zoologi ved Universitetet i Warszawa. Han ankom og 
man viste ham Museet med udstoppede Dyr. Han bemærkede, 
at Navnene, der var befæstede ved dem, kun var paa Latin og 
paa Russisk. <0g paa Polsk?> spurgte han. Universitetets Rektor 
betydede ham, at han var bleven ansat i Warszawa, ikke for i 
første Linje at lære Studenter Dyrenes Naturhistorie — om de 
lærte lidt mere eller lidt mindre deraf var forholdsvis uvigtigt 
— men for i første Linje at udbrede russisk Aand. Den nye 
Professor spurgte saa blot naar Toget gik til St. Petersborg, og 
rejste lige tilbage. Saaledes er det ogsaa hændt, at den ypperste 
russiske Skuespillerinde har vægret sig ved at rejse med den 
kejserlige Trup til Warszawa og har erklæret ikke at ville op- 
træde der, før hun kunde spille paa Polsk. 

Sligt er sjældne, meget sjældne Undtagelser. 

Det er Træk af ganske modsat Natur, som det polske Barn 
dagligt er Vidne til og hvorom det i Hjemmet hører fortælle. 
Hadet til Moskoviten {Moskai) bliver en Del af dets Natur. 

Nu sættes det med Et i Skole O: overgives til den russiske 
Stat, til russiske Lærere. I Hjemmet har Moderen klædt det i 
den paa Gaden forbudte polske Nationaldragt; i Hjemmet har 
det levet med Billedbøger og Malerier, der viste det Optrin af 
Polens gamle Historie, af dette Aarhu udredes Revolutioner, af 
de Forvistes Tog til Sibirien; det kender Polens Levnedsløb paa 
eo Prik — i Skolen klædes Drengen i russisk Uniform, tiltales 
kun paa Russisk, tør aldrig tale et Ord andet end Russisk, hører 
aldrig om Polen eller om polsk Literatur, eller hvis det nævnes, 
som det Forbudne, det Slette. Han lærer her, at han er Russer 
og ikke andet end Russer. Hvilken Forvirring i Barnets Sjæl! 
Drengen tvinges til at hykle, til at tie. Spirerne til Trods og 



64 Indtryk fra Polen 

Selvbeherskelse eller til Falskhed og Gaaen under Øjne nedlægges 
i hans Sind. Fortvivlede Spørgsmaal, om Modstand nytter, om 
Retfærdighed eksisterer, opstaar nødvendigvis. 

Skolerne er daarlige. Den Omstændighed, at hele Under- 
visningen foregaar i et fremmed Sprog og at en uforholdsmæssig 
Kraft sættes ind paa Tilegnelsen af dette, den Ulyst og Tvang, 
der er en Følge deraf, endelig Opfattelsen af Læreren som en 
Fremmed og en Fjende, virker i høj Grad formindskende paa 
Udbyttet. Det er et Mindretal af Studenterne, der forstaar Fransk 
og taler det ordenligt; der er vel nu nogle flere, der forstaar og 
taler Grænsesproget Tysk; men de fleste kan neppe læse frem- 
mede Bøger og mange forstaar ikke et simpelt Spørgsmaal paa 
Fransk eller Tysk. De mere velhavende rejser alle til Udlandet 
for at studere; kan de ikke opnaa Tilladelse dertil, gaar de 
hellere til St. Petersborg, hvor der er mindre Ufrihed og bedre 
Professorer, end de bliver i Warszawa, hvor Universitetsunder- 
visningen som Regel er ussel. 

Da Universitetet med ét Slag blev gjort fra polsk til russisk, 
krævede de af Professorerne, der ikke kunde russisk, deres Af- 
sked. Adskillige blev dog, mest af Fædrelandskærlighed. Men 
efterhaanden er Universitetet blevet udrenset, de polske Profes- 
sorer erstattede med russiske eller russisksindede. Man har givet 
det Reglement, at efter 25 Aars Professorat kan enhver Professor 
afskediges, hvis ikke Fakultetet særligt holder paa ham. Paa 
en fremragende polsk Professor holdes der nu aldrig. Saaledes 
fik iaar Universitetets første Mediciner Baranowski sin Afsked 
som faldende for Aldersgrænsen, skønt han, der tidligt var bleven 
ansat, nu netop var 50 Aar gammel og stod i sin fulde Kraft. 
Som Professor i Æstetik og Literatur historie har man med Forbi- 
gaaelse af den fortjente og grundige Literaturhistoriker Piotr 
Chmielowski ansat en vis Struwe, den eneste man kunde fba, 
som vilde tale Russisk. Han svinger sig undertiden op til at 
have tre Tilhørere. 

Lokalerne er saa smaa, at intet rummer over hundrede, og 
intet af dem er nogensinde fuldt. 

Studenterne maa som Skoledrengene bære Uniform, og de 
staar under streng Opsigt. At danne nogensomhelt Forening er 
dem naturligvis forbudt. De kan ikke engang staa i en Klynge 
sammen paa Gaden, og samles de noget hyppigere privat blot i 
et Antal af seks eller syv, saa er de visse paa at blive angivne 



Indtryk fra Polen 65 

og straffede; thi Alt vides. Ingen gaar uset ud og ind af et 
Hus. Portnøgler kendes ikke — og ingen nordisk Institution, 
man kan fortælle om, undrer en Beboer af russisk Polen mere 
end Portnøglen. «Taaler Regeringen saadanne Nøgler?* hedder 
det med Forundring. Enhver, selv Husets Herre, maa ringe 
paa sin Port, og Portneren (Stråz), der svarer til den russiske 
Dvornik og hvis Hverv det er at passe paa Beboernes Sikker- 
hed, gør under visse Omstændigheder ogsaa Tjeneste som Politi- 
Organ. 

Studenterne er da mest henviste til Enestudium, men ogsaa 
dette er vanskeliggjort. En Mængde af de berømteste fremmede 
Værker er, ligesom de vigtigste af Landets egen Literatur, for- 
budne og maa skaffes over Grænsen som Smuglergods, hvad dels 
virker fordyrende, dels medfører Fare. Det kan da ikke undre, 
at der blandt de opvakte af disse unge Mænd findes mange med 
vidtgaaende oppositionelle Anskuelser. 

Der er ingen Nihilister iblandt dem; hverken Navnet eller 
Sagen kendes i Polen. De fremskredne iblandt dem falder i to 
Grupper. De kalder sig dels Demokrater, dels Socialister. Demo- 
kraterne hylder nærmest de Anskuelser, som forfægtes i Prawda. 
Deres Hovedinteresse er dog ikke en social eller politisk, men 
en rent aandelig. De udgør den første fritænkerske Gruppe i 
Polen i dette Aarhundrede. Men da Katolicismen og Præste- 
magten fra gammel Tid af har deres Støtte i den polske Adel, 
som er Udtryk for den nationale Overlevering, og da Aristo- 
kratiets Presse, særligt Bladet SlowOy er Katolicismens Organ, 
saa smelter Fritænkeriet sammen med demokratiske Tilbøjelig- 
heder og Øjemed. 

De unge Mænd, der hylder den demokratiske Retning, vilde 
gerne indføre moderne Tanker, Synsmaader, Lærdomme, Bøger i 
Polen. Selv Max Nordaus trivielle Protester vilde de gerne over- 
sætte, hvis de turde for Censuren. Deres vigtigste Ordfører, 
Swientochowski, er en Mand paa henved 40 Aar, smuk, klarøjet, 
stædig, med et Hoved som en Provinskristus, Digter og Stilist, 
fremfor Alt en Karakter. Han har store Evner som Stridsmand 
og Tendensforfatter, men taber sig ved sin Paastaaelighed let i 
Smaakævl, mangler Gratie og Takt. Hans Hovedopgave er Kamp 
mod den katolske Gejstlighed. Men Angreb paa Gejstligheden er 
i Polen, endnu mere end andensteds, en ilde set Ting, fordi 
Landets Nationalitet i saa lang Tid har været knyttet til den 



66 Indtryk fra Polen 

romerske Religion og fordi ReligioDsforskellen endnu den Dag 
idag — da Folkeoplysningen er saa ringe — udgør Nationens 
stærkeste Bolværk. 

Det viser sig da ogsaa — hvorvel det negtes og Prawda's 
Tilhængere nødigt hører det — at Censuren tager flere Hensyn 
til dette Blad end til noget andet. Det faar Lov at sige Ting, 
som vilde blive andre Blade forbudte. Thi Alt hvad der virker 
verdensborgerligt og hvad der undergraver den katolske Kirke 
er Rusland langt mindre farligt end den national religiøse Stræben. 
For Rusland staar Romerkirkens Indflydelse endnu som Hoved- 
fjenden. 

Der er kun én Magt, som Rusland i Polen forfølger og 
frygter i samme Grad, maaske endnu mere; det er — besynder- 
ligt nok — Socialismen. 

En Gruppe af den studerende Ungdom kalder sig, som 
sagt, Socialister; en stor Del af Arbejderbefolkningen er desuden 
gennem Paavirkning fra Tyskland socialistisk sindet. Jeg tror, 
at disse saakaldte Socialister blandt de Studerende er de ypperste 
iblandt dem, de kundskabsrigeste, de mest begejstrede og opofrende ; 
det er mest unge Medicinere, som har tilegnet sig den moderne 
Naturvidenskab, og som ved Læsning paa første eller anden 
Haand er blevne Tilhængere af Karl Marx. De føler levende 
den bestaaende Samfundstilstands Uretfærdighed. Det forekommer 
dem, at selv om Polen blev frit ved et Trylleslag, vilde Lidet 
eller Intet være vundet, dersom Adelen og Romerkirken skulde ved- 
blive at have den herskende Indflydelse og Kapitalen vedblivende 
udnytte de Formueløse. De har intet imod Russerne som Rus- 
sere og drømmer ubestemt om at forbinde sig med de revolu- 
tionære Elementer i Rusland, som de iøvrigt intet kender til. 
De bøder haardt for denne deres ungdommelige og ganske alminde- 
lige Forkærlighed for Socialismen. Thi enhver Student, som an- 
gives eller mistænkes for Udbredelse af socialistiske Lærdomme, 
sættes skaanselløst paa Kastellet, selv om han ikke har foretaget 
det ringeste ulovlige Skridt. 

Det er Faren, som truer fra den russiske Socialisme, der 
gør Regeringen saa angst for den polske. De fem politiske For- 
brydere, der i de sidste Dage af Januar blev hængte i Fængslet 
i Warszawa, var Russere. Den Retssag, der her fandt sin Afslut- 
ning, drejede sig om en af en Underdommer ved Navn Bardowski 
stiftet Sammensværgelse, der gik ud paa et ganske udsigtsløst, 



Indtryk fra Polen 67 

politisk Komplot. Man havde afifattet socialistiske Opraab, som 
skulde uddeles til Warszawas Arbejderbefolkning; man havde 
med et Dolkestød dræbt en Cigarhandler, i hvis Butik en af de 
Sammensvorne, en Ingeniør ved Navn Kunicki, havde været taabe- 
lig nok til at glemme Protokollen med Navnene paa alle de 
Sammensvorne, og som i sin Angst havde afleveret Bogen paa 
en Politistation. 

Der forelaa meget lidt mod de Anklagede, saa lidt, at Polens 
Generalguvernør, den bekendte General Gurko (der er af polsk 
Afstamning og hvis Navns rette Udtale er den polske: Hurk6\ 
etter at Dødsdommene var fældede, to Gange sendte Papirerne 
til St. Petersborg med den Erklæring, at han ikke indsaa, hvor- 
ledes man kunde dømme disse Mennesker til Døden. Da Døds- 
dommene ligefuldt blev stadfæstede, bar Guvernøren, der er 
human uden derfor at være bekendt for Blødhjertethed, sig saa- 
ledes ad: Han lod de Dødsdømte vække en Morgen tidligt, og 
det blev dem da sagt, at de var dømte til Forvisning og derfor 
maatte tage Afsked med deres Slægtninge samt, hvis de ønskede 
det, tale med en Præst for at styrke sig til den lange Rejse. 
De erklærede alle, at de ikke attraaede Samtale med nogen 
Gejstlig. En af dem ønskede at sige Farvel til sin Fader, som 
blev hentet. Derpaa førtes de ind i et lukket Rum, hvor Hen- 
rettelsen skulde gaa for sig. Der blev Dommen dem meddelt, 
og i samme Nu kastede Bødlerne sig over dem og hængte dem 
i Loftet. 

Mest betegnende er det, at to russiske Officerer, der var 
dømte til Døden, men i sidste Øjeblik benaadedes med livsvarigt 
underjordisk Tvangsarbejde — hvad der er Dødsstraf, da Ingen 
kan udholde det mere end fire til fem Aar — ikke var skyldige 
i nogetsomhelst Andet end i, fra Bardowski at have modtaget 
nogle Flyveskrifler og Proklamationer, som de bevisligt ikke havde 
vist til Nogen, end mindre forsøgt at udbrede, men som fandtes 
hos dem. 

Saa farligt er det at have socialistiske Hefter i sit Værge. 

Ingen Polak burde imidlertid sætte Frihed og Liv paa Spil 
for socialistiske Bestræbelsers Skyld. Thi i al Almindelighed maa 
man sige, hvad man i Warszawa underligt nok overrasker unge 
Mænd med socialistiske Tilbøjeligheder ved aabent at udtale, 
nemlig, at der for en Polak ikke er nogen Mening i at være 
Socialist. Thi hvad vil kortest udtrykt Socialisme sige? Hvad 



68 Indtryk fra Polen 

andet end umiddelbar eller middelbar Tvangsafstaaelse af Ka- 
pitalisters og Jordegodsejeres Rigdom til Bedste for Staten! Men 
oversæt dette paa Polsk! og det bliver, som Forholdene for 
Tiden og for lange Tider er, umuligt Andet end Tvangsafstaaelse 
af polske Rigmænds Ejendom til Bedste for den russiske Stat. 
Men hvad den russiske Stat én Gang har bemægtiget sig, det 
kan man sige, man har set. Der skal en stærk Tro til at mene, 
dette paany vil komme den polske Menigmand til Gode, naar 
man lever i en By som Warszawa, hvor der ingen Kommunal- 
bestyrelse er, men hvor Kommunens Skatter gaar lige til St. 
Petersborg og kun for en yderst ringe Del anvendes til Byens 
eget Bedste. 

Det Eneste, den polske Socialist faktisk kan gøre, er da det 
at ophidse Arbejderne mod Arbejdsgiverne, vække deres Util- 
fredshed og forlede dem til Strejker, der næsten altid ender med 
Nederlag. Da der saa at sige aldrig vælges og aldrig kan stiftes 
et virkeligt Parti, er enhver socialistisk Handling i større Stil 
umulig, ganske bortset fra dens nedbrydende Virkninger for den 
polske Folke-Ejendommelighed. 

Et lignende Hensyn som det, der burde forbyde en tæn- 
kende og omsigtsfuld Polak at stille sig paa de polske Socialisters 
Side. selv om han ellers heldede til en socialistisk Lære, maa 
hindre ham i at skænke den fritænkerske Gruppe i Polen sin 
fulde Samstemning. 

Man kan være saa god en Europæer som Nogen, afsky alt 
det Fædrelanderi, der som Nationalindbildskhed alene fordummer, 
og dog betragte en rig og værdifuld Folkepersonligheds voldelige 
Udslettelse som en Ulykke for hele Europa. 

For mig staar det som om i Polen alle andre Spørgsmaal 
maa underordnes dette første og vigtigste: Nationalitetens Be- 
varing. Men paa en Tid som denne, hvor det er ubetinget for- 
budt at oprette polske Skoler eller at give Bønder og Smaa- 
borgere nogensomhelst national Undervisning, vilde en omfattende 
fritænkersk Agitation, der oversavede den katolske Tro, tillige 
oversave den polske Nationalfølelse. Vistnok gives der i Posen 
protestantiske Polakker, og rundt omkring i det russiske Polen 
talrige unerede Menigheder, der (tiltrods for at deres Præster er 
gifte og deres Forbund med Rom er løsere end de romerske 
Katolikers) føler sig ganske som Polakker; men dette er saaledes 
i Kraft af en nedarvet Skik. Et i den store Befolkning allerede 



Indtryk fra Polen 69 

paa dette Tidspunkt iværksat Brud med den religiøse Overlevering 
vilde, ifald det kunde opnaas, altid blive en Sejr for det russiske 
Princip. 

At kalde sig Demokrat har forsaavidt heller ikke ret Me- 
ning, som Ordet jo udtrykker den Anskuelse, at Folkets Masse 
skal herske. Det er temmelig ufrugtbart at nære denne An- 
skuelse, saalænge Adel og Almue i lige Grad er under Fremmed- 
herredømmets Svøbe. Alt hvad Demokraterne formaar, er ved 
Sogneraadsvalg ude i Landet og ved Bestyrelsesvalg i private 
Forelagender at bekæmpe de store Godsejeres Indflydelse, en 
god og nyttig Ting, forsaavidt den vækker Befolkningens Selv- 
stændighedsfølelse, en Sag af mindre utvivlsom Gavn, forsaavidt 
den letter Russerne Arbejdet med at knække de højere Klassers 
Modstandskraft. 

Dette er det frygtelige Tvangsvalg for den polske Intelligens : 
Den synes fordømt til enten at vælge Fremskridtet med over- 
hængende Fare for at arbejde sin egen og alt Fremskridts værste 
Fjende i Hænde, eller at vælge Stilstanden med Fare for, at den 
Nationalitet, som herved bevares og af hvilken man var og er 
saa stolt, sakker agterud i Europas Kultur, staar forældet og 
overfløjet. 

Der er i denne Stilling noget virkelig tragisk. Mere end 
én Mand, der betegner den polske Intelligens i dens højeste 
Udvikling, ser sig — som den stolte Grev Henrik i Krasinskis 
Sørgespil — fordømt til at forsvare den hellige Treenigheds Kastel. 
Disse Mænd er moderne Mennesker og de tier dermed. De er 
frisindede Mennesker og stemmer, hvis de som Godsejere i Posen 
har Sæde i den tyske Rigsdag og det prøjsiske Herrehus, ufra- 
vigeligt med Centrum. Der er dem iblandt dem, der meget 
gerne spiser til Middag med en Socialistfører som Viereck, og 
dog offlcielt følger Windthorsts Fane. De kan Heinrich Heine 
udenad, og tilhører det katolske Parti. De er Fritænkere, og 
føler sig som Polakker tvungne til at støtte Rom — en aandelig 
Kval, man andensteds ikke kender. 

Og paa alle Omraader spores det, hvorledes fædrelandske 
eller formentligt fædrelandske Bestræbelser trænger moderne 
Aandsliv tilbage: i den bildende Kunst, hvor fædrelandskærlige 
Allegorier og Sindbilleder altfor længe har holdt Livsbillederne 
nede^ og i Literaturen, hvor den historiske Roman endnu blom- 
strer som en sildig Efterslæt af Walter Scott. Det største For- 

0. BrandcB: Samlgde Skrifter, X. 5 



70 Indtrj^k fra Polen 

tællertalent blandt Polens nulevende Forfattere Henryk Sienkiewicz, 
der først optraadte med fortræffelige moderne Noveller, er, sam- 
tidigt med at han har nærmet sig det katolske Parti, slaaet ind 
paa Digtning af store patriotisk-historiske Romaner i De tre Muske- 
terer's Stil med Fortsættelse efter Fortsættelse. Han betragter 
det som sin Opgave overfor den nedslaaende Nutid at vise Folket 
Billedet af en Fortid, da det endnu bestod som Folk, og han 
skildrer med Forkærlighed de ulykkeligste Tidsrum af Polens 
gamle Historie for gennem Fremstillingen af gamle Dages haarde 
Kriser at styrke Folkets Tro paa nærværende sørgelige Tilstandes 
Overvindelighed. Følgen er imidlertid trods alt hans Talent, at 
naar han saaledes fra Tider, han kender, gaar tilbage til Tider, 
han ikke kender, og i Grunden arbejder med et ganske andet 
Maal end Kunsten selv for Øje, saa gaar han sona Digter over- 
hovedet saa stærkt tilbage, at han taber sine bedste Læsere og 
hans Romaner kun gør Lykke som Underholdningslæsning og 
patriotisk Pirringsmiddel. 

Ligesom socialistiske og demokratiske eller fritænkerske Be- 
stræbelser ikke betyder det samme i Polen som andensteds, saa- 
ledes har ogsaa katolske og konservative Tilbøjeligheder her en 
særegen Karakter. 

I den tyske Literatur strider f. Eks. i dette Åarhundrede 
Romantikens katolske Retning skarpt mod den tidligere Litera- 
turs protestantiske Væsen og den samtidiges rent hedenske Hang^ 
men i Polen var Katolicismen altid i dette Åarhundrede oppo- 
sitionel, i staaende, rastløs Strid med Statsmagten, hyppigt sam- 
mensmeltet med Kærligheden til den Sandhed, som frigør, og 
med den Begejstring, som udsætter sig for Martyriet. 1 de prote- 
stantiske Lande er som Regel Gejstligheden servil; i Polen er 
den det aldrig, kan aldrig nedværdiges til et Redskab for den 
verdslige Magt. 

Der er katolske Præster, hvem deres Overordnede tillader 
at skrive i Bladene, at besøge Teatrene og deltage i Selskabs- 
livet, fordi det vides, at de helt gaar op i det dobbelte Formaal 
at øve Velgørenhed og holde Polens Sprog vedlige endog i de 
fjerneste Provinser. Man ser igennem Fingre med en og anden 
Overtrædelse hos dem af den katolske Kirkeskik, ja endog med 
en formodet Vantro overfor visse Dogmer, fordi man kender dem 
som nidkære Hævdere af Katolicismen som polsk-national Aands- 
magt. Det Præg af forholdsvis uskyldigt Hykleri, som unegteligt 



Indti*vk fra Polen 71 

klæber ved dem, skader dem kun hos ganske Enkelte. Det 
almindelige Omdømme vil dem vel. 

Som man ser, er efter min Opfattelse det Synspunkt for 
Værdien og Berettigelsen af de forskellige Partier og aandelige 
Retninger, som den Fremmede føler sig tvungen til at anlægge, 
det, hvorvidt de frembyder større eller mindre Modstandskraft 
overfor den Magt, der gaar ud paa ved alle Midler at nedbryde 
Folkeaanden, den asiatiske Enevældes raa og frygtelige Magt. 
Først naar den derfra truende Fare er fjernet, kan Polen unde 
sig den Luksus at maale de forskellige Bestræbelser i Tiden med 
et nyt og sandere Maal. Men saalænge hin Magt triumferer, 
saalænge er dette sønderlemmede og forpinte Polen Menneske- 
lighedens utvivlsomme Repræsentant overfor den. Civilisationens 
Forpost selv paa Omraader, hvor dets Væsen ikke er moderne, 
og saalænge er det fordums Polens sønderskudte Fane med den 
hvide Ørn — den gamle, ene tilbedelsesværdige Frihedsfane. 



IV 

Mod det polske Liv, det letbevægelige, snart svagere, snart 
stærkere pulserende Liv i Polen staar det russiske System, det 
tunge, maskinagtigt virkende russiske Tvangssystem, Oprydnings- 
og Udrydningsmekanismen. 

Den stræber ikke blot at afmeje alle Nationalitetens og 
Sprogdyrkelsens frie Skud, men at ramme denne Vækst i Roden, 
undergrave Spirerne, oprive Sæden. 

Og ikke nok dermed. Systemet frygter alle de Spirer, der 
ligger i Luften, kommer med Vinden, flyder i Floderne. Det 
frygter alt det, der fylder Luften som Sang eller Latter eller 
Graad, alt det, der fødes paa Læben som Ord, alt det, der 
fængsler Øjet som kære Farver. 

Mod Alt, selv det Luftigste og Åandigste, har Systemet et 
Forbud. Det har for Nationaldragten givet Uniform, for Sangen 
Stilhed, for Latteren Stilhed, for Klagen Stilhed, for Ordet Stil- 
hed, og for Alt hvad der frembringes i Udlandet og i Indlandet 
Censur. Det har slaaet en Mur om dette Land og stræbt at 
gøre den saa høj, at ingen Fugl kan flyve over den, og saa tæt, 
at ingen Luftning kan trænge igennem den. 

Nationaldragten er forbuden selv som Karnevalskostyme, selv 

5* 



72 Indtryk fra Polen 

i historiske Skuespil paa Teatret. Polens Farver, Polens Vaaben 
er ubetinget forbudne, tør end ikke blive staaende paa Facaden 
af et gammelt Hus eller paa Rammen om et gammelt Maleri. 
Nationalsangene er saa strengt forbudne, at man end ikke gerne 
spiller dem i et Privathus, ifald der er større Selskab. 

Latteren er vel ikke forbuden, men den forbyder sig selv. 
Den er saa sjælden, at den, der som fremmed ved Nattetid i 
Selskab med Bekendte giver sig til at le højt ad et Indfald, ser 
Politi og Gendarmer samle sig i Selskabets Nærhed med Tegn 
paa Forbavselse. Jeg har aldrig hørt anden Latter paa War- 
szawas Gader end min egen. 

Stilhed og Alvor det er to Træk, der fremfor noget er 
betegnende for Polen. Det er et Land, hvor offenligt Ingen slaar 
sig løs. 

Træd ind paa den store Studenterkafé, der ligger overfor 
Universitetet. Ingen siger et højt Ord. Gaa ud paa Gaden. 
Aldrig et Raab. Ingen vil henlede Opmærksomheden paa sig. 
Eller tag som Eksempel et stort, offenligt Bal, foranstaltet af 
det fornemme Selskab! Orkestret bruser. Mazurkaen danses gen- 
nem alle dens Ture med største Lidenskab en tre Kvarter i 
Træk. Men i det ene Hjørne af Salen staar i en Krans af unge 
Officerer den gamle svære General Krudener, der blev slagen ved 
Plevna efter meget mod sit Ønske at have maattet foretage et 
haabløst Angreb; i det andet Hjørne staar Oberst Brocky der 
kun nogle og tredive Aar gammel har svunget sig op til Chef 
for Gendarmeriet, det politiske Politi, der er ilde nok set af 
Hærens øvrige Korpser, og med hvis Officerer Hærens ikke gerne 
vil have noget at gøre, men hvis Befalingsmand ligefuldt er den 
mægtigste Mand i Byen, mægtigere end selve Generalguvernøren; 
thi en Befaling af ham er højeste Instans; der gives ingen Appel 
fra hans Ordrer. Og han faar sine umiddelbart fra St. Peters- 
borg. Tanken paa de Egenskaber, han maa have udvist for i 
den Alder at have naaet en saadan Post, frembyder sig uvilkaar- 
ligt for Sindet. Hans Blik løber uafbrudt rundt i Salen og lægger 
en vis Dæmper paa Lystigheden. Hvor det falder, falder Stilhed. 
Og dog er han en af de humaneste og i Warszawa mest yndede 
russiske Officerer. 

Eller tag en stor Rout i et offenligt Lokale. Det er et smukt 
Syn, men en stilfærdig Fest. Den er tilladt, fordi Formaalet er 
velgørende; et Asyl eller en Hittebørnsanstalt faar Indtægten. 



Indtryk fra Polen 73 

Langs Salens Piller sidder de højadelige eller rige Damer, 
som forestaar Festen, og fordeler de Gevinster, som falder ved 
Lodtrækningen. Salen er fuld af unge Piger i deres smukkeste 
Dragter, komne for at se og ses. De kan dér frit tale med de 
Mænd, de bryder sig om at træffe, medens Mødre og Tanter 
bevarer deres Siddepladser. Men alle Samtaler er dæmpede. 
Det har været nødvendigt at indbyde Polens Generalguvernør, 
deo meget strenge og meget frygtede General Gurko, og hans 
Frue, en Dame, hvis Ydre og Væsen er mindre fornemt end 
hendes Stilling. Fra den franskfødte Generalinde Gurko, vistnok 
den i Polen mindst yndede Personlighed, der med kvindelig 
Fanatisme har samlet sig om den Opgave at tjene den russiske 
Sag paa alle Maader, mener Befolkningen, at alle de Foranstalt- 
ninger er gaaede ud, der i de senere Aaringer har ramt de 
polske Forhaabninger og Interesser. 

Den gamle Aristokrat Louis Gorski, kaldet Polens Pave, det 
katolske Partis mest viljestærke Repræsentant, er Festens Giver 
og maa som saadan byde Generalinde Gurko sin Arm for at 
føre hende rundt. Ingen hilser; alle taler halvhøjt eller vender 
Ryggen. Efter dette Par følger Generalguvernøren med Fru Gorska. 
Begge Par veksler kun ceremonielle Ytringer paa Fransk. Gurko, 
der bærer sig ret kønt, er en Mand af middelhøj, kraftig Vækst, 
med tyndt Haar, stort vifteformigt graasprængt Skæg, lidt rødlig 
Næse, og hans Ansigtsudtryk røber ikke den Dristighed og Hur- 
tighed, der har været hans Særkende som General. Han synes 
ligefuldt snarere skabt til at give Officerer Parolen end til at 
regere et Folk. 

Eller tag et Aftenselskab hos en af det aristokratiske Partis 
ledende Mænd i hans Hjem. I et Par Sale findes næsten alle 
Navne paa Polens berømteste Familier forenede her. Hist sidder 
en Grevinde Piater, Broderdatter af den berømte Emilia, her en 
Grevinde Rrasinska, gift med en Slægtning af Digteren, paa én 
Gang frisindet og fædrelandskærlig indtil det Overspændte; her en 
Grevinde Ostrowska, som anses for Polens skønneste Dame. Man 
skulde tro, at Polakkerne her følte sig saa fri som man kan det 
inden lukkede Døre; men hvis en Fremmed siger et dristigere 
Ord, banker en af Familiens unge Mænd ham paa Skuldren og 
hvisker: c Ikke saa højt! Paa den Stol, der vender Ryggen til 
Deres, sidder Politimesteren, Grev Tolstoj, som det har været 
min Onkel nødvendigt at indbyde.* 



74 Indtryk fra Polen 

Eller tag en olfenlig Maskerade. Den største, der holdes 
under Karnavalet, har alle Teatrets Rum til sin Raadighed. Den 
er forenet med en Tombola, hvis Indtægt tilfalder Teatrets Pen 
sionskasse og har sit Navn Tombola derefter. Den begynder ved 
Midnatstid og finder Sted paa den Maade, at alle Damer er tæt 
indhyllede i Dominoer og uigennemtrængeligt maskerte med 
Masker, der ikke lægges af, medens Herrerne hverken tør bære 
Kostyme eller Maske, men gaar om i Selskabsdragt. 

Denne Form af Maskerade er meget gammel paa dette Sted. 
Det er den, E. T. A. Hoffmann for mere end 80 Aar siden har 
beskrevet som en overstadig og glimrende Fest i Datidens for- 
lystelsessyge Warszawa. 

Det Pirrende er her, at Damerne kan sige til Herrerne hvad 
de vil, angribe dem, vise, at de har fulgt godt med deres Hemme- 
ligheder, uden let at kunne kendes. Fornøjelsen er den, at For- 
elskede kan træffe hinanden og forsvinde med hinanden. Er en 
Mand meget kendt, bliver han tiltalt og taget i Skrifte af Snese 
af Damer i Salen uden at kunne gøre Gengæld. En Dame kom- 
mer, tager hans Arm og gaar med ham, indtil en anden tager 
ham fra hende. 

Der er et Par Tusind Mennesker tilstede og Trængselen er 
stærk; men af Lystighed er der ikke ringeste Spor. Der er 
hverken Musik eller Sang eller Latter eller højrøstet Tale. Hvis 
dette er Elskovsmummeri, saa ligner det slaaende en Ligbegæn- 
gelse eller nøjere flere Ligbegængelser, forskellige Ligfølger, der 
i de brede Sale tavse bevæger sig forbi hinanden. 

Hvor man end befinder sig, mærkes Trykket. 

Ved en stor Frokost hos en af den demokratiske Ungdoms 
anerkendte Førere var der kun Demokrater og Fritænkere til- 
stede, Mænd, der har Minderne fra 1863 langt, langt bag sig. 
Det Ejendommelige for dem er det, at de er Mænd, der neppe 
har noget Ideal, som de venter virkeliggjort før om mange hun- 
drede Aar. De er iøvrigt forskelligartede nok, stridslystne Mænd, 
Misfornøjede, selvstændigt Tænkende eller blotte Beundrere og 
Ekkoer, dog næsten alle forsaavidt ved godt Mod, som de er 
overbeviste om, al Verden lader sig omskabe; det gælder blot 
om at tage fat. Imellem dem en og anden først forgældet, saa 
rigt gift Aristokrat, der i sit stille Sind er radikal som de, og 
•en og anden Giboyer- Figur med uordenligt Skæg og det lange 
Haar ned i Øjnene, der forrige Uge for femte Gang er kommen 



Indtrj'k fra Polen 75 

tilbage fra en russisk Fæstning ved Urålbjergene, hvor han jævn- 
ligt flere Maaneder ad Gangen afbøder sit socialistiske Hang. 
Her, som overalt i dette stilfærdige Land, er en almindelig Sam- 
tale en ukendt Ting; man samtaler med dæmpet Stemme i Smaa- 
grupper. Og hvorom end Samtalen drejer sig, altid støder man 
som paa en Mur imod de utallige Skranker og Forhindringer, 
som hvilkensomhelst Stræben i et menneskeligt Øjemed uaflade- 
ligt i dette Land støder paa. <De -har naturligvis Ret», siger 
Værten til den Fremmede, «vi har i Grunden hertillands hverken 
demokratisk eller nogensomhelst anden Politik, men vi har Spej- 
linger af det, som i Europa kaldes saadan* — et ligesaa slaaende 
rigtigt som mistrøstigt Ord. 

I andre Afskygninger møder den samme Grundstemning En, 
naar man gaar til den egenlige aandsdannede Boheme, som ikke 
sysler med Politik, men ganske lever i Studier og Kunst. Vi 
er her i det yderste Venstres Land. Man linder neppe i Polen 
en interessantere Kres end den, jeg har truffet samlet hos Kunst- 
kritikeren Antoni Sygietinski, der sammen med den desværre 
meget syge, højtbegavede Maler Witkiewicz betegner den kunst- 
neriske Radikalisme i Polen. 

Sygietinski er en rank, smuk ung Mand, med et langt rødt 
Skæg og et Par skinnende, begejstrede Øjne. Fælles kunstnerisk 
Forkærlighed har ført ham og hans (polske og fremmede) Me- 
ningsfæller sammen. I Swientoehowskis Kres stod en Fremmed 
en Dag alene med sine ugunstige Domme over samtidig polsk 
Malerkunst. Ordene faldt omtrent: < Eders Kunst er paa rent 
gal Vej. Den taber Livet af Sigte. I maler Allegorier eller 
Ridderskuespil. Hvert andet Billed paa Jere Udstillinger er en 
Femte- Akts- Slutning før Tæppets Fald. Jer store afdøde Idealist 
Grottger var en Digter, ingen Maler. Jer store levende Mester 
Matejko er en nærsynet Sjælegransker, ingen Maler. Det Billed, 
der har faaet Udstillingspræmien iaar, en katolsk Allegori med 
Engle ved en Sygeseng, er en Rædsel.* — En spurgte: «Er der 
efler Deres Mening da virkelig slet Intet, som duer?> Den Frem- 
mede s varte: ^Horowitz' s Portræter og Witkiewicz'^ Malerier; men 
det Bedste, jeg har set, er dog vistnok et Album med Brødrene 
GierymskCs Tegninger. De ypperste blandt dem sprudler af 
Talent*, der er Naturstudium deri og malerisk Blik. Det er set 
og det er følt, en Ros, man sjældent kan give moderne polsk 



76 Indtryk fra Polen 

Kunst.) — En høj Mand bag ham klappede i Hænderne, det 
var den Mand, der havde udgivet Ålbum'et og skrevet dets Tekst, 
Sygietinski. 

Saa lidet er Brødrene Gierymskis Kunst blevet forstaaet i 
deres Fædreland, at Forlæggeren, en for moderne Kunst begejstret 
Mand, har tabt 8000 Rubler paa dette Album. Tilsidst tilbød 
han offenligt at give det gratis til Abonnenterne paa Ugebladet 
Wedrowiec, men de fleste gad end ikke hente det for Intet. 

Den Kres, der slutter sig om det nævnte Blad, hvilket des- 
værre neppe har noget langt Liv for sig, har til første Kraft 
den energiske Maler Witkiewicz, der opfatter det Ejendomme- 
lige som faa. Dernæst unge Læger, Mekanikere, Literatur histo- 
rikere. Novellister som Prus, evnerige Haandværkere (en Smed, 
maaske den finest begavede Literaturkender i Polen), en Del 
Malere, Musikere, Kunstelskere — Talsmænd for den forfinede 
Radikalisme. 

Swientochowskis Gruppe er gammeldags i Kunstanskuelse, 
saa fremmelig den end i andre Henseender er. De Mænd, der 
hører til den, har ypperlige Bogsamlinger, men Billeder paa 
deres Væg, som en Portner i Paris vilde vrage. Swientochowski 
selv skriver gammeldags formede Tendensdramer som Elvia eller 
Antea. De yngre Mænd, som skriver i Wedrowiec eller tegner 
derfor, lever i Stuer uden Møbler, men med herlige Tegninger 
og Malerier paa Væggene. De er moderne ikke blot i Tanke- 
gang men i Syn og Sans. Vilde Fugle er de, og da Krage søger 
Mage, har, betegnende nok, den iblandt dem, som fører den 
livligste Pen, giftet sig med en udmærket smuk vild Indianer- 
inde fra Sydamerika. Hun egner sig forsaavidt for Polen, som 
det har vist sig umuligt at bibringe hende et Begreb om Penge 
og Penges Værd. 

I denne Kres raader Bohemens Frihed, et Pust af den virke- 
lige Aandsfrihed, der fylder Lungerne — men den fylder dem i 
al Stilhed, saa lidt larmende som muligt. Der daler ogsaa her 
et usynligt Tryk ned fra Loftet. Der lægger sig ogsaa her 
evindeligt en Dæmper over Stemningen, en Dæmper af Alvor, 
af Vemod, af stille Fortvivlelse om nogensinde at komme til at 
opleve noget Godt. Man nyder Kunst og Ideer som Glemsels- 
midler. Og alle disse unge Mænd, hvad de end er. Skribenter, 
Journalister, Tegnere, Læger, Mekanikere osv., maa, ganske bortset 



Indtryk fra Polen 77 

fra Kampen for Brødet, dagligt kæmpe en dobbelt Kamp, den 

for at modtage Ideer fra Omverdenen og den for at meddele 
deres Ideer til Omverdenen. 



Naar man fra Teaterpladsen i Warszawa gaar ned ad Mio- 
dowagaden, har man til Venstre Nr. 7 et Hus, over hvis Port 
der med russiske Bogstaver staar dette Ord: Censurkomiteen. Over 
Gaarden tilhøjre gaar man ind ad en snever Gadedør, og man 
ser som paa et Posthus uhyre Stabler af Blade og Bøger i Kors- 
baand ligge udbredte og ophobede. Det er Dagens Post. 

Hver eneste Avis, som ankommer, bliver taget ud af Kors- 
baandet og undersøgt; hvad der mishager, bliver oversvsertet. 
Hver Bog bliver aabnet og gennembladet. Der er følgelig ingen 
regelmæssig Ankomsttid for den Art Sendinger. Man faar stun- 
dom tre, fire Aviser paa én Gang, og atter i fire, fem Dage 
ingen Avis. 

I et andet Lokale undersøges de indenlandske Blade. De 
er paa Grund af Censurforholdene næsten alle Aftenaviser. Ikke 
desto mindre er de ude af Stand til at gøre Brug af Dagens 
Udenrigspost, som over Berlin ankommer ved Eftermiddagstid. 
De er i Almindelighed fattige. Med én Undtagelse er de alle 
understøttede af Private. Deres Abonnenttal hæver sig sjældent 
over en 1500 Stykker. Journalisterne af Fag er nødte til at 
skrive i fire eller fem forskellige Blade om samme Sag for at 
kunne leve af deres Pen. 

Kl. 11 afgaar fra Aviskontorerne alle Korrekturerne til Cen- 
suren. Man stryger efter Lyst og Lune, alt eftersom man har 
personlig Uvilje mod Forfatteren eller ikke, alt eftersom man 
baaber at opnaa Indrømmelser af ham, og eftersom man er be- 
stukket til eller ej. 

Næsten alle Artikler, hvori der virkelig siges noget, er der- 
for beregnede paa ikke at forstaas ved første Gennemlæsning. 
Sproget er almindeligt, taaget, tvetydigt. Hele Publikum er op- 
lært til at læse mellem Linjerne. Næsten alle Føljetoner er 
Allegorier; de siger Et, udtrykker et Andet. Da Ord som Frihed 
eller som Fædreland altid er forbudne, begriber man, at der 
maa Omskrivninger til. 



78 Indtryk fra Polen 

Kl. 4 vender Korrekturerne tilbage til Bladenes Kontorer. 
Det Strøgne maa erstattes af Reserve-Artikler, som man har ladet 
censorere itide og har liggende parat som Fyld. 

Andensteds atter prøves alle fremmede Bøger, hvorvidt de 
tør udbydes til Salg i Bogladerne eller ej. Man tillader ad- 
skillig Naturvidenskab — Darwin, Haeckel — selv i Oversættelse, 
derimod lidet Historisk. Den yderst konservative polske Histo- 
riker Szujski er helt forbudt, selv paa Tysk, fordi han skriver 
om polske Æmner. 

Det forstaar sig af sig selv, at de Bøger, der udkommer i 
Landet selv, prøves med yderste Strenghed. Endog Oldtidens Klas- 
sikere undersøges. Man har havt det Tilfælde, at det romerske 
Vers: nec timeo censores futuros blev strøget, fordi man oversatte 
det: jeg frygter ikke Fremtidens Censorer (Meningen er: Frem- 
tidens Dom). I et Drama om Polens Fortid strøg man foran 
Jagiello Ordet Konge af Polen og erstattede det med Heriug^ 
skønt der aldrig har været Hertuger af Polen. Ja selv Koge- 
bøgerne censorcres opmærksomt og saa smaaligt, at nylig i en 
Ordene: koges over en sagte Ild (paa Polsk: over en fri Ild) blev 
strøget, fordi Ordet fri forekom. 

Atter andensteds prøves Haandskrifterne til olfenlige Fore- 
drag. Teksterne til Deklamationsnumre, Sangene til Koncerter. 
Selv om en Sang tilhører en Digtsamling, der en halv Snes 
Gange i forskellige Oplag har passeret Censuren, maa den ikke 
synges ved en Aftenunderholdning uden at være bleven prøvet 
paany. 

Det hændte i Vinter, at en Skuespillerinde, der, fremkaldt 
ved en saadan Lejlighed, som Tilgift deklamerede et lille uskyl- 
digt Digt om en Moder og hendes Barn, der ikke fandtes paa 
Programmet, fik en Mulkt af ikke mindre end hundrede Rubler 
til Straf. 

Jeg har i denne Vinter havt Lejlighed til at studere Cen- 
suren paa nært Hold. Til Gengæld for den Venlighed, der ifjor 
blev mig vist i Warszawa, havde jeg givet et Løfte om at komme 
igen og denne Gang tale om dette Aarhundredes polske Litera- 
tur, der af de indenlandske Kritikere næsten kun er filologisk 
behandlet. 

Opgaven var af mange Grunde yderst vanskelig. Der var 
for det Første den indre Vanskelighed ved at sige det polske 
Publikum noget Nyt om en Literatur, det kendte bedre end jeg 



Indtryk fra Polen 79 

selv. Dernæst var der de ydre Vanskeligheder. Det er ved 
Universitetet i Warszawa ubetinget forbudt at tale om Polens 
Historie og Literatur efter Aar 1500. End ikke paa Russisk, 
end ikke i russisk Aand maa Stofiet gennemgaas. Og hertil 
kommer, at hele dette Aarhundredes gode Literatur er fædre- 
landssindet til det Yderste, genneragaaende fjendtlig mod det 
russiske Herredømme og derfor forbudt. Hvorledes skulde jeg 
bære mig ad med at omtale Mickiewicz's Dziadg, hvori der skil- 
dres politisk Fængselsliv i Wilna, eller Slowacki*s Kordjan, der 
behandler et Mordforsøg paa Kejser Nikolaj, eller Krasinski's 
hele Livsværk, ikke at tale om Krigs- og Oprørslyrikerne, og 
hvorledes skulde jeg bære mig ad med ikke at tale om alt 
dette? 

Det gjaldt først og fremmest om at opnaa Tilladelse til 
overhovedet at tale og til at tale om dette Æmne. Der var kun 
ét at stole paa, de afgørende Personligheders Ulyst til at staa 
som Barbarer for Europa. 

I Midten af Januar lod jeg ansøge hos Grev Tolstoj, Politi- 
mesteren, om Tilladelse til at holde Foredrag i velgørende Øje- 
med. I Midten af Februar kom Svaret; det var mig tilladt at 
tale tre Gange i russisk Februar (hvis 1ste svarer til vor 13de). 
Jeg kørte da straks til Præsidenten for Censuren og indledte min 
Ansøgning med den Opfordring, man ifjor i Warszawa havde 
rettet til mig: «Kom igen og tal engang om vor egen Literatur!« 
— Præsident Ryzow: tAh! De vil behandle den russiske Litera- 
tur. > -^ tikke denne Gang, Deres Ekscellence! De véd, at Folk 
her i Regelen taler Polsk og interesserer sig mest for hvad der 
er skrevet i dette Sprog.* — «Paa hvad Sprog vil De tale?» — 
c Paa Fransk. > — <Det er godt; saa kan De sige meget. De 
henvender Dem da til det gode Selskab. En anden Sag var det, 
ifald De vilde tale Tysk; der er saa mange Udannede, urolige 
Hoveder, som forstaar Tysk.> — Hans Ekscellence lovede mig 
hurtig Besørgelse og holdt sit Ord. 

Først nu kunde jeg imidlertid begynde Udarbejdelsen, og 
den gik yderst langsomt for sig. 

Der var Dage hvor jeg trods al anvendt Flid næsten Intet 
fik skrevet. Dage hvor jeg vred mig for at finde Udtryk med 
dobbelt Bund, Billeder, som, i og for sig mindre tydelige, dog 
kunde forstaas af Tilhørerne, Omskrivninger, der var gennem 
sigtige og dog uangribelige. Heldigvis holder dette polske, halvt 



80 Indtryk fra Polen 

østerlandske Folk mere af den billedlige end af den rent for- 
standige Stil, i dette Punkt som i flere stik modsat det franske. 

Efterhaanden Hk jeg Øvelse i Rebus-Stilen, skrev saaledes, 
at jeg ved en Betoning eller en Pavse kunde give Sætningen en 
ny og mere levende Karakter, bevægede mig i Antydninger og 
U nderforstaaelser. 

Endelig havde jeg af min første Forelæsning to Eksemplarer 
færdige paa Fransk og ét paa Russisk til Universitetets Kurator. 
Jeg forsynede dem med de nødvendige Stempler, kørte med den 
første Forelæsning til Censurpræsidenten og udbad mig at Cen- 
suren maatte begynde. Jeg havde taget en Præst med — det 
er altid godt at have en Præst med, han har allevegne Venner, 
i Polen især blandt Kontorernes polske Næstkommanderende. 
Der var heller Intet i Vejen. Men til alt Uheld negtede Apuchtin 
at begynde Censuren af den russiske Tekst, før han havde alle 
Foredrag paa én Gang. 

Dette var slemt; thi jeg vilde af hvad man strøg i mit 
første Foredrag se, hvad jeg kunde vove i de andre. 

Da det nu var klart, at den russiske Februar vilde gaa til 
Ende, før jeg fik Foredragene tilbage fra Censuren, og da jeg 
desuden saa, at tre Foredrag ikke vilde blive mig nok til Be- 
herskelse af Stoffet, selv om jeg talte henved to Timer hver 
Gang, ansøgte jeg hos Politimesteren om Tilladelse til at holde 
fire Foredrag istedenfor tre og udbad mig Fristen forlænget ud 
over russisk Februar. 

Tallet fire lod sig ikke bevillige. — »Hvorfor ikke?> blev 
der spurgt. — Svaret lød: *Fordi tre Foredrag er en Under- 
holdning ^ fire er allerede en Undervisning.* — Frygten var, som 
det ytredes, den, at man under Form af Velgørenhedsforelæs- 
ninger skulde paa Raadhuset kunne indrette en Art polsk Uni- 
versitet, i hvilket den ene Foredragskres paa en eller anden 
Maade fortsatte den anden. 

Tilbage stod Anmodningen om Forlængelse af Fristen. — 
• Hvorfor taler De ikke i Februar? det er Deres Fejl, hvis De 
ikke gør det.> — Jeg beraabte mig paa Vanskelighederne med 
Censuren. — Jaja, da var der følgende at gøre: indlevere ea 
skreven Ansøgning til Politimesteren; denne skulde da sende den 
til Apuchtin; han besørge den til General Gurko; denne vilde da 
mulig i St. Petersborg forespørge om den kunde bevilliges, og 
den vilde gaa gennem samme Retstrin i omvendt Orden tilbage. 



Indtryk fra Polen 81 

— Naar Svaret kunde ventes? — Aa, om en fem Uger. — Men 
da var Marts jo til Ende, og ved den 1ste April (russisk Stil) 
maatte jeg være i Kjøbenhavn. — Ja, det var min Sag og angik 
ikke Myndighederne. — 

Tydeligt nok var man ikke meget begærlig efter at faa Fore- 
læsninger om polsk Nationalliteratur afholdte i Warszawa. 

Paa dette Tidspunkt fik jeg min første Forelæsning tilbage 
fra Censuren. Man var gaaet den nær: Hele Slutningen, flere 
Sider, var strøget, og rundt om var Overstregningerne talrige. 
Selv et bekendt Citat af Schiller: Den Levende har Ret var strøget. 
Ord som resignation eller tristesse, brugte som Betegnelser af den 
polske Literaturs Særegenhed, var udslettede. Etsteds hvor der 
taltes om Digternes katolske Religiøsitet var disse Ord overstregede. 
Et andet Sted, hvor der taltes om det Liv, der skildres i Mickie- 
wicz's berømteste Værk, var den røde Blækstreg gaaet hen over 
disse Ord: de litauiske Skoue, dette Livs naturlige Ramme. Naar 
der stod: For første Gang siden Rigets Deling, var de sidste tre 
Ord blevne slettede. 

Dette var forsaavidt nedslaaende, som jeg indsaa, der ikke 
vilde blive helt tilbage af den anden Forelæsning, som var dri- 
stigst. Jeg skrev da den tredje næsten farveløs i politisk, religiøs 
og social Henseende, og søgte efter Evne at bøde paa Svagheden 
ved en stærkere Kolorit af Foredrag og Stil. 

Saa hænder det, at min Censor, Funkenstein, den eneste 
forhadte blandt Warszawas Censorer, pludseligt dør. Man fandt 
mine to sidste Foredrag urettede under hans Hovedpude. Man 
var mig i Warszawa saa taknemmelig, som om der fandtes en 
Aarsagssammenhæng mellem denne sidste Kendsgerning og hans 
Aflræden fra sit jordiske Dommerkald. 

Nu saa alt lysere ud; der var Haab om en lempeligere Be- 
handling. Jeg besluttede for at forkorte Rettergangen at forsøge 
en umiddelbar Henvendelse til Generalguvernøren. Helten fra 
Tirnowa og Sjipkapasset kunde formodes ikke at ville være 
smaalig som underordnede Politi- Embedsmænd og underordnede 
Censorer. Jeg kørte til Slottet paa Gurkos Audiensdag. Det er 
det gamle Kongeslot ved Weichselen, uforandret i det Ydre, men 
plyndret for alle sine Kunstsager. 

I Forværelset, en aflang Sal, sad der i Rad flere hundrede 
Ansøgere med Bønskrifter. I den indre Sal, rummelig og tom 
med store Spejle og røde Møbler, gik Byens Bedstemænd, gamle 



82 Indtryk fra Polen 

Senatorer, gamle Generaler, Censurpræsidenten, Teatrets Præsi- 
dent, ventende pao deres Tur, op og ned i deres Uniformer. 
Midt i Salen stod en ung russisk Kavalleri-Officer, Gurkos Adju- 
tant, slank og smuk, der med de andre Russere talte flydende 
Fransk med stærk russisk Betoning, og slog Hælene sammen, 
saa Sporerne klirrede, øvede sig paa Dansetrin, syntes at drømme 
om Hofballerne i St. Petersborg. Ham forebragte jeg min An- 
modning om Foretræde. Jeg mødte ubetinget Afslag. Audienstiden 
var fra Kl. et af, og Klokken var nu fire Minutter over et. Paa 
min Indvending, at jeg ingenlunde ventede at blive indladt først, 
faldt Svaret, at Listen over de Audienssøgende straks efter Kl. et 
sluttedes og indsendtes til Generalguvernøren. Da jeg ligefuldt 
erklærede ikke at ville gaa, men fast besluttet, som jeg var, paa 
at bane mig Vej til General Gurko, roligt tog Plads paa en Sofa 
og ventede, kom en Polak med en stor Stjerne hen til mig og 
spurgte mig, om jeg maaske stod paa Petitionairernes Liste; Me- 
ningen var: paa Listen over de simple Ansøgere i Forsalen. Da 
jeg svarte Nej, lovede han at sætte mig øverst paa den. Saa 
vilde Generalen, saasnart han var færdig med de private Au- 
dienser og traadte ud af sine Gemakker, først henvende sig 
til mig. 

Mere end tre Timer maatte jeg vente. Saa kom Generalen 
med sit Følge: «De vil tale med mig? Deres Anliggende?* — 
Jeg forebragte min Anmodning om at turde tale i Marts, da 
Februar var næsten udløbet. — *Mais c'est tout simple.'^ — Jeg 
forklarede, at jeg var stødt paa Hindringer, der var uovervinde- 
lige for mig. — «Hvem forbyder Dem det da?> — « Deres Ekscel- 
lence! der behøves intet Forbud. Men jeg behøver en Tilladelse, 
og man giver mig den ikke.» — tGodt! jeg tillader Dem det.* 
— «Man vil ikke tro mig, medmindre jeg medbringer et skrift- 
ligt Ord fra Deres Ekscellence. Jeg har en skreven Anmodning, 
som jeg har rettet til Dem, her.* — Han tog Brevet og min 
Blyant og skrev tversover Papiret: Befalet. Gurko, 

Hovedvanskeligheden var saaledes lykkeligt ryddet af Vejen. 
Men endnu var det umuligt at bekendtgøre Forelæsningerne, da 
den russiske Tekst endnu ikke var kommen tilbage fra Apuchtin. 

To Gange søgte jeg personligt Foretræde hos ham; begge 
Gange fik jeg gennem hans Næstkommanderende Svaret, at Hr. 
Apuchtin ikke kunde modtage mig, men at han selv læste mine 



Indtryk fra Polen 83 

Foredrag, og med den højeste Interesse — en Interesse, jeg 
gerne havde undværet og som forekom mig at varsle ilde. 

Endelig fik jeg dem tilbage. Intet var udslettet; kun var 
ved nogle Blækstreger i Randen min Opmærksomhed henledet 
paa enkelte Steder, hvor Udtryksmaaden var stødende for en 
kilden russisk Nationalfølelse, saaledes f. Eks. hvor der stod, at 
af udenlandske Forfattere havde Mickiewicz paavirket Laraennais 
og Pusjkin. Disse Streger røbede en dannet og skarpsindig 
Læser, og jeg maatte paaskønne, at man havde nøjedes med et 
Fingerpeg, hvor man kunde udslette og forbyde. 

Nu manglede kun Politimesteren Grev Tolstojs Tilladelse 
til Opslaaen af Plakater. Man kundgør nemlig Forelæsninger 
ligesom Tcateropførelser ved Plakater og ikke ved Bekendtgørelse 
i Aviserne. 

Men det blev unødvendigt at lade Plakaterne opslaa. Thi 
med saa megen Spænding og Deltagelse havde Byen fulgt Be- 
stræbelserne for at opnaa Retten til at holde Foredrag om polsk 
Literatur, at saasnart Rygtet om Apuchtins Tilladelse udbredte 
sig, var alle Billetterne, 3,600 i Tal (til tre Forelæsninger) ud- 
solgte paa nogle Timer, saa da Bevillingen til at opslaa Plakater 
samme Formiddag kom, var den allerede overflødig. 



VI 

For at give en Forestilling om, hvorledes man skriver og 
taler under Censur, her et Par Eksempler af Foredragene. 

Det maatte gøres Tilhørerne indlysende, at jeg ret vel for- 
stod visse Bøgers Indhold, selv om dette ikke ligefrem turde 
omtales. Det var f. Eks. umuligt at anføre den Scene i Dziady, 
livor Polens Martyrium sammenlignes med den Korsfæstedes, 
men man kunde minde om den. — Jeg sagde derfor i min Ind- 
ledning saaledes: 

De erfarer af mig, hvorledes Deres Literatur i dette Aarhundredes 
første Halvdel spejler sig i en europæisk Læsers Bevidsthed, erfarer hvad 
Indtryk en velvillig Fremmed modtager af Deres Aandsliv. 

Thi en velvillig Fremmed er jeg. Ikke en rent kunstnerisk eller blot 
aandelig Interesse men en bredere menneskelig Deltagelse har draget mig 
til dette Stof. Der er deri noget, som ikke blot sysselsætter, men griber 



84 Indtryk fra Polen 

Sindet: Polens moderne Literatur sætter i højere Grad end de fleste andre 
Følelsen i Bevægelse. Den har noget Tillukket, ikke let Gennemtrængeligt 
ved sig. Eller rettere: den er paa én Gang lukket og aaben, alt efter det 
Synspunkt, paa hvilket man stiller sig. Den minder i den Henseende om 
et bekendt Maleri af Gabriel Max Voronikaklædet — et Maleri, som jeg 
i kunstnerisk Henseende sætter lavt, thi det er et Kunststykke, ikke noget 
Kunstværk, men som er vel egnet til at oplyse hvad jeg mener Ved første 
Blik synes Ansigtet paa Maleriet et Ligs; Øjnene er fast tillukte, Udtryk- 
ket livløst Men indtager man det rette Synspunkt, faar dette Åasyn 
pludseligt Liv, Øjnene aabner sig og retter paa Tilskueren deres alvorlige 
og sorgfulde Blik. 

At nævne de forskellige polske Oprørsforsøg ligefrem var 
ugørligt. Jeg kunde kun udtrykke min Mening ved i saa almin- 
delige Udtryk som muligt at skildre Sindenes Tilstand efter store 
offenlige Ulykker <som Hungersnød, Oversvømmelse eller mis- 
lykkede Revolutioner.* Ligesaa umuligt var det ved Gennem- 
gaaelsen af Slowacki's Krdl Duch (Kong Aand) ligeud at sige: 
den Grusomhed, her forekommer, blev iværksat af Ivan den 
Frygtelige i egen Person. Jeg valgte den Omskrivning: «Naar 
i Krdl Duch Hovedpersonen fortæller, hvorledes han med sit 
Sværd har naglet den gamle Sangers Fod til Jorden og denne 
uforstyrret har fortsat at meddele sit Budskab, saa genkalder 
dette en Anekdote fra Ivan den Frygteliges Hof.> 

Saaledes formet gik Sætningen igennem Censuren for Fore- 
dragenes Trykning i Gazeta Polska's Føljeton, blev imidlertid 
senere af en anden Censor strøget i den trykte Bog. 

Der forekommer i Mickiewicz's Dziady i Konrads Improvi- 
sation et Sted, hvor Helten i Fortvivlelse anklager Gud for den 
Koldsindighed, hvormed han lader ham lide; heri er den virk- 
ningsfuldeste Verslinje denne: Du er ikke Verdens Fader^ men 
dens — Czarl Jeg havde Brug for denne Linje i mit Foredrag 
og vilde forsøge paa at minde om den. Ligefrem at gennemgaa 
det nævnte Digterværk var umuligt, endog blot at nævne dets 
Titel vanskeligt. Derimod lod det sig forsøge at nævne Konrads 
Navn uden nogen Angivelse af, i hvilket Drama denne Skikkelse 
forekom, og anføre Stedet noget anderledes end det lød. Jeg 
kunde sikkert stole paa Censors overmaade ringe Kendskab til 
polsk Literatur. 

Jeg valgte da at tale om de polske Digteres forskellige Stil- 
ling til Erkendelsesproblemet og indførte i den Sammenhæng denne 



Indtryk fra Polen 85 

Vending: <0g som Oldtidens Vilde, naar de vrededes paa deres 
Gader, afskød en Pil mod Himmelhvælvingen, saaledes slynger 
Konrad det Haansord ud i Verdensaltet, der, siger han, skal 
genlyde fra Slægt til Slægt: du Gud! du er ikke Verdens Fader, 
men dens 

Her gjorde jeg en Pause af nogle Sekunder, under hvilke 
bogstaveligt en Skælven gik gennem den tætpakkede Raadhussal. 
Saa faldt Ordet .... Tyran, og man aandede op og saa paa 
hinanden. Ingen rørte en Haand. Efter et saadant Sted her- 
sker altid Dødsstilhed for ikke at stille Taleren blot. Man bi- 
falder i Stedet voldsomt nogle Minutter senere en eller anden 
uskyldig Lignelse og man opbevarer den stærkeste Applaus til 
Slatningen, hvor Ingen kan eftervise, hvad det særligt er som 
har fremkaldt Bifaldsstormen. Dette Sted hører til dem, som 
blev udslettede i den paa Foredragene og den første Føljeton- 
trykning følgende Censur, der tog ikke mindre end syu Maaneder, 
og af hvilken det lille Arbejde gik ud i stærkt lemlæstet Skikkelse. 

Endnu et sidste Eksempel paa hvad Censuren, som rime- 
ligvis ikke har været fortrolig med Shakespeare eller ingen Sans 
har havt for Symbolik, tillod at sige. Talen var om Digterne 
blandt de polske Emigranter. Jeg sammenlignede dem med 
Hamlet og sagde blandt andet: 

Man finder Træk af Hamlets Væsen i alle disse Aander; de staar fra 
deres Ungdom i hans Situation. Verden er af Led og den skal sættes i 
Led igen af deres svage Arm. De føler som Hamlet alle deres Ungdoms 
iadre Ild og ydre Afmagt, højbaarne som de er, ædelttænkende som de 
er, opfattende Tilstandene, der omgiver dem, som en eneste stor Rædsel, 
anlagte paa én Gang til Drømmeri og til Handling, til Grublen og til Hen- 
synsløshed. 

Hamlet har set sin Moder, sin dyrebare Moder, som han elsker højere 
end andre Sønner deres, fornedret under den kronede Røvers og Morders 
Haand. Det Hof, til hvilket Adgang staar ham aaben, skræmmer ham — 
omtrent som Hoffet i Krasinski*s Fristelsen [sindbilledlig Fremstilling af Pe- 
tersborgerhoffet] skræmmer den unge Mand. Disse Ætlinger af Hamlet 
lader sig som han sende langt bort til fremmede Lande« Naar de taler, 
forstiller de sig som han, klæder deres Mening i Lignelser og Allegorier, 
og det gælder om dem, hvad Hamlet siger om sig til Laertes: Tag dig 
iagt; thi der er noget Farligt i mig. 

Forunderligt nok har ingen af de mangfoldige Censurer, 
disse Foredrag har været underkastede, ingen af de mange, der 

G. Brmndes: Samlede SkriAer. X. 6 



86 Indtryk fra Polen 

gik forud for deres Afholdelse, eller af^de to nye, der under- 
søgte Udgaverne i Blad- og Bog-Format, fundet Noget at indvende 
mod dette Sted. 



VII 

En vigtig Følge af Censur-Institutionen i Polen er Pressens 
og derigennem Befolkningens uafladelige Uro. Da det er umuligt 
nogensinde at opnaa Vished om hvad der indenlands er i Gære 
og ugørligt at meddele hvad man véd eller tror at vide, gennem- 
fares By og Land af evige Bygter, i hvilke Befolkningens politiske 
Forhaabninger og Bekymringer spejler sig. Snart hedder det 
sig, at nu er den og den højtstaaende Embedsmand kaldt tilbage, 
fordi Regeringen selv finder Trykket for haardt; man tror at 
spore et liberalere Pust, finder i de tilfældigste Skødesløsheder 
fra et og andet Opsyns Side Kendetegn paa at man for Frem- 
tiden vil se igennem Fingre med Meget, man før har forbudt. 
Snart hedder det, at der staar de voldsomste Tvangsforholdsregler 
paa Stablen, at hidtil ukendte Farer truer. Saaledes rystes Be- 
folkningen stadigt som en Febersyg. 

Det indses let, i hvor høj Grad en saadan evindelig Uro i 
Sindene er hæmmende for Aandslivets Trivsel og Vækst. Af 
Videnskaberne kan kun de stringente trives. Særligt staar Me- 
dicinen højt. Dr. Tytus Chalubinskiy en Olding, i hvis Ansigts 
Udtryk allerede Genialiteten har givet sig Vidnesbyrd, har længe 
gældt for Polens første Læge; næst ham er Baranowski den mest 
ansete. Historisk og politisk Literatur staar nødvendigvis i Øje- 
blikket tilbage. Nogen Historiker af første Rang besidder rus- 
sisk Polen fer Tiden ikke. Betydeligst i den nyere historiske 
Literatur er vel den nys afdøde Szujski og som Essayist den 
europæisk bekendte Julian Klaczko, der begge har levet og virket 
i Østerrig. I Literaturhistorien er en nøgtern Forskeraand frem- 
herskende. Man nærmer sig tysk Metode og tysk Stil. Folens 
forste og udmærkede Literaturhistoriker Spasowicz, der tillige er 
en af det russiske Riges berømteste Advokater, har, som levende 
og skrivende i Rusland, maattet tilegne sig en Forsigtighed i Alt, 
hvad der strejfer det Politiske, som gør hans Hovedværk Den 
polske Literaturs Historie mindre underholdende end det ellers 
havde været. Den mest ansete Kritiker, Professor Tarnoivski i 



Indtryk fra Polen 87 

Krakow, er en romantisksindet Akademiker af den gamle Skole, 
hvis Retning med Aarene bliver stedse mere yderligtgaaende ka- 
tolsk. Romerkirkens Aand i Krakow virker næsten saa hæm- 
mende som Reger! ngstrykket i Warszawa. Og naar Tarnowski 
optræder som Forelæser i Warszawa nødes han til at virke ved 
en rent udvortes og formel Veltalenhed. 

Det er overhovedet en Overtro, som maa opgives, den at 
raa, udvortes Magtmidler skulde være uvirksomme, naar Talen 
er om at kue eller nedbryde en Folkeaand. 

Censuren er endda kun det aandigste af de brutale Midler, 
Magthaverne besidder dertil. 

Et mindre aandigt og end virksommere er Ejendoms-Ind- 
dragelserne. Efter Oprøret 1863 har man inddraget alle de Gods- 
ejeres Grund og Jord, som deltog i det eller mistænktes for at 
have skænket det Velvilje og Bistand. Jeg kender en Mand af 
gammel litauisk Fyrsteslægt, som besad en fyrstelig Formue og 
som nu efter et tyveaarigt Ophold i Sibirien er indskrænket til 
at leve af en lille Plads i en Bank. Jeg kender en Dame, der 
var Arving til en Ejendom af Millioner Rublers Værdi, men hvem 
man har berøvet hendes Arv med den Paastand, at Bønder paa 
hendes Onkels Gods havde givet oprørske Bander Levnedsmidler. 

Selve Jordens Inddragning er naturligvis ikke af afgørende 
Betydning, saa længe Bonden bliver derpaa og vedbliver at være 
polsksindet. Men Bonden søger Rusland paa alle Maader at 
vinde. Man har ophævet Livegenskabet, hvis Ophævelse, som 
det iværksattes af Polakkerne selv (ved Forfatningen af 3. Maj 
1791) man havde sat ud af Kraft, og har i rigt Maal udnyttet 
Bøndernes gamle Had til deres Herrer. Og naar Weichselover- 
svømmelser ødelægger Landet, rejser Generalinde Gurko omkring 
og fordeler i Hundredtusindvis Rubler, som gives af den kejserlige 
Kasse, til Bønderne, der sammen med Velgerningen modtager en 
Opfordring til at nære Taknemmelighed mod Czaren, deres Fader 
— en Opfordring, der ofte slaar an. 

Ogsaa Forvisning til Sibirien er et kraftigt Virkemiddel. 

Der er ingen Tvivl om, at Blomsten af en hel Slægt, den fore- 

gaaende polske, næsten alle de, som udmærkede sig mest ved 

Mod og Forstand og Begejstring, er døde deroppe. De, som er 

vendte hjem, har ofte tilsat noget af deres Klarsyn. De er ikke 

sjældent blevne staaende paa det Punkt, hvorpaa de stod, da de 

forlod Polen. Jeg kan nævne to Skribenter som Eksempel. I 

6* 



88 Indtryk &a Polen 

Gazeia Polska's Redaktion sidder Haenckel, som selvfemte lænket 
til en Jernstang maatte vandre paa sin Fod til Irkutsk to Vintre 
og en Sommer og som blev ti Aar deroppe, og BoguslawskU som 
blev der et lignende Tidsrum. Det er dygtige Skribenter, men 
uforbedrelige Romantikere. Moderne Mennesker bliver de aldrig. 

Og allerede den forfærdelige Retsusi kkerhed er undergra- 
vende. For faa Uger siden kom en ung Mand tilbage fra to 
Aars Forvisning. Hans Brøde var, at han Dagen efter at Apuchtin 
havde faaet det ovenfor omtalte Ørefigen af en forbitret Student, 
havde sendt 25 Rubler til et Blad i et velgørende Øjemed med 
disse Ord: / Anledning af en lykkelig Begivenhed. Det nyttede 
ham ikke noget, at hans Broder bevisligt Dagen forud havde 
faaet en Søn — man vilde ikke tro, det var Begivenheden, hvor- 
til han havde sigtet — han blev bortsendt. Legemligt havde 
han intet lidt. Han vendte som saa mange Sibiriaker hjem frisk 
og med røde Kinder; men han var bleven forsigtig, meget kon- 
servativ i alle Udtalelser og vilde ikke indlade sig paa at kriti- 
sere sin Dom. 

Da den bekendte Szgmanowski, Poet og Udgiver af Courrier 
Warszawskg, nylig laa dødssyg, besøgte jeg ham. Han fortalte 
om den Skræk, han havde udstaaet, da det kort forinden om 
Natten havde ringet paa Porten. Han mindedes da hin Nat for 
ti Aar siden, da Gendarmerne kom, tvang ham til at staa op og 
bortførte ham i en Slæde. Han vidste ikke, hvad han beskyldtes 
for; hans Familie fik først sent hans Opholdssted at vide. Da 
han efter nogle Maaneders Forløb blev frigivet, erfor han ikke 
samtidigt hvad han havde forbrudt og var endnu den Dag idag 
uvidende derom. Og Szymanowski har hele sit Liv igennem 
været Talsmand for den stilfærdigste Konservatisme. 

Man overveje nu denne almindelige Tilstands sjælelige Virk- 
ninger paa den ganske unge Slægt. Det er allerede kommet saa 
vidt nu i russisk Polen, at mangen ung Jurist eller Mediciner 
af gammel polsk Familie taler Russisk bedre end Polsk, ja taler 
sit Modersmaal med fremmed Betoning. Der er f. Eks. dette 
Tilfælde: Den unge Mand har studeret i Petersborg. Han har 
ingenlunde opgivet sin Nationalitet, men han har omgaaedes og 
maattet omgaas Russere som Kammerater. Nu kommer han til- 
bage til Warszawa, hvor ingen Polak nogensinde omgaas med 
en Russer, men Nationaliteterne er delte som Olje og Vand. Det 
forekommer ham unaturligt, at hans Moder og Søster sætter sig 



Indtryk fra Polen 89 

imod, han aflægger Besøg hos Generalguvernøren. De lever 
et andet Følelsesliv, fører et andet Sprog end han. Den nationale 
Harmes Nerve er sløvet hos ham. Der er desuden det praktiske 
Hensyn. Han er sikker paa, at hvis han ingen Indrømmelse 
gør, vil han aldrig faa noget nok saa underordnet Embede i 
Kongeriget Polen, aldrig komme til at leve i samme By som sin 
Moder. Han kan blive Prokurør i Riga, eller Underdommer i 
Kazån, men aldrig faa en Stilling i Warszawa, hvis han trodser. 
Saa virksom er den sproglige Undertrykkelse, at da fornylig 
ved en af Private udskreven Kappestrid om Prisen for det yp- 
perste Drama, den Vindende, Koslowski, vakte Opsigt ved Sprogets 
Renhed og Kraft, hørte man det overalt fremhæve med ikke 
ringe Stolthed og Glæde, at en ung Mand paa 25 Aar, altsaa op- 
dragen under den nyeste Skoleordning, skrev saa smukt et Polsk, 
et Slotvacki' Polsk. Man nærer altsaa allerede gennemgaaende 
Frygten for, at den unge Slægt ikke mere skal kunne skrive 
Modersmaalet rent. 

Fristelsen til at gøre Russerne nogle Indrømmelser er, som 
allerede antydet, stor. Det er desuden tit vanskeligt at drage en 
afgjort Grænse mellem Russisk og Polsk. Er Russerne end ikke 
optagne i Selskabet, saa er det dog næsten umuligt at udelukke 
de enkelte Polakker, som enten virkelig er trællesindede eller 
mistænkes for Trællesind. De Polakker, der har faaet Embeder, 
bliver undertiden blot Embedsmænd, statstro Embedsmænd. Om 
en og anden Mand, der vil gælde for polsk Fædrelandsven, siges 
der, at han har gjort mislykkede Skridt for at opnaa Titel af 
kejserlig Kammerjunker. Undertiden er i en og samme Familie 
Faderen polsksindet. Sønnen politisk ligegyldig, altsaa nærmest 
russisk sindet. En og anden, hvis Søn faldt som Helt under 
Oprøret, er, som Teaterpræsidenten Gudowski, nu en af Tronens 
Støtter. 

Der er ogsaa Grænser, som den passive Modstand ikke kan 
overskride. Da Teatret er det sidste Sted, hvor der tales polsk, 
er selvfølgelig Angsten for russiske Teateropførelser paa National- 
scenen stor. Det synes da simpelt nok, at naar en russisk Trup 
ankommer, holder ikke blot alle Polakker sig hjemme, men saa 
anmelder den polske Presse ikke disse Teaterforestillinger. Dog 
ganske saa simpelt er det ikke. Man giver alle polske Latin- 
skole-Drenge og Embedsmænd Fribilletter, og nødsager dem tlL 



90 Indtryk fra Polen 

at gaa. Man fordrer fra Censuren af disse Forestillinger an- 
meldte, og sker det ikke — med den Undskyldning f. Eks., at 
Ingen af Bladets Redaktion forstaar Russisk — saa lægges der 
af Censorerne Bladet store Hindringer i Vejen; der stryges saa 
hensynsløst, at det maa give efter. Den Modstand, Pressen kan 
rejse, bliver øjeblikkeligt brudt. 

Og stadigt svæver den Fare over russisk Polen, at Rege- 
ringen en skøn Dag lukker Teatret i Warszawa, og denne anden 
Fare, at Regeringen paabyder Bladene at udkomme med dobbelt 
Tekst, russisk og polsk. Da maa disse snart gaa ind og Sproget 
forstummer. 

Saa svagt er det ulykkelige Polen blevet, at man allerede 
er indskrænket til Glæden over ikke helt at være glemt. Man 
er fornøjet, naar en polsk Tenor som Mierczeivinski vækker Op- 
sigt — saa nævnes dog Navnet polsk — man var glad, da en 
Mand med det polske Navn Rogozinski (komisk nok egenlig: 
Schulze) foretog en Opdagelsesrejse i Afrika, skønt han var 
ganske ude af Stand til at tage blot den mindste Strimmel Land 
i Besiddelse for Polen — eftersom der intet Polen gives — og 
endda blev fængslet og bortført paa et tysk Orlogsskib efter Bis- 
marcks Befaling. 

Saa knugende virker et Fremmedherredømme. 

Og dog gør ogsaa denne følgestrenge Undertrykkelse af Na- 
tionaliteten selve den Magt, den vil tilintetgøre. Nytte. 

Bønderne vaagner. De lærer sig at læse i deres polske 
Bønnebøger. De skillinger sammen og betaler en Skolelærer for 
privat at give dem al fornøden Undervisning i deres forbudne 
Sprogs Retskrivning. Det er særligt den religiøse Forfølgelse, 
der slaar ned i dem og gør dem til bevidste Polakker. Før den 
prøjsiske Kulturkamp følte de sig ikke som Polakker i Posen, 
før Forfølgelserne af de Unerede sig ikke som Polakker i russisk 
Polen. Naar Politiet skrider ind mod de unerede Præster som 
iaar i Lublin, forøger og løfter det Nationalbevidstheden i en 
hel Provins. 

Det er dernæst ikke et helt ugunstigt Forhold, at næsten 
ingen Polak kan blive Officer. Det har havt den gode Virkning 
at tvinge Polakkerne ind paa Handelens og Industriens dem saa 
fremmede Veje, har bidraget meget til at skabe Begyndelsen til 
•en frugtbart arbejdende Borgerstand. Det har endelig ikke med- 
virket lidet til Agerdyrkningens Opsving. 



Indtryk fra Polen 91 

Og dog er selvfølgelig disse gode Virkninger for lidet eller 
forholdsvis lidet at regne i Sammenligning med de nedbrydende. 
Mere end hundrede Aar endnu synes Polen ikke at kunne holde 
Trykket ud. Men naar man ser et Folk leve legemligt og aande- 
ligt under saa uhyre Hindringer, naar man med Interesse følger 
ea Livsgang og Aandsudvikling, der finder Sted under saadanne 
Forhold — saa ligger det nær at spørge sig, om det Folk, man 
selv tilhører, og hvis Lod i Livet synes Polakkerne misundelses- 
værdig, har brugt de i Sammenligning himmelske Porhold, hvor- 
under det har levet, som det kunde og burde? Og naar man 
ser, hvor vidt Polakkerne bringer det, saa studser man et Øje- 
blik ved at et Folk som det danske, der har havt alt det, som 
de mangler og savner: Landets Uafhængighed, Forfatning, Presse- 
frihed, Talefrihed, Forsamlingsfrihed, Ret til at anvende sine 
Penge, som det vilde, Statsmagten i sin Haand, Hæren i sin 
Tjeneste, aaben Adgang til Havet som til alle Frihedens Goder 
— at et saadant Folk har ført et saa lidet rigt, et forholdsvis 
saa indholdsfattigt og saa form fattigt Liv og har ladet sig saa 
mange af sine bedste Vindinger fravriste uden at nogen Fremmed 
har ringeste Skyld deri. 

Saa meget Forhaabningsfuldt der end er i Polakkernes Tem- 
perament, ruger dog det for menneskelige Øjne Udsigtsløse i deres 
Stilling over Sindene som en Mare. Der øjnes jo ingen anden 
Udsigt til at komme ud af den nærværende Tilstand end den 
yderst ubestemte, som frembyder sig i de Muligheder, en stor 
Krig mellem Rusland paa den ene Side, Tyskland og Østerrig 
paa den anden kunde aabne. Ikke at man nærer noget Ønske 
om at ombytte det russiske Styre med det tyske, skønt dette er 
af humanere Art — det synes til Gengæld farligere og uafryste- 
ligere. Hvis Forhaabningerne antager en bestemtere Retning, 
gaar de snarere ud paa Oprettelsen af en stor slavisk Magt under 
Østerrigs Ledelse, i hvilken en Hovedrolle vilde tilfalde Polak- 
Jcerne i saa meget af Polen, som kom ind derunder. Nogen 
fastere Form kan disse Fremtidsdrømme ikke antage hos de 
mest Udviklede og Erfarne. 

Men man fejler neppe i den Opfattelse, at hos det store 
Flertal af de almindeligt Dannede lever Troen paa det gamle 
polske Riges Genoprettelse i en ikke altfor Qern Fremtid som 
en Religion. 



92 Indtryk fi*a Polen 



VIII 

Kraszewski har i sin Forvisningstid engang udraabt: <0 du 
Land, der, naar vi dør, beholder saa mangen Erindring om os, 
o du skønne Land, vor Moder I Naar vi siger Farvel til vore 
Venner, har vi Haabet om at gense dem hisset, i Himlen. Men 
aldrig, aldrig skal vi gense dine elskede Landskaber, dine Linde- 
Alleer, dine smaa Landsteder, dine Aaer og Bække, aldrig dit 
Foraar, der altid var saa ungt, intet af alle disse Minder. Kan 
Himlen virkelig være saa skøn, at den faar os til at glemme alt 
dette, eller løber der en Lethestrøm foran Paradisets Port?> 

Der er i disse en barnligt Troendes Ord, som haaber paa 
Gensyn med Vennerne, men dog ikke kan vente Gensyn af Fædre- 
landet, en Følelse, som hvis man uddyber den noget, omfatter 
langt mer end hine Ord. 

Hvor underlig er ikke i Grunden denne saa haardnakkede 
nationale Stræben hos Polakkerne! De kæmper til det Yderste 
for Bevarelsen og Udviklingen af deres Sprog og folkelige Ejen- 
dommelighed, lider for den Sags Skyld tusinde Kvaler. Hver 
enkelt af dem véd, at han skal dø, men han vil have Bevidst- 
heden om at Sproget og Folket overlever ham, naar han Intet 
mere véd om det. Selv de iblandt dem, der tror paa et andet 
Liv, indbilder sig ikke, at der i det andet Liv tales Polsk. 
Og de Ikke-Troende, der ikke frygter Tilintetgørelsen for deres 
Personer, frygter den for det hele Folk, af hvilket dog hver 
enkelt skal dø. 

Det er en lignende Følelse, som den Følelse af Rædsel, der 
griber de fleste Mennesker, naar de første Gang hører, at Jord- 
kloden langsomt afkøles og engang i Qerne Tider vil være en 
iskold Kugle, paa hvilken intet Liv kan trives. De har altid 
vidst, at hver Enkelt i Menneskeslægten skal dø, men de vil, at 
Menneskeslægten ikke maa dø. Denne Forestilling om den stiv- 
frosne Kugle-Overflade nedslaar alle deres kære Illusioner om 
det stedse stigende Kulturfremskridt, den Religion, som de fleste 
lever paa, der har opgivet de aabenbarede Religioner; thi der 
er endnu kun Faa, som har begrebet, at Menneskehedens Maal 
ikke kan ligge ved dens Ende og Endeligt, ifald der forestaar 



Indtryk fra Polen 93 

den et Endeligt, men maa ligge i dens højeste Personligheder. 
Selv om Menneskeslægten engang døer ud, er den sande Kultur 
ikke derfor mindre værdifuld, ikke mindre værd at kæmpe for. 
Dens Værdi afhænger ikke af dens Varen gennem alle Evigheder. 
Det kommer ikke an paa om en Symfoni varer længe eller kort, 
men paa, om den er smuk. Dens Værd er uafhængig af den 
Tid, den fylder. 

Polakkerne véd, som vi andre, historisk, at Riger og Folke- 
slag i ikke ringe Tal har blomstret og er gaaede tilgrunde, men 
de vil ikke tro, at Loddet nu har truffet deres Folk og Sprog, 
hvor stærkt de end fra alle Sider trænges. De vil kæmpe for 
Livet og det er, hvad end Udfaldet bliver, deres Ære. 

For mange af dem maa nødvendigvis Tvivlen rejse sig, om 
det nogensinde vil lykkes at løsrive sig fra et Overherredømme, 
der støtter sig til uhyre Hære, at genoprette en polsk Statsorden 
og at grunde et Rige — afvænt med al Selvregering som Folket 
nu snart i et Åarhundrede er. Uundgaaeligt frembyder sig det 
Spørgsmaal, jeg engang (i Fortalen til Ladislaus Bolski) har for- 
met saaledes: Er Polen et Ideal eller en Virkelighed? Det kunde 
ikke bestaa, dengang da det bestod; kan det oprettes, nu da det 
er faldet? Er det Polen, for hvilket Polakkerne lever og gaar 
i Døden, mere end en Abstraktion og et Hjernespind? Er For- 
maalet Opofrelserne værd? Eller er det Opofrelserne, der giver 
Formaalet dets Værdi? 

Formaalet er, som alle jordiske Formaal kun tydeligere, 
haandgribeligere, et Ideal o: en Uvirkelighed, Forestillingen om 
et Gode. Det viser sin Magt over Sindene ved den Styrke, med 
hvilken det tvinger Slægt efter Slægt til at sætte aandige Goder 
over ydre. De Ofre, der bringes dette Ideal, beviser ganske vist 
endnu ikke dets Værdi. Men det er i og for sig værdifuldt, for- 
saavidt det skaber Karakterer og udvikler Talenter, og uomtviste- 
ligt er det, at det har fremkaldt højsindede Tanker, heltemodige 
Handlinger og en baade rig og betydningsfuld Literatur. Det er 
som Drivkraft en civilisatorisk Magt; thi det fremvirker stolte, 
frisindede Mennesker. 

Vi er uvante med at se et helt Folk gaa op i en Stræben, 
som fra alle Sider modarbejdes og bekæmpes, og som synes at 
stride mod selve Undergangens historiske Lov, en Stræben, som 
sker ikke blot i Kraft af Selvopholdelsesdriften men mere eller 



J 



94 Indtryk fra Polen 

mindre bevidst i Kraft af den Grundtanke, at Verdensiivet bliver 
fattigere og ensformigere for hver Folke-Individualitet, der svinder 
— en Stræben, som jo imidlertid derfor ligefuldt kunde være 
frugtesløs. Kun at Polens Undergang ikke vilde være som As- 
sydens eller Ægyptens i den Qerne Oldtid; thi Polen betyder 
politisk talt overfor Rusland og Prøjsen Selvstændighed, Retfær- 
dighed, Fornuft, det vil sige: Spørgsmaalet om disse Magter skal 
sejre eller ligge under. Polen, det er Spørgsmaalet om det er 
Vaabenmagt eller Folkevilje, der i Verdenshistorien nutildags har 
det sidste Ord. Skulde det endegyldigt være ude med Polen, 
saa vilde dette i Principet intet Ringere betyde end at det er 
ude med Europas Friheds- og Frisinds-Kultur. Efter Polen vilde 
det ene uafhængige Land efter det andet falde. 

Vinder derimod Friheds-Kulturen Jordsmon, da er det umu- 
ligt andet end at det Tryk, der hviler paa Polen, maa hæves, 
og at den polske Nationalitet finder en Form, hvorunder den 
kan leve sit Liv. I hundrede Aar har den nu ligget under for 
tre Stormagter, ligget paa Ambolten og udholdt de uhyre Ham- 
meres Slag uden at knuses. Det kan ikke vare lige saa lang 
Tid endnu, før Hamrene enten stanses eller før den Art Kultur, 
der engang var Vesteuropas Stolthed, ikke mere er til. 

Vi kan ikke se tilbunds i nogen Ting. Vort Liv er en Fore- 
teelse; vi er omringede af Foreteelser og kun af dem. Vi er 
ikke andet end Billeder for hinanden. Naar vi dør, bliver Bil- 
ledet tilbage i de Andres Bevidsthed, fordi det var det eneste af 
os, som fandtes deri. 

Vi véd ogsaa at de Idealer, som man i gamle Dage tillagde 
et Sted og gjorde til Egenskaber hos en overnaturlig Personlig- 
hed, den højeste Frihed, den højeste Retfærdighed osv. er blotte 
Billeder, ikke er virkeliggjorte nogensteds eller til nogen Tid, 
ikke heller vil blive fuldt virkeliggjorte nogensinde; vi véd, at 
de har ingen anden Tilværelse end den, vor Tænkemaade og 
Handlemaade giver dem. De er kun til, forsaavidt vi elsker 
dem. Men vi elsker dem kun, forsaavidt vi arbejder for dem. 

Den højeste Kærlighed er en Smerte, som vi lindrer ved 
at leve og udrette noget for det, vi elsker. 

At Polens hele Aandsliv er gaaet op i Spørgsmaalet om den 
polske Nationalitets Eksistens, er da ikke saa fattig en Sag, som 
det synes; thi Polen er, som Forholdene historisk har udviklet 



Indtryk fra Polen 95 

sig, bleven ét med Menneskeretten til borgerlig og aandelig Fri- 
hed og med Folkenes Ret til Uafhængighed. Polen er ét med 
vort Haab eller vor Illusion om vor Tidsalders Fremskriden i 
Kultur. Dets Fremtid falder sammen med Civilisationens Frem- 
tid. Dets endelige Undergang vilde være enstydig med det mo- 
derne, militære Barbaris Sejr i Europa. 



m 

TrecUe Indtryk 

(1894) 



En Herregaard i russisk Polen 

I 

Vi rejste fra Warszawa om Eftermiddagen. Byen laa bagt 
af en glødende Sol; Folk gik langsomt i Skyggen langs Husene; 
alt Militæret, Fodfolk, Kosakker, Gendarmer var klædte i hvidt 
Lærred. 

I Toget traf vi Bekendte, Polakker, der var vendte hjem 
fra Karpatherne (Tatri) eller fra de bøhmiske Badesteder, andre, 
der var paa rejsende Fod, og Landliggere fra Omegnen. Der 
dannede sig Grupper i Korridorerne; man spøgte og lo, og 
Tiden gik. 

I Grodzisk ventede et Par Vogne paa os, en til vort Selskab 
og en til Bagagen, og afsted gik det i Firspring gennem Sommer- 
aftenen ad fortræffelige, gamle Militærchausséer fra Napoleons 
Tid, ad dybe, sandede, besværlige Veje, tilsidst ad en endeløs 
Allé af taarnhøje Popler. 

Jan fortalte om sine Samtaler med Polens Generalguvernør, 
hvem jeg jo selv en Gang har lært at kende. Han lod Jan kalde, 
da han havde havt sit apoplektiske Anfald og bad ham ledsage 
sig paa sin Rejse. Gurko er øjensynlig betydeligere som General 
end som almenmenneskelig Intelligens. Overalt, hvorfra de rejste, 
lod han et Par Støvler blive staaende. Han var overbevist om, 



Indtryk fra Polen 97 

at dette var Betingelsen for at komme levende tilbage til Stedet. 
Jan gjorde ham opmærksom paa, at selv om det at glemme et 
Par Støvler var en Hovedbetingelse for at gense en Lokalitet, 
maatte man dog nære Tvivl, om det samme Resultat lod sig op- 
aaa, i Fald man med Vilje lod Støvlerne staa. Gurko svarede, 
at hans Erfaring ubetinget talte derfor. Saa tit han havde be- 
givet sig ud i Livsfare, havde han efterladt et Par Støvler, og 
havde saaledes rundtom i Rusland, Tyrkiet og Asien efterladt 
ikke mindre end 112 Par. — Meget, der synes det rene Helte- 
mod, forklares maaske ved en saadan klippefast Støvletro. 

Vi kørte og kørte; det blev mørkt, og Stjernerne kom frem. 
Vi kørte gennem usle Byer og uslere Landsbyer. Hvidkalkede 
Bindingsværkshuse eller simple Træhuse med Straatag, og uden- 
for Flokke af barbenede Børn. Hestene blev ikke trætte, og 
Poppelalléen syntes lige endeløs. Saavidt man kunde skimte, 
ikke Spor af noget Herresæde i Miles Omkres. Jeg begyndte 
at paastaa, der slet ikke gaves noget Petrowice, at vi rimeligvis 
fartede Landet rundt i Ring, og henad Morgen formodenlig i 
sagte Trav vilde køre gennem Blonie og vende tilbage til Sta- 
tionen ved Grodzisk. Fru Jadwigas store Øjne glimtede leende 
i Mørket, og de to unge Piger, der var indbudne med som 
Gæster^ gav mig Ret og begyndte at fortælle Historier saa længe, 
til de kom saadan i Latter, at de neppe mere kunde høre op. 
Én pudserlig Historie fremkaldte en anden, og mens Markerne 
duftede aromatisk, og Luften blev stedse friskere og køligere at 
aande, foer den leende Vogn afsted i Sommernattens gennem- 
sigtige Mørke. Man havde kunnet tro, det var lutter glade Men- 
nesker, der sad i den. 

Endelig øjnedes bag store Trægrupper noget Hvidt. Snart 
skimtedes Omridsene af en stor, rummelig Gaard og Konturerne 
af en mægtig Have. 

Vognen gør et Sving, kører ind gennem den aabenstaaende 
Haveport og holder. I den stærkt belyste Forstue er hele Gaar- 
dens Personale og Tjenerskabet i Gaia samlede for at tage imod 
det ventede Herskab, og efter at hver paa sit Værelse har ordnet 
sig efter Rejsen, samles alle i den sene Aftentime om det Mid- 
dagsmaaltid, man har maattet opsætte saa længe. Det saa nyde- 
ligt ud; der var saa mange Blomster paa Bordet og Alt saa 
festligt til Modtagelsen, fortræffelige Retter og polsk Champagne, 
det vil sige fransk, som man indfører halvt færdig og giver 



98 Indtryk fra Polen 

den sidste Tilsætning her, da den ellers i Told koster fulde 2 
Rubler 50 Kopek pr. Flaske. 

Siden da har jeg levet mig ind her i Egnen, jeg kender 
den nu ret godt, og saa meget des bedre, som intet Pust fra 
Omverdenen har forstyrret min Ro. Ikke et Brev, ikke en Avis 
har det været mig muligt at faa i al den Tid, jeg har været 
her. Alle mine Aviser er sendte til Censuren, og mine Breve 
holdes tilbage i Warszawa. Jeg véd Intet cm Verden, det vil 
sige Danmark, uden hvad der findes i Gazeta Polska's Telegram- 
mer, og det er ikke yppigt. Jeg har telegraferet, skrevet Brev, 
sendt Bud til Posten i Warszawa; Alt preller af paa russisk 
Embedsvælde. Mon der vel noget Steds, selv i Tyrkiet, gives 
saa megen dejlig Retsløshed som i Rusland? 

Naar man er udenfor Havens smukke Enemærker, saa ligger 
Landskabet der i dets Fladhed. Rigt nok er det, thi der er 
Kornmark ved Kornmark, og tiltalende, thi Poppelpil og Birk, 
Piletræer og Linde giver Vejene Skygge; men Landskabets køn- 
neste Prydelse i Øjeblikket er dog de mægtige Rugstakke, der 
er satte op paa en Maade, vi ikke kender, som gammeldags 
Taarne, runde med lave, spidse Tage. Taget er guldgult, selve 
Taarnet af brunere Lød, fordi man ikke dér ser Akset i dets 
Længde, og i Solen afgiver disse Stakke et ualmindeligt oplivende 
Skue. Ellers brydes Fladheden kun af Vindmøller, Vejenes Træer 
og hist og her langt borte en Kirke eller en Skov. Rundt om 
gaar Piger med lyse Hovedklæder og river Kornet sammen. 

Husets Indretning er hævet over al Ros; det er en Civili- 
sationens Oase midt ude i Bondelandet. Alt her er udsøgt og 
valgt med Smag, og hvad der særligt tiltaler Hjertet, er en Bog- 
samling, saa stor, saa underholdende og saa smukt indbundet, 
at man skal søge om dens Mage i en Privatbolig i hvilken som 
helst Hovedstad. Hvert Værelse har sit Særpræg, og Stue-Etagen 
glider over i et umaadeligt Drivhus med Palmer. 

Huset danner en ikke ringe Modsætning til Boligerne rundt 
omkring. Naar Bønderne vil have Hjælp og Raad, gaar de ikke 
til Præsten, som ellers er en brav, ung Mand (der har været i 
Rom og taler lidt Italiensk) men til vor Frue her paa Gaarden, 
og det maa tilstaas, at saa ægte er Menneskenaturen i dem og 
saa dyb Nedværdigelsen, at hvad de ikke faar til Gave, det 
stjæler de. De stjæler Alt, hvad stjæles kan, fra Høns til Avls- 
redskaber, de fælder Træerne i Skoven i Hundredvis og stjæler 



Indtryk fra Polen 99 

saa meget des lidenskabeligere, som Fru Jadwiga ikke gør dem 
noget derfor. <Ligemeget>, siger hun, «de er saa fattige; de er 
undskyldte.* 

Her er varmt, men sjældent altfor varmt, og der er rigelig 
Lejlighed til Badning. Kun Fluer og Mustik'er plager en Smule. 
Man har imidlertid sikret sig imod dem ved den sindrige Ind- 
retning, at det inderste Par Vinduer af Husets dobbelte kun be- 
staar af fint Staaltraads-Net, saa man den hele Dag kan sidde 
for aabne Vinduer og have frisk Luft, uden at noget Insekt kan 
trænge ind i Stuerne. 

Jeg har aldrig end ikke i Holland set en Renlighed som 
den, der hersker her. Den danner vel den skarpeste Modsætning 
mellem de højere Klasser i Polen og den menige Mand. Hele 
Huset gøres rent hver Dag, ja, jeg tror et Par Gange om Dagen ; 
der dirigeres en tre, fire Tjenestefolk ad Gangen ind i et Værelse 
for at gøre det i Stand, saa Alt paa et Kvarter er i Orden. 

Jævnligt faar vi Gæster: Igaar havde vi her et Par polske 
Malere, der lever i Munchen og bragte et Ølpust og Kunstpust 
med sig fra den store Kunst- Landsby; i Dag kom Redaktøren 
af et af de store Blade i Warszawa. 

Det er ganske overvældende, som det russiske Herredømme 
har udviklet sig, siden jeg var her sidst. Dengang kunde man 
endnu faa en Avis sendt i Korsbaand, uden at den gik til Cen- 
suren, ifald den var skreven i et Sprog, man der ikke forstod. 
Nu sendes den til Petersborg for at prøves, ifald den ikke bliver 
forstaaet her. Vi faar Figaro'er, der er mere end 8 Dage gamle, 
og hvor store Stykker er oversværtede. Selv en kirkeligsindet og 
samfundsbevarende Avis som Figaro bliver tit helt beslaglagt. I 
La Vie Parisienne oversværtes det Upassende, og det er en hel Del. 

Der er for Tiden en Udstilling af polsk Industri og Kunst i 
Lemberg (Lwéiv). Regeringen har udstedt Forbud mod, at Nogen 
her i russisk Polen maa udstille Nogetsom helst. (Det er i adskillige 
Tilfælde ligefuldt sket underhaanden). Men nu opstod Spørgs- 
maalet, om Bladene turde tale om denne Udstilling. I den første 
Maaned var det ubetinget forbudt blot at nævne den. Senere 
lod man Aviserne vide, at hver af dem turde bringe fire Breve 
fra Lemberg, dog intet paa mere end hundrede Linjer og 
kun om de udstillede Industrigenstande, intet Ord om Kunsten. 
Mellem hvert af Brevene skulde der være fjorten Dages Mel- 
lemrum. 



100 Indtryk fra Polen 

Redaktøren fortæller om, hvorledes han i Vinter blev kaldt 
til Politidirektøren, der med en Stemme, som skælvede af Vrede, 
spurgte ham, hvad det skulde betyde, at han paa et Sted i sit 
Haandskrift havde skrevet de polske Bogstaver, der svarer til 
Benævnelsen H. M. Kejseren {J. C. M. o: Jego Cesarska Mose) 
Hvad betyder J. C. M.'i — Naturligvis Hans Majestæt, det er 
jo en almindelig brugt Forkortning. — Aha ! De understaar Dem 
til at forkorte Hans Majestæt Kejserens Titel? De har ikke Plads 
til hele hans Titel i Deres Avis? I saa Fald kan De være ganske 
sikker paa, at han vil finde en Plads til Dem — hvor De ikke 
vil synes om at være. Nu kan De foreløbig betale 600 Rubler 
i Bøde for Deres slette Hensigt. 

Jeg saa i Warszawa stygge Eksempler paa Politiets Bru- 
talitet. Ved ringeste Anledning slaar og støder de med Sabel- 
skeden de arme Droskekuske, der med deres Nummer paa Ryggen 
ligner virkelige Slaver. Her paa Landet er Menigmand knækket 
ved Trykket. I Landsbyskolen undervises kun paa Russisk, som 
Bønderne ikke forstaar. Men da Undervisningen ikke er paa- 
budt, gaar kun yderst faa af Børnene i Skole. I Retssager er 
Sproget ligeledes russisk, og Alt gaar igennem en Tolk, uden at 
i kriminelle Sager den Anklagede kan kontrollere sit Udsagn. 
Al officiel Bestræbelse gaar dernæst ud paa at ophidse den polske 
Bonde mod de Velhavende og i alle civile Retstrætter at give 
ham Ret. En Herremand her i Egnen overrumplede med sin 
Jæger fire Vildttyve, der havde anrettet et Blodbad paa hans 
Vildt og som stod i Begreb med at læsse Byttet paa en Vogn, 
da han kom til. De undslap, men det lykkedes ham at be- 
mægtige sig den Enes Kappe for at fremlægge den som Vidnes- 
byrd. Tyvene blev frikendte, da det imod deres Benegtelse 
ikke betragtedes som godtgjort, at det Vildt, de havde læsset paa 
Vognen, var Ejerens. Han derimod blev idømt tre Maaneders 
Fængsel for «Ran af en Kappe*. 

Saaledes vaager Retfærdigheden allevegne, og der er kun 
den Trøst, at hvor galt det end er, saa er der intet i Vejen for, 
at det kan blive værre. Og man glæder sig over, at det Værre 
endnu ikke er indtraadt. Der er i Polen som andensteds altid 
Grund til Taknemmelighed. En Mand saa i Vejret, da en Svale, 
som fløj hen over hans Hoved, lod noget falde ned paa hans 
Næse. — Hvilken Lykke, sagde han, at Koen ikke har Vinger! 

Man er sorgløs her i Polen midt i sin Pine. Man lever 



• • • 



Indtryk fra Polen 101 

som en Amputeret lever, der beviser, at man kan undvære en 
Arm, et Ben, et Øje, og være Menneske endda. Man er som 
hin Josias Rantzau, der kun havde nogle Stykker af sig selv 
tilbage, men bevarede sit Mod og sit Humør ligefuldt. Man 
lever berøvet alt politisk Liv, alt Liv i Samfundsopgaver, al umid- 
delbar Stræben for nationale Formaal, og man lever des mere 
intensivt det Liv, som er En levnet. Man tænker og føler saa 
fuldt som andensteds, og man nøjes med at sige hverandre hvad 
der ikke kan skrives eller trykkes. 

i dette Øjeblik er Himlen her saa klar som paa en Solskins- 
dag i Syden, og det Syn, jeg har for Øje bag Vinduesnettet, er af 
en fredelig Skønhed. Nærmest en stor Grønning med talrige Bede, 
fulde af højstammede Rosentræer og luende røde Pelargoniums- 
blomster. Smukt virker i den en Busk med tindrende hvide 
Blade. Rundtom grupperer sig Parkens høje, gamle Træer. En 
Vogn forspændt med fire Heste holder udenfor Porten for at 
bringe os i Besøg til den nærmeste Gaard. 

Kort sagt, Livet er skønt, saalænge det varer. 

Mérimée plejede at udtrykke sin Opfattelse af Livet paa 
denne Maade: Harlekin faldt ud af Vinduet fra femte Etage, 
Da han kom forbi tredje, spurgte En ham, hvorledes han be- 
fandt sig? Godt nok, svarte han, forudsat at dette varer ved. 

Vi véd Allesammen, hvorledes Farten ender; men saalænge 
man er undervejs i Luften, har man det taaleligt godt. 



II 

Henad 7, naar Dagens glødende Hede har lagt sig, kommer 
i Reglen Husets forskellige Beboere frem fra deres Værelser. 
Eq rider sig en Tur, Andre spaserer ud over Markerne, enkelte 
af de Ældre nøjes med en Spaseregang i Haven. I Aftes, da 
vor Vært var stegen af sin Hest ved Glæsplænen foran Veran- 
daen, og Frøken Helene var kommen ind efter en lang Samtale 
ude i Haven om Menneskeslægtens Fremtid og om Religion og 
Moral og Rærlighed med mere, forelagde jeg vor Frue det Hefte 
af Reoae de P^ris, hvori der findes aftrykt et Hovedstykke af 
den Hymne til Apollo (Musik og Tekst), som man har været 
saa heldig at finde i Delfi, og bad hende spille og synge den. 
HuQ sang og udbrød med Forundring: Wagner! Det er jo den rene 

o. Bnod«: Samlade Skrifter. X. 7 



102 Indtryk fra Polen 

Wagner! Jeg viste hende, at netop dette var det Indtryk, denne 
Musik havde gjort paa den franske Lærde, der offeniiggjorde 
den, og vi fortabte os i Betragtninger over, hvilken Hæder det 
er for Wagner, at man i hine under Jorden skjulte Melodier 
fra det gamle underfulde Skønhedsland finder slaaende Overens- 
stemmelser med hans Kunst. Havde Nietzsche oplevet dette 
Fund, vilde det have gjort et dybt Indtryk paa ham og have 
berøvet hans Kritik af Wagner et Støttepunkt. Thi Forfaldskunst 
i Grækenland i det femte Aarhundrede f. Kr. — det er unegtelig 
en haard Tale. 

Fra gammelgræsk Musik gled Samtalen over til gammel- 
græske Vasemalerier; jeg foreviste Afbildningen af det mærkvær- 
dige Maleri, hvor Eos, der bærer Liget af sin Søn, saa aldeles 
foregriber Fremstillingen af den kristelige Mater dolorosa. Vi 
talte om Satyren med Træbenet, der malt paa en gammel Vase 
viser os, livor vidt Oldtiden var i den Kunst at sætte et Ben af 
og erstatte det med et kunstigt — indtil vi forlod Grækenland 
for Polen, græske Malerier for Wewiorski's Loftmaleri og Væg- 
malerier i Salen, der gaar ind til Vinterhaven. Saa forlod vi 
ogsaa græske Ulykker og Sorger for nærmere liggende, polske 
og nutidige. 

Koleraen har grebet om sig i Landsbyerne her rundt om- 
kring; den findes i Blonie, i Grodzisk, allevegne. Af ti, der an- 
gribes, dør i Reglen straks mindst de fem. Uheldigt er det, at 
saa mange Kirkefester afholdes i denne Maaned. Om en Uges 
Tid forestaar saaledes i Kirken her en saakaldt Tilgivelse (Fransk- 
mændene siger Pardon) hvortil Bønderne samler sig i hobevis 
for at leve højt og glæde sig ved Livet. I Middelalderen havde 
den Art Festlighed god Mening. Kirken paalagde den Gang 
Syndere og Synderinder strenge Straffe, enhver Art Bod (som 
ikke at spise Kød i fem Aar, at bære Haarskjorte i Aaringer osv.). 
Af og til gaves der saa en almindelig Benaadning, og naturligvis 
fejredes den med Glæde og Vildskab. I vore Dage er de strenge 
Straffe og Bodsøvelser faldne bort, og kun Kermesserne staar 
tilbage. Men under disse Omstændigheder er der ikke ringe 
Fare forbunden med dem. Bønderne svælger i Frugt, spiser 
endog megen umoden Frugt og drikker dertil 01 i store Masser. 
Vi har henvendt os til Præsten for at faa Festen udsat indtil 
videre; men da denne har givet afsiaaende Svar paa en lignende 
Ansøgning fra et Nabosogn, er der lidet at haabe. 



Indtryk fra Polen 103 

I forrige Uge tog jeg en Dag til Warszawa og fik Audiens 
hos hans Excellence, Præsidenten for Censuren, Hr. Jankulio, 
en smuk Mand af meget blandet Afstamning; thi der er græsk, 
jødisk og russisk Blod i hans Aarer. Han staar den Gurko'ske 
Familie nær, har en Tid lang været Sekretær hos Generalguver- 
nøren og er hurtigt blevet forfremmet. Han modtog mig med Artig- 
hed, forsikrede, at man aldeles ikke tilbageholdt de Tryksager, 
der blev mig sendte, bl. a. af den Grund, at man i Censuren 
her slet ikke kunde læse Dansk; jeg skulde ufortøvet faa Alting 
tilsendt osv. Ikke desmindre er jeg nu en Uge senere først 
naaet til Politiken for 31te Juli, der 12te August sendes til mig 
med Stempelmærke fra Censuren i Petersborg. Hs. Ekscellence, 
som dog lod adskillige Underordnede kalde ind og afgive Rap- 
port, har saaledes været daarligt underrettet om, hvad der sker 
i hans eget Kontor; Embedsmændene, der ikke forstaar Dansk, 
har simpelthen sendt Alt til Petersborg, hvor der altid er Finner 
nok i Censuren, der forstaar Sproget. Noget videre Hensyn til 
Læserens Bekvemmelighed tages der ikke, naar det gælder at 
vogte paa den fremmede Presse. Hele Revy- Artikler udskæres; 
saaledes i en fransk Revy en Artikel om Anarkismens Historie. 
Alt, hvad der af politiske, moralske eller religiøse Grunde mis- 
billiges, bliver oversværtet, saa intet Bogstav er læseligt. 

Det kan ikke negtes, Russerne forstaar at regere. Maskinen 
arbejder til Fuldkommenhed, lydløst, i Dødstaushed, men virk- 
somt. Længst er f. Eks. den Tid forbi, hvor politiske Rets- 
sager havde en vis Ofifenlighed. Nu gaar det ganske anderledes 
og utvivlsomt langt forstandigere til. En Morgen meget tidligt 
hentes den Paagældende af en Vogn med et Par høflige Gen- 
danner. Og fra det Øjeblik af bliver han hverken set eller hørt 
mere. Umuligt at erfare det allerbitterste om ham, til han kom- 
mer igen, ifald han kommer igen. Paa en af Nabogaardene her 
arresteredes en Morgen en ung, tyveaarig Pige. Paa Forældrenes 
fortvivlede Spørgsmaal Hvorfor intet Svar; Gendarmerne havde kun 
deres Ordre, vidste Intet. Forældrene lod spænde for og kom 
næsten lige saa hurtigt til Warszawa som den anden Vogn, styr- 
tede til Myndighederne; de vidste intet, kun at den unge Pige ikke 
mere var i Warszawa. Efter et halvt Aars Forløb kom hun til- 
bage fra Petropaulovsk Fæstningen ved Petersborg. En Fætter 
af hende var bleven fængslet som Besidder af en hel Del for- 
budne Bøger. Paa Spørgsmaalet, hvorledes han havde faaet hver 



104 Indtryk fra Polen 

enkelt, havde han ikke svaret, indtil endelig den stadige Vækken 
ved Nattetid og de øvrige anvendte Midler aabnede hans Mund. 
Han tilstod, at hans Kusine havde skaffet ham en af disse Bøger. 
Da der intet andet var at anføre imod hende, slap man hende 
den Gang løs. Men da i Aar det vanvittige Sørge-Optog af 
unge Mænd og unge Piger fandt Sted gennem Warszawas Gader 
paa den Dag, da Oprørskrigen 1794 brød ud, blev hun fanget 
paany som Deltager deri. Det nyttede ikke Deltagerne noget, 
at de havde sammenkaldt Ungdommen ved et Opslag, som lød: 
«Der er død en Dame (her et opdigtet Navn) med store Dyder 
og Evner. Hun var usigeligt elsket af sine Børn, der kun lever 
i Mindet om hende og i Haabet om hendes Opstandelse. De, 
der har kendt hende, bør den og den Dag forsamles der og der 
til hendes Ære>. — Det var Meningen at nedlægge Kranse foran 
den Skomagers Hus, fra hvilket der den Dag blev kaldt til Oprør; 
men Politiet omringede og indfangede alle Deltagerne, Jienved 
300 i Tal; de er alle bortsendte, og den unge Pige blandt dem. 
Man mener, de er afsondrede fra hverandre hver paa sit Sted. 

En Student, der for et Par Aar siden blev fængslet som 
Formand for en socialistisk Gruppe, er forsvundet saa sporløst 
efter Anholdelsen, at hans Broder trods atter og atter gentagne 
Ansøgninger og Bønner ikke har kunnet erfare endog blot dette, 
om han er hængt eller endnu i Live. Den Tid er længst forbi, 
da Henrettelserne var offenlige. De foretages hemmeligt i Fængs- 
lerne og, som man mener, holdes der endog i Petropaulovsk ingen- 
lunde Bog over dem. De foregaar der saa let; der er saa meget 
Vand rundt om Øen. 

Det maa man lade Russerne, de forstaar som regerende 
Kaste ikke Spøg. Her anholdtes fire Officerer af Garden, der 
havde misbrugt deres Stilling til at udbrede nihilistiske Anskuel- 
ser blandt deres Underordnede. En af de oprørske Bøger, man 
fandt hos dem, var et Skrift, trykt i Udlandet, om hvilket en 
forefundet Billet angav, at det var laant den ene Officer af hans 
Slægtning, en Fredsdommer her. Denne blev fængslet og ud- 
spurgt, hvorfor han havde skaffet sig Bogen. Han svarede og, 
som det syntes, med Rette, at han havde villet læse den af Nys- 
gerrighed, men iøvrigt slet ikke delte de Anskuelser, der var 
udtalte i den. De fire Officerer blev naturligvis skudte; men 
mere overraskende er det, at Fredsdommeren blev hængt. 

Systemet har det Fortræffelige, at det umuliggør Forfænge- 



Indtryk fra Polen 105 

lighed som Bevæggrund til politiske Forbrydelser. Ingen Avis 
tør endog blot nævne Forbryderens Navn, endsige omtale hans 
Fængsling, end mindre røre ved, hvad han kunde tænkes at 
ville sige til sit Forsvar. Han forsvinder lydløst, og aldrig ses 
mere hans Navn i noget Blad. Hvis denne Fremgangsmaade 
anvendtes i Italien og Frankrig, vilde Antallet af anarkistiske 
Mordere rimeligvis blive betydeligt indskrænket. Det kan jo 
imidlertid ikke negtes, at Systemet til Gengæld har visse Ulemper. 
Man er i de senere Aar bleven uendelig meget strengere 
end før med Hensyn til de forbudne Bøger. Det er blevet umu- 
ligt at anskaffe sig slige; ingen Boghandler vover nu (som før 
bestandigt) at forskrive En dem. 

I en mærkelig Modsætning til al denne Strenghed staar de 
herværende russiske Officerers Elskværdighed og gode Tone. 
Ingen maa tro, at man nogensinde hos en russisk Gardeofficer 
— hvad der ligger i Warszawa er kun Garde — iagttager den 
Selvfølelse og Overlegenhed i Optræden, som betegner den prøj- 
siske Officersstand. Belevenhed, næsten Beskedenhed og fuldendt 
Verdensmands-Optræden er Særkendet for den russiske Officer. 
Og denne Humanitet er ikke en blot ydre. De to russiske Of- 
ficerer, som i Følge deres Stilling her kunde gøre mest Ondt, 
den Øverstbefalende for Gendarmeriet, General Brock, og Politi- 
mesteren General Kreigels, er overmaade afholdte af den polske 
Befolkning. Altid afgiver de den mildest mulige Indberetning. 
Hvad Haardhed, der vises, iværksættes imod deres Ønske. Men 
de maa lyde de Ordrer, de faar. 

I selve Offlcersstanden er der heller ikke nogen Tilbøjelig- 
hed til at behandle Polakkerne som erobret Folk. Oficererne 
holder strengt paa gentlemanagtig Opførsel imod dem. Man havde 
nylig et opsigtvækkende Eksempel derpaa. En Søn af General- 
guvernøren, der var Officer i Garden her, saa hos en Kammerat 
en forbuden Bog og spurgte ham, hvorledes han havde forskaffet 
sig den. Officeren opgav ham Navnet paa en Boghandler. 
Den unge Løjtnant Gurko gik til Boghandleren og spurgte, om 
denne havde Bogen? — Nej, den var forbuden. — Om han ikke 
kunde skaffe den? — Han turde det under almindelige Omstæn- 
digheder ikke; men for Sønnen af Polens Generalguvernør gjaldt 
vel det almindelige Forbud ikke. — Nogle Uger efter havde Løjt- 
nanten sin Bog og angav derpaa øjeblikkelig Boghandleren, som 
blev anholdt. Umiddelbart derefter indgav samtlige Officerer k 



106 Indtryk fra Polen 

Regimentet en Ansøgning om, at Løjtnant Gurko maatte blive 
strøget af Officerernes Liste; i modsat Fald udbad de sig 
alle deres Afsked. De fik intet Svar, men holdt haardnakket 
fast ved deres Fordring. Følgen var da ogsaa, a\ Løjtnant 
Gurko fik sin Afsked; han blev rigtignok samtidig forflyttet til 
Generalstaben. 

Den overvældende Hedes Tid er nu forbi, i hvilken den 
store Styrtebadsbygning i Parken var Ens Hovedtrøst. Aldrig 
træder jeg ind ind i den uden at mindes første Akt af Richard 
Wagners Valkyrien. Thi den er bygget om mægtige Træstammer, 
der, fire i Tal, vokser op gennem Huset som det store Træ i 
Siegfrieds Moders Hus. Nu er Temperaturen saadan, at man 
kan se sig om og benytte sig af de modtagne Indbydelser. Det 
sker paa Grund af Vejenes sørgelige Tilstand altid med fire 
Heste for Vognen, da man ellers slet ikke kommer afsted. Og 
der findes rundt om paa Nabogaardene ikke faa originale Mænd 
og mærkelige Kvinder. 



III 

Her er en Stilhed saa dyb, som den kun kan forekomme i Miles 
Afstand fra Jernbanestationer og Byer. Ikke en Lyd afbryder 
den om Natten undtagen Vægterens Tudehorn, der hvert Kvarter 
melder, at han er vaagen. Men jeg hører det aldrig efterat 
jeg er gaaet i Seng. Man sover roligt i Stilheden, og derfor er 
jeg altid vaagen, naar Wladislaw om Morgenen bringer mit Tøj, 
slaar Skodderne fra mine Vinduer og lukker dem op. Wladislaw 
er fra Litauen, 30 Aar gammel og den af Husets Tjenere, der 
er bleven tilforordnet mig. Han er en Perle af et Menneske, 
lille, fin og stærk med den polske Smidighed i alle Lemmer, og 
han er et saare godt Hoved. Han taler meget ordenligt baade 
Fransk og Italiensk; thi han har været fem Aar i Florents med 
Grev Gnybowski og to Aar i Paris med Jan. Han udtrykker sig 
ikke altid rigtigt i det franske Sprog, men altid overmaade malende. 
Han siger f. Eks. // mouche fort aujourd'hui; det er udlagt: 
«Der er i Dag mange Fluer.* Han taler Polsk som sit Moders- 
maal, forstaar Litauisk og Russisk. Jeg er en ulærd Djævel i 
Sammenligning med ham. Ganske vist kan jeg Tysk; men han 



Indtryk fra Polen 107 

kan barbere. Vistnok kan jeg lidt Engelsk; men han kan bære 
mit Badekar i stiv Arm. I Paris vilde han kunne blive Over- 
sætter eller Frisør eller Opvarter, alt som det traf sig. Med lidt 
mindre Godmodighed var hån den rene Figaro. 

Det gør godt, naar man slaar sine Øjne op, at have saa 
smukke Plæner og Træer for Øje. Jo mere man har været for- 
dømt til at leve i en By, des mere indtrængende fornemmer man 
Samlivet med Naturen. Naar jeg kører omkring her i Egnen og 
jeg paa den stærke søde Duft mærker, at vi nærmer os en 
Kløvermark i Blomst, lader jeg Hestene gaa i Skridt for intet 
at miste af denne Vellugt. Naar man er uvant med at flakke 
om ad Markstier, bliver hver FugleQer, man finder paa sin Vej, 
interessant, og man betragter Planterne som en Skoledreng, der 
botaniserer. Om Formiddagen driver jeg om alene, da er det 
de Andre for hedt. Men henad Aften gaar vi alle ud i Forening 
og hver Dag ad en forskellig Vej. Det er stadigt det samme 
Skuespil. Solens Nedgang, Tusmørket, den røde Maanes Opgang 
i Horisonten og dens Forvandling til skinnende gul, er hver 
Dag det samme og hver Dag nyt. Stemningen er hver Aften en 
forskellig, og Samtalerne forskellige, alt eftersom man har faaet 
den ene eller den anden Ledsagerinde ved sin Side. Igaar 
var der ikke en Vind, som rørte sig. Mørket faldt hurtigt; de 
slaaede Agre duftede efter Regnen, og Fuldmaanen skinnede med 
næsten hypnotiserende Virkning. Den unge Pige, som gik ved 
min Side, sagde hen for sig et Digt af Kistemaekers, hvis første 
Strofer lyder: 

J'aime la nuit, 
la nuit des reves, 
aux heures breves, 
quand l'astre luit 
sur champs et greves. 
J'aime la nuit. 

Quand la nuit dort 
dans le silence, 
la lune lance 
sa clarté d*or, 
qui se balance, 
quand la nuit dort. 

Det var overraskende som disse Vers formælede sig med 
Sommernattens Stemning. 



108 Indtryk fra Polen 

Saadan glider Dagene ensformige, Dage, som kun er en 
Række af Naturskuespil og Samtaler, Dage, om hvilke man ikke 
véd, om de hedder Tirsdag eller Fredag, Uger, hvor kun Søn- 
dagen er kendelig, fordi Klokkerne da ved Tolvtiden med stærke 
Slag kalder til Messe. 

Disse Kirkeklokker! Hver Aften ved 9*Tiden slaar de nogle 
faa Slag, der straks ligesom ængsteligt forstummer. Til Myndig- 
hederne er der givet en officiel Forklaring af, hvad disse faa 
Klokkeslag betyder. 1 Virkeligheden ringer de til Minde om 
de Polakker, der faldt under Revolutionerne for Polens Frihed. 
Faa Slag kun, og dæmpet og ligesom en hemmelig Appel til 
Mindet. Men ingen Stormklokke kunde mane, som de maner. 
Landet over, i Hovedstaden som i den ringeste Landsbykirke. 

Man spindes ligesom ind i denne Ensformighed og Stilhed 
og gode, rene Luft. Koleraen raser nær ved os i Sochazew, 
men naaer ikke os. Og man længes slet ikke ind til Warszawa, 
hvor Farsoten har sat sig saa godt fast. Det Eneste, som 
frister, er Teatret. 

Da Polens største Skuespillerinde, Fru Modrzejewska, er ud- 
vandret til Amerika og kun spiller paa Engelsk, stod for endnu 
blot faa Aar siden Wisnoska og Marcello tilbage som de to unge 
Kvinder, der beherskede Warszawas Teater. Nu er Marcello 
(hendes rette Navn er Chrasczewska), den mørke Skønhed, alene 
tilbage. Hendes blonde Rivalinde er ikke mere. Mange husker 
sikkert endnu af Avisartikler, hvorledes den stakkels Wisnoska 
kom af Dage. En russisk Gardeoficer, der længe havde forfulgt 
hende med sine Tilnærmelser og pint hende med sin Skinsyge, 
traadte en Aften ind til hende og fordrede, hun skulde opgive 
Alt og Alle for hans Skyld. I modsat Fald kom hun ikke derfra 
med Livet. Da hun erklærede ham, at han var hende ligegyldig 
og at hun vilde bevare sin Frihed, fremtog han sin Revolver og 
havde nu den Grusomhed den hele Nat igennem at holde den 
ulykkelige under Pistolmundingen, alt medens han talte og drak. 
Hun forstod endelig, at hun ikke kunde undslippe og fra Kvarter 
til Kvarter nedskrev hun paa Rlade, hun rev af sin Notebog, 
sine fortvivlede Klager, sammenrullede Bladene og kastede dem 
rundt paa Gulvet, for at de kunde findes efter hendes Død. Hen 
ad Morgen skød han hende, vendte hjem til Kasernen, raabte 
til sine Kammerater: <Jeg har skudt Wisnoska*, og blev an- 
holdt, da disse, som troede, han fantaserede, havde undersøgt 



Indtryk fra Polen 109 

Sagen og fundet Liget. Saavel ved Underrettens som ved Over- 
rettens og ved Senatsrettens inappellable Dom blev Officeren dømt 
til tyve Aars Tvangsarbejde. Kejseren fandt imidlertid, at der her 
for ham var en Anledning til at anvende sin Benaadningsret; 
han frikendte Officeren for al Fængselsstraf og dømte ham kun 
til Degradation. Han nedsattes til Soldat, forfremmedes otte 
Dage derefter til Sekondløjtnant, atter otte Dage derefter til 
Premierløjtnant, og paa denne Maade skete da saavel Retfærdig- 
beden som Naaden Fyldest. 

Stakkels Wisnoska! Hendes Haar var saa rigt og blondt, 
hendes Øjne saa blaa og hendes Smil saa lyst. Jeg ser hende 
for mig ved Marcellos Side paa første Række i den store Raad- 
hussal en Dag, da der holdtes Foredrag der. Hun klappede 
af alle Kræfter i sine Hænder, der var smaa, med fine, lysegraa 
Handsker. Hun var vel mindre smuk end Marcello, men som 
Kunstnerinde nok saa talentfuld. Hun er savnet, ikke glemt. 

Vi behøver ikke at rejse til Warszawa for at se Mennesker. 
Vi har Naboer nok, naar vi blot kører et Par Timer, Naboer 
med lange, morsomme Navne som Rostropowicz, Wieloglowski, 
Krzywoszewski. Alle Herremænd her i Egnen er velhavende; 
de ejer ikke blot store Jorder, som de og deres Sønner driver 
med Dygtighed; men i Reglen er Gaarden forenet med en Roe- 
sukkerfabrik, undertiden ogsaa med en Alkoholfabrik. Opad 
Kornmarkerne ligger uoverskuelige Runkelroemarker og Kar- 
toffelmarker. 

Den Dannelse, som den ældre Slægt har, holder endnu ved 
oprørske og kirkeQendske Idealer. Udpræget hos de gamle 
Herrer er deres Præstehad, særligt deres Afsky og Frygt for 
Jesuiter. Man vækker altid Forbavselse, naar man, som jeg plejer, 
omtaler Jesuiterne med Varme og ikke ringe Beundring. De 
fleste Herremænd er af ét Stykke og forstaar ikke den Art 
Afskygninger. De læser meget, men tiltales mest af temmelig grove, 
letfattelige Bøger, skrevne imod religiøse og politiske Fordomme. 
De er ildfulde Fædrelandsvenner og spejder ivrigt i den politiske 
Synskres efter Tegn paa bedre Tider for Polen. 

Den yngre Slægt er praktisk virksom og tænker i Reglen 
lidet paa Politik. Den har taget sit Parti i Livet. I den ældre 
Slægt er Mændene interessantere end deres Damer; i den yngre 
Slægt er det omvendt. Skønt Alt, hvad man ellers i Europa for- 



110 Indtryk fra Polen 

staar ved Frigørelse, er Kvinden her forment, er Selvstændig- 
heden i Tankegang meget stor, sikkert ikke ringere end i Nor- 
den, og selve Kulturens Vandspejl ligger højere, fordi Kundskabs- 
massen er større, ikke at tale om Verdensdannelsen. De unge 
Kvinder taler Fransk og Engelsk foruden Polsk, ikke som man 
taler et Sprog, man har lært, men ganske som Indfødte, og de 
kender Literaturerne ud og ind, da de bruger al deres Fritid 
til at læse, ligesom de kender Landene ud og ind, da de til- 
bringer mindst en Tredjedel af deres Liv paa Rejser. 

Naturligvis findes der mellem dem alle Arter, ogsaa Arten 
Gaas, endog som ret fordringsfuld Gaas, der véd, at den er 
køn og at den stammer ned fra en højadelig Gase; men jeg har 
kun set et eneste Eksemplar af Arten. Til Gengæld har jeg set 
et Par Ædelfalke, en Svane, en Sfinks . . . 

Her findes ikke langt borte en ung Pige, der just ikke er 
smuk, men saa gratiøs, at hun hvert Øjeblik bliver det; hun ler 
aldrig, og hendes Ansigt er uden Smil, endog uden Høfligheds- 
smilet; hun taler kun paa Tomandshaand og tier som en Mur, 
naar man samles i Havestuen eller ved Bordet; men hun véd 
paa en Prik, hvad hver Mand og hver Kres i Warszawa er værd, 
■ og skønt hun kun er 24 Aar gammel, er hun saa selvstændig 
og fordomsfri i sin Tankegang som en velbegavet fyrretyveaarig 
Mand ; hun har læst alle de dristige Bøger, der er skrevne i de 
sidste tyve Aar. 

Og et Par Mile herfra findes paa et gammelt Herresæde 
med ærværdigt Bohave og syv snorlige Alléer, der udstraaler fra 
den lille Grønning foran Huset, en ung 30aarig Kvinde, der lever 
hos sine Forældre, og er saa ejendommelig, saa tiltrækkende, at 
hun vilde vække Opsigt i hvilkensom helst Hovedstad. Hun er 
mørk som en Italienerinde, skabt som en Florentiner! nde, men helt 
bestaaende af slavisk Ynde og Trylleri. Hendes Ansigt fængsler, 
fordi man aldrig har set et Ansigt, der lignede dette. Især er 
Munden overraskende, udtryksfuld som de store Skuespillerinders. 
Hun minder En om stærkt glødende Purpur, om en valmue- 
lignende Blomst med bedøvende Vellugt, og hun har den mest 
melodiske Stemme. Hendes Væsen er fornemt, yderst roligt og 
behersket. Andre Kvinder ser ud som Ingenting ved Siden af 
hende; men hun synes ikke at være sig sit Væsen som Und- 
tagelsesmenneske bevidst. Hun har ikke mange Kundskaber og 



Indtryk fra Polen 111 

ingen skarp Forstand; men ud fra hende straaler som fra et 
Brændpunkt, hvad der her i Kongeriget Polen findes af syd- 
landsk Ild, slavisk Ynde, hemmelighedsfuldt dragende indre Liv. 

Thi det er sikkert: skønt russisk Polen er undertrykt og 
pint som hverken de prøjsisk- polske Provinser eller det øster- 
rigske Galizien, saa er det dog her alene, at Polens Hjerte ban- 
ker, og her alene, at det polske Folks Væsen i dets bedste og 
særeste Ejendommelighed kan studeres. 

I Posen og Østprøjsen er den polske Godsejer forarmet; i 
Reglen har han maattet sælge sin Ejendom; Tyskerne har med 
Understøttelse af Statens Penge og alle Slags snedige Forbud, med 
Statens hundrede Millioner Mark i Ryggen og med hele den tyske 
Forplantningsivers Lidenskab bag sig opkøbt Jordsmonet Tomme 
for Tomme. Den polske Bonde i Prøjsen er oplært ved tvungen 
Undervisning, derfor renligere og mere velhavende end anden- 
steds. Men det polske Præg paa Befolkningen er blandet der. 
Adelen er opdragen ved tyske Skoler og Universiteter. — Gali- 
zien er et fattigt Bjergland, er som østerrigsk Provins negativ (lig 
Island og de vestindiske Øer). Befolkningen nyder fuld national 
og borgerlig Frihed. Der synges polske Sange og holdes polske 
Taler i Hobetal i østerrigsk Polen. Men Partierne æder hinanden 
op med uudslukkeligt Had. Krakow er det kirkelige Flertals 
Hovedplads, Lw6w det fritænkerske Mindretals. Skønt den 
galiziske Presse er fri, er den ligefuldt mindre god end den 
russisk-polske, thi dens Indhold er hyppigt de rent personlige 
Injurier, som Partikampen medfører. 

I russisk Polen er Pressen saa bunden, at det f. Eks. har 
været den aldeles umuligt at advare Ungdommen mod de me- 
ningsløse og i deres Følger saa tragiske politiske Sindelagstilkende- 
givelser, som denne Ungdom, især ophidset af Kvinderne, stadigt 
paany griber til. Den har ikke turdet omtale disse Demonstra- 
tioner med et Ord. Og dog er Pressen her bedre end den 
polske i Østerrig. 

Den polske Åandslivlighed og aandelige Ynde har sit sande 
Hjem i Kongeriget Polen — maaske fordi her alene de højere 
Klasser har de ydre Betingelser for at leve et moderne Liv, der 
fortsætter deres Liv i Renæssancen. Der gives neppe et rigere 
Kornland i Europa end russisk Polen. Hver Plet Jord her er 
frugtbar. Adelen er ikke sjældent overmaade rig. Jeg har i denne 



Å 



112 Indtryk fra Polen 

Egn to Gange truffet Mænd, der har mere end en Million Rubler 
i aarlig Indtægt. Og Folk her har Glæde af deres Penge; man 
under sig Overdaadighed og nyder den. En Sværm af Tyende 
hører som bekendt til i ethvert velhavende polsk Hus; man 
har her paa Landet saa rigelig Plads, at man altid kan huse en 
tre, fire Gæster fra en Nabogaard, ifald de skal overnatte. Man 
glæder sig ved at gaa smukt og afvekslende klædt. Jeg har 
endnu aldrig set nogen Dame, end ikke Damerne her i Huset, 
to Gange i samme Dragt, endog blot i samme Morgendragt. 

Damerne klæder sig om to tre Gange om Dagen, og kom- 
mer de i Besøg for at blive nogen Tid, har de en Bagage af 
Kjoler med sig som Sarah Bernhardt. Vore Damer her i Huset, 
der til daglig Ingen har at pynte sig for, har i det Mindste vist 
sig hver i et halvhundrede Dragter. Paa mit Spørgsmaal en Dag 
vidste Ingen af dem, hvor mange Kjoler de havde. Dog pudsi- 
gere er det, at Herrerne fuldt saa hyppigt skifter Dragt. Under 
fyrretyve fuldstændige og nye Kostymer har Ingen af dem hæn- 
gende i Skabene paa sit Landsted. Og dertil en halv Snes 
Kapper, en halv Snes Overfrakker, desuden Jagtdragter, Ride- 
dragter osv. I dette Punkt lever de som paa Pan Soplica's Tid. 

Ingen af dem vilde forbauses ved det Skab fuldt af Støvler, 
hvormed Casal hos Bourget skal imponere Fornemheds-Snobber 
blandt Romanens Læsere. De har sikkert alle lige saa mange 
Par Støvler som han. 

Mellem de tre Dele, hvori det gamle Polen er delt, og som 
er saa tæt sammenknyttede ved Sprog og ved Minder, findes der 
politisk ikke nogen som helst Art af Sammenspil. De kan aldrig, 
uden Undtagelse aldrig, handle i Fællesskab. De har end ikke 
fælles Mønt eller Maal eller Frimærker eller Retsorden, intet 
som helst tilfælles. Der er end ikke én Mand, der som Politiker 
nyder Folkeyndest i alle tre Lande. Ja selv i Literaturen er 
der i Grunden kun et eneste Navn, der forener alle Stemmer; 
Sienkiewicz er efterha anden bleven som Perlen i Polens Krone. 
Og han er dog langt fra at være nogen Aand af første Rang. 

Noget Haandgribeligt for Sammenhold mellem Landsdelene 
sker der ikke. Rent aandeligt gør man, hvad man kan. Der er, 
især i den ældre Slægt, en Gruppe af fædrelandskærlige Idealister, 
vakre Drømmere, naive og forhaabningsfulde Sjæle, som stadigt 
ligger paa Rejse mellem Landets skilte Dele, og som ved Sam- 
taler, Aftaler, Overenskomster af uskyldig Art holder den hellige 



Indtryk fra Polen 113 

Ud i Live. Den store polske Udstilling i Lemberg er et Udtryk 
for denne deres Stræben. Men det kan ikke forties, at kun alt- 
for mange af de bedste i den unge Slægt, baade unge Kvinder 
og unge Mænd, bar opgivet alle nationale Forhaabninger, har 
vænaet sig ganske af med at spejde efter Lyspunkter, som de 
paa Forhaand antager for Lygtemænd, og derfor med aabent 
udtalt Tvivl, ja med en Smule dulgt Ringeagt staar som tung- 
sindige Tilskuere til disse Ældres urolige Virksomhed. 



IV 

Tilgivelsesfest i Kirken idag. Fra den tidlige Morgen 
Klokkeringning og Tilstrømning af Bønder fra Miles Omkres. 
Udenfor Petrowice's Kirke havde Sælgere i Hast opført smaa 
Boder og Barakker, hvor alle Slags kirkelige Genstande bødes 
tilfals, hellige Billeder, Rosenkranse, korsdannede Smykker og lidt 
Legetøj for de Smaabørn, Mødrene tog med, Alt saa ubeskriveligt, 
saa usigeligt fattigt, at der neppe i alle Boderne var en Gen- 
stand, som var mere end ti Øre værd. Nedslaaende var Skuet 
af de hellige Billeder, som hængtes op til Salgs under Tagskæg- 
get paa et stort, gammelt Skur. Olietryk efter de allersletteste 
og smagløseste Malerier, efter Smørerier, som næsten var guds- 
bespottelige i deres Fremstillinger af sødladne Maria'er og pomadi- 
serede Frelsere. Og saa man nærmere paa dette Fabrikarbejde, 
opdagede man med Forundring ikke blot Mærket Paris paa 
mange, men paa de fleste Mærket Neiv York. Det er Yankeerne, 
de ufortrødne, der som brave Protestanter sidder derovre hinsides 
Verdenshavet og tjener Penge ved at fabrikere hellige Billeder i 
tiundredtusindvis til Katolikerne i det gamle Europa. Er det 
et Under, at de er gyselige? Selv et Olietryk efter den vamleste 
Carlo Dolci vilde være velgørende iblandt dem. 

Kirken er overfuld; Dørene er vidtaabne, og en stor Kolonne 
af Mænd og Kvinder er sammentrængt foran dem for at op- 
snappe af Prædikenen, hvad de kan. Men paa hele Kirkepladsen 
staar, sidder og knæler desuden en hel lille Befolkning med 
blottet Hoved i Andagt. Rundt om ligger henstrakte Tiggere, 
der atten i Tal er komne i overdækket Vogn, fæle Krøblinge med 
blottet Arm eller omvundent Ben, den hele Skare af Værkbrudne, 
paa ' hvem Menneskens Søn i gamle Dage gjorde sine Mirakler. 



114 Indtryk fra Polen 

Lige op ad Kirken har dens Murmester, som netop i disse Uger 
foretager en Udbedring af den, for at vise sit fromme Sind rejst 
et Kapel med stort Træ- Krucifiks, der er et sandt Uhyre af 
Smagløshed. 

Ål Kunstsans, al Skønhedssans er her slukt i det menige 
Folk. Hvor var i gamle Dage Skønhedssansen levende hos det, 
hvor smuk og klædelig var ikke Nationaldragten, som Russerne 
nu paa det Strengeste har forbudt! Hvor smukt er ikke Gali- 
ziens Bønder endnu klædte i deres hvide Frakker, smykkede 
med Rødt, og med deres store Filthatte! Her bærer Bonden nu 
den skrækkeligste Kasket og en Dragt uden Snit og Særpræg, 
medens Konerne og Pigerne, hvem man har berøvet deres klæde- 
lige og smukke Nationalklædebon, med Forkærlighed hyller sig 
i hvinende Gult og skrigende Grønt. 

De gik om og saa paa de udstillede Genstande og købslog; 
købte sig ogsaa hist og her noget Bagværk og noget af den trods 
Forbudet falbudne Frugt. Men den forbudne Frugt har jo her 
som andensteds ikke mindst Tiltrækning. Her fra Gaarden af 
var der opslaaet en Bod, hvori vederlagsfrit udbødes Flasker med 
kogt Vand, som var gjort velsmagende ved en Tilsætning af Peber- 
mynte, Saft eller Brændevin; det gjaldt om at forhindre den 
farlige Vanddrikning. Bønderne lod sig det mod Forventning 
smage. 

I flere Timer allerede havde vore Damer trods Varmen og 
den skrækkelige Luft holdt ud i Kirken i deres Stol. Vi Mænd 
gik først derind til allersidst for at høre <den store Messe*. Det 
Skue, Kirken frembød, set fra Alteret af, var yderst broget. 
Nærmest bag den messende Dekan de fornemme Damer med 
enkelte af deres Mænd fra de omliggende Gaarde; de var festligt 
klædte, men deres Åndagt syntes ikke stor. Saa Bønderne, Mænd, 
Kvinder og Børn, Hoved ved Hoved, saa mange Kirken kunde 
rumme, i det kunstige Lys af Lamper og Kerter, der blandede 
sig med Dagslyset, hvide, gule og lyserøde Hovedtøjer og deri- 
blandt brune Mandsansigter med tykt, langt Overskæg, alle paa 
Knæ, saa rejsende sig, saa atter bøjende Hovederne for at synke 
i Knæ, nejende sig som Åks paa Marken for et Vindpust. Over 
dem brusede Kirkesangen, et af de ældste polske Sprogmindes- 
mærker, Tekst og Melodi fra det 10de Åarhundredes Slutning, 
simple Ord: < Hellige Gud, mægtige Gud! Frels os fra Pesten, 
fra Hungersnød og fra Krig, Gud, som er Magten!« 



Indtryk fra Polen 115 

Den stammer fra den Tid, Polen første Gang hjemsøgtes af 
Pest, og den har faaet en ny Øjebliks- Anvendelse i disse Dage. 

Prædikenen var ikke ilde, indprentede, at det ikke kom an 
paa Andagtsøvelser og Kirkegang, men paa Livsførelsen og Handle- 
maaden; derimod var den Præst, som messede, med sit sløve 
Blik, sine tykke Kinder og sin Fedme grotesk, og hans Maade 
at udtale Latinen paa var saare bondsk. Skærende smagløst 
var alt det i Kirken, som skulde være Kunst, Vægmaleriernc, 
Billederne paa de mange Kirkefaner, der vajede over Menigheden ; 
men smuk var Kirkens levende Udsmykning med Blomster og 
Grønt om Pillerne og store blomstrende Nerier i Urtepotter foran 
Altret. 

Vor egen lille Præst behøvede hverken at præke eller at 
messe. Han var Vært og mest opfyldt af den store Middag paa 
fyrretyve Personer, han skulde give efter Gudstjenesten. Han 
knælede med de Andre for Alteret; men jeg læste hans Tanker. 
Han taler aldrig om sin Tro; men af hvad han siger, føler man, 
at han tænker omtrent som vi Andre. Det er altid saadan med de 
Præster, der har studeret nogle Aar i Rom. Opholdet der er 
meget fremmende for Kulturen, mindre for Troen. Den findes 
hedest hos de Stakler, der umiddelbart fra de polske Semina- 
rier betræder Prædikestolen. De arme Præster havde iøvrigt en 
streng Dag. Ikke mindre end 400 Bønder meldte sig til Skrifte, 
og de var kun tretten Præster til at modtage Skriftemaalene. De 
var ved at segne af Træthed. Heldigvis trøstede de sig bagefter. 

Man kan ikke forestille sig en skarpere Modsætning end den 
mellem den polske og den russiske Bondes Forhold til Religio- 
nen og dens Forkyndere. Hvor rettroende den russiske Bonde 
end er, altid er for ham som for Russerne overhovedet Popen 
et saare underordnet Væsen, halvt komisk, halvt foragtet. Det 
er et daarligt Varsel at møde ham. Popen adskiller sig ikke 
stort fra Bonden i Dannelse; men da han har flere Penge, har 
han større Evne til at drikke sig fuld og i Virkeligheden bestaar 
hans Liv og Levned ude paa Landet i, at én Rus afløser den 
anden. Den polske Bonde derimod har Ærefrygt for sin Præst. 
Ja den katolske Præsts Myndighed er den eneste, som igennem 
Tiderne her i Polen har holdt sig ubetinget, uanfægtet. Han har 
det i sin Magt at stemme Bøndernes Sind, som han vil. Det 
viser sig, saa tit der har været Skrifte. Stadigt sker det, at 
Præsten, saasnart der er sket et Tyveri, kommer og bringer det 



A 



116 Indtryk fra Polen 

Stjaalne tilbage. Bonden bringer det ikke selv, men i sin Angst 
giver han Præsten det til Viderebesørgelse til Ejermanden. 

Den russiske Bondes Religiøsitet udelukker ikke et vist 
Juristeri og en betydelig Snildhed i Forhold til det Hellige. 

En russisk Bonde var med Hest og Vogn kommen ud paa 
Is, der var bristefærdig, og i sin Nød lovede han St. Nikolaj 
Hestens Værdi, i Fald han kom levende i Land med sit Køretøj. 
Det skete, og al hans Pønsen gik nu ud paa, hvorledes han 
kunde klare sig ud af den Historie uden at bryde det Helgenen 
givne Ord. Hesten var mere end hundrede Rubler værd, og det 
var et Tab, han nødigt vilde lide. Endelig fandt han ud deraf. 
Han indfandt sig paa Markedet med sin Hest, traf ogsaa en 
Køber. Hvad vil Du have for den? spurgte denne. — 5 Rubler 
var Svaret. — 5 Rubler, det er vel Løjer; men det giver jeg 
naturligvis. — Godt, sagde Bonden, men jeg har besluttet ikke 
at sælge den, uden jeg samtidigt kan skille mig af med denne 
Høne, som jeg har paa Ryggen. — Og hvad koster den? — 
95 Rubler. — Handelen kom i Stand, og Helgenen fik sine fem 
Rubler. 

Den polske Bonde staar i et troskyldigere Forhold til sine 
Helgene. Han har ikke de italienske Bønders Hd og Troesiver i 
Anraabelsen; men han ligger fortabt i Bøn foran dem. Det var 
tydeligt nok igaar. 

Efter Gudstjenesten fandt den store Middag Sted hos vor 
unge Præst for alle de andre Præster og Egnens Godsejere og 
Storfolk. Der var som sagt en fyrretyve Personer i Alt. Da vor 
Præst kun har 150 Rubler i aarlig Gage og med alle Bi-Indtægter 
ikke naaer højere end til en seks eller syv Hundrede Rubler 
(12 — 1400 Kroner), kan han ikke selv give saadanne Middage. 
Men det er da ogsaa Skik, at man her fra Gaarden sender ham 
AU, Mad og Drikke, Dækketøj, Fade, Tallerkener og Glas. Sær- 
ligt vanskelig var Sagen i Gaar, da Kirkefesten faldt paa en 
Fredag, og der følgelig ikke turde spises Kød. Vor Frue lod 
da i Warszawa købe fire, fem forskellige Arter Fisk, to, tre Slags 
Skaldyr, og fra Dagen forud var Alt i Virksomhed her paa 
Gaarden. Vor Kok, som har studeret sin Kunst i Paris, og som 
tillige er Bager og Konditor^ overtraf sig selv. Laksene og Ged- 
derne laa mægtige af Omfang paa svære Fade, Vinen trilledes i 
Tønder op af Kælderen, og fra om Morgenen gik i evindeligt 
Optog frem og tilbage alt Gaardens Tyende bærende Fade og 



Indtryk fra Polen 117 

Kurve med alskens Herligheder de tusind Skridt, der skiller os 
fra Præstega arden. 

Der sad de tretten Præster og de øvrige pæne Folk snart 
bænkede i to rummelige Stuer for at fejre Fastedagen. I Præ- 
kenen var det blevet sagt, at den sande Religiøse er ikke mørk 
og fortrædelig, men altid glad, og over det Ord holdt de brave 
Gejstlige n^ingen Bordtale. Dog det maa man lade dem, de 
spiste mere end de talte, og de drak mere end de spiste. Bor- 
deaux og Bourgogne og hvid ungarsk Vin forsvandt med saadan 
Hast under de gejstlige Veste, at der hvert Øjeblik afgik Ilbud 
her til Gaarden med en Seddel, hvori der krævedes saa dette, 
saa hint fra Kælderen. De drak tæt som gode Polakker, og 
dog sagde Ingen et Ord for meget; thi de yngre Præster skyede 
at blotte sig i deres Overordnedes Nærværelse, og disse glemte 
ikke at holde paa Respekten. Men at se min Ven Jan for Bord- 
enden, indtagende Forsædet ved denne gejstlige Middag og mod- 
tagende Skaaler som Festens Giver, som Kirkens Skytsherre, som 
Egnens store religiøse Velgører — hvad kan ikke et Verdensbarn 
blive til, naar han er rig og godt Hoved og overdaadig! 

Rimeligvis var adskillige af Præsterne ikke stort mere tro- 
ende end han. De mere begavede iblandt dem havde alle gaaet 
den romerske Skole igennem. Men ingen Erfaring rokker Me- 
nigmand i hans Tro. Det Fornuftstridigste, det Grusomste, der 
sker, er for ham kun en Grund mere til at tro paa Forsynets 
Forsorg. Hør dette polske Folkesagn, som Sienkiewicz mester- 
ligt har behandlet i en af sine Noveller: 

En Bondedreng opdagede, da han en Dag gik forbi et hult 
Træ, at der var Nogen inde i Træet. Han traadte nærmere og 
fandt, at det var Døden, der sad derinde og var falden i Søvn. 
Hurtigt slog han en stor Prop i Hullet, og da Døden vaagnede, 
var den fangen. Fra det Øjeblik af Jubel i Landsbyen. Ingen 
Døde mere; ingen Begravelser. Ingen bar Sorg. Men Glæden 
varede kun en Tid lang. Thi da Ingen døde, var Alt snart over- 
fyldt og Jorden havde ikke Næring nok til saa Mange. Det blev 
da nødvendigt at trække Proppen ud af Træet igen. Døden kom 
fri og ilede straks til Kristus og udbad sig Befaling, hvem den 
først skulde meje. Kristus nævnte et Navn. Det var en Moder 
med fem Børn, og da Døden kom til hende, blev hun meget 
forfærdet, ikke saa meget for sin egen Skyld som for de smaa 
Børns. Hun kastede sig paa Knæ og anraabte Døden og sagde: 

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 8 



118 Indtryk fra Polen 

«Du ser det selv, det er en Grusomhed at tage mig. Hvad skal 
der dog blive af mine fem Smaa, til hvem jeg dagligt skaffer 
Føden, naar jeg er borte og ikke mere kan gøre noget for dem. 
De vil ynkeligt omkomme. Jeg beder dig, gaa din Vej igen!> 

— Da ilte Døden trods den Befaling, den havde faaet, paany til 
Kristus og forelagde ham Sagen og spurgte om Ordre. Kristus 
gav først Døden to kraftige Ørefigen for dens Ulydigbed — man 
føler Bonde-Erfaringen bagved — og sagde saa: »Flyv ud over 
Verdenshavet, dyk ned, hvor det er dybest, og bring mig den lille 
hvide Sten, du finder der>. Døden dukkede under, fandt Stenen 
og bragte den. — Kristus sagde: «Knæk den med dine Tænder*. 

— Den var haard for Dødens kødløse Kæber, men den blev 
knækket, og inden i den laa en lille levende Orm (!). Da sagde 
Kristus: <Der ser du, jeg vidste, at der i denne lille Sten, som 
laa skjult paa Havets Bund, fandtes en Orm, og jeg, som véd 
dette, jeg skulde ikke have tænkt paa, hvordan det skal gaa de 
fem Børn, der paa mit Bud bliver moderløse. Afsted! og slaa 
straks Moderen ihjel !> 

Det er en saadan Tro, der udkræves hos Menigmand for 
aldrig at blive usikker med Hensyn til Forsynets Planer i et 
Land og under et Styre, hvor man ikke netop kan sige, at For- 
synets Indgriben med nogen synderlig Tydelighed spores. 



Højsommeren er forbi og Skribenter, Digtere, Journalister 
begynder at vende tilbage til Warszawa. Man kan ikke vise sig 
i en Restauration derinde uden at overvældes med Omfavnelser 
og Mandfolkekys paa begge Kinder, og altid den samme Ven> 
ding: « Hvilket Forræderi at være kommen hertil paa en Tid, 
da alle Mennesker var borte!* Og saa aabnes Samtalens Sluser; 
og den saa længe Ensomme indvies med et Slag i alle de lite- 
rære Forhold, i hundrede Familiehistorier, i Snese af politiske 
Ulykker og Rænker og i hele det internationale Vrøvl om Hono- 
rarer og Forlæggere og Medbejleri. Og Masser af halvglemte, 
halvudviskede Skikkelser og Skæbner, Dusiner af halvglemte 
Navne rejser sig i Erindringen paany, og det er En tilsidst, som 
havde man kun været ganske kort Tid borte, og saa er det 
syv Aar. 



Indtryk fra Polen 119 

Det Nyeste, som er hændt, er Fængslingen af en ganske 
ung Læge. Kl. 4 om Mordenen ankom to Politi -Fuldmægtige 
med deres Underordnede og foretog en Husundersøgelse hos ham, 
gennemrodede Alt, bemægtigede sig alle hans Papirer, opskar 
endog det grønne Betræk paa hans Skrivebord for at se, om der 
ikke fandtes Papirer derunder og førte ham saa til Citadellet. 
De to Fuldmægtige er siden da forblevne i hans Bolig, har der 
oprettet en Fælde og har i de første Dage anholdt alle, der 
kom, hans Patienter, hans Venner og Bekendte, alle, for at tage 
dem i Forhør. 

Ingen véd hvorfor; men man frygter, at han har samlet 
Qogle Penge ind til de unge Studenter og unge Piger, som bort- 
sendtes i Anledning af hint Optog til Minde om Opstanden 1794. 

Disse Husundersøgelser sker altid om Natten. Undertiden 
har Sagen en vis Humor, nemlig naar man er paa Vildspor, og 
der intet er at finde, som Tilfældet var med en af mine Venner, 
Forfatteren Gawalewicz, hos hvem man søgte efter nogle Blade 
Manuskript for at sammenligne dem med Haandskriftet til en mod 
Rusland Qendtlig Artikel i en Krakower Avis, som Politiet uvist 
hvorledes var kommet i Besiddelse af. Gawalewicz blev liggende 
i Sengen under den hele Undersøgelse, medens hans lille Tjener 
ude i Køkkenet blev krydsforhørt om Alle, der kom i Huset; af 
og til kom Politimanden ind i hans Sovekammer og udbad sig 
en Cigaret; af og til kom en af de Underordnede ind og sagde 
ham, han skulde være rolig; Undersøgelsen bragte stadig intet 
Slemt til Veje. Tilsidst tog denne Mand imod tre Rubler, og 
Selskabet tridsede af, efter at Politifuldmægtigen havde udbedt 
sig et Blad af Gawalewicz' Manuskripter, <til Erindring*. — Som 
om Nogen her var saa dum at sende en Artikel til Krakow med 
Ens egen Haandskriftl 

Denne Gang skete Undersøgelsen ikke i saa blide Former. 
Den strakte sig endog til en Student, Stefan Bein, der bor lige 
overfor i samme Etage. Efterat man hos denne havde søgt indtil 
Kl. 8 om Morgenen og Intet fundet, nærmede Politimanden sig 
ham og sagde: < Hvordan hedder De egenlig?* Han sagde sit 
Navn. — < Stefan, siger De. Nej Stanislaw.* — ^Jeg hedder 
Stefan.* — «Ja saa beder jeg undskylde. Undersøgelsesordren 
lyder paa Navnet Stanislaw.* — Det var naturligvis Usandhed, 
men det var Maaden, hvorpaa man tilslørede sin Ærgrelse over 
at have søgt forgæves. 

8» 



120 Indtryk fra Polen 

I Etagen overfor maa man desværre have fundet Noget. Og 
naar man tænker over Åarsagen, hvorfor — saa stiger det jam- 
merfuldeste Billede af Polens Elendighed tragikomisk op for En. 
Alt udgik hin Dag fra en Dame, der halvgammel og grim, som 
hun er, for enhver Pris, selv den højeste, vil være omtalt, og 
som derfor har slaaet sig paa Fædrelandskærligheden. Hun fik 
Ideen til at foranstalte en Sørgemesse med Optog. Hendes Søn er 
Student, og der kom mange Studenter i Huset. En af dem gik 
til en Præst for at købe en Messe. Præsten anede ikke, hvad 
der var i Gære. Han og hans gejstlige Medarbejdere, der nu 
alle er bortsendte, var saa uskyldige som Børn. Først da han 
under Messen vendte sig mod Kirken og saa den helt fuld af 
Mennesker, deriblandt to, tre Hundrede Studenter i Uniform, 
blev han urolig og anede, at han var falden i en Snare. Damen 
havde ^ort sit til at hverve Folk og var yderst forbitret over 
deres «Fejghed>, som erklærede hende at de vilde blive hjemme. 

I Aviserne havde man ikke i Teksten men blandt Bekendt- 
gørelserne sat, at Messen holdtes til Tak for en lille Piges vid- 
underlige Redning, med Tilføjelse af Navnet; men dette Navn. 
som ikke var Censoren af Bekendtgørelser paafaldende, thi til 
den Art Censorer sættes ikke de mest skarpsindige, var paa- 
faldende for Kendere af Polens Historie; thi dette Barn blev i 
1794, da Opstanden brød ud, ved et Tilfælde redet over af en 
hel Eskadron Kosakker og uskadt trukket frem under Hestene. 
Læserne begreb altsaa, at Talen var om en historisk Mindefest, 
og derfor var Kirken overfyldt. 

Fra Kirken gik saa Toget til Skomageren Kilinski's histo- 
riske Hus paa det gamle Torv. Foran det tog Alle ærbødigt 
Hattene af. Men som for at intet Element skulde mangle i 
denne elendige Parodi paa en politisk Handling, var Huset, 
hvori Skomageren for 100 Aar siden boede, nu blevet et Jom- 
frukloster af uhøvisk Art. Pigebørnene, som saa Optoget komme 
og iagttog Hilsenerne, troede det hele var ungdommelige Løjer, 
laa ud ad Vinduerne, kyssede paa Fingrene og lo. Saa var det. 
at Politiet foretog sin Razzia og indfangede alle. 

Saa usikre føler Russerne sig endnu, trods Alt, at denne 
taabelige og vemodigt -latterlige Sørgehøjtid satte dem i Uro. 
Da Gurko i Udlandet hørte om den, var han som ude af sig 
selv, som en Fortvivlet. <Det beviser,* udraabte han, «at hele 
mit Arbejde i ti Aar har været forgæves.« Og han fortsatte: 



Indtryk fra Polen 121 

<Det bliver nødvendigt at gaa frem med yderste Strenghed.* — 
<Saa meget desmere, t tilføjede en af hans Sønner, csom Polen 
er vor Formur mod Europa*. — «I skulde flytte Jeres Formur 
et godt Stykke tilbage*, bemærkede til den unge Mand en Polak, 
der var tilstede. Han fik ikke noget Svar. 

Og alt dette i Anledning af en ofifenlig Hyldest af et offen- 
ligt Hus! Hvor det Latterlige tit blander sig med det Højtide- 
lige her i Polen. Jeg maatte tænke paa Fundet af Josef Po- 
niatowski's Lig i Elsterfloden. Muligt at Generalen tilnærmelsesvis 
saa ud som paa Thorvaldsens Heststatue, endda han der er be- 
tydeligt forynget. Men da Liget fandtes, kunde ingen kende det 
igen. Alt paa Poniatowski havde været uægte. Hans Haar var 
Paryk, hans Overskæg var falsk, hans Øjenbryn var paaklistrede, 
og da hans sande Holdning var en Oldings, var han snørt i 
Korset. Han blev alene genkendt paa et kostbart Ur, han altid 
bar. Jeg saa forleden Dag det lille Landsted, han beboede ved 
Belvedere. Dets Yderside bestaar helt af skjulte Døre og hem- 
melige Indgange. Han var en Pasja af mange Hestehaler, men 
eo god Soldat, paa én Hang latterlig og heltemodig. 

Naar de hjemvendte Forfattere kommer her ud paa Landet 
at besøge os, saa har vi vor Hyre med dem. Thi mere end en 
enkelt Dag holder de det ikke let ud paa Landet; de savner 
altfor meget Warszawa og deres Veninder, de smaa Skuespiller- 
ioder, derinde. Men naar man har en af dem fra Lørdag Aften 
til Mandag Morgen, er det i Reglen nok; i den Tid fortæller 
han Alt, hvad han véd. 

Malerne har mere Fornøjelse af at bo paa Landet. Vi har 
en hel lille Koloni af dem hos os ad Gangen, tre mandlige og 
en kvindelig; de kan være her i lang Tid i Træk. 

Vi taler ikke saa meget \ed Bordet, da Tjenerne forstaar 
Fransk; men ved Kaffen i Bogsalen eller paa Verandaen eller^ 
naar det regner, i Vinterhaven, hvor det dufter som i Drivhuset 
hos Zola i La Curée, og hvor end ikke et Isbjørneskind mangler 
— dér fortæller de Besøgende Sommerens Oplevelser. 

Maleren Witold siger: «De har af de Andre hørt tale om, 
hvor mange Penge jeg i de sidste Aar har tjent ved officielle 
liestillinger. Det er sandt, at jeg har haft store Indtægter, men 
de var dyrekøbte. Jeg var i Paris og havde for første Gang 
udstilt 1 Petersborg, et stort historisk Soldaterbillede fra det 19d& 
Aarhundredes Begyndelse — De véd, jeg maler aldrig jmdct — 



122 Indtryk fra Polen 

da jeg fik Telegram om skyndsomst at indfinde mig der, da den 
højtstaaende Person, De véd, vilde se mig. Jeg ankom; mit 
Billede var købt for 12,000 Rubler, og j^fik Bestilling paa et 
Slagmaleri fra den russisk- tyrkiske Krig; Valpladsen var i Ru- 
mænien. Jeg rejste derned, desværre til liden Nytte; thi Slag- 
marken var kun en ganske almindelig Eng med nogle Høje langt 
i Baggrunden. Jeg gjorde mig stor Flid med Maleriet og leverede 
det af. Nyt Telegram. Den højtstaaende Person var tilfreds; 
men ønskede at se langt flere Soldater paa Maleriet. — De, som 
véd, hvor højtstillet han er, forstaar, at en Indvending var umulig. 
Jeg maatte male hele Billedet om for at pakke endnu flere Sol- 
dater ind deri, og Billedet er nu kunstnerisk saare lidet værd. 
Derpaa ny Bestilling: Suvérovs Overgang over Alperne. Den fore- 
gik i en Tidsalder, jeg kan paa mine Fingre og elsker; jeg 
kender hver Begivenhed og hver Knap i hver Uniform. Jeg 
studerede Landskabet og malte Billedet og indsendte det. Su- 
vérov havde jeg malt naturtro, ridende paa en simpel Kosakhest; 
han red aldrig andre og skiftede hver Dag. Hesten var brun, 
fordi det tog sig bedst ud saaledes mod den lyse Baggrund. 
Nyt Telegram: Man fordrede at se mig, ønskede Ændringer. — 
Først Besøg af en General, skulde spørge, hvorfor Suvdrov sad 
paa en brun Hest og ikke, som Overleveringen siger, pua en 
Skimmel? — Jeg svarede, fordi Overleveringen er falsk, han havde 
ingen Skimmel, red Kosakheste. Hesten er brun, fordi det stem- 
mer med Billedets Farveharmoni. — Audiens, ny Forespørgsel, 
samme Svar. Befaling, at anbringe Suvorov paa en Skimmel. — 
Jeg udfører Befalingen, skønt det tager sig forbandet ud. Ny Be- 
stilling: En tyrkisk Skanse stormes 1878. Jeg udfører den, anbringer 
Skansen i Forgrunden tilhøjre, yderst malerisk, Turbaner, Fezer, 
Kanoner, Silkefaner, Forvirring. Russiske Kolonner i Stormskridt 
fra Baggrunden. Jeg indsender Billedet. — Telegram: man vil 
se mig. — Jeg ankommer, man er tilfreds, forlanger dog en lille 
Ændring, Russerne i Forgrunden, de elendige Tyrker i Baggrun- 
den, med andre Ord et helt forskelligt Billede. Jeg har malt 
ogsaa det, faaet 15,000 Rubler for det, men det duer ingen Ting, 
desværre.* 

Skribenten Olgerd indvender: «Tro blot ikke, at han er be- 
drøvet derover. Han er som vore Malere i Munchen; de giver 
Kunsten en god Dag og tjener Penge. De maler en litauisk 
Jagt i et Snelandskab. Kunsthandleren, som ser, at Billedet 



Indtryk fra Polen 123 

gør Lykke, køber det straks Qorten Gange til Amerika. De faar 
5000 Mark for hvert Eksemplar og maler da hele Aaret rundt det 
samme litauiske Jagtparti i et Snelandskab.! 

— <Ja, at dette forholder sig saaledes, lader sig visselig 
ikke negte,* siger Fru Jadwiga, jeg husker det grant fra mit 
lange Ophold i Munchen, og det er, hvad jeg ringeagter hos 
vore Malere, dem i Munchen som dem andensteds.* — 

— <De skulde tale med, Fru Jadwiga, » indvender Maleren 
Witold, <mens vi maler, bestiller De ikke andet end Kjoler hos 
Deres Modehandlerinder. » 

— « Netop, og det gør mig Ære. Vel at mærke, aldrig den 
samme Kjole. I andre opfinder et Maleri, en Bog. Vi Damer 
kan det ikke. Men ogsaa vi er Kunstnere paa vor Manér, efter 
fattig Lejlighed. Vi opfinder atter og atter Dragter til os selv. 
Det er ikke blot en Sysselsættelse, det er fri Digtning. Vi an- 
vender al vor Omhu paa Komposition og Farvesammenstilling 
og det Heles Harmoni, og vi gentager os aldrig, ikke en Gang 
efler Ugers Forløb.* 

— Olgerd vender sig imod mig: <De saa mig forleden, da 
De var i V^arszawa, i Kafé Europeiski spise Frokost med min 
Redaktør og en skægget Herre. Véd De, hvem det var? Det 
var den russiske Censor, som har Opsynet med vort Blad. Jeg 
havde bedt ham til Frokost, maatte bede ham. Hvad siger 
De dertil? Saa vidt er vi komne, saa dybt er vi sunkne. Den 
polske Løve, der en Gang var saa frygtet, er bleven en Pudel, 
som apporterer.* 

— c Da De var her sidst,* fortsætter den unge Digter Ma- 
ryan, < turde vi endnu paa Redaktionskonto rerne holde de Aviser, 
vi vilde. Nu er der en Liste paa de tilladte, og den er kort. 
Det er ubetinget forbudt at holde nogen galizisk Avis, endnu 
strengere forbudt at aftrykke nogen Artikel af nogen af dem. 
Finder man et Udklip af en saadan Avis i et anbefalet Brev 
til os, som man aabner, saa faar vi en frygtelig Pengebøde, 
selv om vi aldrig har ønsket det tilsendt. Ikke Afsenderen, men 
Adressaten straffes. Hænder det — og det sker jo — at en af 
vore Korrespondenter i Gaiizien af Dovenskab i Stedet for at 
meddele en eller anden rent faktisk Nyhed med egne Ord, gen- 
giver den i Udtryk, han lige har læst i en galizisk Avis, saa 
straffes vi paa det Strengeste for hans Forsømmelse og Ligegyl- 
dighed, Man sammenligner Teksten i hans Brev med den i det 



124 Indtryk fhi Polen 

østerrigsk-polske Blad, finder Overensstemmelse og lader Tordnen 
rulle over os. For den Forseelse er Straffen 1000 — 1500 Rublers 
Bøde. — Og det kan stadigt blive værre; vi kan opleve den 
Dag, da det belt forbydes os at skrive Polsk, som det allerede 
helt er forbudt at skrive Lillerussisk eller som det er forbudt 
at tale Polsk paa Gaden i Litauen, i Podolien og Wolhynien. 
Allerede nu gives her endog i Døvstumme-lnstitutet kun Under- 
visning paa Russisk. — Og se, hvor vore Skribenter mattes. De 
kender saa godt som jeg vor store Ven Aleksander S. med de 
lyriske Øjne og den radikale Mund. Sammenlign hans Stil nu 
med som den var for 7 — 8 Aar siden, og De vil mærke Til- 
bagegangen. Alt vort Haab staar til den store Krig, der lader 
saa længe vente paa sig, men som jo maa komme.* 

— «Lad os ikke tale om Krigen,* siger Olgerd, «vi tror, at 
den kommer; men den kommer ikke hurtigere, fordi vi taler 
om den. Vi er blevet et Land, som ikke mere lever i Nutiden, 
men dels i den fjerne Fortid, dels og stadigt i den Dag, som 
kommer. Jeg har i en Roman skildret en Familie, der lever 
saadan, aldrig i Nuet, men i en evig Fremtidsforventning. Den 
Familie er det polske Folk. Vi er ikke blevne mattere, som 
Maryan paastaar, men vi er nødte til mere end nogensinde at 
ty til Omskrivninger og Allegorier. De har set min nye Bog, 
der har gjort Opsigt og som er saa smukt illustreret: De polske 
Legender om den hellige Jomfru. Allerede mine Forelæsninger 
om dette Æmne gjorde ikke ringe Lykke. Visselig ikke fordi 
der var nogetsomhelst Romerkirkeligt i min Bog. Men De kender 
vor gamle Benævnelse af den hellige Jomfru : virgo maler, regina 
Poloniæ. Den hellige Jomfru i mit Værk, det er jo Polen selv. 
Og det har Alle, undtagen Censorerne, forstaaet. — Det er nød- 
vendigere end nogensinde at gaa forsigtigt frem. I Fjor opførtes 
en Opera af Moszniuszko, i hvilken Teksten til en Arie omtrent 
lød saadan: «Jeg har elsket min Moder mere end nogen anden 
Kvinde. Siden hun er død, har Alt tabt sin Tiltrækning for 
mig.« Censorerne paastod, at Tilhørerne her ved Ordet Moder 
vilde komme til at tænke paa Ordet Fædreland, krævede det 
erstattet med Tante og satte deres Fordring igennem. Man sang 
da: Jeg har elsket min Tante osv. — Vi har i Vinter her spilt 
Sudermanns Heimaix men Censuren fordrede Titlen forandret. 
Thi da Ordet Hjem {Oiczysna) tillige kan betyde Fædreland, 
maatte det erstattes med Familie-Rede, 



Indtryk fra Polen 125 

— «Det er i denne Smaalighed, at vi langsomt martres til 
Døde,> lyder det henne fra Krogen under Palroerne, hvor Frøken 
Helene ligger udstrakt paa en Chaiselongue, og hun peger gen- 
nem Glasvæggene ud mod Stjernehimlen og siger hen for sig 
det lille franske Vers: 



L'immensité, 

vierge de flamme 

berce mon åme - 

Félicité! 

Mon åme clame 

Timmensité. 



VI 

»Indrøm, at det polske Køkken er fortræffeligt! sagde Fru 
Halina. 

«Det er indrømmet, jeg tror, det er det bedste i Verden.* 

«At alle vore Retter er originale.* 

« Indrømmet, de smager godt, og man véd i Reglen aldrig, 
hvad det er, man spiser.* 

»Indrøm, at vor Jord er frugtbarere end anden Jord, at vore 
Landskaber har Stil og Ynde og den videste Synskres.* 

« Indrømmet. Selv Fladheden er her storladen.* 

cindrøm, at vort Sprog er smidigt og smukt, bøjeligt og 
blødt, velklingende og yppigt, selv om det ikke har det Russiskes 
afvekslende Sang.* 

« Indrømmet. Dets Klang vinder Hjerter.* 

«Indrøm, at der er Ingen, der danser som vi. Gives der 
en Dans som vor Mazurka?* 

<Uden at være ganske sagkyndig er jeg tilbøjelig til at tro 
det Bedste om Dansens Kunst i Polen. Man skal ogsaa søge om 
en Ballet som den i Warszawa.* 

< Indrøm, at vore Kvinder er smukke!* 

« Smukke og velklædte. Hvem tvivler?* 

«Indrøm, at vore Mænd er forstandige og gæstfri.* 

«Det er de; men hvad vil De med alle disse Indrømmelser?* 

« Indrøm, at vi af Naturen synes at have alle Betingelser 
for at være et lykkeligt Folk. Vi er livsglade, letlevende og har 



126 Indtryk fra Polen 

alle sammen et Stænk af Fantasteri — hvorfor er vi da blevne 
det ulykkeligste af alle Jordens Folk? Eller har der nogen- 
sinde i Verdenshistorien eksisteret et Folk saa ulykkeligt som 
vort?» 

<Jeg tvivler derpaa, med mindre man vil nævne det jødiske, 
der end ikke længer er et Folk.> 

«Er det da ikke utroligt, umenneskeligt, at det hele Europa 
har tabt Interessen for os, at Ingen, Ingen rører en Finger for 
vor Skyld. Om Delingsmagterne nytter det jo ikke at tale. Men 
er det ikke en Forsmædelse at se Frankrig, Frankrig, som vi 
har dyrket, for hvilket vi har kæmpet og blødt, liggende paa 
Bugen for vore Tyranner? Der gives ikke i det menneskelige 
Sprog noget Ord, som udtrykker den Foragt, som jeg, som vi 
alle, nærer for det nuværende Frankrig.* 

Fru Halina overdriver ikke synderligt. Hun har Ret. Der 
er ét Træk, man finder hos enhver Polak og enhver polsk 
Kvinde, Foragten for Frankrig i dets underdanigt begejstrede 
Holdning overfor Rusland. Ingensteds kender man Frankrig bedre 
end her; man er opdraget paa Fransk, har Fransk til andet 
Modersmaal, læser og paaskønner franske Bøger mere end alle 
andre Landes. Frankrigs uværdige Ydmygen-sig for Rusland har 
netop derfor saaret saa dybt. 

Intet Folk i Verden har troet paa Frankrig og ofret sig for 
Frankrig som det polske. Man læse Henri Houssaye's 18H. Saa 
tit det gælder den sidste Yderlighed, det mest fortvivlede An- 
greb eller Kejserens personlige Frelse, maa de polske Lansenerer 
frem. De og den gamle Garde er altid det sidste Haab; de 
svigter aldrig. 

En polsk Kvinde, endda en Kvinde, som Napoleon ikke 
havde vundet, men overrumplet, og hvis Beundring aldrig blev 
til Elskov, var den eneste, der efter hans Fald besøgte ham 
paa Elba. 

Nu er Polen saa glemt af det franske Folk, at dets Navn 
aldrig nævnes. Man véd intet om Polakkerne, og umuligt er det 
at faa blot en Artikel om deres Lidelser optaget i en fransk 
Revy. c Fuld som en Polak* (soål comme un Polonais) er den 
eneste Vending i Sproget, der er bleven tilbage i vore Dage, 
svarende til den dumme danske Talemaade <at leve paa Polsk>. 

Vi har oplevet at læse i de franske Blade i Anledning af 
de hyppige Ministerskifter: <Hvad maa vore Venner, Russerne, 



Indtryk fra Polen 127 

tænke om os, om disse Ministerier, der skifter livert Åar, ja 
flere Gange om Aaret! Hos dem sidder Ministrene tyve, tredive 
Aar i Træk.» 

Som der ingen Ende er paa de franske Smigrerier for Rus- 
land, saaledes er der ingen Ende paa de diplomatiske og poli- 
tiske Tjenester, Frankrig allevegne gør Rusland. Og den franske 
Befolkning har endnu ikke opdaget, at der ingen Gensidighed 
finder Sted. Dersom Franskmændene blot et halv Aar blev rege- 
rede som russisk Polen, vilde det ligesom berolige deres russiske 
Sværmerier en Smule. 

Hvad vilde Franskmændene sige, ifald det i alle Skoler var 
ubetinget forbudt at give Undervisning paa Fransk? Eller hvis 
det var alle Skolebørn paa det Strengeste forbudt endog i Fri- 
kvarteret eller paa Gaden at tale deres Modersmaal til hinanden? 
Men netop dette er de polske Børn forbudt. 

Eller dersom i den historiske Undervisning Fædrelandets 
Navn aldrig blev nævnt, dets Historie betragtet som ikke til, og 
al Kraft og Anstrengelse blev samlet om at faa et fremmed Folks 
uendeligt forskønnede Historie indprentet fra Barnsben af? Hvis 
Elsass's og Lothringens Lod, hundrede Gange forværret, blev hele 
Frankrigs? 

Man har i Sommer her negtet Pas til alle unge Mennesker, 
der vilde over Grænsen. Hvad vilde en fransk Dame sige, naar 
hun ikke turde komme over Grænsen med sin lille Søn? Var 
hun Polakinde, maatte hun som en ung Moder af mit Bekendt- 
skab smukt blive hjemme. Man frygtede her for, at Ungdommen 
skulde rejse til Udstillingen i Lemberg, blive Vidne til polske 
Sindelags-Tilkendegivelser, høre polske Taler og Sange, og man 
hindrede det ved simpelthen at negte Pas. 

Hvad vilde vel en Franskmand sige, dersom Adgang til alle 
Embeder og indbringende Poster, til Hæren og Marinen og den 
højere Forvaltning var ham lukket; hvis Staten alcTrig gav ham 
ea Stilling paa mere end Tusind Rubler (to Tusind Kroner)! Det 
er Tilfældet her. Ingen Polak faar nogen bedre Ansættelse; han 
er i den Henseende stillet omtrent som var han Venstremand i 
Danmark. 

Da Staten nylig opkøbte de private Jernbaner i Polen, blev 
hele det polske Personale uden Undtagelse afskediget. Hundreder 
og atter Hundreder af Familier brødløse. Og i Postvæsenet som 



128 Indtryk fra Polen 

allevegne ophører Forfremmelsen for en Polak ved de to Tusind 
Kroners Gage. 

Hvad vilde Franskmændene sige, hvis hver Linje, der hos 
dem skreves til en Avis, skulde gaa til en Regerlngscensur for 
først at prøves, og hvis Forfatterne saa idømtes Straf for det, 
de havde tilsigtet at skrive, men som aldrig bliver trykt! Og 
det er Tilfældet her. 

Hvad vilde de sige, hvis de en Gang for alle maatte give 
Afkald paa at faa baade Sommer- og VinteV-Revyer at se paa 
deres Teatre! M<^n her er ingen «Revyer> mulige eller tænke- 
lige. At gennemgaa Aarets Begivenheder! Hvad skulde det være 
for Begivenheder? Offenlige Personligheder gives der ikke, und- 
tagen Embedsmændene, og deres Navn maa ikke nævnes, ved 
deres Færd maa ikke røres, ikke en Gang i en Avisartikel, mindre 
i et Teater. Rigsdag, Forsamlinger, Sammenkomster og deslige, 
som giver Stof til Skemt, eksisterer jo ikke. Det eneste, man 
kunde faa Lov til at behandle, var maaske den rent private 
Skandale; men gemen er man ikke her, og noget, der svarer til 
de danske « Vittighedsblade*, gives der ikke i Polen, ikke en Gang 
i Galizien, hvor den personlige Polemik dog staar i Flor. 

Hvad vilde de franske Arbejdere sige, ifald det var dem 
ubetinget forbudt at indgaa nogensomhelst Forening, have nogen 
som helst Art af Samfund, ifald ikke blot en Strejke var en 
utænkelig Ting, men hvis det var dem umuligt nogensinde at 
raadslaa om deres Interesser. Men netop dette var dem umu- 
ligt, ifald de regeredes paa Russisk. Og det vilde lidet nytte 
dem, om de nedlagde Indsigelse i Forsamlingsfrihedens Navn; 
thi Forsamlingsfrihed er en Ting, som her ikke kendes. 

Hvad vilde endelig de troende Katoliker i Frankrig sige, 
ifald de kom under den russiske Czar- Paves Herredømme? Naar 
en Gang imellem (som nys i Foraaret i Landsbyen Kroze) en 
Kirke, man vil gøre til Russisk, omringes, og Bønderne, som 
ikke vil opgive den og ikke forlade den, skydes ned af Kosak- 
ker; naar dernæst mod de Overlevende Knutten svinges og 
Blodet flyder, saa gaar Efterretningen derom i et Par Dage igen- 
nem de europæiske Blade, og man slaar sig til Ro med, at 
Sligt er Undtagelse. Men det daglige, ufortrødne ondskabsfulde 
Plageri, det nævnes aldrig. Krasinski har i sin Tid kaldt Polen 
Gravenes og Korsenes Land. En af de mest paafaldende Ejen- 
dommeligheder ved det polske Landskab er ogsaa de høje Kors af 



Indtryk fra Polen 129 

Træ, som er rejste og indhegnede overalt. Det er ikke Krucifikser 
som i Italien og Tyrol, men simple Kors. Hvis nu et saadant 
Kors smuldrer hen eller gaar i Stykker, tror man da, det saa 
er tilladt at gøre det i Stand? Ikke uden Regerings Tilladelse, 
og paa den kan man vente. I Forfor slog Lynet her paa 
Marken ned i et saadant Kors. I henved to Åar har det nu 
staaet sønderbrudt uden at turde istandsættes, fordi man i Rege- 
ringskontorerne i St. Petersborg endnu ikke har udfærdiget Be- 
villingen dertil. Ja, var det et Andreas-Kors! Men dette opfattes 
som et romersk-katolsk Sindbilled. — Selv Korsene skyes under 
dette Styre og frj'gtes som Oprørstegn. 

Korsenes og Gravenes Land! Indskrænkes Korsenes Tal efter 
Evne, saa faar Gravene idetmindste Lov til frit at formere sig. 
I gamle Dages russiske Bulletin'er hed det: U ordre regne a 
Varsovie (Orden hersker i Warszawa). Nu er det ikke mere 
Orden, men Kolera, som hersker der; dog vel at mærke ikke i 
de russiske Bulletin'er. Regeringen, som tænker faderligt, opgiver 
de Tal paa Syge og Døde, som den anser det for passende, 
at man i Rusland og Europa slaar sig til Ro ved. At stole 
paa dem vilde være barnligt. — Om to Smaabyer her i Egnen 
har man nu draget en Troppekæde; Ingen kommer ud eller ind, 
og de, som er derinde, dør som Fluer. Ikke blot Befolknin- 
gernes Fattigdom, men deres Uvidenhed er Skyld i Ulykkens 
Omfang. Saa snart der er Kolera, er det umuligt at faa Menig- 
mand til at tage mod Fornuft, saa umuligt som det er at faa 
ham til at tage imod Medicin. Ingen kan faa Bønderne eller 
Tjenestefolkene til at lade være med at svælge i Frugt. Koleraen 
er en Skæbne, siger de; Den faar den, som skal. Og intet Men- 
neske kan faa nogen af dem, som i denne Tid bliver daar- 
lige, til, hvad de end fejler, at tage en Draabe ind. De ind- 
bilder sig, at man nu vil skille sig hurtigt af med de Syge, og 
er overbeviste om, at Alt, hvad der rækkes dem af fremmed 
Haand, er Gift. Ingen Overtalelse kan faa Bugt med denne Fore- 
stilling hos dem. 

Men hvem bærer Skylden for al denne Uvidenhed ! 



For en Menneskealder siden stod Polakkernes Haab til Frank- 
rig. Den Tid er grundigt omme. Den Gang bestod ogsaa Po- 
lakkernes Politik i Østerrig og Prøjsen i en ganske gold Mod- 



130 Indtryk fra Polen 

stand. Hvad end Regeringerne foreslog, sagde de polske Rigsdags- 
mænd Nej. I Østerrig ændredes først denne Tilstand. Polakkerne 
fik Tale- og Handle-Frihed, raødte Deltagelse, fik efterhaanden end- 
ogsaa Magt, og føler sig nu tilfredse. I Prøjsen derimod vedblev 
det gamle System. Da Polakkerne under Wilhelm I var sikre 
paa aldrig hos Regeringen at møde andet end Uvilje og Under- 
trykkelse, indskrænkede deres Virksomhed i den tyske Rigsdag 
sig ret naturligt til altid at stemme Nej. De talte saa at sige 
aldrig, vidste vel, det ikke vilde nytte noget, var desuden daar- 
lige Talere. 

Forst da Josef Koscielski blev Medlem af Rigsdag og Herre- 
hus, forandrede han denne Taktik. Han stillede sig i Berlin i 
venskabeligt Forhold til den Bismarckske Familie og fandt sig i 
den Utilfredshed, det vakte hos hans Landsmænd. Han op- 
traadte som Taler i Rigsdagen og vandt Thingets Øre, veltalende 
som han er. Da saa Bismarck styrtedes, udførte han det Kunst- 
stykke, som kun polsk Smidighed var i Stand til, han blev 
endnu langt mere yndet af den unge Kejser, end han havde 
været i det Bismarckske Hus. Han gik ud og ind hos Kejser 
Wilhelm II. 

Koscielski imødekom Kejserens Ønsker, hvor det blot var 
ham muligt, og bevægede det polske Parti til at stemme som 
han. Saaledes da han stemte for Marinebevillingerne og derved 
i den Grad forpligtede Kejseren, at denne sendte ham en høj 
Orden til Tak. Til Gengæld opnaaede Polakkerne som bekendt 
store Indrømmelser, og af dobbelt Art med Hensyn til deres Sprog 
og med Hensyn til deres Kirke. For første Gang i lange Tider 
udnævntes i Posen en Erkebiskop efter deres Hjerte. Og de havde 
Koscielski at takke derfor. Der kunde ingen Tvivl være om, at 
hans vindende Personlighed og politiske Takt havde erobret dem 
mere Jordsmon end de havde havt inde siden Fr. Wilhelm IV's 
Dage, medens Bevillingen af nogle Skibe til Flaaden ikke voldte 
dem ringeste Mén. 

Dog Taktikere har Polakkerne aldrig været, og langt fra 
at gøre Koscielski yndet iblandt dem indbragte hans Taktik 
ham kun Ringeagt. Han hed for Fremtiden Admiralski. Det 
var et Øgenavn, Enhver kunde forstaa, og hvis Vittighed Enhver 
kunde begribe. Hver Gang han senere stemte for et Regerings- 
forslag, blev han lagt for Had og mistænkt. Som alle Polakker 
har han en vis Kærlighed til Glans, og han var maaske ikke 



Indtryk fra Polen 131 

gaoske ufølsom for al den Artighed, der vistes ham ved Hoffet. 
Polakkerne lod ham atter og atter høre, at kun hans personlige 
Forfængelighed fandt Næring ved hans Færd i Berlin, og at han 
ofrede Polens Interesser for den. Saa nedlagde han i Foraaret 
sit Mandat. 

Han havde rigtigt indset, at siden Polakkerne intet har at 
haabe af Frankrig, raaa de se med det Gode at opnaa Indrøm- 
melser af Tyskland. 

Han havde kun forregnet sig ved Opfattelsen af Kejser Wil- 
helm ITs Personlighed, havde ikke forstaaet, hvilke Krav til 
national Selvopgiven Kejseren stillede til tyske Borgere af frem- 
med Nationalitet. Da Koscielski aabnede Udstillingen i Lemberg 
med en Tale, hvori han betonede, at Polakkerne tiltrods for 
deres politiske Delthed og loyale Holdning overfor forskellige 
Landsherrer, altid følte sig som ét Folk, faldt han for bestandig 
i Unaade hos Kejser Wilhelm og var saaledes personligt paa 
dobbelt Maade hindret i at virke for sine Landsmænds Vel. 



VII 

En i og for sig ubetydelig Begivenhed, vi oplevede i Aftes, 
kaster for mig det stærkeste Lys over de Vilkaar, hvorunder 
den Del af Befolkningen, som Russerne har en Interesse i at 
knække, lever her, og belyser paa samme Tid Forholdet mellem 
de Bedrestillede og Menigmand i mange Egne. 

Vi var efter Indbydelse kørt til Piasecznica for at spise til 
Aften der. Vi var Qorten til Bords, de gamle Wieloglowski's, 
Sønnen og hans unge, engelsk udseende Frue, dennes Søster og 
Brødre, Husets Døtre og et Par indbud ne Gæster endnu. Ved 
Bordet hændte det, at en af Tjenerne, der skulde sætte Taller- 
kener om, paa en saa larmende Maade snurrede Tallerkenen hen 
foran hver Plads, at Samtalerne afbrødes derved. Nogle gættede 
paa, at han havde drukket for meget; Andre mente, han naivt 
havde sørget for, at det forgyldte W paa alle Tallerkenerne kom 
til at staa lige for Gæsten — hvad han nemlig havde passet — 
vi talte dog snart om andre Ting. Men neppe havde vi rejst 
os fra Bordet og var gaaede ind i Værelset ved Siden af, før vi 
hørte forfærdelige Skrig. Tjeneren var, øjensynlig paa Grund af 



132 Indtryk fra Polen 

et Anfald af Alkoholisme, pludselig bleven gal, havde ude i Køk- 
kenet grebet en lang Kniv og kastet sig med den over Dørvogteren 
(stråz). Man fik Kniven fra ham, men han vedblev at rase, skrige 
og larme, foer op og ned i den store aabne Forsal, standsede 
nu og da for at tænde sig en Cigaret, skreg og truede saa paany 
og begyndte at udskælde de Tilstedeværende paa Russisk. (Han 
havde før tjent i et russisk Hus.) Hans Optræden var saa uhygge- 
lig, og det syntes saa urimeligt at lade ham tilbringe Natten i 
Huset, at man blev enig om at sende Bud efter Politiet. Rigtig- 
nok er paa Landet det nærmeste Politikammer langt borte og 
selv i skarpt Trav kunde det først naas efter en halv Times For- 
løb. Det varede da ogsaa fulde to Timer, før Politimanden kom. 

Det blev nødvendigt at gaa op og ned i Forstuen for at 
passe paa den Gale, der iøvrigt var urolig nok, snart foer ind 
i ét Værelse, snart i et andet. Jeg gjorde en af de unge Mænd 
opmærksom paa, at det forrykte Menneske nærmede sig et Skab; 
denne erklærede, at Skabet var Tjenerens eget, og han passede 
derfor ikke paa, som han burde have gjort. 

— Av! siger han, han tog en Revolver ud af Skabet, det 
er min Broders, som han maa have stjaalet af hans Overfrakke- 
Lomme, men sig det ikke til Damerne! 

Disse saa dog snart selv, at den Gale nu foer frem og til- 
bage med den ladte Revolver i Haanden, og enkelte af dem var 
meget bange. Pludselig faldt et Skud, og blege som Lig farer 
to Tjenestepiger ind i Stuen og raaber: Han har fyret! Alle 
ilede ud af Stuen, Nogle for at standse ham, Andre for at søge 
Dækning. I det Øjeblik, Stuen saaledes tømtes, opdagede jeg 
ved et Tilfælde, at den dejligste af Husets Døtre, saa rolig som 
gik hun i sit lovlige Kald, skred tvers over Gulvet og trykkede en 
af Gæsterne, der stod lænet mod den fremspringende Kaminrand, 
et Kys midt paa Munden — en Begivenhed, som jeg optegner, 
dels fordi det er den eneste umoralske Handling, hvortil jeg 
under mit Ophold her er bleven Vidne, dels fordi den viser, at 
den polske Kvinde endnu den Dag idag under krigerske Forhold 
ikke taber Aandsnærværelsen, men forstaar under Kugleregn at 
benytte sig af en opstaaet Forvirring. 

Det oplystes, at den paagældende Tjener, som overhovedet 
kun havde været en Maaned og seks Dage i Tjenesten (fra 1ste 
August), ikke blot nu var ustyrlig, men overhovedet et farligt 
Menneske. Pigerne fortalte, at han forrige Søndag, da Herskabet 



Indtryk fra Polen 133 

var ude, havde udviklet for de andre Tjenestefolk, at man burde 
stikke Ild paa Gaarden og om muligt indebrænde den hele Fa- 
milie. Og atter og atter var han kommen tilbage til Udtalelser 
af den Art. 

Husets Herre havde sendt Bud efter ikke mindre end fem 
af sine Bønder for at de skulde bemægtige sig Fyren. Men de 
vilde paa ingen Maade røre en Finger dertil. De saa ret skum- 
melt fjendske og hadefulde ud. De bearbejdes i den senere Tid 
saa stærkt af Agitatorer, der ophidser dem mod Herremændene 
og deres Familier, at de med sand Skadefryd ser til, hver Gang 
det gaar disse ilde. Russerne benytter sig af denne Stemning 
og puster paa alle Maader til den. Man behøver blot at gaa en 
Spaseretur paa Landet for at føle Bøndernes Sindelag. Alle 
ældre Bønder hilser En høfligt og mumler Formelen: Niech 
bedzie pochwalony o: han (Kristus) være lovet; hvortil Svaret 
er Na wieki (i al Evighed); ingen af de yngre Bønder hilser 
nogensinde. — Allerede for mange Aar siden har jeg sagt, naar 
Talen kom paa Muligheden af en Revolution i Rusland: <En 
skøn Revolution, den kommer til at bestaa i at Bønderne brænder 
Husene af over Hovederne paa de frisindede Herremænd.* — 
Jeg fik paany Bekræftelse derpaa. 

Mit Forslag, at vi selv skulde bemægtige os den Forrykte, 
vakte en Forundring og Uvilje, som var meget lærerig for mig. 
<I saa Fald tager Politiet Parti imod os, og det bliver os, ikke 
ham, som man anholder.* — Da han imidlertid vilde til at 
fyre paany, kastede Kusken, som havde mere Energi end Her- 
rerne, sig over Manden, og skønt seks Mand havde deres Nød 
med at holde ham, fik man dog hans Arme bundne paa Ryggen. 
Derpaa bragtes — af Angst for Politiet — en god, blød Dyne, 
bvorpaa han blev lagt, medens han uafbrudt rasede og ud- 
skældte. — 

En Pavse, Vognraslen; det er den russiske Politimand, som 
ankommer. Umilitær Skikkelse i Uniform, Briller, langt sort til- 
bagestrøget Haar; Udtrykket er Sløvhed, Indesluttethed, Smaalig- 
hed. Pedanteri. Han begynder med at ville høre Vidnerne. Men 
af Angst for Tjenerens Hævn, naar han atter kommer løs, er 
der Ingen, som vil vidne. Dørvogteren véd ikke af, at han er 
bleven overfalden med Kniv; Pigerne har aldrig hørt den Gale 
udstøde Trusler. Revolveren har han slængt ud under Havens. 

G. Brandet: Samled« Skrifter. X. 9 



134 Indtryk fra Polen 

Buske, og den kan ikke saa hurtigt findes i Mørket. Det trækker 
allerede op til, at Herskabet, som har ladet ham binde, er den 
eneste Skyldige. 

Man tilbyder Politimanden Penge; men da man gør det ufor- 
sigtigt og ubehændigt, mens Andre hører derpaa, afslaar han 
dydigt Bestikkelsen. Man skrider da til Undersøgelse af det, man 
har fundet paa den Bundne. En Tegnebog, fuld af Visitkort paa 
en russisk Baronesses Navn (Tjenerne her stjæler gerne Visitkort 
for saaledes i Herskabets Navn at kunne skaffe sig Varer, de 
henter hos de Handlende), dernæst et Redskab til Kuglestøbning. 
Politimanden befaler, at man skal løse den Fangnes Baand. 
Denne rejser sig i fuld Frækhed. Han vil ikke forlade Huset, 
med mindre han faar tre Maaneders Løn udbetalt — endda han 
kun har tjent en Maaned og seks Dage, og endda Øjeblikket just 
ikke skulde synes egnet til at tale om Lønnen, da han er arre- 
steret for Knivstik og Revolverskud. Politimanden understøtter 
hans Forlangende og vil til at køre bort med ham. 

<Han har gode Grunde til at ønske ham velbeslaaet med 
Mønt>, siger min Vært til mig; <saa snart de nu er paa Vognen, 
begynder Parlamenteringen imellem dem, om hvor mange Rubler 
Politibetjenten skal have for at lade den Anden springe af Vognen 
og forsvinde i Nattens Mørke. Om en halv Time kan han være 
her tilbage og sætte Ild paa Udhusene, hvis han ellers ikke 
vover sig lige herop. > 

For at forebygge denne øjeblikkelige Flugt foregav man da 
en stor Angst for Politimandens dyre Liv, ene som han vilde 
være paa Vognen med den af sine Baand løste Forbryder, og 
man medgav ham — til Beskyttelse — en af Gaardens paalide- 
ligste Mænd. 

Dette udelukker naturligvis ikke, at Undvigelsen jo kan være 
foregaaet i Dag. 

Endelig rullede da Vognen bort, og jeg troede denne Mellem- 
handling, der paa saa urimelig Maade havde forstyrret Aftenen 
for os, endt og hurtigt glemt. Men da jeg vendte tilbage til Salen, 
læste jeg til min Forundring den dybeste Nedslaaethed i Damernes 
Ansigter: cMen hvorfor sørger De nu, da det Hele er lykkeligt 
overstaaet?* 

c Ingen Ting er overstaaet,* sagde den unge Fru Wieloglowska. 
«De kan sagtens være modig, som om nogle Dage rejser herfra 
til Danmark. Mine Forældre tager om en Maaneds Tid til War- 



Indtryk fra Polen 135 

szawa, min ene Søster til Paris, den anden til Tyskland. Saa 
bliver min Mand og jeg alene tilbage. Vær vis paa, at den 
Knægt vil hævne sig for at vi lod ham binde. Han vil slaa os 
ihjel eller sætte Ild paa. De hævner sig altid. Paa Nabogaarden 
her fandt min Svoger i Fjor to Heste i sin Ager. Han bragte 
dem til sin Stald, og da Bonden næste Dag kom for at hente 
dem, sagde han: Det er 50 Kopek i Bøde. Bonden gav sig til 
at klynke; han var en fattig Mand, havde ikke Raad til at be- 
tale. — Du skal betale den Bøde, sagde min Svoger, den er 
ringe nok, og du er ingen fattig Mand, du har otte Heste, og i 
forrige Maaned sendte du fire af dine Heste ind at græsse hos 
mig. Bonden betalte; men samme Aften sneg han sig efter min 
Svoger med en Høtyv og slog ham bagfra ihjel med ét Slag. 
Han slap derfra næsten uden Straf.> 

«Ja, de er farlige, de Omgivelser, hvori vi lever, omspændte, 
som vi er, paa alle Sider, » sagde Ejeren af Skotniki, <jeg maatte 
i Foraaret bortjage en Tjener, som stjal; derefter er der to Gange 
blevet stukket Hd paa min Gaard. Ingen tvivler paa, hvem der 
er Ophavsmanden; men jeg kan ingen Ting bevise. > 

Vi kørte først derfra Kl. 2 i Nat. Men det lykkedes intet 
Øjeblik at sprede den tunge Stemning. Kun den unge Dame med 
Kysset bevarede øjensynligt et vist ligeligt Humør. Men de For- 
elskede lever nu ogsaa udenfor alle Regler. 

Da jeg paa Hjemvejen lod Aftenens Begivenheder glide mig 
forbi, var det mig umuligt ikke at føle, hvor stærkt de ved 
deo alsidige Undertrykkelse fremkaldte politiske og sociale Mis- 
forhold spejler sig i denne usle Hændelse. Jeg maatte mindes 
Tilstanden i Galizien 1846, da Bønderne nedsablede Herremæn- 
dene. Vistnok maa Adelen sidde inde med megen gammel Skyld 
mod Bonden for at Sligt var muligt og er det endnu. Dog er 
Herregaardsejerne nu til Dags dels saa nationale, dels saa humane, 
at det alene er Menigmands Uvidenhed, den af Russerne under- 
holdte dyriske Tilstand, som bærer Skylden for Elendigheden og 
Hadet. 

Under Trykket her bliver Alt, selv Misforholdet mellem 
Klasserne, til Karikatur af, hvad det er i Europa. 

Men saa underligt det lyder: Trods Misstemningen mod de 
højere Klasser er her i Polen Menigmand (som maaske i intet 
andet Land) dybere grebet af det nationale Spørgsmaal end af 
det sociale. 

9* 



136 Indtryk fra Polen 

Det var utænkeligt, at den hele Tidsalders Klassekamp skulde 
ladet Polen uberørt. Men Uviljen mod Russeren er hos den 
menige Mand alligevel hundredfold stærkere end Mistænksom- 
heden mod Herren. Russeren er foragtet som Ikke-Katoiik. Bon- 
dens værste Skældsord er Moskovit. 

Mellem de Velhavende og Menigmand findes her kun den 
økonomiske Afstand; men mellem Polakken og Russeren staar 
som skillende Magt Religionen, og den er Hovedmagten her. 



VIII 

Vor unge Præst kom i Gaar og besøgte mig og var op- 
mærksom nok til at medbringe til mig den litograferede For- 
tolkning af det gamle Testamente, efter hvilken han blev undervist 
paa Seminariet i Rom. Den er paa Latin, forfattet af en Jesuit, 
ingenlunde uforstandig eller uden Skarpsindighed, men naturlig- 
vis ganske uvidenskabelig, da dens Bevisførelse al Tid løber ud 
paa at give den rene Lære Ret. Den er ikke i Handelen, og det 
var lærerigt for mig at se, efter hvilke Grundsætninger Under- 
visningen foregaar. Saa ung som Fader Usmanowicz er, saa sidder 
han dog inde med skuffede Forhaabninger. Han betragter det som 
en Uret, der er sket ham, som en Forbigaaelse, at han er bleven 
ansat som Landsbypræst her; hans Ærgerrighed var den at være 
Professor ved Præsteskolen i Warszawa, og sandsynligvis bliver 
han det tilsidst. Han er fin og indsigtsfuld nok dertil; blot han 
ikke er for indsigtsfuld. 

Vi talte om al Slags, Om Aviserne her. Man havde igaar 
forelæst mig Casimir ZalewskVs og BoguslawskV s sidste literære 
Artikler, den ene i Anledning af Henri Becque*s Lovtale over 
Sardou i Figaro, den anden i Anledning af Sarcey's Føljeton om 
Kritikens Nytte. Al den meget abstrakte Æstetik i Aviserne, for- 
ældet som den er, er jo en Følge af Trykket. Vi talte om det 
vanvittige Styre her paa Landet: At vi daglig maa sende Bud 
til Blonie efter Posten; at man aldrig vil udlevere Budet et 
anbefalet Brev, men blot giver Drengen et Bevis for at der 
ligger et, saa man selv maa køre ned at hente det, og jeg 
anførte Postmesterens Svar paa min Anke derover: tDer har jo 
aldrig været Nogen fra Petrowice at gøre mit Bekendtskab.^ Vi 



Indtryk fra Polen 137 

talte saa om Taksten for at faa Telegrammer tilbragte; 2 Rubler 
20 Kopek pr. Telegram, mere end Afsendelsen koster, og de 
bringes Dag og Nat. Paa Fru Jadwigas Fødselsdag blev vi ringet 
op hele Natten, og Jan maatte betale 70 Rubler for Modtagelsen 
af Telegrammer, hvis interessante Indhold var: Hjertelig Lyk- 
ønskning! — 

Vi gik ud over Markerne, satte os under et højt Poppeltræ, 
hørte Vinden suse i dets Blade, og vor Samtale fik en alvorligere 
Rarakter. Fra de smaa Plager hævede den sig til det store 
Folkemartyrium, fra det daglige Savn af Frihed og Ret til den 
store Friheds- og Retsberøvelse, den store historiske Uret, der 
daglig paany afsætter sin giftige Frugt. 

Den gamle Feltmarskal Moltke sagde en Dag til Koscielski, 
at hvad han i en Bog om Polen, han havde læst, syntes bedst 
om, var Sætningen, at man elsker Polen som man elsker Fri- 
heden; en ret mærkelig Ytring i hans Mund, hvem man ikke 
oetop skulde holde for en særlig Elsker af Frihed. Jeg føler 
det ret vel, at det er den Grundsynsmaade, som er udtalt i hine 
Ord, der fra først af har bestemt mit Syn paa Polen. Den, der 
elsker Friheden ubetinget, næsten fanatisk, maa nødvendigvis 
give Europas mest undertrykte Befolkning en Plads i sit Hjerte. 
Han glider gerne hen over dens Fejl, og dens Fuldkommenheder 
indtager ham. 

Dog hvad nytter det at søge Plusqnamperfectuml Ingen 
Mand med udviklet psykologisk Sans kan overse de Egenskaber, 
der udgør Polakkernes Svaghed og som Udespærringen fra al 
Sysselsættelse med det offenlige Liv har faaet til at skyde Vækst. 
Hvad der af deres Uvenner benævnes deres Falskhed, men som 
ikke just er Falskhed, nærmest et Liv i Uvirkelighed, har sin 
Rod deri. De har en Tilbøjelighed til at foregøgle sig selv og 
Åndre Forhold, som kun halvt er virkelige. Der er ikke her Tale 
om Sydfranskmændenes grove Fantasteri, men om et Liv, i hvilket 
man tager til Takke med Ord i Virkeligheders Sted: En Blad- 
redaktør her, der aldrig har skrevet en Artikel, og som neppe 
læser sit Blad, mindre kan betragtes som dets Leder, har en 
naiv, inderlig Glæde af stadigt at høre sig betitlet Redaktør, og 
taler, i fuldt Alvor og uden at ville lyve, om sit store Arbejde 
med Bladet, sin Kamp med Censuren osv. En lille Skare af 
Patrioter kommer sammen hver fjortende Dag nu paa tolvte Aar, 



138 Indtryk fra Polen 

frelser hver Torsdag Fædrelandet ved sindrige Planer og Aftaler 
og mærker neppe selv, at Alt bliver, som det var. 

Jeg sagde til Præsten: Polakkerne er maaske det eneste af 
Jordens Folk, der ikke tillægger sig sund Fornuft som National- 
egenskab; Franskmænd, Englændere, Italienere, Tyskere, Danske 
er overbeviste om, at den sunde Fornuft har sit Sæde hos dem. 
Polakkerne tror det ikke. De véd for vel, at de aldrig har for- 
staaet at drage praktisk Nytte af nogensomhelst historisk Situation. 
Det skorter dem ikke paa Selverkendelse. 

Han svarte: I dette Folk synes underligt nok Kvinderne 
væsensforskellige fra Mændene. De er ingenlunde Fantaster. Her 
paa Landet staar de ikke højt. Bøndernes Kvinder staar Natur- 
tilstanden kun altfor nær. Saa længe de er ugifte, har og bruger 
de deres Frihed i fuldest Maal; enhver Tilvækst af Familien 
hilses med Tilfredshed, et Barn indbringer jo Penge fra sit sjette 
Aar af. Det er først, naar Bondepigen bliver gift, at hun be- 
tragtes som bunden; thi da er hendes Ære Mandens. 

— Saavidt jeg kan skønne, sagde jeg, har Kvinderne i de 
højere Stænder megen Selvbeherskelse, i Reglen lidet Tempera- 
ment. Den Karakteristik af deres Kølighed, som Edmond About 
har givet paa Vers en Gang, da han forgæves smægtede for en 
Polakinde, passer den Dag idag. Saa underligt det lyder: Eng- 
lænderinden Maud i Paul Bourgets Cosmopolis, den rolige, hjerte- 
varme Frue, som ingen Sindsbevægelse bringer helt ud af Lige- 
vægt, er en Type, som ingenlunde forekommer mig sjælden i 
Polen. (Hendes polske Mand, der i Romanen fører det umulige 
Navn Gorka — skulde være Gdrski — er i sin ustadige Liden- 
skabelighed en sand Polak.) 

I Samtalens Løb blev det mig klart, at her ligefuldt mindre 
sjældent end i Norden Lidenskaberne river Damer af det højere 
Selskab med sig, saa de enten kommer ind paa det Skraaplan, 
der fører til Demimonden, eller paa det, der fører til Forbry- 
delsen. Det er kun to Aar siden, at den udmærkede Maler 
Wewidrski's gamle Moder, en forhenværende Skuespillerinde, som 
var ret formuende, blev myrdet med Kølleslag af en Dame, der 
tilhørte Warszawas bedste Krese. Damen havde en ung Elsker, 
som brugte og fordrede mange Penge. Hendes Mand har endnu 
ikke forstaaet Rovmordets Bevæggrund. Han paastod til det 
Sidste, at hun havde begaaet Drabet af Kærlighed til ham; han 



Indtryk fra Polen 139 

bragte hende daglig Blomster til Fængslet, og tilsidst med sine 
Børn Blomster ind i Jernbanevognen, der førte hende til Sibirien. 

Naar en Kvinde her synker ned i Demimonden, er det i 
Reglen hendes Moders Skyld. Der gives i den højere Borger- 
stand Mødre med smukke Døtre, som ikke kan taale den Tanke, 
at disse unge Skønheder skal forblive et Sted, hvor deres Egen- 
skaber aldrig vil komme til at glimre som i en Verdensstad. 
Man ser dem da gøre Alt, hvad de ejer, i Penge og bryde op 
fra Warszawa til Paris. Der ankommer de med en lille Formue 
paa et halvhundrede Tusind Francs, indretter sig med polsk Let- 
siadighed saa rigeligt, at Halvdelen af Summen gaar med det 
første Åar, og faar den Art Bekendtskabskres, der staar Udlæn- 
dinge aaben. Ved det første Aars Udgang er Døtrene ombejlede, 
ved det andet Aars Udgang er Kassen tom, og den fint opdragne, 
varmt følende unge Pige ser ingen anden Udvej end den, som 
aabnes hende af en velhavende Ven. Naar han trættes, falder 
hun i Armene paa den næste, og i Virkeligheden bærer den 
falske Situation, som Moderen har fremkaldt, deii hele Skyld. 
Den unge Kvinde, som er Heltinden i Paul Bonnetains fine og 
værdifulde Roman Passagére, er et fortræffeligt Billede af en 
saadan ung, polsk Kvinde, der er sunken under sin Stand uden 
iøvrigt at synke. 

Mens vi sad under Træet blev vi Jan, Fru Jadwiga og Fru 
Halina vår, der nærmede sig, tog Plads i Græsset ved vor Side 
og blandede sig i Samtalen. Den gik ud paa følgende: 

Da der i Polen ikke gives polske Officerer, polske Politikere 
eller høje Embedsmænd, falder al den Kvindegunst, som i andre 
Lande i Almindelighed bliver de Mænd til Del, som paa en eller 
anden Maade er fremragende, næsten udelukkende i Skribenternes 
og Kunstnernes Lod. Der er jo næsten i hver By i Verden 
nogle Mænd, hvem alle de Kvinder elsker, der ikke har nogen 
Anden at elske. En saadan Mand er som et Slags Assistenshus 
for Kvindehjerter. De anbringes hos ham, i Fald de er ledige. 
Henryk Sienkiewicz er dette Assistenshus i Polen. Skønt snart 
halvhundred Aar gammel og ikke elegant, er han ved sit Ry og 
den Beundring, hans Skrifter har vundet ham, den Mand, om 
hvem Kvinderne drømmer. Det er des mærkeligere, som han 
aldrig har skrevet en Linje Vers. Men naar han ankommer til 
et af de polske Badesteder i Tatribjergene, eller naar han træder 



140 Indtryk fra Polen 

ind i en Selskabssal i Warszawa, begynder alle Kvinderne at 
kurre, fra Bedstemødrene af til de Pigebørn, der endnu gaar i 
Skole. Han kommer dem iøvrigt lidet imøde. 

End ikke det ægteskabelige Uheld, han har havt i Aar, har 
synderlig forringet hans Tryllemagt. Han giftede sig for anden 
Gang med en ISaarig Pige af det fineste Aristokrati. Alt blev sat 
i Værk for at gøre dette Bryllup til en Begivenhed. Parret blev 
viet i Krakow Domkirke af en Kardinal; Paven sendte en Skri- 
velse til Lykønskning; hele Polens højeste Adel gav Møde i Kirken. 
Men kun to Uger efter Brylluppet tyede den unge Brud fra sin 
Mand til sin Moder og vil ikke mere tilbage. Alt Femininum i 
Polen fordømmer hendes Færd. 

Dog mere end noget Sværmeri for Personer er det den be- 
gejstrede, lidenskabelige Fædrelandskærlighed, der træder En i 
Møde hos Kvinderne. Ingen Følelse i dem er Alvor som denne. 
De er i Stand til at bringe nationale Formaal de største Ofre, 
og de beviser det uafbrudt i Gerning. 

En Aften i et Selskab her paa Gaarden hændte det forleden, 
at en i England opdragen polsk Godsejer i Samtalens Løb lod 
sig henrive til den Ytring, at det nutildags højligt skortede paa 
Fædrelandssind i Polen. Mændene sagde ham imod, men Damerne 
— det var et helt Skuespil at se dem. Med flammende Øjne, 
blussende Kinder stod de omkring ham, og deres Stemmer skjalv 
af Harme, da de gendrev ham. I fuldt Raseri raabte en af de 
yngre Damer: «Jeg har lovet Dem, at De skulde faa Lov til at 
køre hjem i min Vogn. Nu kan De gaa til Fods.> 

Vi blev snart enige om, at hvis denne Flamme ikke brændte 
i Kvindernes Sjæle, saa vilde Polens Fjender forlængst have vundet 
Spil. Thi intet Folk i Verden har et saadant Tryk at bære, en 
saa mangeartet Forfølgelse at udstaa. Det lever jo i en Tilstand, 
hvori enhver Forholdsregel, som gribes imod det, lader sig gen- 
nemføre, og enhver slet Personlighed, der vil slaa sig op ved 
fjendske eller nedrige Handlinger imod det, finder et aabent Felt 
for sin Virksomhedsdrift. Saare sjældent hænder det som for 
et Aars Tid siden, at saadanne Anslag bliver lagte aabne, saa 
man faar et Indblik i, hvad der ellers stadigt ustraffet gaar 
for sig. 

En Student ved Navn Hendigery, der for halvandet Aar siden 
laa ved Universitetet her, og som havde fattet den kolde Beslut- 



Indtryk fra Polen 141 

ning, for enhver Pris og med Benyttelse af Forholdene, som de 
forelaa, at komme frem, begyndte at skrive lidt i Aviserne her 
og gik saa med gode Anbefalinger til Krakow. Han var meget 
køn, meget smidig, en af de Skurke, der altid i den virkelige 
Verden har let Spil, fordi naive Folk indbilder sig, at de kun 
forekommer i daarlige Romaner. Han optraadte i Krakow som 
et politisk Offer for Tilstandene i russisk Polen, mødte allevegne 
Velvilje, blev efter en eneste Maaneds Bekendtskab gift med den 
smukke og velhavende Datter af en fædrelandssindet Professor. 
Men straks efter sin Ankomst havde han indledet Brevveksling med 
Politimyndighederne i St. Petersborg, havde erklæret at kunne give 
dem Beviser i Hænde mod alle betydeligere og ledende Mænd i 
Warszawa, idet han lod dem forstaa, at disse Beviser mere vilde 
skyldes hans egen Snildhed end nogen Uforsigtighed eller noget 
Komplot fra de Paagældendes Side. Man kom ham villigt i 
Møde. Med et falsk Pas foretog han saa med sin unge Brud en 
Bryllupsrejse til St. Petersborg — tilsyneladende rejste han syd- 
paa — havde Foretræde hos Cheferne for det hemmelige Politi 
og forberedte i Forening med dem alt Fornødent. 

Saasnart han kom tilbage, gav han sig ivrigt af med Besøg 
hos Bjergværksar bejderne i Galizien, tilsyneladende af Interesse 
for Arbejderbevægelsen, i Virkeligheden for at skaffe sig Dyna- 
mit. Han kom i Besiddelse af en for hans Formaal tilstrækkelig 
Mængde. Han dannede ikke mindre end 150 smaa Pakker af Dyna- 
miten, som han adresserede til 150 navngivne Mænd i Warszawa, 
der var blevne udpegede ham af de russiske Myndigheder; disse 
Smaapakker indsyede han i Kappen paa en Mand, som han be- 
talte for at bringe dem over Grænsen. 

Imidlertid var det østerrigske Politi blevet opmærksomt paa 
Hendigery's besynderlige Færd. Det vidste, at han var rejst syd- 
paa for umiddelbart derefter at begive sig til St. Petersborg; det 
vidste og holdt Øje med hans Besøg i Minerne, og det besluttede 
at gribe ind. Hans Udsending med Dynamiten blev arresteret, før 
han naaede den russiske Grænse. En Husundersøgelse hos ham 
selv bragte en hel Bunke Breve og Telegrammer fra St. Petersborg 
for Lyset, der skønt forsigtigt affattede røbede den politiske Mar- 
tyrs ømme Forhold til hans Forfølgere. Det blev en stor Retssag. 
Ran fem Uger efter Brylluppet erfor hans Hustru, hvem hun 
havde ægtet. Russerne fornegtede naturligvis Hendigery under 



142 Indtryk fra Polen 

Processen. Han idømtes tre Aars Tugthusstraf i Galizien og sidder 
der endnu. Det var et Mesterkup, som dér blev forfejlet. 

At Kejseren ingenlunde altid kender den Maade, hvorpaa 
Regeringssystemet i Polen virker, er utvivlsomt; det blev godt- 
gjort, da Myrderierne og Knutningen i Anledning af Russernes 
Erobring af Kirken i Kroze fandt Sted. En russisk Prinsesse, 
der i Udlandet læste Meddelelser derom i fremmede Aviser, sendte 
et Udklip deraf i et Brev til Czaren. Denne, som ikke vilde tro 
paa Beretningens Sandhed, afsendte sin daværende Yndling Fyrst 
Kantakuzen for at denne skulde undersøge Sagen. Men nu traf 
det sig, at Generalguvernøren over det Distrikt, hvori Kroze 
ligger, Orzeivski, var en gammel Ven og Ungdomskammerat af 
Kantakuzen. De to fejrede et Par glade Dage sammen, hvorpaa 
Fyrsten vendte tilbage til St. Petersborg med den Efterretning, at 
det hele Anliggende var latterligt opskruet; Alt indskrænkede sig 
sig, at et Par Bønder, som ikke vilde vige for Politiet, havde 
faaet nogle blodige Næser. Saaledes faldt Sagen i Bero. Men 
den samme Prinsesse, hvem Modsigelsen opirrede, skaffede Czaren 
Beviser for Sandheden af den Fremstilling, hun havde indsendt. 
Orzewski fik sin Afsked og Kantakuzen blev udvist af Rusland. 
Han gik til Paris, hvor han nu er død. 

Det var en dejlig Aften. Solen gled ned bag et Tæppe af 
mørke Skyer i Horisonten og efterlod en lysende Guldbræmme 
over Skyen. Ingen Lyd ude over Markerne uden de unge Ager- 
høns's ængstelige Skrig, naar Fru Jadwiga's to Pudelhvalpe Caro 
og Finka i deres dumme Hidsighed jagede dem i Vejret. Det 
var min sidste Aften, og jeg lod Blikket løbe rundt over Egnen, 
som jeg ikke saa snart skulde gense paany. 

Jan sagde: Kom snart igen! Kom igen herud næste Som- 
mer I Du kan ikke kede dig i et Bibliotek paa 8000 Bind, og 
sig, hvad du vil læse til næste Aar, saa skal jeg anskaffe det. 

Fru Jadwiga sagde: Glem os ikke, men kom igen! Vi har 
nu kendt hverandre en halv Snes Aar, og vort Venskab, som 
allerede er gammelt, har stadigt tiltaget i Styrke. Kom ikke igen 
for Bøgernes, men for Menneskenes Skyld. De har ingensteds 
bedre Venner. 

Den unge Præst sagde smilende: Kom igen, og vi skal paany 
forsvare Jesuiterne, naar den gamle Rostropowicz angriber dem, 
og vi skal paany drøfte Prædikerens Bog med hinanden og blive 
enige om, at der dog er noget, som ikke er Forfængelighed. 



Indtryk fra Polen 143 

Fru Halina sagde: Kom igen og tal paany til os i den store 
Raadhussal. Vi- skal møde, saa der bliver Trængsel, og applaudere 
af hele vort Hjerte. Glem os ikke! 

Og Vinden, som susede i det høje Poppeltræ, sagde: Glem 
os ikke! Glem os ikkel Hele Europa har glemt os. Glem ikke 
dette Folk, som er saa vindende og saa rigt, som føler saa dybt 
og drømmer saa stærkt og elsker saa varmt. Glem ikke denne 
Jord, der har drukket saa meget ædelt Blod, ikke dette Land, 
som er forladt af Guder og haanet af Mennesker. Glem det ikke! 



IV 
Fjerde Indtryk 

(1899) 



Lw6w 
I 



I en Tale, som Universitetets Rektor i Galiziens Hovedstad 
holdt til mig, sagde han: De er vor Gæst, men vi har ikke 
indhudt Dem for at paavirke Deres Dom. Vi haaher ganske 
vist, at De vil skrive om os. Men vi forlanger ikke Ros. Vi 
forlanger kun Sandheden. Sig Sandheden om os, hvordan den 
end kommer til at lyde, og vi vil være Dem taknemmelige 
derfor. 

En af Betingelserne for at sige Sandheden er den at kende 
den. Men jeg troer ikke at kende Sandheden om østerrigsk 
Polen. • 

Er man daarligt stillet med Hensyn til at erfare de virke- 
lige Forhold i et Land, naar man kommer dertil som en upaa* 
agtet Fremmed og kun taler med Hotelopvartere, Opsynsmænd og 
enkelte Medrejsende, saa er man næsten lige saa uheldigt stillet, 
ifald man kommer til et Land som indbudt Gæst, dér modtages 
alt paa Banegaardene, forud har sin Dag inddelt fra om Morgenen 
til langt over Midnat, neppe opnaar at blive en Time alene, faar 
indtil 400 Mennesker forestilt for sig paa en eneste Dag, og gaar 
fra Haand til Haand som en Pakke, der forsendes med Posten. 
Man ser i nogle Uger mere end ellers i et Aar, men man er 
ude af Stand til at kontrollere sine Indtryk. 



Indtryk fra Polen 145 

Enhver véd, hvor stærkt man har Følelsen af ingen ordenlig 
Besked at vide om et Land, naar man gaar om i Byer, hvor 
man Ingen kender og alle Døre er lukte for En. Men det er 
næsten lige saa galt, naar alle Døre aahner sig for En og man 
er kendt før man har gjort Nogens Bekendtskab. Man mangler 
den fornødne Ro til at gøre sine Iagttagelser, og Menneskene 
viser En ikke altid deres daglige Ansigt. 

Er den første Betingelse for at sige Sandheden den at kende 
den, saa er den næste den at kunne tale uden Hensyn. Det 
kan ikke den, som personligt er kommen i Berøring med alle 
ledende Personligheder i et Land og har mødt den mest ube- 
tingede Gæstfrihed fra deres Side. Men det er mit Tilfælde her. 
Mit Ophold i Galizien i Efteraaret 1898 var en eneste uafbrudt 
Række af ofifenlige og private Festligheder. Ja saa vidt gik man 
i sin Artighed, at Venner af mig, der var komne til Lwéw for 
at tilbringe nogen Tid sammen med mig, blev indbudne overalt, 
ogsaa i private Krese. 

Opholdet i Galizien havde den store Interesse for mig, at 
jeg for første Gang saa Polakkerne som frit Folk. Jeg kendte 
en Smule til prøjsisk Polen og kender ret nøje enkelte af Posens 
fremragende Mænd; russisk Polen er jeg fra fire Ophold der 
nogenlunde fortrolig med; men jeg havde aldrig før kunnet iagt- 
tage polsk Liv, hvor det udfolder sig uden noget Tryk under 
Selvregering, med fuld Forsamlingsret og fuld Ytringsfrihed. Jeg 
har idetmindste her set saa meget, at enhver Paastand om Po- 
lakkernes Mangel paa Evne til i vore Dage at føre deres Liv 
som selvstændigt Folk for mig er grundløs. Det er jo ikke Be- 
folkningens Skyld, at Galizien er et fattigt Land. Polakkernes 
Fejl, en vis Mangel paa Ansvarsfølelse f. Eks., er ikke ejen- 
dommelige for dem, men findes mere udprægede i gamle frie 
Stater, hvor den Drift til patriotisk Opofrelse, som samtidigt 
udmærker dem, er langt sjældnere forekommende, og raader der 
endnu stærke Fordomme iblandt dem, saa taler disse i og for 
sig hverken mod Folkets Fornuft eller dets Retskaffenhed; disse 
Fordomme har ved historiske Forhold, som ligger ugunstigere 
her end andensteds, vundet deres Styrke. 

Da Polakkerne, som berørt, har vist mig større Velvilje og 
Hengivenhed end noget andet Folk paa Jordens Klode, er jeg i 
det stygge Tilfælde som Kritiker at maatte være paa min Post 
overfor Taknemmelighedsfølelsen, ja Taknemmelighedspligten. 



146 Indtryk fra Polen 

Men det er mig endnu vanskeligere at være upartisk, fordi 
jeg forud er hildet. Jeg holder ikke hlot af Polakkerne, fordi 
deres Skæbne er saa tung og den historiske Uret, de lider under, 
er saa stor, men fordi noget i deres Væsen tiltaler mig stærkt. 
Man har undertiden i Polen rost mig for, at mens Andre gør 
Jordens Mægtige deres Opvartning, har jeg foretrukket at gøre 
Ulykken min Kur. Men det er ikke Polens Ulykke alene, som 
har vundet mig for Landet og Folket. I Menneskeplantens Ve- 
getation, broget som den er, fængsles jeg maaske mest af den 
slaviske Stammes fineste Blomst. 



II 

I Krakow svarede Wawel ikke ganske til mine Forventninger. 
Vistnok saa jeg Domkirken under de ugunstigste Omstændigheder, 
en gennemført Istandsættelse; dog hvad man mest følte Savnet 
af var en mere oprindelig Bygningskunst. Arkitekten, der fore- 
stod Kirkens Udbedring, sagde — vistnok med Rette — om det 
skønneste Kapel, bygget af florentinske Kunstnere, at det ikke 
stod synderligt tilbage for tilsvarende Kapeller, opførte i Italien 
selv. Men en Beskuer, som faa Maaneder forinden havde gen- 
nemrejst Italien fra Syracus til Verona, havde ventet sig andet 
i Polen. En lille Glæde var det, at de to smukke Arbejder af 
Thorvaldsen, som Wawel gemmer, tog sig ypperligt ud. 

Det Ejendommeligste af Kunst, ^om Krakow byder, er vist- 
nok Matejkos brogede, varme Engledekoration i Mariakirkens Kor. 
' Jeg aflagde et Besøg hos den gamle, syge, sære Julian 
Klaczko. Udstrakt paa sin Seng lignede han med sit tykke, 
blonde Overskæg en Polak fra det 17de Aarhundrede, endda der 
rinder jødisk Blod i hans Aarer, et Bevis blandt mangfoldige 
paa, hvor stærkt Omgivelserne tillemper og omdanner. Han, der 
i 1848 var en vidtgaaende Revolutionær, er — blandt Andet 
under Indtryk af Luften i Krakow — bleven stedse mere kon- 
servativ. Han roste mig for at have røbet Sans for den ka- 
tolske Kirkes nationale Betydning. Jeg stræbte at opmuntre den 
Syge lidt ved at fortælle ham om en diplomatisk Middag, hvor- 
til jeg i Forsommeren havde været indbudt i Rom, og hvor alle 
de Tilstedeværende fra den svenske Gesandt til den tyrkiske 



Indtryk fra Polen 147 

Chargé d'affaires og de franske, østerrigske, schweiziske, belgiske 
Legationssekretærer, da Talen faldt paa ham, havde vist sig 
fuldt bevandrede i hans Skrifter. Naturligvis har hans Stilling 
i Østerrig 1867 som Beusts Sekretær, hans Lod og Del i Ud- 
skiftningen mellem Østerrig og Ungarn tilligemed hans Bog De 
to Kanslere (Bismarck og Gortschakov) bidraget sit til at holde 
Diplomaternes Øjne fæstede paa harø. — Der var en tungsindig 
Stemning i Sygestuen. Han syntes at nære ringe Haab om Hel- 
bredelse. Jeg skyldte ham Tak for det Udbytte, jeg har havt 
af hans Studier over Krasinski; det forekom mig imidlertid, som 
havde Nationalfølelsen nu hæmmet og indskrænket hans Frisind. 
Alt gik tilsidst op i den vemodige Følelse, af at jeg neppe saa 
ham igen. 

Om Aftenen foranstaltede Kunstnerklubben en Festligbed for 
mig. Den gamle Kossak, Klubbens Formand, Malerpatriarken, 
førte mig tilbords og holdt paa et Fransk, han opgravede fra 
sin Ungdoms Studietid i Paris, en hjertelig Tale. Han sagde 
deri bl. A.: Se, hvad Sprogundertrykkelse nytter! Fra vor Barn- 
dom af har man tvunget os til at lære Tysk og tale Tysk, og 
hvad er Følgen, at vi alle taler Fransk med enhver Fremmed 
— Man udnævnte mig til Æresmedlem af den literære og kunst- 
neriske Klub, og Kossak lovede selv at dekorere Medlem sbrevet 
til mig. Han kom ikke dertil, thi en Maaned efter var han ikke 
mere blandt de Levendes Tal. Han var en ypperlig Dyrmaler; 
ban havde studeret Hestens Karakter og Bevægelser som ingen 
anden; hans berømtere Søn med sit rigere dramatiske Talent vil 
bevare Navnet mod Forglemmelse i Polen. 

Af Deltagerne var fremtrædende den unge Professor i Lite- 
raturhistorie ved Universitetet, Ziedochowski, en fin og samvittig- 
hedsfuld Aand, iøvrigt troende Katolik. Megen Stemning ud- 
bredte den unge poloniserede Franskmand Paul Rongier, Lektor 
i det franske Sprog ved Universitetet, den eneste i Kresen, der 
talte Pariserfransk og som foreneae fransk Ynde med polsk 
Hjertelighed. Endelig spillede Musikeren Bielicki, en smuk og 
livlig Mand, der havde været Gades Gæst i Kjøbenhavn og havde 
studeret skandinaviske Folkemelodier, afvekslende henrivende Kom- 
positioner af Szopen (Chopin) og svenske Folkedanse, til der 
udbredte sig en fin og flygtig Stemning af Musik, Sværmeri, 
indbyrdes Hengivenhed, Broderskabsfølelse i Salen, saa der kom 
som en let Duft af Lykke i Luften. 



148 Indtryk fra Polen 

Da jeg steg ud af den Vogn, som fra Hotellet i Krakow 
kørte mig til Stationen, modtoges jeg der af alle Hoveddeltagerne 
i Festen Aftenen forud, som med den gamle Kossak i Spidsen 
havde indfundet sig for at sige mig Farvel. Men der var neppe 
vekslet mere end et Par Ord, før jeg med Studsen saa nogle 
Skikkelser, der var mig bekendte fra Warszawa, men som jeg 
mindst havde tænkt at møde her, ile ned fra den høje brede 
Trappe fra Stationen. Det var Falad, den berømte Maler, Dig- 
teren Maryan Gawalewicz, og mine nære Venner og Værtsfolk, 
Jan og Fru Jadwiga. — 1 her! raabte jeg glad forundret. — 
Vi rejser med dig, lød Svaret fra Jan. — Falad var kun kom- 
men for at gøre Aftale om et Portræt, som min forhastede Af- 
rejse gjorde til Intet; Gawalewicz omfavnede mig; Fru Jadwiga 
rakte mig Haanden. 

I Toget blev vor fortrolige Samtale snart vanskeliggjort. 
Folk gik gennem Toget for at søge den Mand, der ventedes til 
Lw6w (udtal. Lwuf, tysk Lemberg, fransk Léopol). Medens vi 
sad tilbords i Spisevognen, traadte paa en af de mindre Sta- 
tioner en gammel Mand hen til mig og overrakte mig med rø- 
rende Høflighed et Bind Digte. I Przemysl steg en Reporter 
ind, en lille godlidende, men nødvendigvis paatrængende Fyr, 
der havde det Hverv at interviewe mig til et af Bladene i Lwéw. 
En af mine Venner opofrede sig og besvarede Spørgsmaalene 
for mig. 

Der var en Menneskesværm paa Banegaarden, da vi ankom 
ved Aftenstid. Det er underligt at komme, saaledes ventet af 
Vildfremmede. Man bliver omringet, hilset, trykket i Hænderne 
og kan hverken ret skelne Ansigterne eller opfatte Navnene, der 
bliver En nævnte. I Ventesalen blev der først af den stedlige 
literære og kunstneriske Forenings Formand sagt mig Velkommen; 
saa holdt Journalistforeningens Viceformand en Tale til mig, 
hvorpaa Professor August Bålasits og Hr. Antoni Wereszczynski 
kørte mig til Hotellet, hvis smukke Midterværelser paa første 
Sal var mig forbeholdte. Paa Bordene laa Indbydelseskort til 
flere Dage i Træk, Visitkort med min Adresse i Lwéw, og en 
Brevbunke. 

Det blev et langt Aftensbord nede i Restaurationen, hvor 
Fru Jadwiga med sine store Øjne, smuk og undselig som en 
ung Pige, indtog Forsædet som eneste Dame; hvor Medlem- 
mer af Sobieski-Festens Udvalg, Bekendte af mine Warszawa- 



Indtryk fra Polen 149 

Venner og Journalister fra forskellige Blade kom til, og hvor 
ogsaa den lille Reporter fra Toget tog Plads for nu og da at 
gøre Notitser med sin Blyant. 

Og det blev Aften og det blev Morgen den første Dag. 



III 

Næste Dag lærte jeg de fleste af Hovedpersonerne at kende, 
som jeg senere saa hyppigt skulde komme sammen med. Byens 
Overpræsident Dr. Godzimir Malachowski, som havde indbudt 
mig, en elskværdig og fintdannet Jurist, der har faaet sin Stil- 
ling ved Medborgeres Valg; dernæst Galiziens Guvernør, Grev 
Leon Pininski, tidligere Professor i Historie ved Universitetet, 
en Videnskabsmand, der for nogle Aar siden paa Anmodning 
overtog Guvernørposten, fordi Ingen ved høj Samfundsstilling, 
stor Formue og fremragende Evner egnede sig bedre til den, 
og saa Storm arskallen, Grev Stanislaw Badeni, en rolig og sa- 
tirisk Verdensmand. Han er Broder til den tidligere østerrigske 
Førsteminister, der vakte saa stor Utilfredshed blandt Øster- 
rigs tyske Befolkning ved Sprogbestemmelser, som gav andre 
Sprog Ligeberettigelse med det tyske, og han er denne lig som 
udpræget polsk Type. 

Blandt de mange andre, jeg allerede den første Dag besøgte, 
maa jeg nævne en af Polens ypperste Mænd og største Borgere, 
hvis Navn ikke nævnes uden Ærefrygt, Fyrst Adam Sapieha, 
ved Simpelhed, Finhed og Varme Mønsteret paa en stor Herre. 
I Samtale med ham blev jeg for første Gang sat ind i det spændte 
Forhold mellem Polakker og Ruthenere i Galizien. Polske Stor- 
mænd beklager sig undertiden over, at unge Ruthenere, de un- 
derstøtter og ansætter, neppe har naaet Selvstændighed, før de 
fjendtligt vender sig mod Polakkerne og forbinder sig med Rus- 
serne imod dem. Det Sidste maa undre, da i Rusland selv det 
lillerussiske Sprog er saa fuldstændig undertrykt, at der indenfor 
Rigets Grænser end ikke tør udgives Bøger deri. Hvor stor 
Bitterhed der omvendt fra Ruthenernes Side næredes mod Po- 
lakkerne, kom jeg snart til erfare. 

En anden Aristokrat, der har helliget hele sit Liv til fædre- 
landskærlige Formaal, er den gamle Grev Dzieduszycki, nu en syg 
Mand, der næsten helt lammet er bundet til sin Stol. Han har 

G. Brandet: Samlede Skrifter. X. 10 



150 Indtryk fra Polen 

af sine egne Midler oprettet et NatioDalmuseum i en anden Stil, 
men næsten af lige saa høj Rang, som Czartoryski-Museet i Kra- 
kow. Det indeholder hele Polens Flora og Fauna, og er des- 
uden etnografisk, gengiver det polske Lands Sæder, Klædedragter 
og Industri gennem Tiderne i alle Egne. 

En ikke saa rig, men flntdannet Mand har bragt en over- 
maade smuk historisk Vaabensamling til Veje, Hr. Wladislaw 
Lozinski, der besidder historiske Mindetegn i ikke ringe Tal fra 
Polens Stortid. Maaske er de ikke alle fuldt tilforladelige, men 
mange af dem er i ethvert Tilfælde ægte Relikvier. Han og 
hans Hustru, der, skønt ikke mere helt ung, har bevaret al den 
henrivende Ynde, som er de bedste polske Kvinders Hemme- 
lighed, har et af de smukkest udstyrede Hjem i Lwéw, halvt 
Beboelseslejlighed, halvt Museum. 



IV 

Der afholdtes i de Dage i Hovedstaden forskellige Minde- 
fester for Sobieski (Kong Jan III, som han kaldes paa Polsk), 
hvis Heststatue skulde afsløres. Ved Højtideligheden Aftenen 
forud for Afsløringen afsang man bl. A. som en Opmærksomhed 
mod Gæsten Hauch's og Gade's Hvorfor svulmer Weichsel floden f 
hvis Tekst man havde ladet oversætte og som nu hørtes for 
første Gang. Den blev sunget af et Mandskor og smukt udført. 
Straks efter den faldt Koret saa ind med Ujejski's Z dymem 
pozaréw, som man unegteligt forstod og kunde bedre, og som 
alle hørte staaende. Jeg har undertiden i Tivoli havt Anledning 
til at ærgre mig over, hvor skrækkeligt Z dymem pozaråw tog 
sig ud, naar den uden en Gnist af Anelse om Sangens Aand, af- 
liredes af Lumbyes Orkester i Concertsalen. Jeg skylder Sand- 
heden den Tilstaaelse, at Gades Sang, skønt uendelig meget bedre 
udført, ikke behagede de polske Tilhørere synderligt. Den var 
efter deres Smag lidt slæbende og enstonig. 

Det var en smuk Solskinsdag da en Gudstjeneste i Dom- 
kirken indledede den egenlige Sobieskifest. Kirken var stuvende 
fuld og hele Szlachtaen havde indfundet sig i de gamle National- 
dragter, som udenfor russisk Polen bæres ved enhver højtidelig 
Lejlighed. Guvernøren var som Regeringens Repræsentant den 
eneste, der bar vore Dages Klædedragt. Den Smule Maskerade^ 



Indtryk fra Polen 151 

som er deri, passer godt for Polakkernes Kærlighed til Fortiden 
og til hvad der tager sig ud. Og det var overraskende som 
de overdaadige gamle Dragter med Baretten og dens Agraf klædte 
de mange regelret smukke og kraftige Mandsskikkelser, der har 
bevaret det nedarvede Præg. 

En Jesuiterpræst holdt den historisk-patriotiske Tale for 
Sobieski's Minde. Saa gik man i Festoptog fra Kirken til Plad- 
sen, hvor Statuen ventede i sit Hylster. Den umaadelige Plads 
var i det dejlige Sollys sort af Mennesker; alle Balkoner og 
alle *Vinduer besatte. Med sikker Veltalenhed fremhævede Ma- 
lachowski Betydningen af, at Galiziens Hovedstad her havde 
rejst det gamle Polens folkekæreste Konge et Mindesmærke paa 
fri polsk Grund. 



Ved Forraiddagsfesten paa Raadhuset var der Seksa; kun 
ea Snes særligt Indbudne sad tilbords. Der havde jeg den pud- 
sige Ære at spise sammen med ikke mindre end tre katolske 
Erkebisper. Saa mange skal der udenfor Rom ikke findes i 
nogen anden By end Lw6w. Det var uden Tvivl meget hellige 
Mænd; men i saa Fald skuffede deres Ydre, og — som de spiste! 
Æventyrligt. Man skulde tro, de hver for sig havde fastet en 
Uge forud. 

Andre Gejstlige havde megen Finhed i Væsen. Den Jesuiter- 
præst, der havde talt i Kirken, søgte mig op ved Borgmesterens 
Modtagelse om Aftenen og trykkede min Haand til Tak for Ud- 
talelser angaaende de gængse Fordomme imod Jesuiterne. En af 
Galiziens indflydelsesrigeste Gejstlige, Pater Gnatowski, lagde ual- 
miodelig Varme og Elskværdighed for Dagen. I et af de bedste 
Huse i Byen holdt han en Tale til mig, der endte med det tre 
Gange gentagne Udbrud: <Jeg velsigner Dem>. Som et Bevis 
paa, i hvilken Grad den højere katolske Gejstlighed er under- 
rettet om Alt hvad der nok saa Qernt angaar Kirken, kan det 
anføres, at Pater Gnatowski nøje kendte nogle Slutningsord, jeg 
for adskillige Aar siden rettede til Pére Lange, efter paa Op- 
fordring af ham at have imødegaaet nogle Punkter i et Fore- 
drag, han havde holdt i det danske Studentersamfund. Ikke 

10» 



152 Indtryk fra Polen 

mindre var Pater Gnatowski bekendt med en Artikel, jeg i sin 
Tid offenliggjorde i Politiken angaaende et fransk Bekendelsesskrift 
af Fru Nyblom. 



VI 

Blandt de polske Lærde findes her som i russisk Polen de 
vakreste Folk, kyndige og varmtfølende, fulde af Finhed, rige 
paa Takt, overstrømmende af Hjertelighed. Der var den elsk- 
værdige og kloge Bålasits, der under mit Ophold gav mig saa 
meget af sin Tid som jeg ønskede, den gamle fine, sjælfulde 
Dr. Antoni Malecki, som er berømt for sine Arbejder i polsk 
Literaturhistorie, og den elskværdige og højtudviklede Professor 
i Medicinen, Dr. Ziembicki, som har faaet sin Uddannelse paa 
fransk Grund og bærer Æreslegionens røde Baand som et Minde 
om sit Forhold til Frankrig. 

Megen Lærdom og Kundskab fandtes i Galizien ogsaa hos 
ganske uberømte Folk. En ung Mand, der aldrig havde været 
i Danmark, havde lært sig selv Dansk og besad et Eksemplar 
af Svend Grundtvigs Danske Folkeviser^ som han kendte ud og 
ind og for hvilke han nærede levende Beundring. 

Blandt Kunstnerne tiltalte mig særlig Jan Styka, som har 
smykket den store Festsal paa Raadhuset med et mægtigt Billed, 
forestillende Polens Historie i en stor Sammenfatning. Han havde 
netop da i Lwow udstillet det dygtige Panorama, han sammen 
med den yngre Kossak har malt af Slaget ved Raclawice, i 
hvilket Tadeusz Kosciuszko 4de April 1794 slog de russiske 
Tropper med sin lille Hær, hvori Krakows Milits, de kun med 
Leer bevæbnede Bønder, gjorde Udslaget, idet de i Løb styrtede 
sig over det russiske Artilleri og erobrede dets Kanoner. Jeg 
deler Styka's Sværmeri for hin Polens Diktator, der visselig har 
været en af de største og simpleste Mænd, i hvem et Folk har 
set sit bedste Væsen personliggjort. Hvad Rolle han har spillet 
endog i andre Folkeslags Fantasi, lærer en Bog som Robert Ar- 
nold's om Kosciuszko og den tyske Literatur, der rummer en 
overvældende Bibliografi om Kosciuszko paa tysk Grund alene. 
Et underligt Indtryk gør det i Czartoryski*ernes Museum i Kra- 
kow at finde Ungdomstegninger af ham, udførte i det 18de Aar- 
hundredes sirligste og galanteste Stil, saaledes en allegorisk Frem- 



Indtryk fra Polen 153 

stilling af hans Beskytters, den daværende Fyrst Czartoryski's Be- 
siddelser med Angivelse af le fleave du tendre og af Hæderens 
Tempel. Han havde ellers visselig den hellige Ild i sig, som 
blandt hans Landsmænd foruden ham maaske kun Mickiewicz. 

Ogsaa Styka's Atelier var saare interessant, og Malerens 
Kunstnersjæl kom bedst til Orde, naar han stod blandt de Om- 
givelser, der var ham kære, fyrig, skønhedselskende og letbe- 
gejstret som han er. 

Af Journalister var der selvfølgelig alle Typer fra de for- 
træffelige til de slemme. Fæl er alle Vegne den uforstyrreligt 
selvbeherskede, overlegne, paatrængende, roligt uforskammede, 
evigt frittende Journalist, og værst er han maaske i Polen, hvor 
han kan blive dobbelt utaalelig, naar han bærer et gammelt 
Navn, har Adgang overalt i Aristokratiet, forstaar at gøre sig 
frygtet af Mændene og uundværlig for Damerne, hvem han for- 
syner med de nyeste Anekdoter og Skandaler. Andre var fint- 
dannede, samvittighedsfulde Mænd af det bedste Selskab, som 
Slowo Polskie's fortræffelige Stab af Medarbejdere. Enkelte havde 
en overraskende Gave til at levere Øjebliksfotografier af en Per- 
sonlighed og en Situation, en Færdighed, ingen dansk Journalist 
i den Grad er i Besiddelse af. Overordenlig var ogsaa den ga- 
liziske Journalistiks Velunderrettethed. Hvor det var Pressen 
muligt, søgte den med Iver efter Oplysning selv gennem vanske 
ligt tilgængelige Kilder. Meget forundret blev jeg saaledes ved 
en Dag i et Blad at finde en fuldkomment rigtig Gengivelse af 
en Tale, jeg holdt ved et Fakkeltog i Aaret 1891. Det er mig 
ubegribeligt, hvor man har faaet den fra. 

Kun en eneste Del af Pressen blev mig efterhaanden ugun- 
stigt sindet, den ruthenske. Det gik saaledes til. Allerede lang 
Tid før mit Komme havde jeg fra Ruthenere i Lw6w faaet en 
Indbydelse til at overvære en literær Festlighed iblandt dem. 
En Dag indfandt sig nu hos mig i Hotellet en Deputation af tre 
Ruthenere, af hvilke Professor Michail Hruchevski førte Ordet, 
medens den anden, der nu og da lod et Ord falde, var den be- 
kendte Agitator og Journalist Ivan Franko (egenlig Frank, da 
han er af tysk Oprindelse). Disse Herrer bad mig overvære en 
Forelæsning i deres Forening om lille-russisk Literatur og del- 
tage i en derefter følgende Selskabelighed. Jeg takkede og mod- 
tog. Men da jeg i Dagens Løb kom til at berøre denne Ind- 
bydelse for et Par af mine polske Venner, opdagede jeg, at jeg 



J 



154 Indtryk fra Polen 

havde begaaet en Fejl. De udraabte, at jeg umuligt kunde til- 
føje dem den Tort, at gaa til disse Mænd, der var deres og den 
polske Nationalitets bitreste Fjender; skønt Hruchevski var ansat 
af Polakkerne ved deres Universitet, havde han straks efter sin 
Ansættelse vendt sig imod dem. Dagen efter blev der mig af 
en ruthensk Avis forelæst en Artikel, i hvilken Ivan Franko 
med Iver tog mig til Indtægt mod Polakkerne, idet han brugte den 
Vending, at jeg først (han blot bagefter) havde kaldt Mickiewicz 
Forræderiets Digter og saaledes antydet, at Polakkerne som Folk 
godkendte Forræderi. Han vred mine Ord anderledes end de 
var mente for at faa sin Krig frem. Jeg sendte da Ruthenerne 
et i de varsomste og høfligste Udtryk affattet Brev, hvori jeg 
sagde, det fattedes mig aldeles paa Indsigt og derfor paa Evne 
til at tage Parti i de indbyrdes galiziske Stridigheder mellem 
Ruthenere og Polakker, jeg tillod mig ikke at fælde nogen Dom ; 
men da jeg var indbudt til Galizien af Polakkerne og modtaget 
der af dem, og da de havde ladet mig forstaa, at de vilde be- 
tragte det som en Art Forræderi fra min Side, ifald jeg deltog 
i Ruthenernes Forsamling, maatte jeg til min store Beklagelse 
bede mig undskyldt; jeg vilde ikke — sluttede jeg med en Hen- 
tydning — endog blot paadrage mig Skinnet af Sympati med 
Forræderier. 

Fra da af angreb Franko mig dagligt, og han er ikke bleven 
træt deraf, thi endnu længe efter gentog han i et østerrigsk Tids- 
skrift paa Tysk sine gamle ruthenske Artikler imod mig og pil- 
lede hoverende nogle ugunstige Udtalelser om galiziske Godsejere 
af en vis Type ud af en af mine Bøger. 

[\ I Endnu et Par Ord om Damerne i Lw6w, hvem jeg skylder 
megen Tak, da de endnu før min Ankomst havde forsynet en 
pragtfuldt indfattet Adresse, der blev mig overrakt ved Sobieski- 
festen, med 2000 Underskrifter. Man saa noget mindre til dem 
i Selskabslivet end man i Warszawa ser til det kvindelige Køn. 
De fleste Selskaber er vistnok Herreselskaber. Da Byen er 
mindre end Warszawa, hersker en strengere Etikette. De sociale 
Afstande iagttoges tilsyneladende med større Skarphed. De for- 
nemste Damer tiltaltes med deres Titler, hvad efter min Mening 
strider mod god Smag og Skik og altid klinger en Smule pro- 
vinsielt. Maaske havde ogsaa enkelte af de mest aristokratiske 
af og til en noget hensynsløs Tone. Ikke at jeg for min Del 
har det ringeste at beklage mig over; alle viste mig personligt 



Indtryk fra Polen 155 

den mest udsøgte Opmærksomhed. Men jeg hørte nu og da 
hvasse Ytringer, slyngede Mænd i Ansigtet, der smilende maatte 
tage imod dem, fordi Alt var den store Dame tilladt. 

For de unge Kvinder er Omgangsreglerne saa strenge som 
i Frankrig. Den unge Pige faar aldrig, uden Undtagelse aldrig, 
Lov til at gaa ud alene, ved Dag saa lidt som ved Aften, og 
jeg hørte mere end en lidenskabeligt misunde de unge Piger i 
Norden, om hvis Uafhængighed de havde hørt. 

Selve Kvindetypen i Galizien er meget tiltalende, om end 
maaske ikke ganske saa smuk som i russisk Polen; Racen er 
afgjort mindre ren. Men her som overalt paa polsk Grund saa 
man nu og da ved en Fest eller i en selskabelig Kres et Glimt 
af en ung Kvinde, saa dejlig, at man følte en Art Vemod ved 
Sandsynligheden af aldrig at skulle se hende igen. 

Blandt Damerne fandtes adskillige med overlegen Kunstfor- 
stand og Indsigt i Kunst, enkelte som kendte indtil de mindst 
berømte Malere og Malerier af Værdi i de sjældnest besøgte 
italienske Byer; andre der, skønt mindre rige og berejste, havde 
dyb Følelse for Kunsten i alle dens Former. Blandt de ypperste 
maa nævnes Fru Mlodnicka, den afdøde berømte Maler Grottgers 
Ungdomsforlovede, og hendes Datter, Fru Maryla Wolska, en af 
de talentfuldeste unge Kvinder, jeg har kendt, med overraskende 
Anlæg saa vel for bildende Kunst, som for Musik og Poesi. I en 
polsk Familie, som havde levet lige siden Aaret 1863 i Syrien 
og Mesopotamien, fordi Faderen, den gamle Digter Brzozowski, 
en højt anset Mand, efter Oprøret havde maattet udvandre dertil, 
fandtes hos de udmærket skønne Døtre en højst indtagende 
Blanding af noget Polsk og noget Fremmed. De unge Piger 
talte Arabisk med hinanden saa flydende som Polsk og Fransk. 



VII 

Gn Opfordring, det var lærerigt at efterkomme, var den til 
at overvære en ganske almindelig Gymnastiktime om Eftermid- 
dagen i Gymnastikforeningen Sokol's Afdeling i Lwéw. Denne 
Gymnastikforening er en af de ejendommeligste polske Institu- 
tioner. Sokol (Falken) omspænder alle de polske Byer udenfor 
rassisk Polen, og alle de Byer i den nye som i den gamle Ver-« 
den (Chicago som Berlin), hvori der findes et større Antal Po- 



156 Indtryk fra Polen 

lakker. I Galizien alene har Foreningen 18,000 Medlemmer, der 
af mange Polakker betragtes som Kærnen i Fremtidens nationale 
Hær. Med saa megen Begejstring og Lidenskab omfattes Gymna- 
stiken her, at Ynglinge og Mænd paa over 60 Åar udførte deres 
Øvelser ved Siden af hinanden fra de elementære til de alier 
vanskeligste, som man hos os kun ser udførte af Artister. De 
kunde f. Eks. hænge ved Hælen i et Trapez og svinge sig i Vejret. 
I den store Sal udførtes alle Arter af Øvelser fra de blot sund- 
hedstjenlige til de atletiske af forskellige Grupper paa samme Tid. 

En ældre Mand, der efter 1863 havde tilbragt tyve Aar i 
Sibirien, kom at hilse paa mig. c Det er et bagvasket Land>, sagde 
han smilende. 

Af den Tale, der her blev holdt ved min Indtrædelse i Salen 
af Præsidenten for Sokol i Byen Lwéw, Dr. Dzizelzielewicz, kan 
jeg anføre nogle Ord, da jeg fik overrakt et haandskrevet Eksem- 
plar. Den er interessant ved den mandige Aand, der gennem- 
trænger den: 

t Venskab i Lykken er en let Sag, i Ulykken en sjælden. 
Kun Mænd med Hjertet paa rette Sted har en oprigtig Med- 
følelse med de Svagere og stiller sig dristigt paa deres Side. 

Jeg udtalte et Ord, som ikke burde høres indenfor disse 
Mure. Vi er svage den Dag idag — det er sandt; men hvis 
det blot havde gældt Medfølelse, saa vilde en Gæst, hyls Aand 
er klar og som vel véd, hvilke Formaal han forfølger, sandheds- 
kærlig, som han er, og skuende ud i Fremtiden, ikke have rettet 
sin Opmærksomhed paa os saaledes og saa kraftigt, som han 
har gjort det. Han søgte i os og fandt sandsynligvis i os noget 
mere end blot et ulykkeligt og hans Medfølelse værdigt Folk. 
Han søgte og fandt dem, der i Ulykken og trods Ulykken kom* 
mer deres nationale Værdighed i Hu og med Udholdenhed ar- 
bejder paa, saa snart som nwiligt at ophøre med at være svage. 

Dette beviser hans Besøg her idag. Han kommer til os, 
ikke for at høre taknemmelige Ord, ikke for at bivaane en Fest- 
lighed, men under vort daglige Arbejd, for at kende og danne 
sig sin Dom over dette Arbejd. 

Den Hensigt, der fører Dem til os, bringer mig til at hilse 
Dem des inderligere og hedere velkommen. Jeg hilser Dem i 
Navn af den ældste polske Gymnastikforening. 1 vort Folk, der 
fordum var rigt paa Sundhed og Dygtighed, har den Tanke kun 
vanskeligt fattet Rod og udviklet sig, at man maa pleje selve 



Indtryk fra Polen 157 

deDne Folkets Sundhed og Dygtighed, opdrage og styrke den 
legemlige Kraft lige saa omhyggeligt som man plejer, opdrager 
og styrker ren Aandskraft. 

Efter et langt og møjsomt Arbejd, der har varet næsten tredive 
Aar og hvis Historie ikke her skal fortælles, har vi bragt det 
til, at Antallet af vore Foreninger er omtrent 100 og at 17 af 
dena besidder deres eget Gymnastikhus, og — hvad der for os 
er det vigtigste — at alle disse Foreninger gaar op i et eneste 
Samfund, der paa Grundlag af Love, det østerrigske Indenrigs- 
ministerium har godkendt, danner en uafhængig Overforening 
og har sit Sæde i Lwow. Et saadant Samfund bestaar ogsaa i 
det tyske Rige og i de forenede Stater. Dette Samfunds Op- 
gave er vor Organisations Enhed og Fasthed og det har Opsyn 
med, at vore Hensigter gaar nøjagtigt i Opfyldelse og vore For- 
maal med Bestemthed naas. 

Endnu et Ord om vore Formaal. 

Ethvert Folk og især et Folk som vort behøver til sin Ud- 
vikling Sundhed, Dygtighed, Udholdenhed, behøver Enighed og 
Mandstugt. Dette Formaal maa naas ud fra et nationalt Grund- 
lag, skønt det ikke har noget at gøre med Politik og ikke med- 
fører Fjendskab mod andre Folkeslag. Vi vil være et sundt og 
dygtigt Folk for at støtte vore Rettigheder og opfylde vore Sam- 
fundspligter. Hvorvel dette er klart og selvfølgeligt, gives der 
dog Mange, der ikke tilbørligt vil forstaa det, og Mange, der 
med Hensigt stiller det i et falsk Lys for at skade vor Sag. 

De, højt Ærede, der er kommen med det oprigtige Ønske at 
lære Sandheden at kende, vil kunne danne Dem en retfærdig 
og upartisk Dom over vor Virksomhed. Vi haaber ogsaa, at 
De vil give denne Sandhed Udtryk der, hvor del er nødven- 
digt.« 

Man føler gennem Talen, hvor ivrige Polakkernes Fjender 
har været for at fremstille denne omfattende Organisation af en 
kraftig og vaabendygtig Stammes Mænd fra den tidlige Ynglinge- 
alder til Oldingealderens Grænse som en Forberedelse til Op- 
rørsforsøg. 



158 Indtryk fra Polen 



VIII 

Anstrengende var Livet i Lwow. 

Dagen før min Afrejse holdt jeg et Foredrag paa Raadhuset 
til Bedste for Oprettelsen af en Statue for Mickiewicz og havde 
Fornøjelse deraf. Dels lærte jeg Fyrst Czartoryski at kende — 
og jeg havde endnu aldrig talt med nogen Czartoryski — dels 
kunde jeg skænke Byen en ret betydelig Sum, da alle Pladser 
var besatte til meget høje Priser. 

Tidligt om Morgenen maatte jeg underkaste mig et Interview 
for det polske Petersborg-Tidsskrift Kraj og give undvigende Svar 
paa mangt et vel stillet Spørgsmaal. Medens jeg blev udspurgt, 
indfandt sig en ung Skribent, der skulde føre mig til et Møde 
med ikke mindre end tre Ungdomsforeninger, to mandlige og 
en kvindelig, som jeg desværre allerede én Gang havde givet 
et Tilsagn og raaattet skuffe, fordi jeg ved Tilsagnet havde 
glemt en anden, forud modtaget Indbydelse. Denne Gang kom 
jeg tilmed ret sent; men man havde ventet mig taalmodigt. I 
Salen var alle Damerne bragte til Sæde, og de unge Mænd stod 
i tætte Klynger rundt om. Der var ikke en Plads tilovers, hvor 
man kunde presse sig igennem og her som overalt i Lwéw — 
endog i Raadhussalen — savnedes bittert en Ventil. 

Det var en af de mærkeligste Forsamlinger, jeg i Polen har 
overværet. Kun i Warszawa har jeg nogle faa Gange set saa 
megen Ungdom samlet. Det var den evnerige og fremskredne 
Ungdom, Mændene næsten alle Socialister eller Oprørere eller 
Anarkister, ikke faa med politiske Fængselsstraffe bag sig, ud- 
staaede i russisk Polen, de unge Kvinder aandeligt arbejdende, 
tænksomme, frigjorte. 

Man havde indbudt mig dels paa Grund af længe næret 
Velvilje, dels for at forklare mig, at jeg ved tidligere konservative 
Ytringer formentlig havde gjort den fremadstræbende Ungdom 
Uret. Vistnok ikke mindre end otte Talere havde Ordet, Til- 
lidsmænd for de forskellige Grupper, og alle talte godt, klart 
og lærerigt med idétro Ungdoms Begejstring og tvivlfri Over- 
bevisning. Mest imponerede og vandt mig blandt Talerne en 
Dame, en udmærket smuk Jødinde, Fru Emma Lilienowa, hvis 
ganske stilfærdige og rent logiske Foredrag jeg maatte følge med 



Indtryk fra Polen 159 

Interesse og Beundring, skønt det gik mig imod. Men jeg nød 
med stille Jubel at blive sat i Rette som altfor konservativ. Ikke 
saa meget fordi Situationen var mig ny, men fordi de Godtfolk, 
hvis de kendte mig dybere, vilde være fuldt fornøjede med mig. 
Er der noget Punkt, paa hvilket jeg har en god Samvittighed, 
saa er det dette. Altfor megen Overtro paa det Bestaaende skal 
Ingen bebrejde mig. 

Naturligvis mente og mener jeg lige fuldt at have Ret i 
hvad jeg har hævdet Naar jeg for russisk Polens Vedkommende 
har kaldt det upraktisk dér at være Socialist, saa har jeg jo 
ikke dermed villet kalde det meningsløst at være Socialist i øster- 
rigsk Polen. Naar jeg i 1885 ikke har fundet Jøderne ilde be- 
handlede i russisk Polen, saa har jeg ikke dermed negtet, at 
der ti Aar senere vilde kunne, findes et ret levende Jødehad i 
Galizien. Naar jeg har talt den katolske Kirkes Sag i Konge- 
riget Polen, hvor jeg endnu mener at Modstanden mod Russifi- 
ceringen finder sin væsenligste Støtte i den, saa har jeg ikke 
dermed villet hævde den katolske Kirke som eneberettiget hver- 
ken dér eller andensteds. Man gjorde her (muligvis med god 
Grund) gældende imod mig, dels hvad Uret der af Katolikerne 
i Galizien tilføjes Ruthener og Jøder, dels hvor pinlig og retløs 
de unge frisindede Studenters Stilling er ved Krakows Universitet, 
med andre Ord, at Polakkerne dér, hvor de har Magten, ingen- 
lunde fuldtud virkeliggør den Frihed, for hvilken de som under- 
trykte kæmper. Jeg erfor sørgelige, oprørende Kendsgerninger, 
værre end jeg havde troet dem mulige her. Jeg vil nævne denne : 
Efter Loven er det Jøden som enhver anden Borger tilladt at 
besidde Grundejendom. Men da iQor for første Gang en rig 
jødisk Slægt købte sig et polsk Gods, kom Egnens Befolkning i 
heftigt Oprør. Og ikke blot Egnens Befolkning. Professor Tar- 
nowski i Krakow, Kirkevældens Literaturhistoriker, udtrykte 
Forbitrelsen elegant i denne Vending: Polakkerne er ikke Anti- 
semiter, de hader ingenlunde Jøderne; men de er Asemiter 
i den Forstand, at de paa ingen Maade kan se hellig polsk 
Jord og Grund i jødiske Hænder. Ejerne af Godset blev 
truede paa Livet og blev tvungne til at lade Købet gaa tilbage. 
At dette ikke svarer til Frihedens Ideal, er kun altfor sikkert. 
Det kan derfor ikke undre, at Sionismen har talrige Tilhæn- 
gere blandt Galiziens jødiske Befolkning. De Forfølgelser, en 
Student, der kendes som Fritænker, hyppigt er udsat for, er 



160 Indtryk fra Polen 

dernæst neppe mindre beklagelige end den mod Jøderne viste 
Utaalsomhed. Men Den, der véd, hvorledes Menneskene nu en- 
gang er beskafne, har ingensinde kunnet mene, at Polakkerne 
danner en Undtagelse. Kun er deres nationale Sag ikke mindre 
hellig for det. Hovedpunktet i den Drøftelse, der udspandt sig, 
var imidlertid for mig at gøre mine Tilhørere begribeligt det 
rent Taktiske, jeg havde for Øje med min Anbefal en af konser- 
vativ Handlemaade i russisk Polen. Man var længe om at forstaa 
mig. — Desværre for Polen var Machiavelli ingen Polak og har 
aldrig havt Lærlinge eller Efterfølgere blandt Polens ledende Mænd. 

Neppe var jeg naaet tilbage til Hotellet, før en ventende 
Vogn kørte mig til Veteranernes Forening. De Overlevende 
blandt Deltagerne i Oprørskrigen 1863 havde indbudt mig til 
sig. Hr. Tadeusz Czapelski, mine Warszawa-Venners nære Ven, 
der var bleven Medlem af Foreningen, skønt han ikke havde 
deltaget i Oprøret, fordi han, dengang kun Qorten Åar gammel, 
havde tilbragt alle sine Dage med at støbe Kugler, var kommen 
for at afhente mig. Da vi kørte ind i Gaden, saa vi allerede 
de gamle Mænd staa ventende paa Husets Altaner. Formanden 
for Selskabet af 1863, fordums Medlem af Nationalregeringen og 
Statssekretær, den for sin Tapperhed berømte Jézef Kajetan 
Janowski, modtog mig i Døren, førte mig ind og holdt en Tale 
til mig, der blev efterfulgt af talrige andre fra Veteranernes Side. 
Alle disse Mænd havde jo i sin Tid været frivillige Soldater 
eller Officerer under de forfærdelige og heltemodige Kampe mod 
russisk Overmagt. En eneste iblandt dem, en endnu kraftig 
Olding, skønt mer end SOaarig, havde allerede været Officer 
under Oprøret 1830. En Gang ugenlig, hver Søndag Formiddag, 
samles disse Mænd til et fælles, yderst spartansk Maaltid af na- 
tionale Retter i denne deres Klub, et Maaltid paa Feltfod. Jeg 
kan ikke skildre den Stemning, der greb mig, da alle disse 
gamle Mænd stillede sig op i Kres omkring mig og med Begej- 
string sang Jeszcze Pohka, Jeg maatte jo svare paa de mange 
til mig rettede Taler, men tilsidst trandte Taarerne frem i mine 
Øjne og jeg kunde ikke tale for Sindsbevægelse; jeg som ellers 
aldrig græder. 

Ledsagede af Sang og Tilraab tog Czapelski og jeg endelig 
Afsked. Da Vognen kørte os bort, saa vi endnu indtil Gadens 
Ende Veteranerne tilvifte os deres Farvel. 

Vi traf i Hotellet vore Venner ved Frokostbordet. Det blev 



Indtryk fra Polen 161 

regnet ud, at jeg før Frokosten havde holdt elleve franske og 
tre tyske Taler. Mine Venner vilde straks efter Maaltidet rejse 
tilbage til Warszawa. En ikke lille Kres ledsagede dem i Vogne 
den lange Vej til Stationen, hvor de tilmed fik Lejlighed til at 
sige Galiziens Guvernør Farvel^ der paa Embedsvegne skulde til 
Krakow og som uden ringeste Fornemhed forlod sin Vogn for 
at hilse paa dem. 

Det første, som efter Tilbagekomsten til Hotellet maatte 
besørges, var at skrive nogle Afskedsord paa mere end et halv- 
hundrede Visitkort til Forsendelse i Byen. Saa ventedes jeg af 
en Mand, paa hvem man allerede mens jeg var i Kjøbenhavn 
gentagne Gange havde henledt min Opmærksomhed som paa en 
formentlig meget stor Opfinder af en ganske ny, ukendt Kraft, 
Ingeniøren Rychnowski. Med min Ukyndighed i Kemi og Elek- 
troteknik var jeg dog ude af Stand til at danne mig noget virke- 
ligt Skøn over Værdien af hans formentlige Fund. 

Jeg blev ført over en Gaard til en lille Indgang i et Side- 
hus, hvor Laboratoriet var. Der var mørkt, saa man fandt med 
Møje Vejen. En Dør aabnedes og vi stod for den besynderlige 
Magus. En halvhundredaarig Mand med hvidsprængt Skæg, 
kraftigt bygget, et Grubleraasyn med noget af Halvstuderedes 
eller Halvgales Hemmelighedsfuldhed; han bar en lille Kalot. 
Han modtog os med stor Artighed og førte os ind i sine Rum. 
Det var som at træde ind i Fausts Studerekammer; man maatte 
tænke paa Middelalderens Alkymister: Den Kraft, han havde 
fundet, var en Bevægkraft, stærkere end nogen man hidtil havde 
kendt; den var desuden selve Livskraften; lod han den gennem 
sine Maskiner virke paa sig, foryngedes han, tog til i Kræfter, 
kunde udholde legemlige og aandelige Strabadser som ellers aldrig. 

Den første Dag af mit Ophold havde jeg sagt til den gamle 
Digter Brzozowski, som jeg traf ved en offenlig Festlighed, at 
jeg ikke vilde forlade Byen uden at have gjort ham et Besøg. 
Men saaledes havde hver Time været optaget af min Tid alle 
disse Dage i Træk, al jeg bogstaveligt ikke havde kunnet afse 
de Minutter, der udkrævedes. Jeg kørte da hastigt den ret lange 
Vej fra Rychnowski til hans Hjem. 

Det var vel Umagen værd at lære denne ærværdige Olding 
nærmere at kende. Han havde tilbragt den sidste Halvdel af 
sit Liv som Konsul i Østerland og havde levet sig ind i Sæder 
og Forhold, som det falder i faa Europæeres Lod at trænge ind 



162 Indtryk fra Polen 

i. Han var ikke desmindre forbleven glødende polsk Fædrelands- 
ven og han nyder som Digter stor Anseelse mellem sine Lands- 
mænd. 

Men det var allerede sent; jeg havde endnu ikke pakket 
og ved li-Tiden skulde Toget gaa. 

Sna gik det paany i Firspring tilbage til Hotellet og, da 
Pakningen var foretaget og Overpræsidenten kom at hente mig, 
i rask Trav for anden Gang den Dag til Stationen, hvor trods 
den sene Aftentime en ikke lille Kres var samlet. Da jeg havde 
Foden paa Jernbanevognens Trin, fik jeg endnu til allersidst et 
Haandtryk af den gamle Sibiriak, der havde hilst paa mig i 
Sokols Gymnastiksal. 

Og det blev Aften og Nat den sidste Dag af mit Ophold 
i Lw6w. 



Af Maryla Wielopolska's Levned. 



I 

Da jeg kom ud af Pensionatet, hvor jeg havde tilbragt to 
Aar, var jeg 15Vs Aar gammel. Jeg kom hjem lyksalig over at 
undslippe fra Reglementet og Slaveriet, der havde tynget haardt 
paa mig, desuden i høj Grad stolt over at skulle have til Gu- 
vernante en Dame, der skrev Bøger. Intet imponerede mig den 
Gang som en Skribent eller Skribentinde. Jeg husker, at jeg i 
min Barndom tænkte mig en Forfatter som en Mand med en 
Glorie om Hovedet ligesom Helgenerne paa Malerier, og jeg véd 
endnu, hvor forundret jeg blev, da jeg første Gang saa en Digter 
og han i ingen Henseende svarede til mit Ideal. Efter at have 
tilbragt Ferien paa Landet, kom vi tilbage til Wilna, hvor min 
ny Lærerinde ventede mig. Jeg skulde dele Værelse med hende. 
Hun var god ou. blid eller forekom mig saadan. Jeg besluttede 
at arbejde lidenskabeligt for at erhverve mig Kundskaber. 

Jeg vilde ønske, jeg kunde give Dem en nøjagtig Forestilling 
om min Person paa dette Tidspunkt. Jeg ansaa mig for styg. 
Man havde i min Barndom saa ofte ladet mig det høre, at jeg 
tilsidst havde vænnet mig til Tanken. Jeg var følgelig ubekymret 
om mit Ydre, og jeg tænkte aldeles ikke paa at forskønne mig 
ved min Pynt. Kærlighed, hvorpaa unge Piger i den Alder 
saa ofte eller udelukkende tænker, var for mig kun et Ord, hvis 
Mening var mig uklar. Jeg vidste, jeg var et Barn i den Hen- 
seende og følte mig som Barn. Min Fromhed derimod var blevet 
mere og mere højtspændt. Jeg gik hver Dag i Kirke, gik hver 
Maaned til Alters og fordybede mig stadigt i Thomas a Kempis' 



164 Indtryk fra Polen 

Kristi Efterfølgelse, Musiken, Røgelsen, Blomsterne, Hymnerne 
og Processionerne i vore Kirker virkede mægtigt paa min Ind- 
bildningskraft. Jeg betoges af den ydre Gudsdyrkelses, af For- 
mernes Poesi. Overhovedet søgte min Åand næsten sin eneste 
Næring i Poesi. Saasnart jeg var færdig med mine Lektier, for- 
dybede jeg mig i mine Yndlingsdigtere. Det var især Slo- 
wacki, som tiltrak mig. Det synes, som om alle unge Mænd 
og mange unge Piger i Polen gennemgaar dette Stadium af glø- 
dende Beundring for Slowacki, hvorpaa gerne følger en ganske 
blind Tilbedelse af Mickiewicz. Den Gang forekom Slowacki mig 
alligevel ikke tilstrækkeligt rettroende. Han havde Anfald af 
Fritænkeri, som forskrækkede mig. Jeg bad dagligt for ham, og 
paa Aarsdagen for hans Død lod jeg sige en Messe for hans 
Sjælefred. 

Jeg gik dengang til Yderligheder i alle mine Følelser. Min 
Fædrelandskærlighed var et Delirium. Jeg lærte alle vore Na- 
tionalsange udenad; jeg drømte om at tage Del i et Oprør; jeg 
sværmede for at blive fængslet, landsforvist, bortrevet fra alt, 
hvortil jeg var knyttet, og som Løn for disse Lidelser skimtede 
jeg et frit, uafhængigt Polen. Jeg læste atter og atter Lamartines 
Girondinerne og dyrkede Fru Roland og Charlotte Corday. Det 
syntes mig en Skam for en polsk Pige at kunne sine Fjenders 
Sprog, og jeg forsøgte at glemme Russisk, som jeg kunde lige 
saa godt som Polsk, da jeg havde tilbragt hele min Barndom 
dybt inde i Rusland. Men jeg tog aldrig mere en russisk Bog 
i min Haand, og det er kun to Aar siden, at jeg har lært at 
kende og vurdere Turgenjev, Lermontov og Pusjkin. Der var 
den Gang i mig et Stof, af hvilket man havde kunnet gøre noget. 
Men Ingen tog i Brug eller udviklede hvad godt der var i mig. 

En Dag, da min Lærerinde gav mig en Time, gik Døren 
op, og en ung Mand, jeg ikke kendte, traadte ind. Hun fore- 
stillede mig ham som hendes Broder; jeg hilste paa ham, men 
da jeg saa, han agtede at blive, tog jeg mine Bøger og gik ind 
i et andet Værelse. Jeg havde ikke engang set paa ham; jeg 
ønskede aldeles ikke at behage, og der er intet mærkeligt der- 
ved, da jeg ansaa mig for saa grim. Jeg havde aldrig hørt de 
Artigheder og Lovprisninger, som vækker og udvikler Behage- 
lysten hos unge Piger. Næste Dag kom han igen paa samme 
Tid. Da jeg paany vilde gaa bort, holdt min Guvernante mig 
tilbage og indviklede mig i en Samtale. Jeg har aldrig været 



lodtryk fra Polen 165 

forlegen, og en eller to Timer gik saaledes hen. Min Moder 
kom til. gjorde den unge Mands Bekendtskab, og da hun holdt 
meget af min Guvernante bad hun ham blive til Aften. Der var 
ikke Tale om Lektierne mere den Dag. I de næste Uger kom 
han stadigt, spiste undertiden til Middag med os og fulgte 
os nu og da i Teatret. En Aften fortalte han os sin Historie. 
Han havde med nogle andre unge Mænd indgaaet et politisk 
Forbund, var blevet opdaget og havde for at undgaa Fængsling 
og Landsforvisning været nødt til at flygte. Sytten Aar gammel 
saa han sig da hensat i et fremmed Land og blottet for Eksi- 
stensmidler. Hans Søster, der var næsten femten Aar ældre end 
han, havde været ham i Moders Sted. I Paris havde han fundet 
Venner og Beskyttere, havde gennemgaaet Normalskolen, havde 
derefter fundet Lejlighed til at vise den franske Regering store 
Tjenester og bar i sit Knaphul Æreslegionens røde Baand. Man 
havde saa gjort Skridt for at muliggøre hans Tilbagekomst til 
Polen. Nu var han her, dog kun for kort Tid, da hans For- 
retninger kaldte ham tilbage til Paris, hvor han havde en glim- 
rende Fremtid for sig. 

Jeg var alt for ung og troskyldig til at forstaa Hensigten 
med denne Fortælling og selv alt for ærlig og ligefrem til at be- 
tvivle Sandheden af hvad han meddelte og hans Søster bekræf- 
tede. Hans Historie rørte mig; jeg saa i ham et af Ofrene for 
Polens ulykkelige Stilling, medens hans Person var mig ligegyldig 
og lod mig fuldstændig kold. En Aften, da jeg skulde i Selskab, 
overbragte min Guvernante mig Moders Ønske, at jeg skulde tage 
eo blaa Kjole paa, med hvilken det forekom mig, at jeg var 
alt for pyntet; jeg erklærede, at jeg i Stedet for den vilde tage 
eo simplere paa. Men Blaat klæder dig, sagde min Lærerinde. 
Jeg svarede, at det var mig lige meget; der var Ingen, jeg brød 
mig om at behage. — Virkelig slet Ingen? sagde hun. Da ken- 
der jeg En, der vilde være saare lykkelig, ifald du vilde behage 
barn. Jeg gjorde store Øjne, forstod ikke, hvem hun kunde 
mene. — Mit kære Barn, sagde hun, jeg har ogsaa talt med din 
Moder derom, hun bad mig tie dermed overfor dig; men jeg 
kan ikke overvinde mig dertil; jeg taaler ligefrem ikke at se min 
Broder lide, som han lider. Du har naturligvis nok tænkt dig, 
at det er om ham. Talen er. — Jeg var som himmelfalden. — 
Han elsker dig, elsker dig over Alt i Verden. Allerede for Qorten 
Dage siden skulde han været rejst, men han kan ikke rejse. 

G. Bnuidti : Samled« Skrifter. X. 11 



166 Indtryk fra Polen 

Hans Fremtid, ja hans Liv staar paa Spil. Han liar tilbragt 
sin Ungdom langt fra sin Familie og sit Fædreland; Ingen har 
stræbt at meddele ham en religiøs Livsanskuelse. Han vil tage 
Skade pau sin Sjæl og bukke under for den første Fristelse, 
hvis ikke en god Engel rækker ham sin Haand for at støtte og 
lede ham. Hvis du afslaar, er han fortabt, og jeg vil aldrig 
kunne trøste mig derover. — Betænk, hvilket Indtryk denne 
Komedie maatte gøre paa mig! Den blev ypperlig spillet med 
Ledsagelse af Taarer, Sukke og Kys. Som alle unge Hjerter 
lod jeg mig rive hen af Ædelmodighed. Jeg troede Alt, hvad 
hun sagde mig. Jeg gik ind paa at blive Hustru til en Mand, 
som jeg kun havde set nogle faa Gange, og jeg bandt mig, seksten 
Aar gammel, ved et højtideligt Løfle, uden at kende det ringeste 
til Livet, uden at vide, hvad Ægteskab var — og det blot, fordi 
jeg troede, at Gud havde givet denne Sjæl i min Varetægt, stillet 
mig en religiøs Opgave at løse. Alt var godt forberedt. Et Øje- 
blik efter kom den unge Herre. Jeg gav ham Haanden, hans 
Søster saa vist paa ham; han forstod, lagde sig paa Knæ, be- 
dækkede mine Hænder med Kys og Taarer. Det var mig som 
en Drøm. Moder kom til og saa forundret ud. Jeg sagde hende, 
at jeg elskede denne Mand, og at jeg aldrig vilde gifte mig med 
nogen anden. Min Beslutning var fattet, jeg vilde følge mit Kald 
trods Alt og Alle. 

De undrer Dem vist over, at min Moder ingen Indsigelser 
gjorde. Men hun var uden Erfaring. Hun havde selv giftet sig i 
samme unge Alder. Min Fader var 25 Aar ældre end hun. Hun 
tog ham paa Grund af hans høje Samfundsstilling, og fordi hans 
sjældne Godhed og Højsind rørte hende og efterhaanden vandt 
hende. Men hun forblev i alle verdslige Forhold ukyndig som 
et Barn, er desuden saa blød af Karakter, at hun stadig lader 
sig lede. Den Gang laa hun ganske under for Paavirkning af 
min Guvernante, som hun overhovedet har været underkastet 
Indflydelse af alle de Bonner og Guvernanter, min Søster og jeg 
har havt. Den daværende havde rent forhekset hende. Min 
Moder stillede da ingen anden Betingelse end den, at Brylluppet 
først skulde finde Sted om et Aar, og at Sagen skulde holdes 
hemmelig. Dette syntes paa en mærkelig Maade at passe baade 
Broder og Søster. Naar jeg nu tænker tilbage paa alt dette, er 
det mig næsten ufatteligt, at jeg nogensinde har været saa naiv^ 
saa lettroende, saa barnagtigt religiøs. Den Tanke, at jeg indgik 



Indtryk fra Polen 167 

ea Forbindelse under min Stand ved at gifte mig med min Gu- 
vernantes Broder, der ikke var af Adel og bar et borgerligt Navn, 
strejfede ikke et Minut mit Sind. Jeg tænkte lige saa lidt paa 
hans Formueløshed. De véd, at jeg er blevet opdraget i stor 
Overdaadighed. I vor Barndom havde vi vore Heste og Vogne, Hu- 
set fuldt af Tjenestefolk og saa mange Penge, vi ønskede. Derfor 
havde jeg ikke Begreb om Penges Værd og rettede ikke en eneste 
Gang det Spørgsmaal til mig selv, hvorledes jeg skulde bære mig 
ad, naar jeg var blevet gift med en Mand, der slet ingen Leve- 
vej havde, nu da min egen Medgift maatte være ringe. Rigtig- 
nok kendte jeg den Gang ikke nøje Størrelsen af min Medgift, 
og jeg bekymrede mig ikke om at spørge derom. Min Guver- 
nante talte ikke om andet end om den glimrende Løbebane, der 
forestod hendes Broder, naar han nu bosatte sig i Warszawa og 
blev Journalist. 

Først nogle Dage efter, at jeg saaledes højtideligt havde 
bundet mig for bestandig, gjorde jeg mig rigtigt Regnskab for, 
hvad jeg havde gjort. En ubeskrivelig Sørgmodighed betog mig 
helt. Jeg forstod, at jeg havde givet Raadigheden over mit Liv 
ud af mine Hænder, og jeg blev bange. Jeg følte, at jeg ikke 
elskede denne Mand, aldrig vilde kunne elske ham. Naar han 
rørte mia Haand, løb en Gysen gennem hele mit Legeme. Jeg 
havde de højeste Forestillinger om hans Karakter; men legemligt 
var han mig imod. Seksten Aar gammel opdager man sligt 
uden at forstaa det. Paa dette Tidspunkt var det, at jeg for 
første Gang gav mig til at drømme om Kærlighed, og jo mere 
jeg drømte, des ulykkeligere følte jeg mig. Jeg betroede Ingen 
mine Tvivl og Kvaler. Snart sank jeg hen i ren Fortvivlelse, 
hvorunder jeg besluttede at gaa i Kloster, og hver Morgen, naar 
jeg gik hen at høre Messen i Visitandinernes Kirke og Nonnernes 
sørgmodige og enstonige Sang fyldte mine Øren, misundte jeg 
dem af hele mit Hjerte deres Sindsro og Ligevægt. Jeg beskyldte 
mig selv for Svaghed og Fejghed; jeg foragtede mig selv. Nu 
og da stræbte jeg af al min Evne at knytte mig til den unge 
Mand. Men det var mig umuligt. 

To Maaneder gik hen. I Juleferien kom den af mine Brødre, 
som De kender, tilbage fra Petersborg. Han holdt meget af mig. 
Han var i 15 Aars Alderen, endnu et Barn, oa jeg følte mig saa 
gammel overfor ham, at jeg slet ikke i mine Breve til [ham 
havde talt om min Forlovelse. Desuden havde Moder ønsket 



168 Indtrj'k fra Polen 

Sagen hemmeligholdt. Men jeg havde en Fætter, en ung Fyr 
paa tyve Aar, der, som jeg senere erfor, var stærkt forelsket i 
mig. Han var Student, ung og fyrig; jeg behandlede ham som 
en Broder; vi talte mest sammen om Politik, lagde tusind Planer 
for den Fremtid, som en stor europæisk Krig vilde aabne Polen. 
Dette Kammeratskab var blevet farligt for ham. Og da han saa 
en Medbejler dukke op indenfor hans Synskres, kendte hans For- 
tvivlelse ingen Grænser. 

Kort før min Broders Ankomst var min Forlovede rejst til 
Paris. Min Fætter bestak Postbudet og opsnappede et Brev, der 
var adresseret til mig, erfor saaledes Alt og meddelte det til min 
Broder. Det kom til de heftigste Optrin mellem ham og mig. 
Han var helt gennemtrængt af aristokratiske Fordomme og vilde 
ikke et Øjeblik give den Tanke Rum, at hans Søster kunde gifle 
sig med en borgerlig, ovenikøbet med sin Guvernantes Broder. 
Han bønfaldt mig, han truede mig med at udfordre den paa- 
gældende, han indhentede Oplysninger om ham og vilde bevise 
mig, at denne Mand var en Usling og en Løgner. Jeg vilde ikke 
høre noget; jeg ansaa det for min Pligt at bringe mit Offer og 
led mere end nogensinde. Paa et lille Bal hos en af mine Slægt- 
ninge tog uetop i de Dage min Fætter Lejligheden i Agt, gjorde 
mig en glødende Kærlighedserklæring og truede mig med, at han 
vilde skyde sig en Kugle for Panden, ifald jeg giftede mig med 
en anden Mand. Jeg blev frygtelig angst; jeg troede virkelig, at 
jeg vilde faa et Menneskes Liv paa min Samvittighed. Jeg vilde 
tage hjem fra Ballet; jeg kunde det ikke; jeg var nødt til at 
blive der, til det var forbi. Mine Nerver var saa spændte, at 
det hvert Øjeblik var mig, som skulde jeg briste i Graad. Først 
Kl. 3 om Natten tog min Moder Afsked. Da jeg var kommet 
hjem i mit Værelse, faldt jeg paa Knæ foran min Guvernantes 
Seng og sagde hende Alt. min Frygt, mine Ængstelser, mit Sam- 
vittighedsnag. Nær havde jeg faaet et Nervetilfælde. Jeg havde 
Feber, jeg saa allerede min Fætter døende og hans gamle Moder 
forbande mig og give mig Skylden for hendes Ulykke. Guver- 
nanten søgte at berolige mig, forsikrede mig, at han ikke vilde 
begaa Selvmord og lagde mig til Sengs. Det var en af de fryg- 
teligste Dage i mit Liv. Jeg var endnu saa ung, og det var mig, 
som havde jeg nu mistet al Ungdommens Sorgløshed og Mun- 
terhed. Jeg led og kunde ikke forstaa, hvad ondt jeg havde 
gjort, der kunde fortjene alle disse Lidelser. De har af Dem 



Indtryk fra Polen 169 

selv begrebet, at rain Fætter ikke slog sig ihjel, og at min Angst 
var overflødig. Hans Forældre, der højst ugerne saa hans vok- 
sende Lidenskab for mig, sendte ham et Aars Tid paa Rejse; 
han kom hjem, friede endnu et halvt Dusin Gange til mig, giftede 
sig saa og bryder sig nu saa meget om mig, som om den Sne, 
der faldt iQor, hvad jeg er ham inderligt taknemmelig for. 

Efter en Maaneds Forløb, hvorunder jeg havde aandet lidt 
friere, kom min Forlovede tilbage. Jeg husker, at han vilde 
overraske mig og derfor ankom, uden at jeg vidste derom. Jeg 
maa ikke have kunnet skjule det pinlige Indtryk, som hans Til- 
bagekomst gjorde paa mig; thi han bebrejdede mig heftigt min 
Ligegyldighed. Min Stilling blev uholdbar, og mit Helbred led 
derunder. Jeg var bleg og angrebet, og alle undrede sig derover. 
Hvis jeg blot havde kunnet betro til Nogen, hvad der pinte mig, 
hvis jeg blot havde havt saa megen Tillid til rain Moder, at jeg 
kunde sige hende Alt, saa var jeg blevet forskaanet for al den 
Kval. Den ulykkelige, religiøse Overspændthed, som havde faaet 
mig til at begaa denne Galskab, holdt mig endnu oppe. Men 
alligevel var det over mine Kræfter at bære dette. 

En Aften gik vi i Teatret for at høre Verdis Aida. Den 
brændende Lidenskab i denne Musik bragte hele mit Indre til 
at dirre. Ved at høre disse Toner, der udtrykker en Elskov, 
som endog triumferer over Døden, forstod jeg, at jeg ikke kbnde 
gifte mig med den Mand, til hvem jeg var bunden, at jeg vilde 
elske, vilde elskes, vilde leve. Jeg kom hjem i en underlig op- 
hidset Tilstand og tilbragte Natten med at planlægge en Frem- 
gangsmaade. Jeg var besluttet paa at bryde, men hvorledes? 
Jeg var overbevist om dette Menneskes Kærlighed til mig, jeg 
troede pau hans Uegenyttighed, og mit Hjerte blødte ved Tanken 
om at skulle saare ham saa dybt. Da jeg stod op om Morgenen 
og saa mig i Spejlet, blev jeg bange for mig selv; jeg saa ud 
som et Spøgelse. Min Moder blev forskrækket, da hun saa mig; 
jeg sagde hende Alt. Jeg trængte i højeste Grad til nogle med- 
følende Ord; jeg ventede dem forgæves fra hendes Læber. Hun 
var maaske i Grunden veltilfreds med dette Udfald af Sagen; 
men da jeg ikke tilstod hende de sande Aarsager, der havde 
bevæget mig til at give mit Ord, saa skændte hun paa mig, an- 
klagede mig for Koketteri, sagde mig, at jeg begyndte daarligt i 
Livet, at Ingen nogensinde mere vilde vide af mig, at man burde 
tænke sig om forud, og at jeg nu gav en brav Mand, der elskede 



170 Indtryk fra Polen 

mig, Dødsstødet. Hun sagde mig Alt, hvad jeg havde sagt mig 
selv saa tit, og jeg led dobbelt derunder. 

Min Guvernante kom tilbage. Da hun hørte om min Be- 
slutning, blev hun lynslagen; men hun var diplomatisk nok til 
at skaane mig for Bebrejdelser. Hun græd, og mit Hjerte var 
bristefærdigt af Medfølelse. Om Aftenen kom hendes Broder som 
sædvanligt. Efter en lang Raadslagning med sin Søster bad han 
mig om et Øjebliks Samtale. Han overvældede mig saa med de 
blodigste Beskyldninger, var formelig raa imod mig. Jeg maa 
have en stærk Konstitution, siden jeg gik alt dette igennem. 
Denne Forhandling varede næsten en Time. Jeg græd og bad 
ham om Tilgivelse; jeg følte mig som en Forbryderske og be- 
skyldte mig selv for alt muligt. Endelig gik han. Aldrig glemmer 
jeg hin Aften. Hvad der forøgede min Kval, var, at jeg ansaa 
dem begge for hæderlige og uegennyttige. Jeg havde ikke lidt 
af disse Samvittighedsnag, ifald jeg havde havt blot en Anelse 
om det virkelige Forhold, at Alt, hvad de sagde, var falsk, at 
de begge to hobede den ene Løgn paa den anden. Men først 
senere erfor jeg Sandheden, som var den, at Damen havde 
skaffet sig Indpas i vort Hus med den bestemte Plan at faa mig 
gift med sin Broder, idet hun nemlig ansaa mig for langt mere 
velhavende, end jeg er, og at hun haabede, min Moder ved 
Hjælp af sine indflydelsesrige Bekendte i Petersborg skulde skaffe 
ham et indbringende Embede. Hvad ham selv angaar, saa var 
alle de Fortjenester, han skulde have indlagt sig af Frankrig 
som af Polen det rene Opspind, og Æreslegionens Baand i hans 
Knaphul købt i den første, den bedste Baandhandel i Wilna. 

Snart aabnedes mine Øjne. Moder forlangte mine Breve 
tilbage; han afslog at udlevere dem. Det undrede og oprørte 
mig. Vi haabede, at han vilde ophøre med at komme til os, 
og at Søsteren vilde forlade vort Hus. Min Moder var for svag 
til at udtale en Anmodning derom. Han kom netop til os, naar 
han ventede at finde Andre hos os, og behandlede mig da i 
Fremmedes Nærværelse saaledes, at de maatte tro, der var noget 
imellem os. Hans Søster sagde mig ofte de mest saarende Tin^. 
En Aften, da jeg kom hjem fra et Selskab og sagde hende, hvor 
godt jeg havde moret mig, gjorde hun mig heftige Bebrejdelser, 
sagde mig, jeg var hjerteløs, jeg gik ud for at more mig. 
medens hendes Broder vaandede sig i Fortvivlelse for min SkyM. 
Det var blevet en ren Tortur for mig at dele Værelse med den 



Indtryk fra Polen 171 

Kvinde. Min hele Natur var i Oprør mod hendes Uretfærdighed 
og Grusomhed. Jeg begyndte at afsky hende, og min Under- 
visning blev samtidig fuldstændig forsømt. 

Nogle Maaneder gik hen; jeg begyndte at vende tilbage til 
Livet igen, og havde jeg ikke stadigt havt disse to Væsener om 
mig, saa havde jeg været ret lykkelig. Sommeren nærmede sig 
og dermed Tidspunktet til at forlade Wilna. Jeg glædede mig 
dertil, fordi jeg da kunde tage« Afsked med min Guvernante. 

Øjeblikket kom, og samtidigt erfor jeg, at min Forlovede 
havde bortført en ung, rig Pige paa seksten Aar, der var endnu 
naivere end jeg, og med hvem han blev gift. Nu møder jeg 
undertiden ham og Søsteren paa Gaden. Saaledes endte denne 
Tildragelse af mit Liv, der havde kunnet faa en saa sørgelig Ud- 
gang, og som forandrede mig helt og holdent. Det lader til, 
at jeg i den Tid havde forskønnet mig meget. I Løbet af et 
Aar meldte den ene Frier sig til mig efter den anden. Jeg syn- 
tes ikke om nogen af dem og gav dem alle Nej. Jeg hørte nu 
ofte sige, at jeg var smuk. Første Gang, en Herre sagde det til 
mig, tænkte jeg, han gjorde Nar af mig, og følte mig fornærmet. 
Da jeg oftere kom til at høre det, troede jeg det selv tilsidst. 
Jeg havde dog sund Sans nok til ikke at lægge Vægt paa den 
Slags Artigheder. De smigrede min Egenkærlighed og min spi- 
rende Forfængelighed, det var Alt. Desværre begyndte jeg nemlig 
at blive meget forfængelig. Ikke i den Forstand, at jeg var stolt 
af mit Ydre eller af mit gode Hoved, men jeg gav mig til 
at søge fornem Omgang, og en Mængde Fordomme, som jeg 
hidtil havde været fuldstændig fri for, optog mig ganske. Jeg 
følte mig ikke vel uden i Omgivelser, der nøje svarede til mine 
Fordringer med Hensyn til god Tone og udsøgte Former. En 
af mine Tanter, der havde bidraget meget til at udvikle disse 
Fornemmelser hos mig, indførte mig i en stor Del Huse, hvor 
jeg hørte dumme og tomme Samtaler og jævnligt maatte deltage 
i Dans, som altid har kedet mig Jeg gjorde disse Krese visse 
lodrømmelser, som kostede mig meget, ofrede dem f. Eks. et 
Bamdomsvenskab med en ung Pige, hvis Forældre havde et 
daarligt Rygte og ikke blev modtagne i det gode Selskab, skønt 
de tilhørte det ved Fødsel og Opdragelse. Jeg foragter mig selv, 
naar jeg nu tænker derpaa. 

Jeg lærte paa den Tid en anden ung Pige at kende, der var 
nogle Aar ældre end jeg, og med hvem jeg sluttede et fortroligt 



172 Indtryk fra Polen 

Venskab. Hun var opvakt og velbegavet, men hendes Opdragelse 
havde været sørgelig forsømt. Hun talte og skrev meget godt 
Fransk og Engelsk, men kunde ikke ordenlig Polsk. Det oprørte 
niiS) o^ J^S stillede som Betingelse for vort Venskab, at hun 
aldrig maatte skrive mig til paa noget andet Sprog end Polsk. 
(Vi skrev til hinanden to eller tre Gange om Dagen, skønt der 
aldrig gik en Dag, hvor vi ikke saas). Det var det mest over- 
spændte Venskab, der nogensinde kan have forenet to unge Pigers 
Hjerter, og det varede henved to Aar; saa giftede hun sig og 
begyndte at forsømme mig og endte med at glemme mig. Saa- 
dan tror jeg, det gaar med alle Kvinde venskaber. 

Jeg gik i mit attende Aar, da jeg begyndte at blive ked af 
det verdslige og adspredte Liv, som jeg havde ført i disse sidste 
Aar. Jeg følte en Tomhed i mit Indre, som var uhyggelig. Af 
alle de Mænd, jeg kendte, og som havde søgt mit Selskab, var 
der ikke en, som jeg fandt Behag i. De har ikke villet tro mig, 
da jeg sagde Dem, at jeg aldrig har elsket nogen Mand, og dog 
er det sandt. Jeg drømte om Kærlighed, som syntes mig det 
eneste virkelig attraaværdige Gode, men jeg havde aldrig følt 
den. Til Trods for de Fejl, som Selskabslivet havde udviklet 
hos mig, var jeg endnu ikke fordærvet nok til at tænke mig 
Muligheden af, at jeg kunde indgaa et Vedtægts- eller Fornuft- 
Ægteskab. Jeg havde svoret mig selv, at jeg aldrig vilde gifte 
mig med en Mand, jeg ikke elskede. Da jeg aflagde det Løfte, 
var jeg hen ved atten Aar gammel; nu er jeg flre og tyve, og jeg 
har ikke brudt det, skønt jeg med Sorg maa sige mig selv, at 
jeg engang har været nær ved at lade mig overtale dertil. 

Nitten Aar gammel foretog jeg min første Udenlandsrejse 
med en af mine Tanter, der tjente mig som Forklæde. Vi laa 
en Maaned ved Rhinen i en yndig lille By, Schlangenbad. Dot 
var første Gang i mit Liv, jeg nød en Smule Frihed, Min Tante 
sov længe om Morgenen, og jeg stod op Kl. 5 og tilbragte hver 
Dag et Par ledige Timer i Bjergene. Saa foretog vi med Damp- 
skib den berømte Fart fra Mainz til Koln. Jeg kunde min 
Childe Harold udenad, og ved hvert Udsigtspunkt, hver Ruin 
huskede jeg Byrons Udbrud. I Koln boede vi paa Dompladsen, 
og jeg tilbragte Halvdelen af min Dag i Kirken. Jeg tror ikke, 
at Noget i mit Liv har gjort saa stærkt et Indtryk paa mig som 
denne Kirke; min Barndoms hele ømme og hemmelighedsfulde 
Fromhed kom for en Stund op i mit Sind igen. 



Indtryk fra Polen 173 

I Oktober kom vi til Paris. Mit Hjerte bankede voldsomt, 
da jeg steg ud af Toget paa Nordbanegaarden, ved den blotte 
Tanke, at nu var jeg i den By, hvorom jeg havde drømt fra 
min tidligste Barndom. Min Moder og min Søster stødte til os 
der, og vi blev der henved et Aar. Min Søster og jeg hørte 
stadig Forelæsninger i Sorbonnen og i College de France. Atter 
og atter gik jeg op i Louvre; jeg kender Billederne der saa nøje, 
at man kunde føre mig om i Salon carré ved Nattetid i Bæl- 
tnørke, og jeg skulde sige. hvilket Maleri der hænger paa hvert 
Sted. Vi omgikkes næsten udelukkende den polske Koloni, der 
var og er talrig der. Jeg saa der mange berømte Emigranter 
og Efterkommere af berømte Emigranter, Mænd, hvis Navne er 
knyttede til vor Hæderstid. Ofte fik jeg Adgang til Deputeret- 
kammeret og hørte med levende Interesse de heftige Forhandlinger. 
Først da begyndte jeg at læse Aviserne, følge og forstaa den dag- 
lige Politik. Efter en Maaneds Ophold i England vendte vi hjem. 



II 

Saa snart jeg var vendt tilbage fra Udlandet, maatte jeg 
udstaa en Strid med flere af mine Slægtninge, der af al Magt 
vilde tvinge mig til at gifte mig med en Mand, som straks efter 
vor Ankomst friede til mig. Han havde allerede kendt mig i 
flere Aar, men aldrig foretaget ringeste Tilnærmelse til mig eller 
gjort noget som helst Forsøg paa at lære mig at kende, saa 
hans Tilbud undrede mig i høj Grad. Han var ikke formuende, 
men hvad man kalder dannet, dog uopdragen med plumpe Ma- 
nerer, og han behagede mig i ingen Henseende. Jeg sagde der- 
for rentud Nej, men vakte ved dette Afslag formelig Harme hos 
flere af mine Tanter og Kusiner, og hvad værre var, min Moder 
blev meget misfornøjet. De undrer Dem vist over, hvad Inter- 
esse de kunde have af at kaste mig i Armene paa en Mand, 
som jeg ikke holdt af, og som ikke engang var synderlig vel- 
havende. Simpelthen den, at jeg ikke skulde blive gammel Jomfru. 
Vel sandt, jeg var endnu ikke nitten Aar gammel, men hos os 
gifter man sig i Reglen tidligt, og en Pige, der er blot enogtyve 
Aar, er allerede «ude over den første Ungdom*. Det var første 
Gang, at man anvendte en Art Vold imod mig. Man forestillede 
mig atter og atter, at jeg ikke var rig, man opregnede alle de 



174 Indtryk fra Polen 

Ydmygelser og Plager og al den Bitterhed, som venter en gammel 
Pige. Jeg stred ikke desmindre haardnakket imod, skønt det 
med min Karakter er mig langt vanskeligere at modstaa Bønner, 
Taarer og Overtalelser end den Art Tvang, der ytrer sig som 
Befaling i heftige Ord. 

Paa dette Tidspunkt gjorde jeg mig for første Gang Regn- 
skab for, hvad Formue jeg havde. En saadan Ubekym rethed 
og Letsindighed synes mig paa mit nærværende Udviklingstrin 
ligefrem strafværdig; jeg vil da heller ikke forsøge paa at gøre 
min Fejl ringere i mine egne Øjne. Det verdslige Liv, vi havde 
ført, vore Rejser, en Retssag, der slugte store Summer, en Ilde- 
brand, der pludselig berøvede os næsten alt vort Eje, vore Møbler 
og Klæder, ja endog vort Sølvtøj og Juveler, alt dette i Forening 
havde betydelig mindsket den Formue, som min Fader havde 
efterladt os. Havde vi nu ikke havt den ret betydelige Eflerlønning, 
der udbetaltes Moder, vilde vi have følt os trykkede af Penge 
sorger. Værst er det, at en Del af vore Udgifter var foretagne 
for min Skyld, for at jeg kunde gøre Figur i den store Verden. 
Det græmmede mig, da jeg begreb det. Jeg besluttede i Stilhed 
at gøre, hvad jeg formaaede, for selv at tjene Penge. Jeg tænkte, 
jeg kunde benytte mine gode Kundskaber i fem fremmede Sprog 
til at oversætte udenlandske Sager paa Polsk. Men da det kom 
til Stykket, viste det sig umuligt for mig at faa mine Oversæt- 
telser trykt. 

I de lange Vinteraftener sad jeg nu overladt til mine egne 
Tanker. De var ikke muntre. Ofte var jeg ligefrem forfærdet 
over mig selv, over mit Hjertes og min hele Tilværelses Tomhed. 
Jeg havde gerne holdt af alle dem, jeg kendte; men jeg fandt 
ikke en. som kunde faa mit Hjerte til at banke. Og en vis 
Bitterhed sneg sig ind i mit Sind. Jeg kan ikke beklage mig 
over ikke at have gjort, hvad man kalder Lykke i Selskabslivet. 
Tværtimod, jeg hørte først med nogen Undren, dernæst af Vane 
paa de Artigheder, man sagde mig for mit Ansigts Skyld. Men De 
vil tro mig, naar jeg siger Dem, at jeg aldrig hørte paa dem 
uden Mistillid og Vantro. Ofte hørte jeg sige, at jeg var smuk. 
Jeg forsikrer Dem, at jeg ikke tror, jeg er det. Jeg har saa 
længe anset mig for grim, at det har været mig lettere end no- 
gen anden at bedømme den Forandring til det bedre, som fore- 
gik med mit Ydre. Mine Træk er ikke regelrette nok, til at 
jeg paa nogen Maade kan kaldes smuk. Naar jeg har tabt den 



Indtryk fra Polen 175 

første Ungdoms Friskhed, vil jeg ikke engang mere kunde kaldes 
køD. Det véd jeg, og det gør mig sørgmodig; thi det er tungt 
ved 24 Aars Alderen at maatte sige til sig selv : Om nogle Aar vil 
der maaske ikke mere være Spor tilbage af det, som tiltrak de 
mange Blikke. Jeg maa altid tænke paa Slowacki's Ord i Digtet 
I Schweiz: «Mine Øjne blev forelskede i hende, og efter Øjnene, 
som først tvinger En til at elske, mit Hjerte og min Sjæl.> Det 
er jo altid Øjnene, det kommer an paa at vinde, og en styg 
Kvinde maa give Afkald paa Haabet om nogensinde at blive 
elsket. 

Dog at jeg netop da følte mig saa sørgmodig, beroede paa 
den Iagttagelse, at af ti unge Mænd, der underholdt mig med 
deres Beundring for mig, var der neppe En, som vilde have 
friet til mig; de vidste for godt« at jeg ikke var rig. Jeg el- 
skede vel ikke nogen, men Visheden om, at i det Selskab, 
hvori jeg levede, var Penge det Eneste, det kom an paa — det 
var en Erfaring, der nedslog mig rent. En Aften blev en Sam- 
tale gengivet mig, som flere unge Mænd havde ført om mig. En 
af dem havde prist min Skønhed og saa tilføjet: «Skade, at det 
er et Legeme uden Sjæl!» og da de Andre ikke straks forstod, 
havde han selv fortolket sine Ord: «En ung Pige uden klækkelig 
Medgift er et Legeme uden Sjæl.* Nogen Tid derefter hændte 
følgende: En ung Pige, jeg kendte meget nøje, skulde giftes. 
Hun var tyve Aar gammel, naturlig, yndig, en af de smukkeste 
i Wilna. Hun havde deltaget i Selskabslivet i tre Aar uden at 
Nogen havde friet til hende. Man gjorde Kur til hende, beundrede 
hende; men man undgik at binde sig til hende, da hun ingen 
Medgift havde. Endelig meldte en helt gammel Mand, der var 
dum, døv og Millionær, sig som Frier. Moderen var ude af sig 
selv af Fryd, Datteren slog til. Jeg opsnappede i de Dage til- 
fældigvis følgende Samtale mellem to unge Mænd paa et Bal: 
«Hvad siger du saa om det Giftermaal?> — «Jeg glæder mig 
af hele mit Hjerte derover.* — <Du beklager ikke den unge 
Pige, som skal giftes med denne gamle, døve Idiot?* — «Nej, 
min gode Ven, hvis hun fik en ung, smuk Mand, vilde der ikke 
være synderligt Haab for nogen af os; men naar hun gifter sig 
med det udlevede Fæ, vil hun trænge til Trøst og maaske i mig 
se en Trøster.* 

Kort efter traf vi, under Opholdet paa en Landejendom hos 
en af mine Veninder, en ung Mand, der var som slagen i mig 



176 Indtryk fra Polen 

fra den første Dag, han saa mig. Han talte til hvem, der vilde 
høre det, om sin Beundring for mig og lod endog en fælles 
Ven tale til mig paa hans Vegne. Jeg kendte ham altfor lidt 
til at føle nogetsomhelst for ham; men hans Hyldest smigrede 
mig. Han bad Moder om Tilladelse til at besøge os i Wilna, 
fik Tilladelsen og — benyttede den aldrig. Han havde erfaret, 
at jeg var «et Legeme uden Sjæl>. Han var mig ligegyldig, saa 
mit Hjerte led ikke under hans Adfærd; men min Stolthed led. 

Da Foraaret kom, bad en gammel Ven af min Moder hende 
om Tilladelse til at forestille en Herre for hende, som havde 
set mig i Teatret og ved det blotte Syn havde forelsket sig i 
mig. Da Moder, som brændte af Lyst til at faa mig gift, hørte, 
at denne Herre var rig og havde et godt Navn, gav hun ham 
Lov til at komme uden dog at underrette mig derom. Hun 
vidste, at jeg aldrig vilde vise mig venlig eller imødekommende 
mod Nogen, der kom for at fri til mig uden forud at have lært 
mig at kende. Dog da Herren kom og jeg blev kaldt ned i 
Dagligstuen, var jeg klog nok til at forstaa det Hele. Han ved- 
blev at besøge os ret stadigt nogle Uger uden at Nogen talte til 
mig om hans Hensigter. Men en Dag fortalte en Dame, med 
hvem jeg gav mig til at tale om ham, at Maaden, hvorpaa han 
havde tjent sin Formue, var alt andet end hæderlig. Jeg be- 
sluttede da straks at bede min Moder sørge for, han trak sig 
tilbage. Men det kom ikke dertil. Thi Dagen efter hændte det, 
at han tilbød Moder, som vilde flytte, en Lejlighed i sit Hus, 
og medens hun saa paa den, bad han hende til Gengæld for en 
Nedsættelse af Lejesummen om at laane ham en halvhundrede- 
tusind Rubler, som han behøvede til at betale en paatrængende 
Gæld. Det viste sig altsaa, at han ansaa os for endnu at være 
rige og mente at kunne slaa Mønt af min Moder til Tak for at han 
skilte hende af med hendes Datter. Min Harme var grænseløs. 
Jeg følte mig ydmyget og nedværdiget som Genstand for den 
modbydeligste Handel ; jeg væmmedes blot ved at tænke derpaa, 
^S J^S gyste over hele min Krop ved Tanken om at man, hvis 
det var kommet lidt anderledes, maaske havde presset mig til 
at blive denne Mands Kone. 

Mit Hjemmeliv blev mere og mere sørgeligt; stadig Penge- 
forlegenhed, Bekymringer og Plagerier af enhver Art, evindelig 
Afhængighed i smaat som i stort, Umuligheden af at flnde et 
Maal, en Sysselsættelse, som kunde fylde mit Liv, endelig en 



Indtryk fra Polen 177 

Art Åandsslaphed, som lidt efter lidt listede sig over mig. Alt 
dette havde maaskc da kunnet drive mig til frivilligt at indgaa 
et af de Ægteskaber, hvoraf man ser saa mange, i hvilken 
Kvinden har solgt sig for Fruetitlen og for en glimrende Sam- 
fandsstilling. Jeg var vist dengang ikke langt fra at handle som 
saa mange Andre. Genkender De i mig, som jeg dengang var, 
endnu den unge, uskyldige og begejstrede Pige, jeg har skildret 
Dem, og indser De nu, hvor stærkt jeg er forandret? 

Ingen vidste, hvor ondt jeg havde det. Jeg skjulte de Saar, 
der var slagne min Stolthed, skjulte m^'n Skam, og efter at have 
tilbragt nogle Maaneder i Ro og Fred, genfandt jeg min Ligevægt. 
Men jeg var blevet en Anden. Jeg kendte mig neppe selv igen. 
I alle religiøse Spørgsmaal var jeg blevet ligegyldig, ja vantro. 
Jeg overholdt visse Former, men af Vane. Der var endog en 
kort Tid, hvor min Fædrelandskærlighed var kølnet, skønt den 
for mig er og altid vil vedblive at være den helligste Reli^^ion. 

Da hændte det, at min Søster blev alvorligt syg, og Lægerne 
forordnede en Rejse til Italien. Ved Tanken om at skulle til- 
bringe en Vinter i Syden rystede jeg al min Sløvhed og Kummer 
af mig. Men førend vi foretog denne lange Rejse, faldt det i 
min Lod at nyde en af de reneste Glæder, som nogensinde er 
blevet mig forundt. Jeg fik Tilladelse til med en Slægtning at 
rejse til Krakow til en stor national Festlighed, som skulde af- 
holdes der. Den blotte Tanke om at faa Krakow at se, den By, 
hvor vore Konger og Helte ligger begravne, gjorde mig lykkelig. 
De, som kender mig, kan forestille Dem, med hvilken Sinds- 
bevægelse jeg kastede mig paa Knæ foran Kosciuszkos Kiste. 
Det hele Ophold i Krakow var en Fest for mig. Jeg, der var 
født og opdraget i Rusland, havde aldrig hørt de hellige Ord 
Fædreland og Frihed nævne med høj Røst. Det var jo vel ikke 
andet end Ord, men de var mig kære; de var Udtryk for en 
slor Tanke, og det var mig, som skimtede jeg allerede vor Be- 
frielses Morgenrøde, da jeg hørte vore Nationalsange og Revolu- 
lionssange blive sungne paa aabne Pladser af Tusinder af Stem- 
mer. Hver Node i disse Sange var jo indgravet i mit Hjerte. 
Jeg saa der store Herrer i Nationaldragt broderligt række Haanden 
tit fattige Bønder, jeg saa talrige Deputationer bringe Kranse, ofi 
Bøndernes Kranse rørte mig mest. 

Faa Uger efter rejste vi til Italien. Hvilken Oplevelse at se 
Italien for første Gang og ved Foraarstid! Aldrig før havde jeg 



178 Indtryk fra Polen 

forstaaet, hvad Foraar vil sige. Under vor kolde nordiske Him- 
mel i Litauen eksisterer næsten intet Foraar; man gaar pludselig 
over fra Vinterens Is til Sommerens Varme. 

Vi rejste over Venedig og Florents til Rom. I Rom gjorde 
jeg Bekendtskab med en Mand, hvem jeg ofte havde hørt nævne. 
Det var en polsk Emigrant af meget gammel Adel; men hans 
Familie havde aldrig havt nogen Titel, og dog lod han sig kalde 
Greve efter at have skaffet sig italiensk Indfødsret. Hans For- 
fængelighed maatte da have naaet en usømmelig Højde. Det var 
mig umuligt at undgaa hans Bekendtskab, eftersom den polske 
Koloni i Rom var meget talrig og alle kendte ham, der var 
bosat i Italien og søgte sine Landsmænd. Da jeg første Gang 
saa ham, gjorde han et langt fordelagtigere Indtryk paa mig, end 
jeg havde ventet. Maaske bidrog den paafaldende Hyldest, han 
viste mig lige fra sit første Besøg, noget dertil. Den var saa 
uforbeholden, at min lille Søster, hvis Fiffighed De kender, straks 
sagde til mig: «Jeg tør sværge paa, at h&n er forelsket i dig.> 
Det fornøjer mig desværre altid at gøre Indtryk; det er en Svag- 
hed; men jeg tror, at alle andre Kvinder deler den med mig; 
kun tilstaar de det ikke saa aabcnt som jeg. 

Selve den Dag, han gjorde sit første Besøg, bad han om at 
turde komme igen samme Aften. Vi modtog nemlig hver Aften 
Landsmænd og Fremmede. Han kom den Aften og den følgende 
og den næstfølgende. Da vi nogle Dage derefter foretog en Ud- 
flugt til et Gods i Nærheden, som ejedes af en polsk Dame, der 
havde giftet sig med en Italiener, overvældede han mig saaledes 
med Opmærksomhed, at de Mødre til giftefærdige Døtre, som 
var med, tilkastede mig rasende Blikke. Min Forfængelighed var 
smigret. Men nogen anden Følelse sporede jeg ikke, og min 
Beundrer var halvhundrede Aar gammel. Jeg gjorde mig over- 
hovedet kun i ringe Grad Tanker angaaende hans Besøg og Artig- 
heder, da vi skulde forlade Rom om en Qorten Dages Tid, og 
Alt saa vilde have Ende. Jeg nød af fulde Lunger den dejlige 
Foraarsdag i den smilende Natur. Jeg var lykkelig. 

Næste Dag blev der mig bragt den skønneste Buket, jeg i 
mit Liv har set. En underlig Forudfølelse snørte mit Indre 
sammen. De Blomster gjorde mig tung om Hjertet. Hvad betydede 
de? Jeg blev bange. Men den Sorgløshed, som ligger paa Bun- 
den af mit Væsen, og som vistnok er et polsk Karaktertræk, 
fik Overhaand, og jeg jog den Tanke bort, som ellers vilde have 



Indtryk fra Polen 179 

voldt mig Uro. Hele den næste Uge var han vor uadskillelige 
Ledsager; han viste os Rom, han gav os fortræffelige Middage, 
han sendte mig daglig Blomster. Han talte meget med mig og 
\iste sig for mig i et nyt Lys. Med stor Behændighed bibragte 
han mig den Tro, at naar han i Italien udgav sig for Greve, saa 
var det kun for derved at have en bedre Stilling ved Hoffet og 
saaledes kunne gøre mere for sine Landsmænd, de andre polske 
Emigranter, hvem det ikke var lykkedes som ham at fortjene sig 
en Formue. Han forsikrede mig, at hans Livs eneste Maal var at 
gavne sit Land. Jeg troede ham og rørtes. Alligevel tænkte jeg 
med Glæde paa Tilbagerejsen til Polen. Dette Forhold, som ikke 
var rigtig klart, tyngede mig, og jeg følte mig lettet, da vi en 
Dag ved vor Hjemkomst fandt en Billet fra ham, som meddelte 
os, at Forretninger nødsagede ham til en pludselig Bortrejse fra 
Rom, men at han sikkert haabede paa et Sammentræf med os 
paa Hjemvejen i Bologna. 

Morgenen derefter sad jeg ene hjemme og nød ved det aabne 
Vindue Udsigten ud over Rom og den rene, lune Foraarsluft, da 
jeg hørte det ringe, og ind traadte en polsk Herre, Ven af den 
anden. Dette tidlige Besøg forundrede mig. Denne Polak var 
en ældre Mand, en af Hovedmændene fra Oprøret 1863, hvem 
jeg holdt meget af. Han havde paa vore Modtagelsesaftener for- 
talt mig saare meget om hin Tids Begivenheder, der saa levende 
sysselsatte mig og som ikke kendes i alle Enkeltheder af nogen 
som af ham. Han var en fattig og syg Stakkel, og jeg vidste, 
at hans Ven havde vist sig ædelmodig overfor ham. Derfor 
anede jeg underlig nok, hvad han vilde sige, inden han lukkede 
Munden op. 

Han sagde: cFrøken! jeg er glad ved at træfie Dem ene 
hjemme. Jeg har mødt Deres Moder og Søster paa Gaden og 
benytter Øjeblikket til at tale med Dem om en meget vigtig 
Sag. Hvad synes De om min Ven?» — «Hvad skal jeg svare 
paa det Spørgsmaal, jeg kender ham jo neppe; for en halv Snes 
Dage siden saa jeg ham for første Gang.> Jeg følte, at jeg blev 
^I^S; J^S mærkede, at et afgørende Øjeblik i mit Liv var ind- 
traadt. <Frøken!> fortsatte han, «min Ven elsker Dem; han har 
elsket Dem fra den første Dag, han saa Dem. Han er ulykkelig 
over at maatte rejse uden at have sagt Dem det selv; men paa 
den anden Side har det ikke været ham ukært at bruge mig 
som Tolk. Han forstaar meget godt, at en ung Pige som De 



180 Indtryk fra Polen 

ikke kan føle Kærlighed fil ham; men han vilde idetroindste 
gerne havde den Beroligelse, at De ikke nærer nogen Uvilje mod 
ham.» Jeg sagde: «Før jeg svarer paa Deres Spørgsmaal, maa 
jeg have Lov til at stille et andet: Véd Deres Ven, at jeg ingen 
Formue har? Da han ser os rejse og gaa i smukke Dragter, 
har han maaske tænkt, at jeg er rig. Men det er ingenlunde 
Tilfældet. Min Medgift ei^ saare beskeden.* — «Tro mig, Frøken, 
han har ikke skænket Deres Formuesforhold en Tanke. Han 
gør store Forretninger, tjener Millioner. Han elsker Dem simpelt- 
hen.* — <Blot den Tanke at jeg, hvis jeg giftede mig med ham, 
for bestandig maatte forlade mit Land og min Familie, faar 
mig til at gyse.> — c Frøken, dersom De holder af ham, vil 
dette ikke falde Dem tungt.* — «Saa maa jeg da aabent sige 
Dem, at jeg elsker ham ikke. Jeg føler intet for ham, han er 
mig fremmed, og han er mere end dobbelt saa gammel som 
jeg; hvorledes kan jeg da for hans Skyld forlade Polen for 
bestandig!* — <Min Ven er Emigrant og kan ikke vende til- 
bage; men jeg er sikker paa, at De hvert Aar kan tilbringe 
nogen Tid hos Deres Familie. De vil aldrig komme til at lide 
noget Savn, De vil tilhøre Italiens højeste Krese, vil komme til 
Hoffet, hvor han er saare velset.* — « Vilde De selv give ham 
Deres Datter, hvis han bad Dem derom?* — «Med største Glæde. 
Jeg giver ham ikke ud for at være fuldkommen. Han har sine 
Fejl, han er forfængelig og hovmodig; men hans store Egen- 
skaber bøder derpaa.* 

Denne Samtale varede to fulde Timer. Jeg var dødtræt; mit 
Hoved svimlede. Endelig gik han. Saasnart han havde lukket 
Døren efter sig, brast jeg i Graad. Jeg forudsaa, det vilde blive 
mig umuligt at afslaa et saa glimrende Parti; jeg vidste forud 
Alt, hvad man vilde sige til mig for at tvinge mig til dette Gifter- 
maal, og jeg foer sammen. Aldrig endnu havde jeg følt mig saa 
nær ved det uundgaaelige Resultat. Jeg frøs om Hjertet ved 
Tanken om at skulle sige Farvel til alle de lyse Drømme, som 
min Indbildningskraft havde fostret. Jeg ønskede, jeg kunde fly 
mig selv, ønskede at flygte hen i en eller anden dunkel Krog, 
hvor jeg kunde faa min Fornuft til at tie og kunde overdøve 
mit Hjertes Stemme, som klagede "sig. Jeg skulde da altsaa 
for stedse give Afkald paa den Lykke at elske. Og hvis jeg — 
efter at have giftet mig med denne Mand, som jeg ikke elskede, 
og som begyndte at blive mig forhadt netop nu, da han skulde 



Indtryk fra Polen 181 

være mig kærest — bagefter traf paa den, jeg maatte elske, 
hvad saa? Saa skulde jeg være en Forbryderske eller en usalig 
Kvinde. 

Aldrig havde jeg holdt saa meget af min Familie og mit 
Fædreland som i dette Øjeblik, hvor jeg skulde forlade dem for 
bestandig. Jeg led i Fantasien, hvad et Menneskehjerte kan lide. 
Jeg saa min Moder dø langt borte fra mig, og saa mig komme 
for sent til at være hende nær i hendes Dødsstund. Jeg saa 
mig selv syg og ene i dette fremmede Land, der, hvor smukt 
det end var, dog ikke var mit. Og mit eget Fædreland skulde 
blive mig et fremmed. Og hvis jeg fik Børn, skulde de ikke 
blive Polakker. Som fødte i et andet Land, med en Fader, der 
var blevet italiensk Borger, vilde de intet være for Polen, og 
Polen for dem kun et tomt Navn! Nej, det var umuligt. 

Nogle Minutter senere kom de andre hjem og studsede ved 
min Bleghed og mine røde Øjne. Jeg sagde dem det Hele. Moder 
vilde end ikke et Øjeblik høre Tale om, at jeg kunde afslaa et 
saa glimrende Tilbud. Hun viste mig den sørgelige Fremtid, 
der ventede mig, ifald jeg sagde Nej, vor Pengeforlegenhed osv. 
Min lille Søster var lutter Godhed og Ømhed. Hun syntes, det 
var skrækkeligt at skulle skilles fra mig og at jeg skulde gifte 
mig med en Mand, jeg ikke elskede. De følgende Dage gik hen 
i største Uro. Hver Gang det ringede, frygtede jeg at se min 
Bejler træde ind og udbede sig mit Svar. Imidlertid nødte for- 
skellige Hensyn os til at rejse til Florents, hvor en Bunke Breve 
ventede mig fra Slægtninge, nære og fjerne. De kan tænke Dem, 
hvorledes jeg i disse Breve blev overvældet med Lykønskninger; 
man glædede sig ved min Lykke, bønfaldt mig om dog ikke at 
tilintetgøre min Fremtid; det var umuligt, at dér nogensinde 
senere vilde tilbyde sig et saadant Parti for mig. Alt dette for- 
øgede kun min Uro og min Bitterhed. Men Dagen efter modtog 
jeg et Brev fra en kvindelig Slægtning, hvem jeg holdt inderligt 
af, og dette Brev gjorde Udslaget. Hun fremstillede mig først 
alle Fordelene ved dette Giflermaal; saa sagde hun mig, at jeg 
havde slet ikke Ret til at give noget Afslag. Havde ikke Ret. 
Thi det var, for at jeg kunde deltage i Selskabslivet, gøre 
Rejser osv., at min Moder havde sat vor Formue paa Spil. Nu 
var det min Pligt at genoprette « den Skade, jeg havde foraar- 
saget. Brevet var saa koldt og saa haardt, at det faldt som en 
Isklump paa mit Hjerte. Ikke et medfølende eller kærligt Ord, 

G. BrandcB: Samlede Skrifter. X. 12 



182 Indtryk fra Polen 

ikke et eneste Udbrud af Medlidenhed med den stakkels unge 
Pige, der skulde rives bort fra Alt, hvad hun hidtil havde elsket, 
for at gives hen til en Mand paa halvtresindstyve Åar, der var 
hende saa ligegyldig som fremmed. Men hvor haardt Brevet end 
var, jeg fandt dets Indhold sandt, og i samme Minut besluttede 
jeg at sige Ja. 

Jeg sagde det til min Moder, jeg skrev det til mine Slægt- 
ninge. Der blev en almindelig Jubel. Lægen ønskede, at vi 
skulde tage Søbade ved Sorrent, og der skulde da « Greven > 
støde til os. Han skrev næsten hver Dag til min Moder og 
sendte mig Bøger og Aviser. De første Dage i Sorrent var 
rolige. Ensomheden og Synet af det dejlige Hav, der altid virker 
stærkt og beroligende paa mit Sind, var velgørende. Men Rolig- 
heden varede ikke længe. En Aften fik Moder et Telegram, 
der meldte os hans Ankomst næste Morgen. Jeg sov ikke den 
hele Nat. 

Han kom. Jeg stræbte at være rolig og naturlig; men jeg 
maatte gøre Vold paa mig selv for at overvinde min Sinds- 
bevægelse. Vi tilbragte Dagen sammen, og véd De, hvad jeg 
sagde til mig selv, da jeg om Aftenen stod ene i mit Kammer? 
<Den Mand elsker mig ikke>. Han havde vist den største Iver 
for at behage mig, havde været fuld af næsten rørende Omhu 
for min Moder, og dog advarede et Instinkt mig. Men hvilket 
Maal kunde han have? 

Nogle Uger gik saadan hen. Han gættede mine mindste 
Ønsker og imødekom dem alle, ordnede Sejlture, Middage, fik i 
Neapel Teaterdirektørerne, som han alle kendte, til at ændre 
Repertoiret og spille de Stykker, jeg ønskede at se. Jeg levede 
i en Hvirvel Og følte dog stadigt den Tomhed inderst i mit Sind, 
som intet af dette kunde fylde. Moder fik ham snart hjertelig! 
kær, min Søster skiftede ganske Mening om ham, jeg selv gjorde 
hvad muligt var for at vænne mig til ham. Han og jeg førte 
Samtaler om Politik i Almindelighed og om vort Fædrelands 
Skæbne. Jeg troede, at han var af Hjertet Polak, og det Træk 
led jeg hos ham. En Aften, da jeg var blevet ene med ham 
paa Vejen langs Havet, idet min Moder og min Søster holdt sig 
lidt tilbage, talte han for første Gang til mig om sin Elskov, og 
det med en Simpelhed, en Ydmyghed, der rørte mig. Dog var 
mit første Svar dette: «Har De nu ogsaa forstaaet, at jeg er et 
daarligt Parti?* — <Det er Dem, Frøken, som gør et daarligt 



Indtryk fira Polen 183 

Parti ved at gifte Dem med mig>, sagde han. <Jeg er dobbelt 
saa gammel som De; jeg er landsforvist; jeg véd, at De ikke 
kan være forelsket i mig, men sig aabent: De bar dog ingen 
Uvilje imod mig?> — Jeg svarede naturligvis, at jeg nærede 
Velvilje for ham uden dog at føle Kærligbed, og at jeg, hvis vi 
blev gifte, vilde forsøge at gøre ham lykkelig. 

Det var da afgjort; Loddet var kastet; der var ikke andet 
for mig at gøre end at underkaste mig min Skæbne. Brylluppet 
og vort fremtidige Opholdssted blev bestemt og Løfte givet, at 
jeg skulde have Ret til at besøge min Familie hvert Aar. Moder 
var henrykt, jeg fattet og rolig; jeg gjorde, hvad jeg formaaede 
for ikke at føle mig ulykkelig. 

Vi rejste tilbage, han ledsagede os et Stykke paa Vejen. Vi 
tog til et Badested i Tatribjergene. Først kom der Telegram 
paa Telegram, Brev efter Brev, italienske Blade og Bøger hver 
eneste Dag. Saa efter en Maaneds Forløb ophørte hans Breve 
pludselig. Otte, fjorten Dage, tre Uger gik hen uden at vi fik 
nogen Efterretning. Moder blev urolig, jeg forundret; men ikke 
et Øjeblik faldt det mig ind, at jeg kunde være glemt og op- 
givet af denne Mand efter alle de dyre Forsikringer, jeg havde 
modtaget af ham. Tre Maaneder efter vor Afrejse fra Italien 
var vi i Wilna, hvor Rygtet om mit Bryllup havde udbredt sig, 
og hvor man faldt over mig med Spørgsmaal. Forestil Dem, i 
hvilken Stilling jeg befandt mig, jeg, der ikke vidste, hvad jeg 
skulde svare, og som end ikke selv vidste, hvordan Sagen vilde 
ende. Først troede jeg, han var syg; jeg havde jo ingen Grund 
givet ham til at forandre sin Føle- eller Tænkemaade overfor mig, 
jeg som altid havde været ærlig imod ham. Saa tænkte jeg, at 
han havde lidt et eller andet stort Pengetab, mistet store Summer 
i Spil f. Eks., hvad vidste jeg! Jeg fik Breve fra Italien, hvori 
der stod, at man ikke længe havde hørt fra eller om ham. Mit 
hele Liv var Angst og Ubestemthed. Saa besluttede jeg at gøre 
en Ende derpaa. Jeg gjorde en Pakke af de Breve, jeg havde 
faaet fra ham — lykkeligvis havde jeg aldrig modtaget nogen 
Gave — adresserede den til hans Ven, den samme, der havde 
erklæret mig hans Kærlighed, og meddelte denne, at Vennen for 
Fremtiden kunde spare sig ethvert forsonende Skridt og enhver 
Undskyldning. Da jeg havde afsendt Pakken, følte jeg mig lettet, 
nien samtidig dybt beskæmmet. 

Jeg talte ikke mere til et eneste Menneske om Sagen, men 

12* 



184 Indtryk fra Polen 

gik alligevel og ventede et eller andet Brev, der gav mig Nøglen 
til denne uforklarlige Fremgangsmaade. Naar mine Nærmeste 
sagde til mig, at denne Fornærmelse burde hævnes blodigt, sva- 
rede jeg, hvad jeg mente, at jeg foragtede ham alt for dybt til 
at ville tage nogensomhelst Hævn over ham. Hvis han havde 
brudt med mig paa en anden Maade, hvis han havde givet mig 
en Forklaring, hvis han havde sagt til mig, at han havde For- 
pligtelser overfor en anden Kvinde — man siger nok ikke den 
Art Ting til en ung Pige — da havde jeg ikke følt mig saaledes 
krænket. Men at bryde saaledes, bryde med mig som man bryder 
med en betalt Elskerinde, det overgik alt, hvad jeg havde tænkt 
mig Muligheden af. 

Snart fik jeg Opløsningen paa Gaaden. Man havde — Himlen 
véd hvorfor — i nogen Tid skjult Sandheden for mig. Kort Tid 
efter vor Afrejse traf han i Neapel en russisk Skuespillerinde, i 
hvem han straks forelskede sig. Han stillede sit Forhold til 
hende til Skue, foranstaltede Festmaaltider til hendes Ære osv., 
saa endog Aviserne talte derom. Min Anelse havde ikke taget 
fejl. Den Mand havde aldrig elsket mig. Han følte sig rent 
legemligt tiltrukket af mig og attraaede mig; han bad om min 
Haand, fordi han vidste, at han ikke paa anden Maade kunde 
komme i Besiddelse af mig; men saasnart han traf en Kvinde, 
der behagede ham mere end jeg, og hvem han meget lettere 
kunde vinde, opgav han mig. Jeg siger Sagen rent ud, brutalt, 
som den er, og hvad der oprører og ydmyger mig mest, det er 
at være bleven stillet paa lige Fod med en saadan Kvinde og 
være bleven forladt af en saadan Mand. 

Jeg sank ned i en dyb Modløshed, da jeg erfor den hele 
Sandhed; selvfølgelig ikke over at gaa glip af denne Forbindelse, 
som jeg til det yderste havde kæmpet for at undgaa; heller ikke 
af krænket Stolthed, saa meget end min Stolthed ømmede sig. 
Nej, hvad der ganske nedslog mig, det var Overbevisningen om, 
at en besynderlig Skæbne hvilede paa mig, saa at aldrig nogen 
Lykke vilde blive mig forundt. Jeg fornam det paa én Gang 
tydeligt og kvalfuldt, at hvad der forestod mig i Livet var kun 
Skuffelse efter Skuffelse. 



VI 



POLENS ROMANTISKE LITERATUR 



DET NITTENDE AARHUNDREDE 



(1886) 



Berørings punkterne mellem Polens og Danmarks Literatur er faa. 
Der findes i den polske Bogverden et lille for os ganske 
lærerigt Bidrag til Danmarks Krigs- og Kulturhistorie i det 
17de Aarhundrede, nemlig Jan Chrgsostom Pasek's Livserindringer. 
Som Fører for en Afdeling af den polske Hær, der bragte os 
Bistand mod Karl Gustav af Sverig, var denne Adelsmand i 
Aarene 1658 og 59 i Danmark, deltog i den mindeværdige Erobring 
af Øen Als ved Hestfolk, der svømmede over Aissund med Pisto- 
lerne bag Kraven og Krudthornet om Halsen, og var med ved 
Stormen paa Koldinghus og Indtagelsen af Fredericia. Han iagt- 
tager og skildrer Bondestandens Væsen og Sæder, forelsker sig 
i en dansk Herremands Datter, der nærer en glødende Kærlig- 
hed til ham, men løsriver sig fra den Elskede, drager tilbage 
til sit Fædreland og indfører dér to Ting, som Ingen i Polen 
før hans Tid havde kendt: danske Træsko og lange danske 
Rytterstøvler. 

Det danske Folk betegner han som velskabt, Kvinderne som 
skønne, men altfor blonde. Hvad Husenes Indretning angaar, 
€r det ham paafaldende, at Sovestederne hyppigt er indrettede 
som Skabe i Væggen. Med Hensyn til Sæd og Skik undres han 
over, at Enhver, ogsaa Kvinderne, sover splitternøgen og at 
Ingen holder det for en Skam at klæde sig af eller paa i en 
Andens Paasyn. Da Polakkerne dadlede dette som Uskik, fik de 
af Kvinderne det Svar, at disse ikke behøvede at skamme sig 
over deres Lemmer, som de var skabte af Gud. Med Hensyn 
til Levemaaden væmmes han ved al den Pølsemad, der fortæres 



188 Indtryk fra Polen 

som Lækkerbidsken, og for Klædedragtens Vedkommende er den 
Særegenhed bleven i hans Erindring, at Kvinderne, der ellers 
klæder sig med Smag, ikke blot paa Landet men ogsaa i Byerne 
gaar med Sko af Træ, « hvormed de paa Stenbroen gør saadaa 
Støj, at man neppe kan høre en Andens Ord.> 

Om de danske Kvinder i Almindelighed bemærker han, at 
de i deres Tilbøjeligheder ikke er saa tilbageholdne som de 
polske. «Thi skønt de i Begyndelsen er overordenligt bly, for- 
elsker de sig dog efter en eneste Sammenkomst saa overdrevent 
og lidenskabeligt, at de ikke kan skjule deres Følelser, men er 
beredte til at forlade deres Forældre og et rigt Udstyr, og med 
deres Elsker at gaa ud i den vide Verden.* Af sin Elskede an- 
fører han et Brev, der som Stilprøve ikke er uinteressant, meo 
hvis Ægthed nutildags betvivles. Det hedder heri: « Høj velbaarne, 
naadige Herre! Personer, der er vort Hjerte kære, ønsker vi at 
ære med Ord og se med vore Øjne. I hvor høj en Grad min 
Fader har fattet Kærlighed til dit berømte Folk og dine ridder- 
lige Stridsbrødre, viser han ved saa ofte at nævne dit Navn» 
Det er hans faste Beslutning at betragte dig ikke blot som en 
antaget, men som en kødelig Søn. Men naar Faderen elsker dig, 
da elsker Datteren dig ikke mindre, i hvis Hjerte en uforander- 
lig Kærlighed til dig stedse vil blomstre. O kunde du i mit 
Hjerte læse Bekræftelsen af mine Følelser! Jeg tilstaar nu aabent, 
hvad jeg saalænge har holdt skjult, at mit Hjerte aldrig vil slaa 

for nogen anden Mand end for dig Jeg gaar, hvorhen 

Skæbnen og mit Hjerte fører mig. Min Familie tør sætte sig 
ved Siden af de ældste Slægter i Polen. Om min Karakter end 
ikke er fejlfri, har du dog rost den. Min Religion vanærer mig 
ikke; jeg tror paa den hellige Treenighed. Min Faders Ytring, 
at han ikke vil lade sin Formue gaa til et fremmed Land, er' 
ingen Hindring. Min Fader giver Loven; men du vil frit kunne 
udlægge den, du vil frit kunne byde over hans Formue. Dig 
tilkommer det at befale, mig at adlyde> osv. osv. 

I længere Tid følte Pasek, smittet af den unge Frøkens 
Lidenskab, sig fristet til at blive hos hende i Danmark, men 
en dobbelt Frygt, for at blive som død for sine Slægtninge i 
Polen og for at gaa glip af den evige Salighed, ifald han lod 
sig overtale til at blive Lutheraner, fik ham til at tiltræde Til- 
bagemarschen med de øvrige polske Tropper. 1 sit Hjem blev 
han en Yndling af tvende Konger og døde endelig i en høj Alder, 



Indtryk fra Polen 189 

Aar 1700. Først i 1836 blev hans fortræffelige Erindringer fundne 
og udgivne. 

Naar man til disses Omtale af Datidens Danske føjer, at 
Ldtwel har skrevet en Bog om Edda Skandinawska og at der i 
adskillige af Polens romantiske Digtninge, f. Eks. i Krasinski's 
Irgdion, af og til gives fantastiske Skildringer af Danmark i 
Hedenold paa Kong Odins Tid, saa indskrænker sig rimehgvis 
hertil hvad der i Polens Kultur-og Aandsliv findes af Indtryk 
fra Danmark. 

Saa har dog Polens Tilværelse sat noget dybere Spor i den 
danske Literatur. Det er især de kritiske Perioder af Polens 
Historie i det 19de Aarhundrede, Revolutionerne i 1830 — 31 og i 
1863, som henledede Opmærksomheden paa dette Land og vakte 
Deltagelse, en flygtig Deltagelse ganske vist, men en oprigtig. 

Mellem Aarene 1830 og 1840 opstod der i Danmark som 
andensteds smukke og følelsesfulde lyriske Poesier om polske 
Æmner (saaledes Paludan-Mullers Raab til Polen, Aarestrups En 
polsk Moder\ og i 1839 udkom Hauchs bekendte store Roman 
En polsk Familie med de indlagte skønne Sange, af hvilke én: 
Hvorfor svulmer Weichselfloden hører til de ypperste og oftest 
sungne i vor Literatur. 

Denne Roman har Interesse som det eneste større Forsøg 
af en Dansk paa at sætte sig ind i polsk Sjæleliv og Samfunds- 
liv. Alligevel er den som Roman et Værk af underordnet Rang, 
Karakterskildringen er svag og virkelighedsfjern. Det var ganske 
i Tidsaandens Medfør, at det ikke faldt Hauch ind at skildre 
efter Selvsyn. Han foretog ingen Rejse til Polen, gav sig ikke 
til at studere blot et Par polske Familier paa Stedet før han 
saa vidtløftigt fremstilte en, men han satte sig med stor Omhu 
ind i de oversatte polske Folkesange, bearbejdede eller genskabte 
dem paa Dansk, og saaledes er der da i de Toner af Vemod, 
Forsagelse, Fædrelandskærlighed og katolsk Religiøsitet, som 
klinger igennem Romanen, af og til anslaaet noget, der lyder 
som en polsk Akkord. 

Selve den nævnte Sang, der paa en Maade er hele Bogens 
Aand, bragt i knappest Form, og som under Dans bliver sunget 
i et af Bogens Hovedoptrin, er ganske bygget over Motiver fra 
polske Folkesange, som de synges den Dag idag under Krakowiak- 
Dansen. 

Folkesangene bestaar altid af Tolinjes-Strofer, i hvilke den 



190 Indtryk fra Polen 

.første Linje giver et Billede, den anden en Parallel dertil eller 
Forklaring deraf. 
F. Eks.: 

Hist ved Krakows høje Mure flyder Weichseln hen, 
Alle Polens Sønner drog i lange Rækker bort, 

.hos Hauch: 

Weichselfloden snoer sig langsomt under Krakows Mur, 
Stærke Skarer drog at bryde Ørnens Fangebur. 

Eller saadan: 

Alle drog de ud med Leer og kom ej igen. 
Derfor sørger Skove, Enge, Kvinder, alle dybt. 

vhos Hauch: 

Sværd og Le paa Sletten blinked mellem Røg og Damp, 
Ingen Stridsmand kom tilbage fra den vilde Kamp. 
Derfor sørger Mark og Enge med den vilde Pil, 
Derfor tabte Polens Døtre deres muntre Smil. 

Helhedskompositionen i Hauchs Digtning staar højt over 
Folkevisens spredte Linjers Virkning, men det polske Udtryk er 
■kortere, har mere Fynd og Kraft. 

Skønt Begivenhederne i 1863 foraarsagede adskillige mere 
•eller mindre veltalende og veloverlagte Udtalelser i danske Blade, 
har de i Norden neppe fremkaldt nogen anden Frembringelse 
af Værdi end en fire-fem smukke Digte af Snoilsky, der første 
Gang fremkom i en dansk Avis. Siden da har man i Danmark 
ikke skænket Polen mange Tanker; man har kaldt det sidste 
Oprør Polakkernes Dødskamp og betragtet den polske Nation 
som død. 

Men «endnu er det ikke ude med Polen>, skønt dette stak- 
kels Polen mest af Alt ligner en fin og forsvarsløs Kvinde, over 
hvem alle falder og som alle tramper paa. Allerede i Trediverne 
antog Polens Venner dets Historie for afsluttet. I 1831 havde Un- 
garerne i en Henvendelse til Kejseren af Østerrig tilbudt paa egen 
Bekostning at udruste en Hær paa hundredetusind Mand til Hjælp 
for de kæmpende Polakker. Tilbudet blev naturligvis afslaaet; 



Indtryk fra Polen 191 

men i 1832, da Alt var forbi, sagde et Medlem af den ungarske 
Laoddag Polocsy disse Ord: «Hvis Konger og Kejsere betragter 
sig som Medlemmer af én stor Familie og bærer Sorg, naar en 
af dem dør, saa bør med langt større Rimelighed et Folks Under- 
gang bringe alle de andre Folk til at sørge, kun at den Sorg, 
som Kongerne bærer om Hatten eller om Armen, den bærer 
Folkene i Hjertet.* Det er smukke Ord, men saa lidet som 
Polen i Trediverne var et Lig saa lidet er det nu at betragte 
som udslettet af Folkenes Tal. 



I 

Den polske Literatur i det 19. Aarhu udrede frembyacr det 
samme Billede af vekslende Grundretninger som de øvrige mig 
bekendte europæiske Literaturer. Rammerne er overalt de samme: 
En i Begyndelsen af Aarhundredet forældet og snart overvunden 
Klassicisme, en største Delen af Aarhundredet og Interessen op- 
tagende Romantik og en derefter frembrydende Virkelighedskunst. 

Dette er fælles-europæisk. Men i ethvert Folk antager disse 
Retninger forskelligt Præg efter Folkets historiske Forudsætninger 
og historiske Forhold. Den polske Literatur i det 19. Aarhundrede 
har sit særegne Grundpræg forud for alle fra Folkekarakteren 
stammende Ejendommeligheder allerede derved, at den opstaar i 
et Land, der nylig paa voldsom Maade har ophørt at være til 
som selvstændig Stat. Literaturen og i den særligt Poesien kom- 
mer derved ligesom til at træde i Stedet for alle de Organer for 
et Folkeliv, der ved Statens Deling er gaaede tabt. Den vinder 
derved et forhøjejt indre Liv, men kommer nødvendigvis til at 
staa tilbage i Mangfoldighed. 

Et kort Tilbageblik over de tidligere Aarhu udreders Udvik- 
lingshistorie er nødvendigt til Forstaaelsen af det nittende Aar- 
hundredes Poesi. 

De Rystelser, som Reformationstidsalderen medførte i Eu- 
ropas Hovedlande, lod Polen temmelig uberørte. Medens det 
beslægtede Bøhmen under Attraaen efter en stor social og kirke- 
lig Reform fortærede sig i Husiterkrigene det hele tohundred- 
aarige Tidsrum igennem fra Hus*s Død og til Slaget ved det 
hvide Bjerg (1620) og medens det fra da af atter et Par Aarhun- 
dreder igennem efter den store Overanstrengelse formelig var 



192 Indtryk fra Polen 

som gledet ud af Historien, stod den romersk-katolske Kirke 
forholdsvis uanfægtet i Polen, saa Landet skaanedes for en dybere- 
gaaende religiøs Tvedragt. 

Den Tidsalder, der i Almindelighed betegnes som Renæs- 
sancen, var for Polen dets Storhedstid og hidførte den poetiske 
Literaturs første Guldalder. Dens største Skikkelse er Jan Kocha- 
nowski (1530 — 84), en Dyrker af Horats og Vergil, en Samtidig 
og Bekendt af Ronsard, der begynder som Digter i det latinske 
^prog, men snart gaar over til det polske, hvis største Mester 
i Datiden han bliver, og som i Antikens og Renæssancens Aand, 
kølig overfor Kristendommen, varmtfølende overfor Republiken, 
en hedensk Gudstroende, forsøger sig i alle Digtarter og i dem 
alle lægger Manddom, Frisind og Menneskelighed for Dagen. Hans 
Treny, en Række dejlige og simpelt gribende Klagesange over en 
elsket Datters Død, er for de bedstes Vedkommende saa værdi- 
fulde, at de end ikke overtræffes af Victor Hugos saa meget 
senere, beundringsværdige Digte af lignende Indhold. 

De to poetiske Hovedretninger, som i dette Tidsrum trives, 
er Idyllen og Satiren, Idyllen, fordi enkelte Digteres Medfølelse 
gennembryder den Ring, Szlachtaen, den polske Adel, som er 
Alt i Republiken, har draget om sig, og nærmer sig det menige, 
undertrykte Folk, der forherliges i Hyrdedigte, Satiren, fordi 
andre Digteres skarpe kritiske Sans vender sig mod den her- 
skende Adelskaste og angriber den Forestilling, at Adel er en 
tilfældig Fødselsforret. Netop da, omkring Aar 1600, bliver Szlach- 
taen afgjort fremskridtsQendtlig og klamrer sig til sin Magtstil- 
lings Forrettigheder. 

Den sociale Bevægelse i Datiden, der i Tyskland brydes ved 
Bondeopstandens Undertrykkelse og Gendøbernes Tilintetgørelse, 
overvindes med store Anstrengelser af den polske Adel under 
Krig mod Kosakkerne. Den aandelige Genfødelse, der i Tysk- 
land, dengang Humanismen optoges af Lutheranismen og slugtes 
af den, standsede i en Middelmaadighed, en borgerlig-kirkelig 
Mellemform, som var bred og stærk nok til at modstaa lange 
Tiders Tryk, blev i Polen standset straks i sin Vækst, fordi den 
ganske modsat Reformationsbevægelsen optoges og slugtes af en 
Humanisme, som kun de højeste Klassers finest Dannede var 
modtagelige for, og som derfor med Lethed overvandtes, saasnart 
den religiøse Modrevolution med Jesuitismen i sin Spidse tog sit 
Tilløb. 



Indtryk fra Polen 193 

Den polske Protestantisme antog Form af en kættersk Filo- 
sofi, der forkastede Kirkelæren med samt dens Moral uden at 
kunne forme nogen selvstændig, bekræftende Moral, blot optaget 
af den trodsige Hensigt at godkende alt tidligere Forbudt (Ægte- 
skabet mellem kødeligt Beslægtede saavel som frie Forbindelser 
mellem Kønnene) og af Læren om Nødvendigheden af Kirke- 
godsets Inddragning. Da imidlertid den protestantiske Adel be- 
høvede Religionen for at holde det menige Folk i Tømme, da 
dens egen Humanisme var Masserne uforstaaelig og da den for 
sine Forrettigheder maatte frygte Grundsætningen: fri Under- 
søgelse, der oprindeligt ligger til Grund for al Protestantisme, 
saa behøvedes kun enkelte store, aristokratisk-præstelige Talenters 
Optræden og Agitation for at faa denne protestantiske Adel til 
at falde fra og en for en vende tilbage til den katolske Kirkes 
Moderskød. En saadan stor Begavelse var Orzechowski (1515 — 66), 
der viste Adelen, at kun Gejstligheden var i Stand til at ind- 
jage Kongen Skræk for at bryde den Ed, med hvilken han 
altid maatte tilsværge Szlachtaen Overholdelse af dens Rettig- 
heder. 

Efter ham følger en langt større og berømtere Taler, Præsten 
Skarga (1536 — 1612), en Jesuit, der var en glødende polsk Fædre- 
landsven, en Genoprejser af den sunkne Katolicisme, som forud- 
saa alle Adels-Anarkiets Farer og i en af sine Rigsdagsprækener 
endog har forudsagt Polens Deling. Man høre hans Ord: 

En ydre Fjende vil komme over Jer, benytte Jer indre Splid og 
sige: Deres Hjerter har spaltet sig. nu vil de gsa til Grunde. Disse indre 
Stridigheder vil bringe Jer i Fangenskab, under hvilket alle Jere Friheder 
gaar tabt og bliver til Skamme. Store Lande og Fyrstendømmer, der 
var blevne ét med Kronen, vil falde fra og blive sønderrevne, og I, der 
engang regerede andre Folkeslag, vil som en forladt Enke blive en Spot 
og et Legetøj for Jere Fjender. I lægger jert Folk og jert Sprog øde, det 
eneste frie blandt alle slaviske, I nedbryder hvad der er tilbage af dette 
saa gamle og saa vidt udbredte Folk og bliver saa opslugte af andre 
Folkeslag, som hader Jer. (Tredje Rigsdagspræken.) 

Det er holdende denne Tale til Rigsdagen, at Skarga er 
fremstiUet paa det bekendte Maleri af Matejko. 

Fra hans Tid indtil udover Midten af det 18de Aarhun- 
drede er Jesuitismen herskende i Polen og bestemmer dets Aands- 
liv. Af kristelige endnu mere end af politiske Grunde foretager 
Sobieski i 1683 sit Felttog til Wien mod Tyrkerne; af Iver for 



194 Indtryk fra Polen 

Bevaringen af den katolske Tro indkalder den polske Gejstlighed 
Jesuiterordenen og overgiver efterhaanden det hele Undervisnings- 
væsen i Jesuiternes Hænder. Den eneste aandelige Frembrin- 
gelse, der trives under deres Herredømme, er Veltalenheden, der 
saavel paa Latin som paa Polsk naaer en overordenlig Højde. 
Dog bliver det samtidigt Skik at sammenblande de to Sprog til 
en makaronisk Vælling, som kun Smagløsheden kunde nyde. 

Denne jesuitiske Bevægelse er det, som afløses af den Strøm- 
ning, der udgaar fra det 18de Åarhundredes filosofiske Grundtanker 
i Frankrig. Forsaavidt disse Tanker var politisk reform atoriske, 
kom de først til at paavirke Aanderne, da der allerede var gaaet 
ulægeligt Brud paa den polske Stat. Længe var det lykkedes 
den konservative Adelskaste at stempie ethvert Forbedringsforsøg 
som reaktionært, det vil sige som Krænkelse af den dyrebare per- 
sonlige Frihed, denne Frihed, der rigtignok gennem Liberum veto 
havde ført til Lovløshed og Kronens Salg til den Højstbydende. 
Nu rejste unge Polakker til Frankrig for hos Landets berømteste 
Tænkere at hente Raad angaaende en ny Forfatning for deres 
med Opløsning truede Fædreland. Wielhorski henvendte sig til 
Rousseau som Forfatter af Contrat social og fik af ham hans 
Considérations sur le Gouvernement de la Pologne og til Abbé 
Mably og fik af ham De la situation politique de la Pologne. Saa- 
ledes har i vore Dage japanske Udsendinge henvendt sig til Pro- 
fessor Gneist i Berlin med den Anmodning, han har taget til 
Følge, at skrive deres Land en Forfatning. 

Rousseau tog Spørgsmaalet som et, der kunde besvares paa 
Forhaand. Af Uvilje mod Enevælden anbefalede han Deling af 
Statsmagten, raadede til en Forbundsregering, holdt paa Konge- 
valget, vilde end ikke afskaffe Liberum veto, kun indskrænke dets 
Anvendelse, og udtalte sig for Folkevælde i Forroer, der ikke pas- 
sede for Polen; hans Tanker tjente senere Anarkisterne, de af 
Rusland beskyttede Landsforrædere fra Forbundet i Targowice, 
som Paaskud. Mably, der viste mere politisk Sans, tilraadede 
Indførelsen af et arveligt, konstitutionelt Monarki. 

Polens første Deling 1772 gjorde Ende paa disse Raadslag- 
ninger med Fremmede; men fra 1788 plejede Polakkerne af 
det nationale Parti energisk Raad med hverandre om Grund- 
læggelsen af en ny Ordning af Rigets Forhold og enedes tilsidsl 
om den ypperlige Forfatning af 3dje Maj 1791, som man har 
kaldt Polakkernes Adelsbrev blandt Europas Folk. Den følges af 



Indtryk fra Polen 195 

den anden Deling og, efterat Kosciuszkos Opstand er slaaet ned, 
af den tredje. 

En af hin Tids mest fremragende Mænd, de forstandsdyrkende 
Klassicisters Høvding Jan Sniadeckiy hvis Indskrænkethed over- 
for den spirende Romantik ikke udelukkede Storsyn og Klarsyn 
paa andre Omraader, har givet hin Tids Stemning det træffende 
Udtryk, at efter Fædrelandets Undergang som Stat følte Polak- 
kerne sig ligesom dømte til at undertrykke og udrydde alle de 
Sindsbevægelser hos sig, der var avlede af Opdragelsen, Livs- 
vanen og den Attraa efter at se det almindelige Bedste fremmet, 
som havde været Sjælen i alle deres aandelige Kræfter og Evner. 
<Nu,> siger han, «maa Polakken overleve sig selv, skabe sig en 
ny Sjæl og indeslutte sine Følelser indenfor Privatlivets snevrc 
Grænser.* Det kan da ikke undre, at der indtræder en flere- 
aarig Pause i den almindelige Aandsudviklings Ytringer imellem 
Rigets Ophør og den ny romantiske Literaturbevægelses Frem- 
bi'yden. 

Under denne Pause finder Revolutionstidsalderens og Napo- 
leons Omkalfatring af de europæiske Tilstande Sted. 

Straks efter Blodbadet i Praga lod Sejrherrerne en Del af 
Polens første Mænd fængsle; mange af dem forsvandt i Prøjsens 
og Østerrigs Fæstninger, andre sendtes til Sibirien, ja enkelte 
polske Generaler førtes lige til Kamschatka. De, som undslap, 
udvandrede til Frankrig, Italien eller Tyrkiet. 

Det var naturligt, at Polakkerne, hvis Republik netop havde 
ligget under i Kamp med tre arvelige Monarkier, havde Del- 
tagelse for den franske Republik under dens Krige, og (i Haabet 
om at den skulde antage sig deres Sag) legionvis kæmpede ved 
de franske Troppers Side. Atter og atter skuffede Republiken 
og Bonaparte dem i deres Forhaabninger; atter og atter gav 
Napoleon dem Tilsagn, han aldrig tænkte paa at holde; atter 
og atter ofrede Polakkerne i Skarer, ja i hele Hære, deres Blod 
for ham. Endnu paa Napoleons ensomme Slædefart under Til- 
bagetoget fra Rusland ledsagedes han fra Smorgoni i en Kulde 
af 28 Grader Reaumur af hundrede polske Lansenerer, der om 
Aftenen frivilligt tilbød at følge med som Bedækning og af hvilke 
næste Morgen kun seks og tredive var tilbage. 

Kosciuczko troede ikke Napoleon; han afslog paa det Be- 
stemteste at opfordre sine Landsmænd til at kæmpe under 
ham. «0g hvis man førte Dem derhen med Magt?> spurgte 



196 Indtryk fra Polen 

Hertugen af Otranto ham som Underhandler. <Saa vilde jeg 
højt og lydeligt erklære, at jeg ikke er fri og ikke tager Del 
i Noget.* — »Godt, vi kan undvære Dem>, svarede Fouché. 
Man kunde det til et vist Punkt, fordi Polakkerne regnede paa 
at Napoleon som Grundlægger af et nyt Herskerhus var nødt til 
at føre Krig mod de gamle Kongeslægter, der havde delt Polen. 
Og dog forsmaaede Napoleon, som ovenfor berørt, før sit rus- 
siske Felttog ikke at udstede en med Kosciuszkos Navn under- 
skrevet Kundgørelse til Polakkerne, i hvilken han omtaler sig 
«elv med den dybeste Beundring. Begyndelsen lyder: < Under 
Vaabenlarmen, af hvilken Polen genlyder, begiver Kosciuszko sig 
til Eder. Saaledes har Napoleons høje Bestemmelse villet, han, 
der tilintetgør og skaber Konger, og der fælder de Qendtlige Folk 
med sit Lyn . . . Skæbnens Mand retter sine Øjne og Tanker paa 
Eder.» 

Ved alle Lejligheder misbrugte, ofrede og sveg Napoleon 
Polen. Men dette Folk, som siden Statens Undergang syntes 
viet til at haabe mod Haab, slap ham ikke derfor. Tvertimod. 
Straks efter Kejserens Fald begynder, som vi skal se, i Polen en 
Napoleonsdyrkelse, i Sammenligning med hvilken den i andre 
Lande og andre Literaturer er for lidet at regne. 

Alexander den 1ste var i sit første Regeringsafsnit mildt 
stemt mod Polen. I den korte Mellemtid mellem Aaret 1815 
med den gode Forfatning, dette Aar bragte Landet, og det Tids- 
punkt, da Alexanders Reaktionsbestræbelser tog Fart, gik Aands- 
udviklingen jævnt og frit for sig uden at krydses af politiske 
Kampe. Det er i dette Tidsrum, at man forkaster de fransk- 
klassiske Frembringelser fra Stanislaus Augusts Tid som en blot 
Salonliteratur. Der staar som andensteds en Kamp, her dog 
kun en kortvarig, mellem Klassikere og Romantikere; saa træder 
de forskellige Provinser hver for sig frem paa Skuepladsen med 
deres nye Kuld af Digtere, først Ukraine, saa Litauen, saa de 
andre, alle gennemtrængte af den Følelse, at man maatte ud af 
de elegante Værelsers Luft og ud i Berøring med det brede Folk 
under den aabne Himmel. 



Indtryk fra Polen 197 



II 

Tidsrummet 1820 — 1850 er for Poesiens Vedkommende det 
rigeste og betydningsfuldeste. Og i dette Tidsrum er de tre 
virksomme Hovedkræfter, der bestemmer Literaturen, tydeligt 
disse tre: Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den 
enestaaende politiske Tilstand. 

Folkekarakteren var, som den indtil hint Tidehverv havde 
adviklet sig, særligt anlagt til at paavirkes af Romantiken. Den 
var opvakt og ædelmodig, pragtelskende og sværmerisk, med 
Hang til ridderlige Dyder og religiøse Opsving. Den manglede 
dengang som endnu den Ballast, de germanske Folk har i den 
medfødte Træghed og de romanske i det latinske Væsens med- 
fødte Logik. Den var beslægtet med den franske ved sin Ube- 
standighed, forskellig fra den ved Arten af sin Uberegnelighed; 
thi Franskmanden er uberegnelig, naar hans Væsens Forstandig- 
hed bringer ham til at sprænge det historisk Givne, Polakken, 
naar Temperament eller Begejstring river ham med sig. Den 
var beslægtet med den italienske ved sin Billeddyrkelse og sit 
Liv, men forskellig fra den ved sin Mangel paa politisk Finsans 
og ved Savnet af det plastiske Hang, der har gjort Italiens Be- 
boere til Hedninger under alle Religionsformer. 

Da den europæiske Romantik naaede dette Folk, gik det 
ikke til som i Tyskland, hvor den undfangedes i det upolitiske 
Smaastadsliv og forbandt sig med den ubestemte Idealisme, den 
Mangel paa Samfundsfølelse og den Sky for Virkeligheden, som 
havde bemægtiget sig de Tænkendes Sind — ikke heller som i 
England, hvor Romantiken stødte haardt imod Folkets indgroede 
Hang til det Nyttige og Praktiske og hvor den forbandt sig med 
den gammelnordiske Forkærlighed for den frie Enkeltmands ubæn- 
dige Selvstændighed og Trods endog overfor Fædrelandet — ikke 
heller som i Frankrig og Italien, at et Romantikens Væsen stik 
modsat latinsk, altsaa klassisk Element, forhindrede dens Erobring 
af Folkets aandelige Kærne og indskrænkede den til at være en 
kortvarig, rent kunstnerisk Rus. 

I Polen, hvor Folkekarakteren var forud anlagt til at mod- 
tage Romantiken, havde tilmed den fælles nationale Ulykke givet 
Sindene et romantisk Hang. Romantiken udsondrede da ikke 
Sjælene hverken i Egenkærlighed som i Tyskland eller i vild, 

G. Brandci: Samled« Skritter, X. 13 



198 Indtryk fra Polen 

mandig Selvstændighed som i England, men bandt dem sammea 
i en sværmerisk Følelse af Landsraandskab. Den betingedes ikke 
heller af Virkelighedssky, men deraf, at Fædrelandet alierede var 
en Uvirkelighed, noget, der skulde troes paa og som ikke kunde 
ses med legemlige Øjne. Endelig var det latinske Element, om 
end mægtigere end i noget andet ikke-romansk Land, dog kun 
indført og gjorde ingen alvorlig Modstand. 

Det romantiske Sværmeri skyller her med langt større Kraft 
end andensteds Hensynenes Dæmning over Ende, breder sig ud 
i langt videre Krese — det beror paa Folkekarakteren, der ikke 
er forstandig, men fantastisk — og det binder sig langt inder- 
ligere end andensteds til den daværende Tid og de daværende 
Tilstande — det beror paa den nationale Skæbne, der lægger 
Beslag paa alle Tanker og om hvilken alle Drømmerier drejer sig. 

Man ser Ejendommeligheden tydeligst, naar man kaster Blikket 
paa Lande og Literaturer, hvor den politiske Stilling er beslægtet. 
Den samme er den vel ingensteds, men der er svagere eller stær- 
kere Overensstemmelser. 

Man tænke f. Eks. paa den flamske Literatur, der omtrent 
ved 1830 rejser sig i Belgien. Den tyer til den store historiske 
Roman efter Walter Scotts Mønster for saaledes at løfte den 
flamske Nationalfølelse. Hendrik Conscience's Roman Flanderns 
Løve er Hovedværket, en Bog af den Art som Rzewuski's SopUcas 
Erindringer. Forøvrigt er denne Literatur stærkest i den rene 
Lyrik. Men den udgaar fra et roligt Folk, et Folk uden Over- 
spændthed. Det er en borgerlig Literatur, som holder sig ved 
Jorden, ikke som den polske en flyvende og flammende Poesi, 
der kaster sit Lys over hele Synskresen og taber sig i Skyerne. 

Eller man tænke paa Finland, paa Runeberg, der frembyder 
Sammenligningspunkter med Mickiewicz. Fånrik Ståls sågner^ som 
behandler Kampen om Finland i Aaret 1810 er vel stofligt det 
nærmeste europæiske Sidestykke til Pan Tadeusz. Digtningen 
skildrer den flnske Folkekarakter, som den fremtraadte under 
Krigen, ligesom Pan Tadeusz fremstiller den polske Folkekarakter 
paa samme Tidspunkt. Der er i ingen af disse Digtninge noget 
Nationalhad. Den enkelte russiske Offlcer, der forekommer i 
den flnske Digtkrans, Kulnev, er et Mønster paa en ædelmodig 
Fjende, højhjertet og mild; den enkelte russiske Offlcer, sonn 
forekommer i Polens fortællende Digtning, Rykov, er en Hæders- 
mand, ubestikkelig, pligttro og tapper. 



Indtryk fra Polen 199 

Hvad hos Runeberg fattes, er kun den høje, nationale Selv- 
kritik, som udmærker Mickiewicz og Polens Digtere i det Hele. 
Hans Finner er Helte, Helte «i Vinterdragt*, Helte i Pjalter 
undertiden, men altid Helte. De har næsten ikke Fejl. Saa 
har trods al glødende Kærlighed til Landsmænd Polens Digtere 
ganske anderledes forstaaet at udfolde alle Sider, de skrøbelige 
som de stærke, af deres Nations nedarvede Karakter. Rigtignok 
har de ogsaa havt et langt rigere Stof at tage til, ikke et uop- 
lukket Folk som Finnerne, hvis Sprog endnu ikke var noget 
Kultursprog, men et Folk med en tusindaarig Civilisations Lys 
og Skygger. 

Polens særegne Forhold maatte her nødvendigvis forrykke 
de andensteds gældende Synspunkter for Modsætningen Klassisk 
og Romantisk. 

Ganske vist, naar man læser Mickiewicz's Programdigt Roman- 
tiken med dets Hævden af Folkets Undertro som mere værd end 
den klassiske Forstandighed, saa er der i denne Begejstring for 
Spøgelsetroen og i dette Had til den kolde Kløgt, som iagttager 
med Glasset for Øjet, noget, som er fælles for Romantiken i alle 
Lande, ja endog noget kedeligt romantisk. Allevegne følte Ro- 
mantikerne en Tilfredsstillelse ved at lade det nye Følelses- Op- 
sving føre over i Aandetro eller folkelig Overtro. Allevegne er 
der ogsaa en Forbindelse imellem den i Literaturen frembrydende 
Romantik og Aarhundredets store religiøse Modstræv mod det 
forriges Ligegyldighed for alt Dogmatisk. 

Men der er to Omstændigheder, som ligefuldt giver den 
polske Romantik et eget Præg. Først den, at det katolske Sigte 
som rettet mod Magthaverne ikke saaledes mindede om Middel- 
alder og Lenstid som andensteds. Dernæst den, at Dobbeltmod- 
sætningen: Klassicisme og Romantik, Frisind og Fortidsdyrkelse, 
ikke faldt sammen her som i saa mange andre Lande. 1 Frank- 
rig f. Eks. var Romantismen fra først af mistænkt ikke blot som 
oplysningsijendtlig men som Fortidens Statsorden hengiven. Victor 
Hugos første Oder var lidt af begge Dele. Romantikernes ypperste 
Modstander var den berømte Frihedsven Armand Carrel, de franske 
Republikaneres anerkendte Høvding. I Polen derimod var Ro- 
mantikens Modstandere (Mænd som Sniadecki, Beku, Osinski) i 
Reglen Embedsmænd og af politisk Overbevisning det Bestaaendes 
Tilhængere, medens Romantiken straks fra først af med Rette 

blev anset for Magthaverne fjendsk. 

13 



200 Indtrvk fia Polen 

Som et helt Folks anerkendt første Digter i dette Aarhun- 
dredes første Halvdel indtager Mickiewicz en Stilling, der lader 
sig jævnføre med Oehlenschlågers og Tegners. Men bortset fra 
alle de øvrige Uligheder er der mellem Mickiewicz og de to 
nordiske Digtere den Forskel, at hvor disse anvendte deres Talent 
til at forherlige deres Folk, dér valgte de sig Stoffer af dettes 
Sagnverden eller bearbejdede Æmner fra dets Oldtid, Middelalder 
eller dog Qernere Fortid, saagodtsom uden nogensinde at skildre 
det LiVy de selv havde havt Lejlighed til at iagttage, medens 
Mickiewicz overalt hvor han naaer højest (som i Pati Tadeusz og 
enkelte Partier af Dziady) genfremstiller et Liv, han med egne 
Øjne har set eller om hvilket Erindringen endnu har ligget 
levende i Luften omkring ham. 

Dette er Grundlaget for hans Overlegenhed over en hel 
Række samtidige Nationaldigtere; det er dette, der giver Roman- 
tiken hos ham som hos flere andre af Polens dalevende Digtere 
et forholdsvis moderne Præg. Man følte endnu ikke dengang i 
Europa, hvor bunden Digteren i Reglen maa være til sin Sam- 
tid; man følte sig altfor heftigt tiltrukket af Qerne Tider eller 
fremmede Egne. Udbyttet af Menneskeskildringen blev da som 
oftest Væsener, der aldrig har været til og aldrig kunde være 
til. Væsener, hvis hele Sjæleliv er opstaaet ved Fradragning af 
en hel Del Egenskaber, som kun de nulevende Mennesker har, 
og ved mekanisk Tilføjelse af Egenskaber, om hvilke Digteren 
af sin Læsning har vidst, at de fandtes hos Fortidens. Ikke i 
Kraft af en rigtig Lære men af en sund Drift har Mickiewicz 
kun tyet til et gammelt Stof og en Qern Tidsalder, hvor politiske 
Hensyn gjorde ham det lettere at udtale hvad han havde paa 
Hjerte, naar Grundtanken dulgte sig bag en Forklædning, som 
Tilfældet er i Grazyna og Wallenrod. 

Og overhovedet møder vi rund tom i Polens romantiske Lite- 
ratur Træk, saa virkelighedsnære, at de ikke synes at høre hint 
Tidehverv til. Hos enkelte af Digterne gaar Virkelighedsiagt- 
tagelsen endog saa vidt, at de indfører endnu levende eller nyligt 
afdøde Personer i Digtningens Ramme. Men det ejendommeligt 
Polske er, at Haand i Haand med denne Stræben mod Virkelig- 
hed og Fremtid gaar hos dem alle et uovervindeligt Hang til 
Usanselighed, SindbiUedkunst og Aandetro. De er paa én Gang 
Realister og Spiritister. 

Indre og ydre Forhold forenede sig om at gøre deres Digt- 



Indtryk fra Polen 201 

ning virkelighedsfjern og forblommet: først den Tilbøjelighed til 
Lønlære, der laa inderst i deres Sjæl og som, efter i nogen Tid 
at have slumret, hurtigt vaktes hos dem alle, katolsk opdragne 
som de fra først af var; dernæst det politiske Tryk, Hensynet 
til Censuren, som tvang dem til at omskrive deres Tanker og 
forflygtige Omridsene af de Skikkelser, de malte. 

Det var især to store, dengang nys afdøde Personligheder, 
som satte Datidens Indbildningskraft i Bevægelse over hele Europa, 
men som vakte større Begejstring her end i noget andet Land 
udenfor deres Hjemstavn: Napoleon og Byron. 

Det var det Tidspunkt, da en Napoleonsdyrkelse udbredte 
sig over Europa. Den sande Skikkelse var glemt; den egenlige 
historiske Forskning var endnu ikke begyndt. Napoleon var bleven 
en Sagnskikkelse, den, som havde hjertegrebet Henri Beyle, og hvis 
Legende Victor Hugo, Béranger og Heinrich Heine hver paa paa 
sin Vis gjorde sig til Præster for, medens Thiers rullede den op 
til en stor, for Hoben tilgængelig fortællende Digtning. Hvor lidet 
Polen end i Virkeligheden havde Napoleon at takke for, man 
havde dog knyttet saa store Forhaabninger til ham, at man nu, 
da hans sidste Aars Forladthed og hans gribende Død kastede 
et forklarende Lys over hans Liv, vedblev at holde hans Skygge 
fast i dens Stilling som Befrier og Frelser. 

Alt som Aarene gaar efter hans Fald, bliver han i Folke- 
fantasien den overmenneskelige, overnaturlige Mand. For Roman- 
tikerne bliver han den gaadefulde Mand. Det attende Aarhun- 
drede gjaldt i hine Dage for de letfærdige Forklaringers Tid. 
Her var et Særsyn, som tilsyneladende ikke ad den sædvanlige 
Forstandsbetragtnings Vej lod sig udgranske. Denne Mand havde 
paany vakt Evnen til at beundre, som i det forrige Aarhundrede 
var gaaet tabt. Man mente, at de klare Englændere havde hadet 
ham, fordi han var dem uforklarlig. Intet menneskeligt Væsen 
havde kunnet fælde ham, ingen anden General end Hs. Ekscell. 
General Frost og Hs. Ekscell. General Sult. Krasinski udleder i 
Fortalen til Morgendæmring (Przedswit) et nyt Tidehverv fra 
Napoleon. Han siger: < Cæsars Tidsalder er vendt tilbage i 
Napoleons. Og den kristne Cæsar, der var sin Forgænger over- 
legen ved 19 Aarhundreders Arbejd og som havde en fuldstændig 
Klarhed over sig selv og det Maal, for hvis Skyld den guddomme- 
lige Aand, der leder Historiens Gang, havde sendt ham — har 
døende paa sit Forvisningssteds Klippe sagt: Fra mig vil man 



202 Indtryk fn. Polen 

regne Begyndelsen til en ny Tidsalder. Dette Ord indeholder en 
hel Aabenbaring angaaende ham og Fremtiden.* Mickiewicz be- 
undrer i sit mystiske Tidsrum Napoleon som en Halvgud. Denne 
var ingen Galler, havde ingen Esprit, intet Vid, følte sig draget 
til Østerland. «Som alle de største,* siger Mickiewicz med en 
Vending, i hvilken han mødes med Disraeli, «følte Napoleon sig 
hemmelighedsfuldt hjemme i Østen.* Hans Liv beviser for Mickie- 
wicz den usynlige og lønlige Verdens Tilværelse. Han har havt 
Varsler, fulgt Varsler; han har besiddet et umiddelbart Snarsyn. 
Derfor er han den slaviske Stammes Mand; thi det slaviske Folk 
er Snarsynets Folk. Og saaledes bliver han for Mickiewicz Kilden 
til Alt, hvad det polske Folk i Datiden beundrer. 

Atter og atter fremhæver Mickiewicz at Napoleon skabte 
Byron, og at Byrons Liv og Hæder atter vakte Pusjkin, saa 
Napoleon middelbart ogsaa har avlet ham. 

Da Poesi efter Mickiewicz's Bestemmelse er Handling, bliver 
Napoleons Liv den højeste Poesi. Ja endnu mere: Hans Sen- 
delse var den : at frelse Folkene og dermed hele Verden (Fortalen 
til UÉglise et le Messianisme). Og idet St. Helena nærmer sig 
til at blive et Lidelsessted som Golgatha. falder et Skær fra 
Kristi Lidelseshistorie over Napoleons Liv og Død. 

Den samme Tilbøjelighed til ukritisk Henrykkelse, den samme 
Begejstring for det Blændende lægger sig for Dagen i disse slaviske 
Digteres Forhold til Byron. Saa udprægede Modsætninger som 
Mickiewicz og Slowacki enes i en gennem en Aarrække varende 
Byrondyrkelse. Som Washington intet Indtryk havde gjort, medens 
Napoleon henrev, saaledes agtede Ingen paa Shelley, medens 
Byron var paa Alles Læber. Man troede for fuldt Alvor, at Byron 
var Englands største Lyriker. 

Mickiewicz havde endog for at gøre Byrons aandelige Ned- 
stamning fra Napoleon mere indlysende, øjensynligt uden ringeste 
Kendskab til Wordsworth eller Coleridge eller Keats eller Shelley, 
skrevet: «Jeg anser det for bevist, at den Straale, som tændte 
den engelske Digters Ild, udgik fra Napoleons Sjæl. Hvorledes 
skulde man ellers kunne forklare dette Menneskes Tilværelse 
midt i den fra forrige Aarhundrede stammende udlevede engelske 
Literatur .... Byrons engelske Samtidige har tiltrods for det 
Mønster, hans Geni afgav, og den Indflydelse, der udgik derfra. 
Intet frembragt, der kan sammenlignes dermed; og efter Digterens 



Indtryk fra Polen 203 

Død er den engelske Literatur sunket tilbage i Jævnhøjde med 
det forbigangne Aarhundrede.* 

Hver Sætning her er en Vildfarelse. Enhver af de oven- 
nævnte samtidige Digtere er i poetisk Evne flere Gange naact 
op i Højde med Byron og er i denne eller hin Henseende naact 
højere end han. Men unegteligt var Ingen af dem blændende 
som han, de var hverken Modeherrer i deres Ungdom eller 
teatralsk heltemodige som Mænd. Selv Den, der paa ingen Maade 
vil rane Byron et Gran af hans udødelige Hæder som Digter eller 
hans uforglemmelige Fortjeneste som Frihedsmand, maa føle at 
man i Polen ogsaa overfor ham ligesaa meget lod sig paavirke 
af Blændværk som af Storhed. 

Den Fortjeneste havde imidlertid Napoleon og Byron til- 
fælles, at de udrev Polakkerne af deres nationale Indesluttethed. 
Den polske Literatur havde i det sekstende Aarhundrede været 
national, men uden det almenmenneskelige Præg, som gør en 
Literatur tilgængelig for Europa, i det attende Aarhundrede vist 
Alsind, men saaledes, at den gik op i den franske Efterligning 
af Oldtidens Kultur uden det dybere nationale Præg, der gør 
en Literatur fængslende for Europa. Sniadecki var en Ven og 
Beundrer af Delille; Bogomolec havde efterlignet Moliéres Skue- 
spil efter et fremmed og vedtaget Grundrids. Denne Literatur 
var forstenet i Regeldyrkelse. Nu sloges alle Bomme ned. En 
Folkevandringstid var vendt tilbage. De ydre Grænser var ikke 
længer faste, og de aandelige Grænser udvidedes paa samme 
Tid. Polakker kæmpede under Napoleon i de forskelligste Lande, 
og Napoleons Hærskarer førte Tropper af de forskelligste Folke- 
slag igennem Polen. Saaledes fandt i Aandens Verden Polakker, 
da Folkene aandeligt blandedes, i Byrons Poesi den fælles euro- 
pæiske Fortvivlelse og Frihedstrang, tilførte den deres National- 
ejendonimelighed og indførte den i Byrons Spor hos deres Lands- 
mænd. 

Åf de store Digtere, for hvilke først den romantiske Skole 
i Tyskland havde aabnet Romantikernes Blik i alle Lande, gjorde 
Shakespeare og Dante størst Indtryk i Polen. Det er især Slo- 
wacki, som tilegner sig Shakespeares Stil og Fremstillingsmaadc. 
Dog er det hos Shakespeare, som slaar an, mest de grusomme 
Handlinger, de Mord og de Lemlæstelser, som forekommer i 
nogle af Historierne og Sagntragedierne. Den polske Fantasi vur 
vendt imod den Side af Shakespeare, som mest paafaldende frem- 



204 Indtryk fra Polen 

træder i hans Begynderdrama Titus Andronicus med dets ophobede 
Rædsler. Kun sjældnere forener sig hermed som i Ballady na en 
Paavirkning fra de Shakespeare' ske Lystspil. 

Dog mest betegnende er maaske det Slægtskab, Polens Dig- 
tere i hin Tid følte med den store landsforviste Italiener, hvis 
Digtning ved saa mange Aarhundreder var skilt fra dem. De 
var ulykkelige og landflygtige som han, havde som han Blikket 
fæstet paa en Stats politiske Undergang under Voldshandlinger, 
og søgte som han en Lindring i Straffedomme og Spaadomme. 
Det er især Krasinski, som staar under hans Indflydelse, og 
gennem Krasinski paa anden Haand Slowacki. Af Dante er det 
atter hans Helvede, som man sporer stærkest. Kun sjældent 
peger, som i enkelte af Krasinskis Poesier, en Beatrice' s Skik- 
kelse frem mod en genfødt Verden og et lykkeligt Liv. 

Idet nu saaledes Folkets særegne Skæbne bestemmer Mod- 
tageligheden for fremmed Indflydelse, tillemper den, som vi saa, 
Synspunkterne for Modsætninger som Klassisk og Romantisk, Til- 
bageslag og Fremskridt. Denne Skæbne virker saa stærkt paa 
Literaturens Karakter, fordi den først paavirker Forfatternes. 

De har meget tilfælles. De er alle af fornem Æt, alle op- 
dragne i romersk Katolicisme, alle lidenskabelige Fædrelands- 
venner. Men de har især det tilfælles, at de alle mellem 20 og 
30 Aars Alderen forlader deres Land og fra da af ikke mere 
vender tilbage. Selv de iblandt Skribenterne, der ikke havde 
taget Del i Oprøret 1830, drog bort til Udlandet for at kunne 
skrive frit. De bliver da alle Landflygtige og Pilegrimme, virker 
som Førere, der ingen fast Forbindelse har med deres Folk og 
aldrig er sikre paa at have det bag sig, lever saa løvrigt i den 
stadige og stadigt skuffede Forventning om et almindeligt Omslag 
i europæisk Politik. 

Alt dette fremkaldte tilsammen en politisk Romantik af sær- 
egen Art, meget forskellig fra den tyske tilbageskuende og den 
franske fremadstræbende. 

Dog hvad der især fængsler Opmærksomheden, det er Iagt- 
tagelsen af Emigrantlivets Indvirkning paa Forfatternes Følelsesliv. 

De er af Naturen Sværmere, som Romantikere Sværmere i 
Kraft af en Lære. Landflygtigheden giver deres Følelsesliv noget 
Sygeligt, Jagende, meningsløst Uroligt, idet den fordobler dets 
Spændthed. 



Indtryk fra Polen 205 

Man se, hvilke Former en Grundfølelse som Elskov antager 
hos dem. 

Mickiewiez, som længe har elsket Frøken Eva Ankwiczowna, 
endog har ladet sig paavirke religiøst af hendes Barnetro, ja af 
hendes Drømmesyn — hun havde set ham i hvid Dragt og med 
et Lam paa Armen — forlader pludseligt Rom, netop som Evas 
Fader staar paa Nippet til at give sin i nogen Tid formente 
Indvilligelse til deres Forening, og søger end aldrig at gense den 
Elskede, hvis Minde dog fylder hans Hovedværk Pan Tadeusz, 

Krasinski, der i de mest overspændte Udtryk har hyldet 
sin Veninde, Fru Delphine Potocka som sin Sjæls Søster, sin 
Muse osv., forlader som en Umyndig af Lydighed under sin 
Fader den Elskede og ægter, atter efter Faderens Ønske, en 
anden Dame. Men samtidigt skriver han til den Forladte, hvis 
Skikkelse behersker hans Digtning Morgendæmring : Bed for mig, 
at ikke den evigt kvalfulde Kærlighed til dig drager mig ned i 
Helvede! Bed om, at jeg hos Gud i Himlen engang maa kæmpe 
mig frem til at mødes med dig! 

Slowacki lærer Frøken Maria Wodzinska at kende, mens han 
opholder sig som Kostgænger i en Fru Pattegs Hus ved Genfersøen. 
Begge de to Unge nærer en heftig Lidenskab for hinanden og 
SIowacki*s ømme og aandigc Digtning / Schweiz er bleven staaende 
i Literaturen som Mindesmærke over denne Elskovs lykkelige 
Timer i en dejlig Natur. Men Fru Pattegs halvgamle Datter 
Eglantine, der gløder for Slowacki og smægter og raser i Skin- 
syge, afstedkommer Scener, og dette er nok til at Digteren 
trækker sig tilbage fra den Elskede, og Familien Wodzinski rejser 
bort. Slowacki drager over paa den anden Side af Genfersøen, 
skriver mod Frøken Patteg et Digt Den Forbandede og vender 
saa tilbage til hende igen. 

Lidenskaberne synes vel stærke, men Karaktererne er svage. 
Disse Digtere forlader den Elskede ikke for at redde sig fra 
Lidenskabens Følger eller af Frygt for at bindes (som Goethe), 
iJcke heller fordi de har ophørt at elske eller føler sig dragne 
i anden . Retning, nej det er som om en Fjæder i dem var 
sprunget. 

De er som Udvandrede og Flakkefolk afhængige, ikke Herrer 
over deres Skæbne og altfor overspændte til at lægge en prak- 
tisk Livsplan. De har ikke noget blivende Sted, intet Hjem. 
Løvrivelsen fra den fædrene Jordbund angriber deres Karakter, 



206 Indtryk fra Polen 

gør dem usikre og forøger deres Hang til et hemmelighedsfuldt 
Troesliv. 

Da i Begyndelsen af Fyrrerne Toivianski, en polsk National- 
sværmer, i sin Fremtræden en Mellemting mellem Pére Enfantin 
og Cagliostro, dukker op iblandt dem, faar han de fleste af dem 
i sin Magt. Og selv de, der ikke følger ham, bliver ikke des- 
inindre Sværmere, idetmiudste i et Tidsrum af deres Liv. De 
dør unge, opslidte længe før Alderdommen, enten i munkeagtig 
Underkastelse som den engang saa ubændigt trodsige Slowacki 
eller, som Krasinski, i en Sindstilstand af uendeligt Vemod, den, 
han har givet Udtryk i Ordene: «Dit Folk er blevet givet andre 
Folkeslag til Spise, til Fornyelse af deres Blod*. 

De var jo alle som én religiøst anlagte eller opdragne. De 
ventede, at der umiddelbart eller middelbart skulde være virke- 
liggjort et Formaal i enhver stor Begivenhed, altsaa ogsaa i den, 
som angik dem nærmest; de vilde, der skulde være en gud- 
dommelig Plan i det, de oplevede. De forstod ikke, at et Folk 
kunde nedbrydes, ligesom udslettes af de Levendes Tal. Naar 
disse romerske Katoliker saa ud over Menneskelivet og Historien, 
saa begreb de ikke, at saa Meget lykkedes de Slette og Haard- 
hjertede, de Grusomme og Hensynsløse, uden at Gud greb ind. 
De mente, det maatte Altsammen have en skjult og hemmelig- 
hedsfuld Mening, saa Alt tilsidst vendtes til det Gode. 

Troede de at finde den, saa blev de Forkyndere, Seere, 
Profeter; naar de mistvivlede om at finde den, saa forstummede 
de i fortvivlet Sorg. Men om denne hemmelighedsfulde Betydning 
af det store Skibbrud, deres Stat havde lidt, drejede sig alle 
deres Tanker og Drømme. 

Der er heri noget dybt Romantisk. Den romantiske For- 
stand er (som jeg andensteds har udtrykt det) en Art Atavisme. 
Den spørger som Mennesket i fjerne, overtroiske Tider spurgte. 
Den spørger efter Betydningen af det, som sker, mens den mo- 
derne Forstand spørger efter dets Aarsag. Saaledes søger disse 
Aander næsten slet ikke efter Aarsagerne til Polens Skæbne; men 
de spørger med Angst, med den digteriske Fantasis og det reli- 
giøse Sværmeris forenede Lidenskab for at gennemtrænge Mørket, 
om Betydningen af Polens Skæbne, og det bliver Fantasi, Svær- 
meri og Lidenskab, der giver Svaret. 

De gaar i Reglen ud fra visse historiske Paastande som 
Troessætninger: Der skulde i Folkets Fortid findes Karaktertræk 



Indtryk fra Polen 207 

saa ejcadommelige og betydDingsfulde som hos intet andet Folk. 
Disse Træk stammede fra den forhistoriske slaviske Oldtid^ og 
Folkets Fremtid afhang af Troskaben mod disse oprindeligt natio- 
nale Institutioner (Folkeforsamlingerne og den slaviske Kommune 
med dens Sameje, skønt denne er mere russisk end polsk). Fol- 
kets Ul>kke beroede paa Frafaldet fra dem. Man kom med andre 
Ord til en lille Gruppe af medfødte Tanker og Grundsætninger, 
der, som Spasowicz har udtrykt det, skulde være Folket iboende 
fra dets Oprindelse og udgøre dets Kald. Det var/ Datidens store 
og lærde Historiker Lelewel, som, noget ældre end den roman- 
tiske Digterskole og i meget bestemmende for dens historiske 
Grundsyn, havde formet denne Lære, der i et Par Menneske- 
aldre stod ubestridt i Polen. 

Det kan synes, som vilde Digterne have tjent deres Folk 
bedre, ifald det kunde tænkes, at de med dybere Blik for de i 
Historien virkende Kræfter havde fremstillet Aarsagerne til Fol- 
liets Undergang som Stat; deres Læsere havde da vundet et 
Indblik i Midlerne til at modarbejde det nationale Forfald og 
fremme en Genrejsning. Men i Virkeligheden har deres Poesi 
netop ved sit dunkle og profetiske Præg havt en større Be- 
tydning for Folkets Fremtid end en forstandsklar eller endog 
fornufldyb fremstillende Digtning kunde have havt. Deres Over- 
spændthed, der intet forklarede, men selv var saa forklarlig, 
meddelte Læserne en Begejstring, som de under de politiske 
Forhold, hvori de befandt sig, havde højligt Brug for, ja havde 
nødig. Den meddelte Udholdenhed, Selvtillid, klippefast Tro paa 
Fremtiden, et haard nakket Gladsyn, der er saa meget mærkvær- 
digere, som intet Land syntes at skulle frembyde Sortsynet et 
mere frugtbart Jordsmon. 

Det er som om Digterne havde forudfølt, at det, hvorom 
det gjaldt, var at give Folket en aandelig Næring og en aandelig 
Styrkedrik med paa Vejen, hvoraf det i Nød kunde tære om 
det saa skulde være nogle hundrede Aar. De har derfor i deres 
Værker samlet hele deres Sind om deres eget Folk, i Bøgerne 
fortættet og sammentrængt Fædrelandskærlighed, Haab, Had til 
Forræderi og Uret, Tillid til Rettens endelige Sejr, som man 
ikke andensteds ser disse Følelser samlede om et fælles Midt- 
punkt. De blev derfor ikke virkelighed ssøgende men forkyndende 
Aander. 

Deres Poesi fik paa denne Maade et fuldt saa ejendomme- 



208 Indtryk fra Polen 

ligt religiøst som kunstnerisk Præg. Natiodalitetens Grundtanke, 
som gennemtrænger Alting hos dem, omfattedes med en i sit 
Væsen religiøs Inderlighed, og Kampen for den opfattedes som 
en Pligt af religiøs Natur. 

Saaledes er det gaaet til, at den polske Poesi i det roman- 
tiske Tidehverv, der i udvortes Henseende giver et saa ufuld- 
stændigt Billed af Landets og Folkets Tilstand, taget i sin Helhed 
udgør en Art moderne Bibel, et gammelt Testamente med Dom- 
meres og Profeters Bøger, med patriarkalske Skildringer (som vi 
møder dem hos Rzewuski eller i Pan Tadeusz\ med Salmer (som 
Krasinskis), af og til med Fremstillingen af en Judith, af en 
Makkabæerkamp eller af en pestslagen Hjob, og nu og da med 
en Kærlighedens Højsang, mere usanselig, men langt svagere i 
Klangen end det gamle Palæstinas. 

Det Hele kan under Et betragtes som en Samling nationale 
Opbyggelsesskrifter. 

Tydeligst antager Literaturen denne Beskaffenhed fra det Tids- 
punkt af (1830), da det polske Folk næste Gang fatter Haab, 
rejser sig og knuses, og da dets unge Slægt sendes til Sibirien, 
dets Digterslægt udvandrer, saa vi faar tre Arter polsk Literatur, 
de Hortsendtes, de Landflygtiges og Hjemmets. 

Langt fra at synke i Polakkernes Øjne bliver Polens Sag 
fra dette Øjeblik af for dem den hellige Sag, Landet det hellige 
Land, Folket Blod vidnefolket. Frihedsfolket, der lider for hele 
Menneskeheden. Den sindbilledlige Betydning, man engang havde 
givet Napoleon som Folkenes Frelser, faar nu Polen selv, kun 
at Billedet straaler i endnu mere brændende Farver. 

Stephan Garczgnski skriver under Kanonaden af Warszawa's 
Skanser: 

cO mit Folk! Som Frelserens saarede Hoved for evigt 
paatrykte et Slør sit blodige Billed, saaledes vil du, mit Folk, 
indpræge hele denne Slægt det blodige Billed af din Skæbne. 
Denne Slægt vil du slynge ud i Ansigtet paa Europa, som ud- 
slyngede du Veronikas Slør og man vil læse din Lidelseshistorie 
paa dens Aasyn. Og den Tid vil komme, I Europas Folkeslag!, 
hvor Eders Øjne og Tanker vil være som fasttryllede til det 
blodige Billede af den korsfæstede Nation.* 

Saaledes udraaber ogsaa Abbeden i anden Del af Mickie^ 
wicz's Dziadg under sine store Syner, som udtrykker Ruslands, 
Frankrigs, Prøjsens og Østerrigs Holdning overfor Polen: 



Indtryk fra Polen 209 

Der er opstaaet en Tyran — Herodes. O Herre! se hele det unge 
Polen overgivet i Herodes's Hænder! Hvad ser Jeg? disse hvide Striber 
er Veje, som krydser hinanden, Veje, der er saa lange, at de synes uden 
Ende! Gennem Ørkener, gennem Snemasser fører de alle mod Nord . . . 
Se hele denne Flok af Slæder! de farer afsted som Skyer, der drives af 
Vinden, alle i samme Retning! O Himmel, det er vore Børn .... 

Jeg ser hele denne Skare af Tyranner og Bødler ile til for at gribe 
mit Folk. Hele Europa slæber det lænket afsted: Til Domstolen! Hoben 
slæber den Uskyldige til Domstolen. Hjerteløse og slappe Væsener, der 
er lutter Tunge, er dets Dommere. Og Raab løfter sig fra alle Sider: 
Gallus, det er Gallus, som skal dømme dette Folk! — Gallus har ikke 
fundet det skyldigt, han vasker sine Hænder. Men Kongerne raaber: Døm 
det overgiv det til dets Bødler, dets Blod komme over os og vore Børn. 
Slip Barrabas, korsfæst Marias Søn, korsfæst ham! han har haanet Kej- 
serens Krone, korsfæst ham! 

Gallus har udleveret mit Folk; det er allerede bundet; se, de viser 
dets uskyldige Aasyn frem, blodbesudlet som det er og med en Torne- 
krone til Spot om Panden. Og Folkene løber til, og Gallus skriger- Se, 
det er det frie, uafhængige Folk! 

O Herre, jeg ser allerede Korset. Hvor lang, hvor lang Tid endnu 
skal mit Folk bære det? Herre, hav Medlidenhed med din Tjener, giv 
ham Kræfter, at han ikke styrter og udaander paa Vejen. Hans Kors har 
Arme saa lange, at de strækker sig ud over hele Europa; det er dannet 
af tre Folk, der er saa udtørrede som tre Stykker vissent Træ. 

Man slæber mit Folk afsted, dér er det, dér, paa Sonoffer-Tronen! 
Den Korsfæstede siger: Jeg tørster og Ragusa rækker ham Eddike og 
Boms læsker ham med Galde, og hans Moder, Friheden, der staar ved 
Korsets Fod, løfter sit Hoved og græder. Og se, den moskovitiske Soldat 
løber til og støder sin Lanse i hans Side. 

Det er dette Billede, der prenter sig dybest i Erindringen, 
naar man har sysselsat sig med den polske Poesi fra Aarhun- 
hundredets første Halvdel: den blege Profil af et martret Folk, 
der trøster sig med at dets Lidelser er dets Ære, og at det lider 
for Folkenes fælles Sag. 

Dog den romantiske Literaturs Værdi er ikke indskrænket 
til dens Betydning for det polske Folk. Har end Europas Ube- 
keadthed med det Sprog, hvori den er nedlagt, umuliggjort en 
vidtstrakt Indflydelse af den, saa har den dog paavirket Aanderne 
i andre Literaturer (som Mickiewicz paavirkede Pusjkin og som 
hans De polske Pilgrimmes Bog blev efterlignet af Lamennais i 
En Troendes Ord) og den overrasker og henriver endnu den Dag 
idag den Fremmede ved Inderligheden af sit Følelsesliv, ved sin 
Kærlighed til Ideer og, hvor den naaer højest, ved sine mægtige 
Billeder af Polens Natur, af Ukraines Stepper, af Litauens Skove 



210 Indtryk fra Polen 

og af det Menneskeliv i nyere og ældre Tid, for hvilket disse 
Omgivelser afgiver den naturlige og uundværlige Baggrund. 

For Udlandet bar denne Gruppe af Poesier bevist Tilstede- 
værelsen af en Sum af Liv, bvis Kraft man var begyndt at tvivle 
om og som man ikke forstod at vurdere. Det gælder altid i 
første Linje om at godtgøre, at man lever; thi, som Schiller 
siger: den Levende har Ret. Det gælder dernæst om at bevise 
Venner og Fjender, at man i ingen Henseende staar tilbage for 
dem, i Kappestrid med hvem man kan indlade sig, at man altsaa 
har endnu en anden Ret end Livets, nemlig Kulturens og den 
a andelige Overlegenheds. 

I begge disse Henseender har Polens romantiske Digtere 
godtgjort hvad det gjaldt om at vise Europa. 



III 

Den nye Literatur havde en Forløber, der har samme Be- 
tydning for den som Herder for den tyske Aandsbevægelse, 
Steffens for den danske: Kasimir Brodzinski, en Mand med en 
mild« elskværdig Natur (født 1791 i en Landsby i Galizien), der 
tidligt havde mistet sin Moder og som ilde behandlet af sin 
Stedmoder tyede ned i Husets Borgestue og ud i Landsbyens 
Hytter. Saaiedes blev han tidligt fortrolig med Menigmands 
Levevis og Tankegang, og lærte tidligt Folke>Æventyr, Folkets 
Sagn og Viser at kende. løvrigt var hans Opdragelse tysk. Da 
en Del af Galizien 1809 blev slaaet sammen med Storhertug- 
dømmet Warszawa, gik Brodzinski ind i den polske Hær og 
gjorde 1811 Napoleons russiske Felttog med. 1813 blev han under 
Slaget ved Leipzig taget tilfange; nogle Åar efter bosatte han sig 
i Warszawa, hvor han fra 1822 af ved Universitetet holdt ud- 
mærkede Foredrag over polsk Literatur, over Shakespeare, Goethe 
og Schiller o. s. v. og henledede sine Tilhøreres Opmærksomhed 
paa Folkepoesiens Værdi og foryngende Kraft. De fleste Med- 
lemmer af den ukrainiske Digterskole modtog saavel som Mickie- 
wicz Paavirkning af ham. 

Han havde til Medbejler en Mand, som i de Samtidiges 
Øjne langt overstraalede ham, Osinski, ligeledes Professor i Li- 
teraturhistorie ved Universitetet, det flne Selskabs Yndling, fana- 



Indtryk fra Polen 211 

tisk Forfægter af den klassiske Smag og blind Foragter af den 
opdukkende romantiske Poesi; en glimrende Taler. Brodzinski's 
Stemme var ikke stærk og hans Optræden simpel, men hans 
Veltalenhed ægte og hans Indflydelse paa Ungdommen meget 
stor. 

Som Digter har han, let paavirket af Goethes Herman og 
Dorothea, skrevet Idyllen Wieslaw, en stilfærdig Kærlighedshistorie, 
som spiller mellem Krakower Bønder og læses den Dag idag. 
Han har selv med stolt Ydmyghed kaldt sig <den beskedne 
Landsby- Kirkeklokke, hvis Fortjeneste kun var den før Daggry 
at have vakt Literaturen til Morgen- Andagt.* 

Han priste som Lærer Naturlighed over Alt, Naturlighed i 
Væsen, i Stilen, i Poesien, han vendte den unge Slægts Tanker 
bort fra de klassiske Steder: <Arkadiens Egne» og opfordrede 
dens Digtere til at besynge deres eget skønne Land, «den Jord- 
bund, paa hvilken din Ungdom gik hen, for hvilken Sarmatiens 
Søn har udgydt sit Blod, og hvor du engang skal nedlægge dit 
hvide Hoved, mens Granerne grønnes om din Grav.> 

Man kan ikke kalde Brodzinski som Æstetiker en Viden- 
skabsmand; han var mindre og mere; mindre, ibrsaavidt han 
manglede den metodiske Færdighed; mere, fordi det, man paa 
dette Omraade kalder Videnskabelighed, er muligt uden Oprin- 
delighed, uden Dømmekraft, uden nogetsomhelst Skarpblik for 
den Enkeltes Ejendommelighed, medens den egenlige literære 
Frembringelse ved selve sit bølgende Liv, ved den Lod og Del, 
som Personligheden, dens Stemning og dens Kunst har deri, ude- 
lukker den ligefrem videnskabelige Behandling. Der opstod i 
ham en Forfatter, som paa engang tilhørte Livet og Bøgernes 
Verden. Han stod midt imellem Videnskab og Kunst, og over 
Videnskaben paa de Omraader, hvor den blotte Videnskab ingen 
Kunst er. 

Revolutionen i 1831 rev ham ud af hans fredelige Virksomhed 
og over i et nationalt Sværmeri, der hidtil havde været hans 
Væsen fremmed. Han blev, som saa mange andre endog af de 
største, overtydet om sit Fædrelands Messias-Sendelse og fortabte 
sig i Spaadomme. I en Afhandling om Polakkernes Nationalitet 
skrev han Sætningen: <Det polske Folk er den aandelige Verdens 
Kopernikus; det har opdaget Loven for alle Folkeslags Tiltræk- 
ning til det moralske Midtpunkt — Menneskehedens Idé; dette 
Folk var det forundt at bringe Tronens og Befolkningens Ret- 



212 Indtryk fra Polen 

ligheder i Ligevægt paa en Vægtskaal, der var befæstet ved 
Himlen selv.> 

Saa stærkt rystede Polens nye, for saa lange Tider af- 
gørende Nederlag endog de klareste og fineste Hjerner. 

Det var Folkesangen, som først beaandede det opvoksende 
Digterkuld; den stod den klassiske Kunstpoesi IQernest. Alle de 
slaviske Folk og de med Polakkerne forbundne Litauere besad 
Folkeviser i rigt Maal men af noget forskellig Rang. Ypperst 
er sikkert den litauiske Folkevise (Daino), i hvilken en fra Sla- 
verne vidt forskellig Stamme har nedlagt Alt, hvad den digterisk 
havde paa Hjerte. Rig og i vore Dage gennem Oversættelser og 
Bearbejdelser kendt over hele Europa er den serbiske Folke- 
digtning, som i Norden har paavirket Runeberg. Mindre plastisk, 
blidere og mildere, undertiden ogsaa letsindigere og muntrere 
er den polske. Endelig lever Steppernes Poesi og deres Be- 
boeres Dristighed og Tungsind i den syd russiske Folkevise, Ko- 
sakkernes Duma. 

Allerede som Barn lærte Mickiewicz af en gammel Tjeneste- 
pige de polske Folkesange at kende. De er hos os kun kendte 
af et Par Bearbejdelser i Hauchs Den polske Familie, Man mindes 
maaske derfra en Sang der begynder saaledes: 

Hvi staar du saa ensom, o Birketræ! 

paa Heden i Vinter og Vind? 

— «0 Jomfru! hvi vælger du Himlen til Læ, 

hvi er du sga hvid om Kind? 

Denne lille Sang er en i Shakespeares Stil foretagen Om- 
arbejdelse af en gammel urimet Folkevise fra det femtende eller 
sekstende Aarhundrede : 

Birketræ, Birketræ! Skønne Birketræ! hvoi*for er du saa sørgmodig? 
Faar den gamle, hvide Frost dine Safter til at stivne eller er det den 
slemme Vind, der puster paa dig? Eller er det Bækken, der skyller 
Jorden fra dine unge Rødder? 

Søster Olga! siger Birken, ikke den gamle, hvide Frost, ikke Vinden 
skader mig, heller ikke Bækken. 

Men fra Qerne, fjerne Lande kom Tatarerne, og de brød mine Grene, 
og de antændte store Baal og traadte Græsset, det smukke grønne Græs. 
ned rundt om mig. Og hvor de lagde Ild, der gror aldrig Græs mere. 
Og hvor de red gennem Sæden, ser det ud som om Efteraaret. 

Og hvor deres Heste vadede gennem Bækken, vil intet Dyr drikke 
af den, og hvor deres Pil træffer, læges Smerten først i Graven . . . 



Indtrvk fra Polen 213 

Af dette sidste Motiv er det, at Hauch har taget Udgangs- 
punktet til en anden meget smuk Veksclsang i sin Roman, hvori 

det hedder: 

Da Barbaren Sværdet hvæssed, 
da hans Hest i Lunden græssed 
nedsank Rosen i sit Blod; 
Fuglen svandt og Skoven daled, 
kun den røde Hane galed 
nærved Egens stærke Rod; 
intet Træ vil gro derefter, 
Jorden tabte sine Kræfter 
under den Forhadtes Fod. 

Endnu før Polens største Digter kom under Indflydelse af 
den polske Folkevise, søgte den Digtergruppe, som umiddelbart 
paavirket af Brodzinski baner ham Vejen, til den kosakkiske Duma 
og fortabte sig i Steppelandets vide Synskres. Det var den saa- 
kaldte polsk-ukrainiske Digterskole, hvis tre største Navne er 
Malczewski, Zaleski og Goszczynski. 

Anton Malczewskij født 1793 i Wolhynien, der kun 33 Aar 
gammel døde uerkendt, ja ukendt, er Forfatter af den polske 
Literaturs mest yndede og maaske hyppigst oplagte og illustre- 
rede Digt, Marja [Marya] ukrainisk Fortælling, i Stilen erindrende 
om Byrons første kortere fortællende Digtninge. Malczewski var 
Søn af en polsk General, modtog den fornemme Verdens franske 
Dannelse, indtraadte i Hæren under Napoleon, blev haardt saaret, 
tog sin Afsked som Officer, foretog fra 1816 til 1821 Rejser i 
Udlandet, deltog i alle det højere Selskabs Adspredelser og Ny- 
delser, saa han tilsatte Formue og Helbred, vendte saa tilbage 
til Wolhynien, bosatte sig paa Landet, og blev indviklet i en 
Kærlighedsforbindelse med sin Kusine, en nærboende Godsejers 
syge Hustru, hvem han helbredte ved en magnetisk Kur. Hun 
forlod sin Mand, og Parret levede nogle Aar sammen i War- 
szawa, hvor Malczewski, der nu var ganske forarmet, ernærede 
sig ved en Ansættelse paa et Kontor, indtil hans Elskedes Uro 
og Overhæng — hun kunde ikke undvære ham fra Hjemmet — 
tvang ham til at opgive sin Stilling. Selv yderligt nervøs og 
forpint af en sygeligt nervøs Kvindes Plagerier samlede han sig 
til sit Livs afgørende Frembringelse. 1825 udkom Marja, blev 
ugunstigt bedømt af den enfoldige Kritik, vakte ingen Opsigt og 
blev ikke solgt. Under Indtrykket af dette Nederlag døde Mal- 
czewski, og da hans Død blev meddelt i Klassikernes Avis, gav 

6. Brand«: Samlede Skrifter. X. 14 



214 Indtryk fra Polen 

« 

Osinski ham dette Eftermæle: Han skal have forsøgt sig i polsk 
Poesi. 

Den afgørende Begivenhed i Malczewski's literære Liv er 
den, at han i Venedig lærte Byron personligt at kende. Byron 
var da 30 Aar gammel, Malczewski 24, begge meget smukke 
Mænd. De tilhørte samme Samfundslag, var begge tungsindige og 
nydelsessyge, men den første en krigersk, den anden en ømtaalig 
og fin Natur. Det var naturligt, at Malczewski laa under for 
Paavirkning af den store Englænder; til Gengæld gav han (som 
det hedder) mundligt Byron Ideen til dennes Digtning Mazeppa. 

Modellen til den mandlige Hovedperson i Marja er den i 
Polens Literatur ofte forekommende Felix Potocki, en af de 
uhyggelige Hovedmænd for Forbundet i Targowice; her forædlet 
til en smuk og ulastelig Ridder, Waclaw ved Navn. Da han 
mod sin Faders Vilje havde ægtet en ung Dame af den ringere 
Adel, sendte denne grusomme og listige Fader efter en skrømtvis 
foretaget Forsoning ham og hans Svigerfader bort paa et Tog 
mod krimske Røvere og lod saa hans Brud af maskerede Mænd 
drukne i Slottets Dam. 

Dette Stof har Digteren ved at rykke det tilbage til Tatar- 
kampenes Tid lagt saaledes til Rette for sig, at det gav ham 
Anledning til at gennemspille alle de Strenge og virke ved alle 
de Midler, hvorover han var Herre. Han skildrede Ukraine- 
Steppernes Frihed, Vildhed og Stilhed, idet han sang om den 
ensomme Kosak, der red hen over Steppen for at bringe Woje- 
wodens falske Budskab om Forsoning, dvælede lyrisk ved den 
fribaarne og dog mod sin Herre saa trofaste Kosaks Karakter, 
gav med Kraft og Bestemthed Billedet af polske Rytterskarers 
Udridt med Trompeternes Klang og Hestehovenes Drønen under 
gotiske Portaler, og havde som Modsætning Billedet af den en- 
somme Marja, Idealet af den blidt hengivne polske Kvinde, sin 
Faders Trøst og Stolthed, der i hans Nærhed lever for ham,, 
men evigt og altid i Tanken om sin Elskede, sin Ægtemand, 
fortæret af Længslen efter ham «hendes Sjæls Verden*, og som 
i Digtet kun genser ham faa Timer før hun siger ham det ende- 
lige Farvel. 

Med følsomt Sværmeri er Samtalerne mellem de Elskende 
gengivne, med Bravur er dernæst Slaget mellem Polakker og 
Tatarer malt; de to forskellige Menneskeracers Grundtræk staar 
skarpe, og man fornemmer Betydningen af Civilisationens og 



Indti*yk fra Polen 215 

Barbariets Sammenstød i hine Tider, hvor Polaklcernes Krigstog 
var Nødværge mod Voldsmænd af den grusomste Art og under 
dette Nødværge Dækning for Europa. Og dernæst har Digteren 
forstaaet at uddrage en stærk Virkning af Modsætningen mellem 
Masketummelen hjemme paa Slottet og Slagtummelen ude i Mar- 
ken, Masketummelen, der har Mord paa en værgeløs Kvinde til 
Hensigt, og Slagtummelen, der finder Sted for at skærme det 
Hjem, som i samme Øjeblik tilintetgøres. 

Selve Mordet paa den unge Kvinde er slet ikke skildret; 
man ser, at Digteren har gyst tilbage derfor. Endog af Waclaws 
Gensyn med Liget er næsten Intet gjort ud, saa stærkt end hans 
Længsel efter den Levende under Hjemridtet er betonet. Digte- 
ren har, hvor hans Indbildningskraft svigtede, forstaaet at dække 
denne Mangel ved at sætte Læserens Indbildningskraft i Bevæ- 
gelse, idet han aabner den Muligheder, antyder meget, lader 
meget henstaa uvist. 

Paafaldende er det, hvorledes Malczewski under Behandlingen 
af dette fædrelandske Stof har været fuld af sine Rejseminder. 
Hvor han indleder anden Sang (som første) med en Beskrivelse 
af Steppelandet, jævnfører han Trækkene af dets Natur med 
Træk af Italiens Naturskønhed og udtaler, at den Sørgmodige, 
som vil helbredes for sit Tungsind, maa ty til Syden, medens 
Steppens melankolske Ensformighed kun bringer Hjertets Saar 
til at brænde. Hvor den maskerede Flok under Sang vil drage 
ind i Borgen, har Digteren ligeledes været opfyldt af italienske 
Erindringer. Karnevalet i Venedig har staaet ham for Øje med 
dets Lystighed og som Modsætning til dette afskyelige Mummeri, 
og han har blandet Tonerne af en Sang om Døden ind i Ma- 
skernes glade Sang, omtrent som Victor Hugo kunde have 
gjort det. 

Halvt et Minde om Samlivet med Byron og Paavirkningen 
af ham, halvvejs et Udtryk for noget Polsk og Personligt er det 
endelig, naar Malczewski indfører en hemmelighedsfuld Page, 
som er tilstede, da Mordet forberedes, senere møder Waclaw og 
springer op paa Hesten bag ham, da han rider bort for at 
hævne, og om hvem det hedder: «Hvem var han det unge Men- 
neske med det taarefyldte Blik? Engel eller Djævel? Var det 
hans Ulykkes Aand? Vil han forøge Waclaws Kval? Dele hans 
Kummer? Hvad véd jeg! Han omslynger ham og de fjerner 
sig i Galop.* Denne unge Page siger etsteds om sig selv: <I 



216 Indtryk fra Polen 

Fædrelandet er jeg fremmed, mine Skæbner har afsat sorte Ar 
i mit Bryst. At jeg saa ung niaatte tære Verdens giftige Brød, 
det er det, som har betynget mit Hjerte og som vækker min 

Graad naar jeg synger en Sang, er Melodien sørgmodig. > 

Det er tydeligt nok, at Digteren i ham paa en troskyldig og 
ubehjælsom Maade har villet indføre sin egen Personlighed i det 
Digt, der skulde overleve ham og efter hans Død gøre ham saa 
navnkundig. 

Til den ukrainiske Digtergruppe hører endnu foruden en 
Række mindre Aander (Padura, der gjorde sig til vandrende 
Folkesanger, og Grabowski, der skrev Ukrainiske Melodier) de 
to Modsætninger Zaleski og Goszczynski, begge paavirkede af 
Brodzinskis Forelæsninger med disses Henvisning til Hjemlandets 
Natur. 

Bohdan Zaleski,åer (født 1802) efter at have tiet i mere end 
en Menneskealder i Firserne døde i Paris, er ikke som Mal- 
czewski den polske Adels, men Kosakkernes Digter. Atter og 
atter har han besunget sine kære Stepper, sit Dnieprland, og i 
Grunden intet andet. Han siger selv, at for ham er Fuglesangen 
dér og de unge Pigers Viser og Mændenes Sange til Atamanernes 
Pris strømmet sammen til en eneste levende Sang, som han har 
inddrukket i fulde Drag. Blid og elegisk udsynger han Længslen 
efter Steppen, Hjemveen efter Ukraines Natur, Kosakkens fare- 
fulde Liv og Forladthed i Døden. Forsonlig som han er, forb^- 
gaar han ethvert Æmne fra den Tid, da Polen pinte og under- 
trykte Kosakkerne og disse rejste sig i uafbrudte Kampe imod 
hans Fædreland, men søger tilbage til det sekstende Aarhundredes 
fredelige Tider, ogsaa der udrensende alt Frastødende og Bnat. 
Hans mest kendte Digtning Den hellige Familie^ er en temmelig 
blodløs, kristelig Idyl, som behandler Tiden efter Paaske i Jeru- 
salem paa Kristi Barndoms Tid, skildrer Forældrenes Uro for 
Barnet, indtil det findes lærende i Templet, og med blege Farver 
maler Stemningen i og udenfor dette Tempel. Digtet har sin 
egenlige Værdi ved Billedet af Pilgrimmenes Tog fra og til Jeru- 
salem i det duftende Foraar med Lejring under aaben Himmel, 
med det tarvelige Aftensmiialtid, som skaffes fra Landsbyerne og 
med Børnenes Jubel omkring Bivuakens Ild — et Billed, som 
er den ligefremme Gengivelse af hvad han havde iagttaget paa 
sit Hjemlands Stepper, naar de sydrussiske Pilegrimme ved Paaske- 
tid valfartede til deres hellige Steder — kun at der ikke er den 



Indtryk fra Polen 217 

Djærvhed i Skildringen, til hvilken Stoffet opfordrede, men en 
sodladen Mildhed, der tilfredsstilles ved Miniatyrnialeri. 

Efter at Oprøret 1831 var endt, udvandrede Zaleski, og blev 
snart efler i Paris som andre større Digtere en Tilhænger af 
Towianskis Sværmerier. Fra Lønlæren vendte han senere tilbage 
til den rettroende romerske Katolicisme og skrev en stor, men 
tankefattig Digtning i forsagende Aand, indtil han hurtigt for- 
stummede som Digter. 

Severin Goszczgnski (født 1803 død 1876) stammede fra en 
Landsby i Guvernementet Kiev, opdroges som Kammerat af 
Padura, Grabowski og Zaleski, indvikledes alt som Yngling i en 
Sammensværgelse, deltog 1830 i Opstanden og gik derefter i Land- 
flygtighed til Paris, men vendte senere tilbage til østerrigsk Polen. 

Hans Hovedværk Slottet i Kaniåw (1828), der behandler en 
blodig Bondeopstand fra den sidste Halvdel af det attende Aar- 
hundrede, er en Digtning, som er rig paa romantiske Rædsler, 
fremstillede med et uforfærdet Øje og en fast Haand. Goszczynski 
er en mørk, overtroisk, krigersk Natur med megen dramatisk 
Evne, som allerhelst dvæler ved voldsomme Lidenskabers Udbrud, 
Mord-, Vanvids- og Brand-Optrin. Medens Byrons Mismod og 
Tungsind gav Malczewski Mod til at lade beslægtede Stemninger 
komme til Orde, er det Sansen for Vildskab og Voldsomhed hos 
Byron, som har tiltalt Goszczynski. Hans Sjæl dirrer ved Min- 
det om den polske Adels og Kosakkernes Udryddelseskrige mod 
hiaanden, han dvæler ved Indtrykket af Mændenes hede Attraa 
og kolde Grusomhed og af Kvindernes ustyrlige Elskov, der fører 
dem til Afsind eller til Drab for at frigøre sig, og han fortaber 
sig uden Bæven i Syner af Datidens Myrderier og Straffedomme 
som Spidning paa Pæle og Ildebrandenes Røg fra de luende 
Slotte. 



IV 

En Augustdag i 1829 ankom til Weimar to unge Polakker 
for om muligt at gøre den store Goethes Bekendtskab. De havde 
Anbefalingsbreve til hans Svigerdatter Fru Ottilie, født Pogwisch, 
og til ham selv fra en anset polsk Kunstnerinde, Hofpianistinden 
Fru Szymanowska i St. Petersborg. 

De blev fortræffeligt modtagne, overordenlig afholdte saavel 



218 Indtryk fra Polen 

af det Goetheske Hus som af hele det bedsle Selskab i Weimar, 
og de fortjente det fuldtvel; thi de hørte til de Personer, som 
giver Vederlag for den Gæstfrihed, der vises dem. Det var 
Adam Mickiewicz, dengang 30 Aar gammel og hans 26aange Ven 
Odyniec, den mest begejstrede og elskværdige Patroklos, nogen 
Achilles kunde ønske sig. 

Odyniec's naturlige og yndefulde Breve fra Weimar viser os 
som i et Spejl hvad den lille vidtberømte By var i de Dage, da 
Goethe fyldte 80 Aar, men skildrer desuden med fin Iagttagelses- 
gave, om end ikke uden Partiskhed, Modsætningen mellem Tysk- 
lands og Polens største Digter, da hin var Olding, medens denne 
stod i sin Ungdoms Kraft. 

Vi hører den gamle og den unge Mester tale, og deres Ud- 
sagn er fastholdte med hele Øjeblikkets Liv. Nydelig er Be- 
skrivelsen af det første Besøg hos Goethe, da de indlades efter 
at have ventet et Kvarter under frygtelig Hjertebanken. Man 
hører formelig Betoningen i Goethes begejstrede Udraab om Fru 
Szymanowska: Elle est charmante; comme elle est belle et gra- 
cieuse; comme elle est charmante! Og senere det lille Selskab 
hos Fru Ottilie, hvor den unge Odyniec er saa indtaget i den 
dejlige Fru Vogel. Goethe retter det godlidende Spørgsmaal til 
ham: Nan, wie gefallen denn Ihnen unserc Damenf og den unge 
Polak, som ikke er det tyske Sprog ganske mægtig, svarer smi- 
lende: *Paradlesischer Vogel, Excellenz*. Han vilde sige: Para- 
diesvogeL 

En Dag, da Odyniec har spist Frokost hos Vogels og har 
opholdt sig der saa længe, at han forsømmer Tiden til Middags- 
maaltidet i Hotellet, træffer han ved sin Hjemkomst Adam ved 
det afdækkede Bord med to franske Herrer. De vil, han skal 
hjælpe dem til Navnet paa Polens største Digter. Men han 
nævner bestandig Navne, de afviser som urigtige. Den ene siger: 
Nej\ Nej! det er ikke Navnet! Mik . . . Mis . . . Mik . . . Hoad 
hedder dog Deres store Digter? Mickiewicz ser vist paa Odyniec 
og ryster let paa Hovedet, foreslaar saa forgæves Navnet Krasicki 
og under Franskmændenes Harme over Polakkens Ubekendtskab 
med sin egen Literatur rejser Adam sig og gaar op paa sit 
Værelse. Herrerne, af hvilke den ældste var den berømte Billed- 
hugger David d*AngerSy der var kommen til Weimar for at ud- 
føre Goethes Byste, vender sig nu til Odyniec med Spørgsmaalet, 
4M11 heller ikke han kender Navnet paa Polakkernes første Digter. 



Indtryk fra Polen 219 

<De roener rimeligvis Adam Mickievicz?> siger han. Da David 
udbryder: < Netop, netop, det er om ham, jeg vilde tale*, faar 
han Svaret: «Det er ham, som lige gik ud af Døren*. — <Aa 
hvor pudsigt! men det er rigtigt. Jeg har hans Billede i en 
Slængkappe.* 

Det var det bekendte, opstillede Portræt af Mickiewicz, 
støttet til Klippen Ajudagh. 

David søger nu straks Mickiewicz paa hans Værelse og fin- 
der dette omskiftelige Væsen, der nyligt var mørk og ligegyldig, 
hjertelig og munter. Under den livlige Samtale vokser saa — 
efter Odyniecs begejstrede Beskrivelse — Adam pludseligt til en 
Kæmpe og spruder Gnister som en Vulkan, saa David, helt rørt, 
beder om Tilladelse til at udføre hans Portræt som Medaillon. 
Eo følgende Dag formaar han ham til at læse noget af sit Eget 
højt for ham i en fransk Prosa- Oversættelse. Mickiewicz læser 
det Digt, der sikkert er det ypperste af hans kortere Poesier, 
nemlig Faris, Det vigtigste deraf tager sig i Prosa saaledes ud: 

Saa glad som Baaden, der støder fra Land og atter føler de klare 
Bølger under sig, er jeg, Arabiens Søn, naar jeg fra en Klippeblok lader 
min Hest springe ud i Ørkenen. Hestens Hove fordyber sig i Sandet med 
en dump Lyd. som naar rødglødende Staal sænkes i Vand. Saa svømmer 
den afsted i det golde Sandhav og deler de tørre Bølger med sit Bryst. 

Hurtigere, stedse hurtigere! Alt rører dens Hove neppe Sandets Flade. 
Videre, Videre! Alt er den borte i en Støvsky. 

Den er sort, min Ganger, som en Uvejrssky. En Stjerne glimrer 
paa dens Pande. Den breder sin Manke som en Strudsvinge for Vinden, 
og dens hvide Fødder skyder Lyn. 

Fl3'v, flyv, min brave Hest med de hvide Hovel I Skove, af Vejen I 
I Bjerge, af Vejen! . . . 

Klipperne, Ørkenens Grænsevogtere, vender deres sorte Ansigter imod 
den dristige Beduiner, gentager Ekkoet af min Galop og truer mig: Hvor- 
hen farer det gale Menneske? Hvor han iler hen, er der hverken nogen 
Palme med dens grønne Krone eller noget Telt med dets hvide Bryst at 
søge Ly hos mod Solens Pile. Dér sover kun Bjergene, dér rejser kun 
St|enierne. 

Jeg iler, iler. Naar jeg vender Hovedet, ser jeg de skamfulde Klipper 
fly og sl^ule sig den ene bag den anden. 

Men en Grib har hørt deres Trusler. Den er dum nok til at tro, 
den kan gøre Beduineren til sit B3rtte her i Ørkenen, og den slaar ned 
gennem Luften imod mig. Tre Gange omsuser den mit Hoved og omgiver 
mig som med en sort Krans. 

Jeg sporer, raaber den. Lugten af Lig. O gale Rytter! o gale Hest! 
Seger Rytteren her Vej? Hesten Næring her? .... Her ligger kun Lig, 
her rejser kun Gribbe. 



220 Indtryk fra Polen 

Han skriger og truer mig med sine skinnende Kløer. Tre Gange 
maaler vi hinanden med Øjnene. Hvem af os blev skræmt? Gribben 
blev skræmt. — Og da jeg vender Hovedet og spænder min Bue for at 
straffe den, ser jeg Gribben langt, langt borte som en sort Plet paa Himlen 
først saa stor som en Spurv, saa som en Sommerfugl, saa som en Myg, 
og saa smelter den sammen med Himlens Blaa 

Flyv, flyv, min brave Hest med de hvide Hove. I Klipper, af Vejen! 
1 Gribbe, af Vejen! 

Nu kan jeg med solklare Øjne se mig om og jeg ser ingen Forfølger 
trindt omkring mig. Her er den sovende Natur aldrig bleven vækket af 
Mennesket. Her hviler Elementerne roligt, ligesom Dyr der paa en nys- 
opdaget ikke frygter Menneskene, naar de ser dem første Gang. 

Men store Gud! {eg er jo ikke den første, ikke den eneste her. Hist 
ser jeg i Sandet en Lejr og i den en Trop Mænd. Er det Rejsende eller 
er det Røvere, som ligger paa Lur? Hvor de er hvide, de Ryttere! og 
deres Heste er ogsaa ængsteligt hvide. Jeg flyver derhen; de rører sig 
ikke. Jeg raaber, de svarer ikke. Min Gud! Det er Lig. En forlængst 
i Sandet begravet Karavane, som Stormen nu har blæst Sandet fra! Paa 
Kamelernes Knokkelrygge sidder Skeletter af arabiske Mænd! Gennem de 
Huller, hvor engang Øjnene sad, risler Sandet ud og synes at mumle en 
Trusel: Gale Beduiner! hvor rider du hen? Snart møder du Orkanen! 

Jeg iler, jeg flyver — I Lig, af Vejen! I Orkaner, af Vejen I 

Men Orkanen kommer, den frygteligste af Afrikas Hvirvelvinde, der 
ensom gik over Saudhavet; den ser mig langt borte, den undres, den 
standser; den hvirvler sig om sig selv og siger til sig selv: Hvad er det 
for en af mine unge Brødre, Vindene, der, saa svag af Vækst og saa lang- 
som af Flugt, vover sig ind i mit gamle Ørkenrige? Den brøler og gaar 
imod mig som en Pyramide, der vandrer. Men da den ser, at jeg kun 
er et Menneske og at jeg ikke viger til Side, saa stamper den rasende i 
Jorden og vælter sig over hele Arabien. Den griber mig, som Kondoren en 
Spurv; den slaar mig med sine hvirvlende Vinger, brænder mig med sin 
tlammende Aande, slynger mig op i Luften, kaster mig ned i Sandet. Jeg 
springer op og kæmper imod, sønderriver dens Hvirvlers Kæmpeknuder. 
Jeg bider den, knuser med mine Tænder hvad jeg kan faa fat paa af dens 
Sandlegeme. Den vil undslippe af mine Arme: men den kan ikke rive 
sig løs og brister. Dens Hoved falder tilbage, opløst i en Sandregn. og 
dens uhyre Lig strækker sig ud for mine Fødder som en Vold. 

Saa aander jeg op, løfter mine Øjne og ser stolt paa Stjernerne, og 
alle Stjernerne ser med deres Guldøj ne fast paa mig; thi de ser ikke 
andet i Ørkenen end mig. O hvor det er sødt at aande her, aande ind 
og ud, i fulde Drag af fuldt Br^'st! Jeg aander frit, fuldt, d3'bt. Al Ara- 
biens Luft er neppe nok for mine Lunger. O hvor det er sødt at se sig 
om her, saa langt Øjet naaer. Mine Øjne udvides, styrkes; deres Blik 
gennemborer allerede Synskresens Rande. O hvor det er saligt at strække 
sine Arme ud, frit, frejdigt ! Det er mig som kunde jeg favne hele Verden 
fra Østerland til Vesten. Min Tanke flyver som en Pil; højere, højere, 
højere op endnu ^ind i Himlens Dybder. Og som Bien begraver sit Liv 
med den Braad, hvormed den borer, saaledes slynger og borer jeg med 
min Tanke min hele Sjæl ind i Himlens Hvælving. 



Indtryk fra Polen 221 

David gav et Sæt i Stolen, hvor han havde siddet og imens 
modelleret paa sin Medaljon med en Træspaan, som han havde 
revet af et Stykke Brænde, der laa bag Ovnen. < Hvordan er 
De falden derpaa?> spurgte han. 

«Det kan jeg lide,* svarte Mickiewicz, «dér ser man Kunst- 
neren, der vil kende de Betingelser, under hvilke Værket er op- 
staaet og maatte opstaa.* Og han fortalte, at han allerede i sin 
tidlige Ungdom havde læst nogle østerlandske Digte i fransk 
Oversættelse — og saa en Dag i Petersborg, da han gik fra et 
muntert Middagsselskab og saa', det trak op til Uvejr, havde 
han faaet fat paa en Droske og sagt til Kusken, at han skulde 
skynde sig. Og Kusken lod Hesten løbe alt hvad Remmer og 
Tøj kunde holde, og denne Jagen og Raslen, Blæstens Susen, 
Tordenens Rullen og mere end alt dette hans Glæde ved at fare 
saa hurtigt afsted havde vakt Faris-Stemningen i hans Sind, saa 
endnu samme Nat var Digtet færdigt. 

Dette Digt er beundringsværdigt ikke blot ved sin storladne 
Fantasi men ved sin stormende Ungdomskraft. Der er deri et 
Overmod, en Selvtillid, som Digterens første Læsere netop trængte 
til for ikke at bukke under. Her er ingen Goethesk Selvbe- 
grænsning, ingen Schillersk Følelse for Afstanden mellem Ideal 
og Virkelighed. Det forguder den uendelige Dristighed. 

Og det er i Grunden ganske den samme Stemning, som den, 
der kom til Orde i den berømte Ode til Ungdommen, som Mickie- 
wicz snart derefter fuldendte. Man har kaldt denne Ode hans 
første politiske Digt, skønt den i og for sig er ganske upolitisk, 
men den blev uden Hensigt fra Digterens Side den polske Ung- 
doms Marseillaise. Det hedder heri: 

Den, der som Barn allerede dræbte Slanger, han vil som Yngling 
kunne kvæle Centaurer, fravriste Undei^erdenen dens Ofre og vinde sig 
Laurbær i Himlen. 

Stig saa højt, at intet Blik kan følge! Knæk og nedbryd, hvad For- 
stand alene ikke nedbryder! Ungdom! din Flugt er Ørneflugt og din Arm 
ferer Lynet. 

Lad os stille os Arm i Arm, Skulder mod Skulder, og omgive Jorden 
med en Kæde. samle vore Tanker til en eneste Flamme og vore Sjæle til 
et eneste Arnested! Og saa, du gamle Verden! ud af dit Spor! Vi vil 
stede dig, gamle Jord, ud i nye Baner og skrælle dig for din raadne Skal, 
saa din Ungdoms Foraar kan blomstre paa dig! 

Man begriber, naar man læser denne Lyrik, Odyniec*s glade 
Udbrud om Vennen, at i Samtalerne med Goethe var Adams Ord 



222 Indtryk fra Polen 

flydende Malm, Goethes blanke kolde Dalere. Men man forstaar 
ogsaa den unge, gammeldags opdragne Polaks Studsen over Goe- 
thes hele Maade at tænke og føle paa. Særligt er det, naar 
Samtalerne i Goethes Hus falder paa Naturvidenskaberne, at 
begge Polakker hnr Anledning til at undres over Goethes rent 
hedenske Betragtningsmaade, mens de selv er Fyr og Flamme, 
Andagt og Tro. Det hænder da Goethe at udtale den ene vægtige 
Tanke efter den anden. Odyniec anfører nogle Ytringer, lige 
tagne fra Oldingens Læber: Naturen tiltrækker og henriver som 
det Uendelige. — Man maa være følgerigtig i sin Forsken, og 
Naturen skuffer Ingen. — Naturens Skatte er fortryllede: ingen 
Spade, et Ord lægger dem blot for Øjet. — Ofte har jeg ligget 
i Strid med Naturen, men jeg har altid endt med at bede den 
om Tilgivelse. — Og endnu mange flere saadanne Fyndsprog. 
Odyniec skriver saa hjem til en Ven i Polen: <Hvis du nu 
undres over, at her atter og atter kun er Tale om Naturen, 
hvad vil du da sige til, at dette skete mindst to hundrede Gange 
og at Ordet Gud ikke en eneste Gang blev nævnt. Som om Na- 
turen var Et og Alt, Alfa og Omega, sin egen Skaber og Gud- 
dom! Dette er altsaa den Naturforgudelse, jeg hidtil Gudskelov 
kun kendte af Omtale og som jeg kun troede forkyndt af Folk. 
der talte mod deres egen bedre Overbevisning og ikke forstod 
hvad de selv sagde. Men idag var det anderledes. Alt, hvad 
Goethe sagde, og selv det, han ikke sagde rent ud, var klart. 
Og denne Klarhed, dette Vinterlys, gennemisnede mig med en 
saadan Kulde, at selv min skønne Borddames [Fru Vogels] 
Straaleblikke kun traf mit Hjerte som Solblink en Sne. de ikke 
kan smelte. Jeg saa nysgerrig over paa Adam for at gætte hans 
Tanker; dog han sad mørk og taus.> Og Odyniec glæder sig 
over, at hans store Ven dog, som det hedder i Dziadyy tror, at 
der har været Nogen, der hængte Vægtlodderne op i Verdens- 
uhret, og at den polske Profet dog derved skiller sig fra de 
tyske Titaner. Goethe er for ham den Vise «der ikke kender 
den levende Sandhed, intet Under ser» og han anvender paa sig 
selv overfor ham Ordene af Mickiewicz's Digt Romantiken: «Fø- 
lelse og Tro taler mægtigere til mig end en Vismands Øjne og 
Kikkert.* Og nu følger en Kritik af Faust, Forfærdelse over 
hin Bekendelse, at Gud kun er en Følelse, som Mennesket øser 
af Naturen, og hvert Navn en blot Lyd. Hvad er denne Faust? 
Satire? Ironi? Forhaanelse? og af hvem? spørger han. Mon 



Indtryk fra Polen 223 

kua af den tyske Skolevisdom eller af den hele Menneskebeds 
evige Morallove og Sandheder, Følelser og Forestillinger, Over- 
leveringer og Bestræbelser? Han spørger Mickiewicz til Raads, 
og vi ser, at denne nøjes med at undskylde Goethe: man maa 
dog altid anerkende, at ban aldrig gnar angrebsvis tilværks mod 
Religionen som det forrige Aarbundredes Forfattere, men kun 
er ligegyldig for de religiøse Grundsandbeder. <Altsaa ikke 18, 
men 20 mindre end 2> udbryder Odyniec. 

Saa fremmed var Goethes Livssyn Mickiewicz, og dennes 
Væsen skimtes allerede i dets polske Ejendommelighed, naar 
man sammenstiller ham med Tysklands største Digteraand. 

Han var født 1798 i den lille Landsby Zaosie ved Nowogro- 
dek i Litauen som Ætling af en gammel adelig Slægt. Tretten 
Aar gammel saa han i Foraaret 1812 Napoleons Hære drage 
igennem til Felttoget mod Rusland, Polens hvide Ørne foren'ede 
med Kejserdømmets gyldne. I hans Forældres Hus i Nowogrodek 
var Kongen af Westfalens Hovedkvarter. Tidens forhaabnings- 
fulde og krigerske Stemning fyldte Barnets Sjæl og befrugtede 
Mandens. Det hedder i Pan Tadeasz: 

O Foraar! hvem der har set dig hos os hint store Aar, 
Du mindeværdige Krigs- Vaar, du Frugtbarhedens Vaar! 

Foraar I hvem der har set dig med Blomster i Skarevis lokke, 
Med Markers og Skoves Grønt og Krigsmænd i brogede Flokke, 
Paa Undere rigt og Bedrift, og med tusind Haab i dit Skød — 
Ham fylder end idag du, Erindring stor og sød! 

1 Trældom født og baaren, som Barn alt til Lænker vænt 
Har jeg i hele Livet kun ét sligt Foraar kendt. 

I 1815 kom Mickiewicz til Universitetet i Wilna, begyndte 
at studere Filologi og sluttede et fortroligt Venskab med den 
senere saa bekendte Thomas Zan, Sjælen i det snevre Selskab 
Filomaterne og i det offenlige Selskab Filareterne, som begge 
mest erindrer om de tyske Dydsforbund, upolitiske Foreninger 
med Studenternes aandelige og sædelige Udvikling til Formaal, 
men som snart skulde rammes af den russiske Regerings Mis- 
tænksomhed og Forfølgelse. 

Efter — som Oehlenschlåger og Hugo — at have skrevet 
sine første Forsøg i rent klassisk Stil, blev Mickiewicz omvendt 
til Romantikens nyeuropæiske Retning. Det var her som i Eng- 
land Burgers Lenore^ der fremkaldte en ny Balladepoesi. Selv 



224 Indtryk fra Polen 

fremkaldt af gammelengelske Ballader havde dette Digt slaaet 
ned i Waller Scott, saa stærkt at han først optraadte med en 
Oversættelse deraf. Her gør Digtet, bearbejdet af den russiske 
Digter Sjukovski, saa dybt et Indtryk paa Miekiewicz, at han slaar 
ind paa en ny Stil og forfatter en hel Række Ballader, af hvilke 
endog én med Titlen Flugten behandler samme Æmne som 
Lenore. Disse Digte, der støtter sig til stedlige Folkesagn eller 
slavisk Overtro er snart naturromantiske i Folke visetonen, snart 
energisk dramatiske som den fortræffelige Sang om Wojewoden 
— umoralsk som et Digt i Prosa af Mérimée — snart humo- 
ristiske som Skildringen af Djævlens Angst for en Rappenskralde 
i Fru Twardowska. 

Miekiewicz havde havt en første « ulykkelig Kærlighed*, som 
det kaldes, og som Digterne dengang (Byron, Heine og mange 
flere) gerne digterisk levede længe paa. Han forelskede sig 
allerede i Nowogrédek i en ung Pige af fornem Slægt Maria 
Wereszczaka (besunget af ham under Navn af MargUca\ der fore- 
trak en Anden for ham. I den Tiistand af forelsket Fortvivlelse, 
han nu gennemlevede, blev Byron hans eneste Læsning, og han 
skrev de ældste Partier af Dziady (Festen for de Døde) der i 
Tilknytning til en gammel litauisk Skik, den paa Alle Sjæles 
Dag (den anden November) at stille Mad og Drikke frem paa 
Kirkegaardcn for de Døde, indfører Bønder, Hyrder, en Aandc- 
besværger og en Mængde Afdødes Aander paa en tænkt Scene. 
Imellem disse Aander er der en Selvmorder af ulykkelig Elskov. 
I andre Brudstykker har denne Selvmorder — efter Helten i Fru 
de KrQdeners følsomme Roman Valerie*) — Navnet Gustav, et 
Spøgelse, der er fordømt til hvert Aar, den anden November, at 
lide Sjælekval om igen. Alle disse Partier, der er fulde af ro- 
mantisk Spøgeri og overspændt Følsomhed er uden Interesse for 
den fremmede Læser. Det er Werther og Werthers ringeste 
Affødninger, som her gaar igen. Umiddelbart herefter fulgte 
imidlertid det lille Hcltedigt Grazyna, der paa friske Vers be- 
handler et gammelt litauisk Stof om Fædrelandskærlighed og 
Kvindetapperhed, og heri var der intet Uklart eller Vammelt, For- 
men gennemsigtig og Aandepustet stærkt. 

Efter et Par Aars Ophold som Lærer i Kowno var Miekie- 
wicz vendt tilbage til Wilna, da han blev revet ud af den stille 



•) Se ovenfor Saml Skrifter V, 156—160, 203—205. 



Indtryk fra Polen 225 

Gang, hans Liv hidtil havde antaget. Sands Drab af Kotzebue 
havde kaldt Reaktionen paa Benene i Tyskland. Den vaagnede 
samtidigt i det store Naboland. 

Med Aaret 1823 var Alexanders Frisind til Ende. Man gik 
paa Jagt efter Oprørsbestræbelser blandt Studenterne. Nowo- 
silcow, der var falden i Unaade, efter at han i Udskejelser 
havde fortæret hvad han ved alle Midler havde skrabet sam men, 
gik ud paa at opdage en Sammensværgelse i Polen og drog med 
hele sin Stab af Spioner til Litauen. I Wilna blev alle Klostrene, 
otte i Tal og desuden nogle andre offenlige Bygninger forvand- 
lede til Fængsler. Sidst i Oktober 1823 blev Mickiewicz, Zan 
og alle deres Venner fængslede. De unge Mænd anbragtes i 
Celler, men kunde om Aftenen se hverandre i Klostrets Gange. 
Hvorlænge de havde været der, vidste de snart ikke; de havde 
ingen Almanak og fik ingen Breve; der var Fyrreskodder for 
Vinduerne, saa det var vanskeligt at skelne Morgen fra Aften. 
Thomas Zan, der tog al Skylden for Filomaternes og Filn- 
reternes uskyldige Foreninger paa sig, blev haardest behandlet, 
led især af Sult. Han blev sendt til Orenburg og først 1837 
benaadet. Den lange Forvisning forandrede hans Livsanskuelse; 
han, der havde været Fritænker og Oppositionsmand, indtraadte 
i den russiske Statstjeneste som Mystiker og Asket. Mickiewicz 
blev efter ti Maaneders Fængsling sendt til Petersborg og da han 
bestemtes til Tjeneste i et af de indre Guvernementer, valgte 
han Odessa. Da han kom dertil, var der ingen Lærerplads ledig. 
Han foretog saa (i Selskab med den senere berømte Rzewuski, 
der paa Mickiewicz's Opfordring forsøgte sig som Forfatter) en 
Hejse til Krim, og det gik ham som saa mange andre af de 
ypperste slaviske Digtere, det første Syn af Bjerglandskaber og 
sydlandsk Natur skærpede hans Natursans overhovedet. Hvad 
Kaukasus skulde blive for Pusjkin, Lermontov og Tolstoj, det 
blev de store Naturskuespil paa Krim for Mickiewicz. Med Rette 
har man givet hans Krimske Sonetter en Hædersplads mellem 
hans Digte. 

I Moskva, hvor han fik Ansættelse i Generalguvernørens 
Kancelli, skrev han Wallenrod, ligesom Grazyna, over et Æmne 
fra Litauens hedenske Dage og dets Fyrsters Kamp med den 
tyske Ridderorden. Helten, der historisk var en af Ordenens 
Stormestre, som selv forfalden bragte Ordenen helt i Forfald, 
gjordes af Mickiewicz til en Litauer, der for des mere virksomt 



226 Indtryk fra Polen 

at bekæmpe NationalQenden lader sig optage i hans Lejr, an- 
stiller sig som en af hans, hliver Fører for hans Hær og saa 
med ét Slag hævner sine Landsmænd. Det er en Forherligelse 
af Forstillelse og Forræderi i Fædrelandets Tjeneste; en Tanke 
af Machiavelli, der er blevet til Kød og Blod i en Byronsk Helt. 
Med Grundæmnet er saa en følsom Elskovshistorie i Romance- 
stil forenet. 

Censuren, der læste Digtet uden at forstaa det, tillod dets 
Trykning, og det i Forening med de Krimske Sonetter bragte 
snart Mickiewicz's Navn paa alle Læber. Det højere russiske 
Selskab aabnede sig for ham saavel i Moskva som i St. Peters- 
borg, hvortil han hurtigt fik Lov at rejse. Det var især Fyrst- 
inde Zeneide Wolkonskaja, som indførte Digteren i det russiske 
Aristokrati, hvor han blev yndet, elsket og beundret. Mange 
Damer lod sig af ham undervise i Polsk og Fyrstinde Wolkon- 
skaja blev hans Oversætteri nde. Sonetterne og Wallenrod læstes 
nu ligesaa ivrigt i Rusland som i Polen, og Digteren begyndte 
at slappes under Selskabslivets Adspredelse og Damernes Gunst, 
skrev i lang Tid kun Smaating. Han længtes til Udlandet, og 
det var Fyrstinde Wolkonskaja's Indflydelse, der skaffede ham 
det Pas paa ubestemt Tid, med hvilket han i Maj forlod Peters- 
borg for over Weimar at begive sig ud i den vide Verden. 

Vi har set ham i personlig Berøring med Tysklands største 
Digteraand. Et Aar før han opsøgte ^Goethe, var han traadt i 
personligt Venskabsforhold til Ruslands dengang mest fremragende 
Digter. Mickiewicz og Pusjkin var jævnaldrende. De kom til 
at indtage en ganske ensartet Stilling i Spidsen for hver sin af 
de to store slaviske Li tera turer. Begge begyndte de som Byron- 
ianere, begge blev de med Aarene stedse mere nationale. En 
Grundforskel imellem dem beroer paa, at Pusjkin efter sin tid- 
lige Ungdoms angribende og oprørske Holdning overfor den rus- 
siske Enevælde, lod sig vinde af Kejser Nikolaj's personlige Vel- 
vilje og tabte al Tro paa sin Ungdoms Idealer, medens Mickie- 
wicz til sin Død blev sine første politiske Sværmerier og For- 
haabninger tro. 

Erindringen om deres Samliv er fastholdt i det Digt blandt 
Pusjkins, der bærer Titlen Broncerytteren, og iblandt Mickiewicz*s 
Poesier i det Qerde Afsnit af Digtet Petersborg, som til Overskrift 
har Mindesmærket for Peter den Store. 

Her har Mickiewicz opbevaret Indtrykket af en Samtale, de 



Indti*yk fra Polen 227 

to Digtere en Dag i 1829, altsaa netop Aaret før Polens og Rus- 
lands Skæbner skiltes, førte i Petersborg under Regnvejr, dæk- 
kede af Mickiewicz's Kappe ved Foden af Falconnets berømte 
Mindesmærke for Peter den Store. Det hedder hos ham: 

En Aften stod to unge Mennesker Haand i Haand, søgende Læ for 
Regnen under samme Kappe. Den ene af dem var en Pilgrim, kommen 
fra Vesten, et ubekendt Offer for Czarmagtens Vold; den anden var det 
russiske Folks Digter, berømt i hele Norden for sine Sange. De var ikke 
gamle Bekendte, men nære, og for faa Dage siden var de blevne Venner. 
Deres Sjæle, som løftede sig højt over Jordelivets Skranker, lignede to 
Tvillingklippespidser i Alperne, som skønt for stedse skilte ved en Bjerg- 
strøm neppe fornemmer Lyden af den Magt, der fjendtligt skiller dem, og 
bøjer deres høje Tinder mod hinanden. Pilgrimmen stod fortabt i mørke 
Tanker, da den russiske Digter med lav Stemme sagde til ham: 

For den første Czar, som har skabt denne Pragtby, rejste den anden 
Czarevna dette Mindesmærke.*) Allerede var Czaren i kæmpemæssig 
Størrelse støbt i Bronce, sad paa Byggen af sin Bucefalus og ventede paa 
at der skulde beredes ham og hans Hest en Plads. Men der var ikke 
Grund nok for ham at staa paa i Fødelandet. Man sendte da Bud over 
Havet efter et Fodstykke til ham. Og fra Finlands Klippestrand rev man 
en hel Granitblok løs, og paa Kejserindens Bud svømmede den over Van- 
dene, sprang i Land, rullede videre, indtil den i den store By kastede sig 
ned for sin Herskerindes Fod. Der laa den fast, og saa tog Bronceczaren 
sit Tilløb, den knutokrate Kejser i sin romerske Toga; ban sporede sin 
Hest, saa den med et Spring satte op paa Granitblokken, støttede med 
Bagbenene mod den øverste Band og stejlede op i Luften. 

Ikke saadan sad i det gamle Bom hin Folkets Yndling Marcus Au- 
relius til Hest, han som først gjorde sit Navn berømt ved at forjage Spi- 
oner og Angivere, saa efter at have straffet Plageaanderne i Hjemmet tug- 
tede Røverne ved Rhinen og Barbarerne ved Pactolus, og roligt vendte 
hjem til Capitolium. Smuk, ædel og mild er hans Pande, fra hvilken én 
Tanke lyser, den om Rigets Vel. Han løfter majestætisk Haanden, som 
^ilde han give den hele Skare af Undersaatter sin Velsignelse ; den anden 
Haand hviler paa Tøjlerne for at paabyde hans Ganger Ro . . . 

Men Czar Peter giver sin Hest Tøjlerne; man ser, at han har redet 
Alt overende paa sin Vej. Nu er han sprængt op paa Klippens øverste 
Flade. Hestens Forben spiller allerede i Luften; Czaren holder den ikke 
tilbage; den slider i sit Bidsel; den kan ikke undgaa at styrte og knuses. 
Den har alt stejlet saaledes et Aarhundrede igennem uden at falde. Saa- 
ledes styrter et Vandfald ud fra et Fjeld, gribes af Frosten og stivner til 
Is, hængende over en Afgrund. 

Dog naar Frihedens Sol staar op og et Pust fra Vesten varmer hine 
stivnede Egne, hvad vil der da blive af dette Vandfald af Tyranni? 



*) Indskriften lyder: Petro primo Catharina secunda. 



228 Indtrvk fra Polen 

Ordene er, som forskellige indre Kendetegn viser, i Virke- 
ligheden af Mickiewicz, ikke af den russiske Digter, han har 
lagt dem i Munden. Pusjkin paa sin Side skrev senere om 
dette Møde i Petersborg et Digt, der først blev trykt fire Aar 
efter hans Død i 1841, og som, da det paa hin Tid var umuligt 
at nævne Mickiewicz's Navn i Rusland, blot overskreves Til M. 
Deri hedder det: 

Han var vor Gæst. Midt i en Stamme, der var ham fremmed, næ- 
rede han intet Had til os. Og vi paa vor Side elskede ham. Stilfærdig 
og venlig satte han sig ved vort Bord. Vi udvekslede med ham forhaab- 
ningsfulde Drømmerier og Sange. Han nærede en himmelsk Begejstring 
og saa ned paa Livet som fra oven af. Ofte talte han om en stor Frem- 
tids Dage, da Folkene skulde glemme deres indbyrdes Tvedragt og enes i 
en eneste Slægt. Vi hørte begærligt paa hans Spaadomme. Saa drog han 
til Vesten, og vore Velsignelser fulgte ham paa Vej. Men nu er vor frede- 
lige Gæst bleven vor Fjende; i sine Vers smigrer han den Hob, som horer 
ham, og lovsynger Hadet. Hans Stemme naaer til os fra det Fjerne. O 
Gud! giv Freden tilbage til hans forbitrede Hjerte! 

Der er, som man ser, ikke Skygge af nogen personlig Mis- 
stemning i denne Udtalelse, i hvilken Mickiewicz's senere Hold- 
ning er bedømt som den fra russisk Synspunkt maatte opfattes. 
En endnu varmere Medfølelse besjæler den Artikel, som Mickie- 
wicz ved Efterretningen om Pusjkins Død indrykkede i det 
franske Tidsskrift Le Globe. Trods al den Tiltrækning til hin- 
anden, de paa et vist Tidspunkt i deres Liv følte, og trods deres 
fælles Nedstamning fra Byron, var og blev de imidlertid for- 
saavidt Modsætninger som Pusjkin i hele sit Væsen var en Digter 
for de Faa, en Foragter af de Mange, Mickiewicz derimod i sit 
dybeste Hang var en Aand, der gik op i sit Folk. For Pusjkin 
betydede det at blive national det Samme som Udsoning med 
Magthaverne, Brud med Frihedstro og Fremtidstro for Europa. 
Mickiewicz derimod blev kun national ved Løsrivelse fra ethvert 
Forhold til det officielle Rusland og ved et lyst Sværmeri, der 
staar i skarpeste Modsætning til Pusjkins stedse stigende Træt- 
hed. Pusjkin klager i sine senere Frembringelser stadigt over. 
at hans Ungdoms Drømme har forladt ham, Drømmene om El- 
skov, om Frihed, om Hæder. Og han udraaber: Jeg ser intet 
Maal for mig. 

Mickiewicz's Styrke som frembringende Aand var den, at 
han intet Øjeblik var i Tvivl om sit Maal. 



Indtryk fra Polen 229 

Pusjkin var russisk som Mickiewicz var polsk. Dog, som 
Michelet etsteds har udtrykt det: Rusland var dengang endnu 
intet Folk, kun et Kontor og en Pisk. Kontoret, det var Tyskeren, 
Pisken var Kosakken. Men medens Rusland var en Regering 
uden Nation, havde Polen den forholdsvis bedre Lod at være en 
Nation uden Regering. 



Saasnart man har iagttaget, hvorledes de tre Grundkræfter: 
Folkekarakteren, Romantiken og den politiske Situation bestem- 
mer, udvikler, løfter, knækker eller mærker Digternes Væsen som 
Mennesker, opdager man ogsaa let, hvorledes disse samme Driv- 
kræfter overalt bestemmer deres Livsværk. Men da Romantiken 
i alle Lande er den samme, og Folkekarakteren aabenbarer sig 
ganske forskelligt i Literaturen til forskellige Tider (f. Eks. ganske 
anderledes nu end dengang) viser det sig, at den politiske Si- 
tuation er den afgørende Virkekraft. 

Den bestemmer Synspunktet, fra hvilket Menneskelivet ses, 
Synspunktet for alle de sjælelige Grundspørgsmaal, som behand- 
les, bestemmer de mandlige og kvindelige Hovedpersoners Væsen 
og bestemmer Digtningens hele sindbilledlige Præg og allegoriske 
Form. 

Studiet af den polske Literatur levner ingen Tvivl om, at 
det er det digterisk- politiske Drømmeliv, der tillemper Beskaffen- 
heden af de sjælelige Tilstande og sjælelige Spørgsmaal, som 
samtidigt behandles i europæisk Poesi, idet det rykker dem ind 
under den nationale Synsvinkel, helt udelukker nogle Spørgsmaal 
og fremdrager visse nye, der ikke behandles noget andet Steds. 

Man tænke eksempelvis paa de Æmner, som Goethes og 
Heines, Byrons og Shelleys, Hugos og Mussets Digtninge drejer 
sig om, og se hvad Form og Skikkelse de antager her. 

Saadanne Æmner er Elskovens og Hadets Krongods, Skil- 
dringen af alle Lidenskaber i deres Brydning og Kamp med 
Pligter, Spørgsmaalet om Menneskeaandens Evne til at gennem- 
trænge og forstaa Verdensaltet, om den religiøse Tros Beret- 
tigelse og Fremtid, om de forskellige Stænders betingede Ret 
under Klassekampen, om Geniets Ret og Betydning for sit Folk 
og Menneskeheden, to paa hinanden følgende Slægtleds forskel- 
lige Livssyn osv. 

6. Brandm: Samlede Skrifter. X. 15 



230 Indtryk fra Polen 

Tag en Følelse som Kærlighed mellem Mand og Kvinde, og 
se hvorledes den fremstilles i Datidens polske Poesi. 

1 de fortællende og dramatiske Værker har den ofte en 
vild og forbryderisk, dog aldrig nogen sanselig Beskaffenhed. 
Men hvor Digterne enten udtaler sig i eget Navn eller gennem 
Helte, bag hvis Maske man skimter deres Træk, dér er det for- 
bausende, hvor virkelighedsfjern og usansclig Kærligheden er. 
Den er altid kun en Følelse, aldrig tillige en Attraa. Sjældent 
har den noget af Blodets Varme. Hermed stemmer det, at Kær- 
lighedssorgen — og der er mere af Kærlighedens Sorg end af 
dens Glæde i polsk Poesi — trænges tilbage og overvindes af 
andre, mindre personlige. Følelser som politisk Begejstring eller 
Fædrelandskærlighed. I Mickiewicz's Dziadg giver Helten sig 
under Indtrykket af et saadant Omslag endog et nyt Navn. Han 
betegner den Dag, paa hvilken han blev fængslet (der falder 
sammen med den Dag, paa hvilken Digteren fængsledes) som sit 
gamle Jegs Dødsdag, sit nyes Fødselsdag, lader sit gamle frede- 
lige Navn Gustav falde og antager det nye krigerske: Conrad. 
Gustavus ohiit MDCCCXXIII Calendis Novembris. Hic natus est 
Conradus osv. Det vil sige Heltenavnet fra Byrons Korsaren er- 
statter det fra Fru de Krudeners følsomme Elskovsroman. Til- 
fældet er tyj)isk: Der er i Reglen en Gustav, som dør for at 
en Conrad kan opstaa. Og hermed stemmer det ogsaa, at Kvinde- 
skikkelserne i denne Poesi er saa lidet jordiske. Man kan aldrig 
tænke sig dem i Livets daglige Gerning. De er enten Heltinder, 
der højt til Hest styrter sig ind i Slagenes Tummel eller de er 
Ij'se Aandesyn fra en bedre Verden, Engle-Aabenbaringer, hvis 
Væsen er at være lutter Sjæl. 

Der forekommer som bekendt hos Wordsworth disse Ord 
om en ung Kvinde, han beundrer: 

En Kvinde, ej for lys og god 
til Hverdagsdont, til trøstigt Mod, 
til skyldfri List, til Smil og Graad, 
Ros, Dadel, Kys og j^ode Raad.*) 

Saa jordisk og simpelt er Kvinde-Idealet saa at sige aldrig 
her, fordi Digternes nationale Grunitone og politiske Bagtanke 



•) Se ovenfor Saml Skrifter V 313. 



Indtryk fra Polen 231 

kræver at se det enten i en fædrelundskærlig Amazones eller i 
(len nationale Gcnius's Lignelse. 

Kvinden er saaledes her meget beundret, meget forherliget, 
men lidet iagttaget eller udforsket. Hverken som Elskende elier 
som Datter eller som Søster eller som Moder træder hun frem 
som et helt Menneske med stærkt ejendommelige Egenskaber. 
Billedet bliver straki; forædlet og er altid holdt i Artsbestemmelser, 
elskoven skildres i Reglen uden alle Afskygninger, Datterfølelsen 
er ofte overspændt, som i Slowackis Lilla Weneda ved alle de 
grusomme Lidelser, en fjendtlig Fyrste lader Faderen undergaa; 
og Moderen fremtræder som den, hvis Følelse tidligt hærdes, 
og hvis Kald bestaar i at vænne Sønnen til med Fasthed at 
taale hvad haarde Skæbner Livet maatte byde ham. Saaledes 
hedder det i Mickiewicz's berømte Digt Til den polske Moder: 



Før din Søn i Tide ind i en ensom Hule, lær ham at sove paa den 
haarde Grund, at indaande den fugtige og fordærvede Luft og at dele sit 
Leje med giftigt Krj'b. Der vil han lære at gøre sin Vrede underjordisk, 
sin Tanke uudgrundelig som Dybet, og ganske stille at forgifte sit Ord 
og fpve sit Væsen Slangens ydmyge Holdning. Vor Forløser legede som 
Bani i Nazareth med det Kors, paa hvilket han frelste Verden. O polske 
Moder! din Søn vilde jeg i dit Sted give sin Fremtids Legetøj at lege 
med. Giv ham tidligt Lænker om Hænderne, væn ham til at skyde 
Straffefangens smudsige Skubkarre, for at han ikke skal blegne foran 
Bøddeloksen og ikke rødme ved Synet af Strikken. Thi han vil ikke 
komme til som de gamle Riddere at drage paa Korstog til Jerusalem og 
plante Banneret i den erobrede By, ikke heller komme til som den tre- 
farvede Fanes Soldater at pløje Frihedens Mark og vande den med sit 
Blod. Nej! en ukendt Spion vil angive ham; han maa forsvare sig for 
en menedersk Ret: hans Valplads vil være et Fængsel under Jorden, og 
en almægtig Fjende hans Dommer. Galgens tørre Træ vil blive hans 
Gravmæle; nogle Kvindetaarer, der hurtigt tørres, og hans Landsmænds 
lange Samtaler ved Nattetid hans hele Ære og Ihukommelse efter Døden. 



De mandlige Hovedpersoner i denne Poesi er, som roman- 
tiske Helte i Reglen, nationale, desuden lidenskabelige og kriger- 
ske Naturer. Men d<:r er Træk, paa hvilke man kender dem 
blandt alle andre. 

I Norden gaar man i hine Dage tilbage til Oldtiden for at 
finde Helte. Den berømteste af dem, Oehlenschlågers Helge, er 
Typen paa Datidens friskeste Ungdom, livsglad, kamplysten, 
rejselysten, i Grunden godmodig, ikke uden flygtige Forhold til 

15* 



232 Indtrj'k fra Polen 

Havfruer og jordiske Kvinder. Tegners Frithiof er paa Svensk 
noget Lignende, en Riddersmand, hvis Forhold til Datidens po- 
litiske Begivenheder er yderst svagt, næsten intet. 

De ligner i ingen Henseende Heltene i den samtidige polske 
Literatur. Disse er alle meget mere uh3'ggelige og driver alle 
Politik. Sammenligner man f. Eks. Tegners Axel med Mickie- 
wicz's Grazyna, to Digte, hvis hele Form er laant fra Byrons 
poetiske Fortællinger og som endda har det; Lighed, at i dem 
begge kæmper en Kvinde i Mandsdragt, saa er F'orskellen især 
den, at der i Tegners Digt mangler Alt, hvad, om end nok saa 
svagt, kunde klinge som en Formaning eller en Advarsel til 
Digterens Samtid. Hos Mickiewicz derimod, hvis Digtning dog 
spiller i det hedenske Litauen, er Handlingen denne: Fyrst 
Litavsror har, utilfreds med sin Svigerfader Witold, kaldt de tyske 
Riddere til Hjælp. Hans Hustru Grazyna, der ikke har evnet 
at faa ham fra denne Svigten af sin egen Stamme, befaler egen- 
mægtigt, at der skal negtes de tyske Sendebud Adgang til Nowo- 
grédek — og da de vrede Forbundsfællei saa retter deres Slag 
mod Litawor istedenfor mod Witold, anlægger Grazyna sin Mands 
Rustning, giver sig ud for ham og drager i Kamp mod Tyskerne. 
Skønt Sejren tilfalder Litauerne — takket være den i rette Tid 
tililende Litawor — bliver Fyrstinden dog selv dødelig saaret 
ved Skuddet fra en tysk Bøsse. Hendes Drabsmand kastes paa 
Baalet med hendes Lig, og Litawor styrter sig selv i Flammerne. 
Den Lære, som Digteren synes at ville give sine Landsmænd, 
er da den: En Hustru tør trods sin Mands og Fyrstes Befaling 
afvise Forbundsfæller, bedrage Hæren, udsætte Landet for Fare. 
føre Krig, tabe Slag, hvis hun kun har den nationale Ære for 
Øje; Alt er tilladt, naar det gælder det højeste Formaal. 

Eller man tage en anden Gruppe af digteriske Hovedper- 
soner, der nedstammer fra Byrons Helte: de unge Mænd hos 
Alfred de I^Iusset. Alle som en er de stedte i den indre Van- 
skelighed, at da Muligheden til at udmærke sig ved Bedrifter 
nu, efter at den napolecnske Tidsalder er ophørt, synes tillukket 
for dem, kaster de sig ind i Udsvævelser, og under et Liv, der 
hidser og bedøver Sanserne, men svækker Handlekraften, bliver 
de mere eller mindre uskikkede til politisk, kunstnerisk eller 
krigersk Virksomhed. 

Denne indre Strid mellem Hanget til Adspredelser og Hanget 
til Bedrift forekommer aldrig hos de polske Digtere. Her er 



Indtryk fra Polen 233 

Sammenstødet altid det mellem Driften til Virksomhed i stor 
Stil og ea eller anden Hindring, der ligger udenfor den Enkelte, 
og som han ikke er i Stand til at rydde af Vejen. 

Lige saa lidet er Heltene her, som hos Victor Hugo, unge 
Talsmænd for nye Samfundslag, der ligesom baarne af Erindringen 
om den franske Revolution, rejser sig til en forbitret Kamp 
raod de højere Stænder. Helten er aldrig her af Grundsætning 
Demokrat, endsige Republikaner. Denne hele Poesi er uden Tanke 
paa Omformning af Samfundet. Selv Slowacki, der gælder 
for Fremtidsdigteren, danner ikke for Alvor nogen Undtagelse. 
Det eneste Værk, i hvilkef en Klassekamp spiller Hovedrollen, 
Krasinskis Den ugudelige Komedie, er saa langt fra at gøre Folke- 
vældens Talsmand til sin Helt, at denne omvendt optræder som 
eo Skikkelse af Kaliban-agtig Raahed og som end ikke selv fuldt 
sikker paa sin Ret og paa sin Overbevisning. 

Og sammenligner man endelig disse Hovedpersoner i de 
polske Digte med Byrons egne i hans Ungdoms poetiske For- 
tællinger, der paavirkede Digterne her saa urimeligt dybt, da er 
der vel en vis Lighed i Sindets Heftighed og den vilde eller 
tungsindige Fortvivlelse; deres Liv er en Kæde af Lidelser, Skuf- 
felser, Lidenskaber, Forbrydelser og Forbandelser, men de har 
aldrig det Træk, som fra Byrons eget Væsen gik over i Childe 
Harolds og Laras, det at afsky deres egne Landsmænd, deres 
eget Land. Naar de bliver Forrædere imod det eller bekæmper 
det — som Litawor, som Wallenrod — saa er det under en 
flygtig Opblussen, som straks fortrydes, eller pna Skrømt for en 
kort Tid kun, i den Hensigt, naar det kommer til Stykket, at 
tjene det des mere energisk. Ja selv hvor de, som hin fanta- 
stiske Kong Aand hos Slowacki, underkaster Folket Lidelser og 
Plager uden Tal, er det i Grunden kun en Art højere Kærlighed, 
som under Grusomhedens Maske er Drivkraften i deres Handle- 
sæt. De vil hærde Folket som Smeden paa Ambolten hærder 
Metallet, dt vil ved Haardhed tvinge det i Vejret til stedse højere 
Udviklingstrin. Og Digterens Hensigt er aldrig som Byrons at 
ærgre ellei^ udskamme en Læsekres, men at vække et Folk, lære 
det, at ^■Folke-Tilværelse ikke købes for dyrt med hele Slæg- 
ters Pin^H. Han vil for at vække sit Folk cslaa paa Himlen 
som paa^l Malmskjold.* 

DenH>altning mellem den store Enkelte og Nationen, der 
er saa e^Bdommelig for Shelleys og Byrons Liv og Digtninge 



234 Indtryk fra Polen 

forekoiumer aldrig her; det beror vel dels paa, at disse Dig- 
tere aldrig hævede sig saa højt over deres Folks aandelige Gen- 
nemsnitstilstand, dets religiøse og politiske Dagligliv som f. Eks. 
Shelley, men dog ogsaa og nok saa meget paa deres Følelse af 
Samhørighed med det Folk, der trængte til dem som til sine 
eneste Organer. 

Og som de har følt sig ét med Folket, saaledes har de 
ogsaa sét Folket under Et. Herpaa beror det, at de aldrig har 
lagt an paa at skildre den Modsætning mellem to paa hinanden 
følgende Slægtled, som ellers afgiver et saa frugtbart Stof for 
Poesien og som senere Kraszewski bemægtiger sig. Mickiewicz 
S3'nes højst at have villet strejfe Æmnet som Fortids-Stof i sit 
paa Fransk alene skrevne dramatiske Brudstykke Jaques Jasinski 
OU Les deux Polognes. I Pan Tadeusz stiller han Efterligningen 
af fremmede Sæder og Lovprisningen af fremmede Lande op 
som Genstand for en mild Spot; han modsætter den Kærligheden 
til Hjemlandets skønne Natur og gamle Skikke, men nogen Mod- 
sætning mellem de hinanden følgende Slægters Tænkemaade har 
han ikke villet bruge som Motiv. 

Og paa Følelsen af denne Digternes uopløselige Sammen- 
hæng med deres Folk beror ogsaa den staaende Opfattelse af 
det digteriske Geni. Man opfattede i Polen i hin Tid aldrig 
Digteren som Kunstner men som Seer. At Poesien fremfor Alt 
er en Kunst, efter Nogles Opfattelse den første af alle Kunster, 
at dens Væsen er en Fremstilling af Natur- og Menneskeliv i en 
fuldendt og udadlelig, derfor uforgængelig Form, det fremdroges 
sjældent. Indlod en af Digterne sig undtagelsesvis paa en saa- 
dan rolig og omfattende Genfremstilling, som Mickiewicz i Pan 
Tadeusz, saa skattede han dette Værk personligt meget ringe, 
forstod ikke selv dets enestaaende Værdi. Man opfattede Poe- 
sien fremfor Alt som en Indskydelse, som et guddommeligt Ra- 
seri, der aabenbarede sig i Syner og uforberedte Udbrud, og 
virkeligt er disse Digtere næsten alle fremragende Improvi- 
satorer og udsatte for Sansebedrag. I en vis Forstand knn man 
derfor sige, at Conrads Improvisation i Dziady, der giver en 
forstærket Forestilling om Mickiewicz's egne Improvisationer, ud- 
gør Højdepunktet af Polens romantiske Poesi. 

Der er blandt Digterne kun en, Krasinski, som har et aabent 
Øje for Farerne ved det spændte Fantasiliv, der saaledes blev 
ført — han har i sit Drama Den ugudelige Komedie med Strenghed 



Indtryk fra Polen 235 

peget paa den Karaktersvaghed, der var dets Skyggeside — af 
de øvrige betragtes Digteren som den udsete Folkefører, ikke 
million-minded (omfattende Millioners Sjæleliv, som det engelske 
Udtryk betegner den store Digter) i ren Almindelighed, men 
udelukkende Talsmand for de Menneskemillioner, der udgør hans 
Folk. I denne Forstand maa det opfattes, naar Conrad siger 
om sig selv: Jeg hedder Million, thi jeg elsker og lider for 
Millioner Mennesker. 

Det Skønne i denne Opfattelse af Geniet beror paa dens Snever- 
hed. Genialiteten er her den forstærkede Fædrelandskærlighed^^ 
der menes at gøre Mennesket aandfuldt og dybtskuende og som 
ved at lægge det de Ord i Munden, der henriver, sikrer det 
Herredømme over Aanderne. I Improvisationen hedder det: 

Min Kærlighed hviler ikke paa et enkelt Væsen som Insektet paa 
€11 Rose: ikke heller paa en Familie eller et Aarhundrede. Jeg elsker et 
helt Folk. Jeg har i mine Arme favnet alle dets forbigangne og tilkom- 
mende Slægter, trykket dem til mit Hjerte som en Ven, en Elsker, en 
Brudgom, en Fader. Jeg vilde skænke mit Fædreland Liv og Lykke, gøre 
det beundret af alle Jordens Folkeslag, om jeg kunde. Men Evnen dertil 
mangler mig, og jeg staar her væbnet med al min Tankes Magt ... og 
endnu med denne Kraft, som Menneskene ikke giver, den Følelse, der 
brænder i mit Indre som i et Krater og undertiden faar Udbrud i Ord . . . 
Jeg er født Skaber. Jeg har mine Kræfter fra samme Kilde, hvorfra du. 
Gud, har dine ... Er det dig, som har givet mig dette mægtige, gennem- 
trængende Blik. eller har jeg selv ranet mig det der, hvor du ranede dig 
dit? Naar jeg i de Øjeblikke, hvor jeg er i min fulde Kraft, løfter Ojnene 
mod de drivende Skyer eller de sejlende Trækfugle, saa behøver jeg kun 
at ville, og med et Blik standser jeg dem, fanger dem som i en Snare: 
de skriger og klager sig; dog før min Vilje slipper dem, kan din Blæst 
ikke jage dem fra hverandre. Og stirrer jeg med al min Sjælskraft paa 
Kometens Bane, saa staar den der fastnaglet, saa længe mit Blik er spændt 
paa den. Kun Menneskene, fordærvede, skrøbelige, om end udødelige, 
som de er, tjener og kender mig ikke . . . Men jeg vil lede dem, ikke ved 
Vaaben, thi ét Vaaben skærmer mod et andet . . . men ved den Følelse 
som er i mig, og herske, som du hersker, evig og usynlig! De skal gætte 
min Vilje, opfylde den til deres egen Lykke, og naar de modstaar mig. 
lad dem da gaa til Grunde! Lad Menneskene blive for mig som de Tan- 
ker og Ord, af hvilke jeg, som jeg vil, bygger mine Sange. Man siger, 
at det er saadan. Du styrer . . . 

Min Sjæl er legemliggjort i mit Fædreland og jeg har i mit Legem 
al mit Fædrelands Sjæl. Mit Land og mit Liv er kun ét eneste Jeg. Mit 
Navn er Million; thi Kærlighed og Kval for Millioner omfatter jeg. Jeg 
ser paa mit ulykkelige Land med samme Øjne. med hvilke en Søn ser 
sin Fader blive radbrækket paa et Hjul; jeg føler et helt Folks Lod som 
en Moder i sig føler sit Barns. 



236 Indtrvk fra Polen 

Dette er ikke den sorgløse, nordiske Opfattelse af Geniet 
som Lykkens Udkaarne, der med Lethed ved et Under Onder 
hvad Forskerne forgæves søger. Men Conrad er lige saa langt 
fra at ligne de grublende Helte, med hvilke George Sand i sin 
Tid sammenlignede ham, en Manfred eller Faust. Thi Tanke- 
livets Glæder og Kvaler indtager langtfra den fremragende Plads 
i Polens Poesi som i Tysklands eller Englands. Den menneske- 
lige Tankes lange og møjsomme Frihedskamp for at vikle sig 
ud af Fordommenes tusindfoldige Svøb, dens Forsøg paa at gen- 
nemtrænge Tilværelsens Hemmeligheder, som andensteds skildres 
med Tillid til Tanken som ledende Magt og med Tro til dens 
Sejer — alt dette forekommer her kun som dumdristig Stræben 
eller som Udbrud af tragisk Fortvivlelse. 

Thi for alle Digterne er i Grunden det Svar, Religionen 
giver, det endelige Svar. De tvivler stundom, men de forkaster 
aldrig. Selv naar de fjerner sig længst fra Katolicismens en- 
kelte Troesartikler, selv naar de retter Angreb mod Kirken og dens 
Præster eller stiller det Hellige i en komisk Belysning, fjerner 
de sig ikke fra Grundvolden for Kristendommens Verdensop- 
fattelse. 

Saaledes saa vi af Odyniec's Breve om Opholdet i Weimar, 
denne elskværdige Beskrivelse af et Samliv mellem Genier, Ta- 
lenter og smukke Damer, at hvor stor Beundring end Forfatteren 
nærer for Goethe som Kunstner og Videnskabsmand, af Goethes 
Verdensanskuelse har han intet forstaaet, og selv om Mickie'wicz 
har forstaaet den bedre, er det dog klart, at han ikke har følt 
større Tiltrækning til den. Odyniec's Overvejelser over Fausi 
er saa kvindelige som Fru de Staels i Bogen Om Tyskland, og 
Mickiewicz formaaede ikke i Goethes Naturdyrkelse og Natur- 
fromhed at se andet end Ligegyldighed overfor en aabenbarct 
Religion. Ganske i samme Aand udtrykker ogsaa Krasinski sig, 
naar han i Fortalen til Morgendæmring taler om at «den tyske 
Filosofis flegmatisk- rasende Fornegten nu har ført ud i et Kaos», 
naar han altsaa i det dristigt foregribende Forsøg paa at give 
en Tankeb3*gning af Verdensaltets Grundbestemmelser og Grund- 
love, kun ser Fornegtelsen af en Åabenbaring. 

De polske Digtere delte ikke den største Tyskers Fornufttro, 
oprindeligt fordi, som de dunkelt følte, med Troen paa, at der ikke 
er foreskrevet den menneskelige Begriben faste, uoverstigelige 
Skranker, følger som nødvendig Udfyldning Troen paa, at der 



Indtryk fra Polen 237 

er saadanne faste Skranker for hvad vor Evne til Handling kan 
udrette. De behøvede en Tro paa den ungdommelige Begejstrings 
Handlekraft, som den kommer frem i Oden til Ungdommen, en 
Tro paa Mirakler af Mod og Bedrift, der forudsatte Tro paa 
Miraklet som Led i Verdenssty reisen, og betragtede derfor nød- 
vendigvis Fornuften som en saare begrænset Evne. Da de vilde 
have Ret til at fordre det Usandsynlige, det Umulige af Ung- 
dommen, maatte de nødvendigvis sikre sig en Enklave for det 
Overnaturlige i Rummet som i Tiden. 

Endelig følte de overfor Goethe stærkt, at den Religion, de 
behøvede, ikke var en Betragtningens Religion som hans, men 
en Handlingens og Lidelsens Religion. Goethes Naturforgudelse 
kunde derfor ikke erstatte dem deres nedarvede Forestillingskres, 
som ansporede til Bedrift og lagde Glorie om Pinsler. 

Og den ellers overmægtige Indflydelse af Byrons Digtning 
kunde ikke heller splitte denne Tankekres. De mødte hos ham 
ingen modsat Overbevisning, kun Tvivlsmaal og Spørgsmaal. 
Foretager man imidlertid det Tankeeksperiment, at det var lykkedes 
Shelley endnu i levende Live at trænge igennem som et halvt 
Aarhundrede efter hans Død, da vilde Polens Digtere hos ham 
have fundet den Forbindelse af Evner, der ingensteds mødte 
dem: Goethes høje og sikre Naturopfattelse forenet med den 
praktiske Begejstring, den Styrke i at haabe og den Tro paa 
Handlekraftens Undere, som de selv havde Brug for og som de 
med Smerte savnede hos Oldingen i Weimar; thi SheUey var 
evigt ung og appellerede til Sindets Ungdom som de. Var de 
komne under hans Indflydelse istedenfor under Byrons, vilde i 
Polen Aandsfrihedens Sag i vore Dage have en mindre haard 
Kamp at bestaa. Uden at saare deres Læseres religiøse Følelser 
vilde de have kunnet omforme dem saaledes, at den i Fremtiden 
uundgaaelige Spaltning mellem Tidsalderens Ideer og Nationens 
Følelsesliv var bleven mindre dyb. 

Det er især i Conrads store Enetale i Dziady at Mickiewicz 
har prøvet sine Kræfter paa at tumle en Verdensanskuelse. Den 
menneskelige Lidelses uhyre Omfang har bragt Conrad til at 
tvivle om en Guds Tilværelse. Han føler sig fra først af selv 
saa stærk som eu Gud. Digterne betragtede sig i hin Tid jo 
gerne som Guder. Det er den Forveksling, som naar Roman- 
tiken naaer sit Højdepunkt, i alle Lande kommer frem, at Dig- 
teren, der i Fantasien kan standse Fuglenes Flugt og Stjernernes 



238 Indtryk fra Polen 

Løb, i Gru oden ogsaa kan gøre det i Virkeligheden, da han i 
denne sin Fantasi har en Guddomsmagt; thi efter den roman- 
tiske Lære er Fantasien den afgørende Evne, den, som Menneske 
og Gud har tilfælles; Guddommens Skaberkraft er Fantasi. 

Og i Følelsen af sin formentlige Almagt over Naturen er det 
saa, at Conrad spørger ud i Verdensrummet, om der gives en 
højere Magt end hans egen. Den Modsigelse kan han ikke løse, 
at Guddommen er roUg Tilskuer til Jordelivets Lidelser: 

Jeg lider, jeg raser! — og i tronende Visdom, i salig Ro regerer du 
stadigt, dømmer stadigt, og man siger, du tager aldrig fejl: Her mig, er 
det sandt, det, som jeg alt i Vuggen har lært og har troet med en barnlig 
Tro. er det sandt, at du elsker; at du elskede Verden, idet du skabte 
den? . . . hvis et Hjerte, der føler, ikke er et Naturspil. der frembringes 
af Tilfældet og dør før Alderen kommer; hvis i dit Rige Følelse ikke er 
en lovstridig Ting; hvis Millioner af Ulykkelige, der raaber paa Hjælp, 
er andet i dine Øjne end et forviklet Regnestykke, du vanskeligt faar til 
at stemme, da ... Du tier! jeg har afsløret dig mit inderste Væsen. Du 
Magt, jeg besværger dig! Svar! Du tier! Saa er det sandt . . . Men 
svar! Ellers lyder en Torden imod dig! Kan jeg ikke splintre dit Væsen. 
saa skal jeg dog ryste alle dine Riger; thi med en Stemme, der vil gen- 
lyde fra Slægtled til Slægtled, raaber jeg det ud i Verdensaltet til Skab- 
ningens yderste Grænser, at du er ikke Verdens Fader, men . . . (Djævlens 
Stemme:) dens Czar. 

Man ser. Digteren har sørget for, at Læseren ikke kan for- 
veksle haus egen Tankegang med Heltens; thi det er Djævlen^ 
som her sufflerer Conrad, og den Ophidselse, hvorunder han 
taler, bibringes ham af onde Aander, der usynligt fylder Luften 
omkring ham. 

Saaledes, men endnu tydeligere, har ogsaa Krasinski, hvor 
han i Den ugudelige Komedie giver Tvivl, hnn maaske til sine 
Tider selv har næret. Udtryk, lagt dem paa sindssyge Mænds 
og Kvinders Læber. Det stærkeste Udbrud af Tvivl, som fore- 
kommer i Krasinskis Værker, udtales i Sindsygehospitalet. Der 
er det, at den syge Grevinde siger: < Kristus kan ikke mere 
frelse os. Med begge Hænder har han grebet sit Kors og kastet 
det ned i Afgrunden. Hører du dette Kors, der har været Millioner 
af Slægters Haab, i sit Fald springe tilbage fra Stjerne til Stjerne! 
Det brister, det splintres, og med sit Støv formørker det Verdens- 
altet. > 

Saaledes ser vi ogsaa, at den eneste af Digterne, der egen- 
lig troede paa Filosofien, den kække Lyriker Stefan Garczynski^ 



Indtr>'k fra Polen 239 

Revolutionens Kampdigter 1831, Mickiewicz's Yndling og Efter- 
ligner, den af dem alle, der som Lærling af Hegel personligt 
synes at have fjernet sig mest fra Kirketroen, i sit Hovedværk 
Waclaiv vel lader Helten angribe Munke og Præster med haarde 
og vilde Ord, men dog saaledes, at Religionen lades urørt af 
Angrebet. Han bebrejder Munkene, at de dræber Tænke-Evnen 
og Handlekraften ved deres Lære, men selv tror og beder han; 
det er ikke i Forstandens, men i Følelsens Navn, at han erklærer 
sig for vokset fra de kirkelige Former. 

Garczynskis Haab eller Ønske som Menneske og Digter var 
at bringe sin Følelses Verden i Harmoni med sin Fornuft, at 
udsone Hjertets Rige med Aandcns. Den fjerde Sang af hans 
Waclaiv, betitlet Videnskaben, viser at han ikke som den tyske 
Tænker, hvis Lærling han var, saa Frelsen og det højeste Liv 
i Tanken og dens Udfoldelse til Videnskab. Først Omslaget fra 
Teori til Praksis, Begejstringen, der fører fra Tankeliv til Hand- 
ling, synes ham at have Menneskelivets fulde Sandhed i sig. 
Alene under Kampen for praktiske Idealer ophørte efter hans 
Opfattelse Modsætningen mellem Følelse og Fornuft at være en 
Strid. Og Digterens personlige Forkærlighed befandt sig, som 
det fremgaar af Digtet og som det var at vente, ikke paa den 
overlæggende Forstands men paa Begejstringens Side. 

Vi møder endelig det samme Karaktertræk hos Slowacki, 
endog hvor han i Beniowski har sit store lidenskabelige Udfald 
mod Jesuiterne. Han gaar her saa vidt. at han foretrækker et 
Fædreland uden Fremtid for et Fædreland under Jesuiter-For- 
mynderskab. Han overvælder Rom, ja endog Paven med Haans- 
ord, men han er saa langt fra at drage selve Kristendommen 
som Aandsmagt i Tvivl, at han tilraaber Polen: Korset, det er 
din Pave! 

Udbruddet kunde ikke være mere betegnende for hine Dages 
Følelsesliv. Den polske Præst var ved Oprøret 1831 med Kruci- 
fikset i Haanden gaaet i Spidsen for Tropperne og var i Virke- 
ligheden den Magt, der knyttede Menigmand til Uafhængighedens 
Sag. Men denne Katolicisme var ikke Roms. Thi da i samme 
Aar det forsmægtende Polen, bedende om Hjælp, rakte Haanden 
ud mod Paven, henviste denne Polakkerne til Czaren, krævede 
Lydighed og Underkastelse af dem og stemplede den polske 
Rejsning som Rebellion. Derfor kunde ogsaa uden Modstand 
fra Pavens Side i 1833 den tvungne Omvendelse af de unerede 



240 Indtryk fra Polen 

Menigheder finde Sted. Man anvendte fra russisk Side Drago- 
nader af Kosakker: de omringede Landsbyerne og knuttede Præ- 
sterne. Saa holdt den russiske Pope med sin Pisk i Haanden 
Hærskue over sin nye Menighed, og i Militærkolonierne blev de 
Genstridige dræbte som oprørske Soldater. Officielt hed det fra 
russisk Side i Kundgørelsen om denne Sammensmeltning af de 
unerede Menigheder med den græske Kirke saaledes: c Lykkelige 
Forening, som ikke har kostet nogen Taare! Der er kun blevet 
anvendt Mildhed og Overtalelse.* Og Paven, den eneste Suveræn, 
hvis Pligt det var at gøre det Yderste for Polen, saa til uden 
Indsigelse. Det lader sig da forstaa, at Slov^acki i 1841 paa én 
Gang kunde udtale sin Afsky for Paven og sin Tillid til Kirke 
og Kors. 

Alligevel tyder meget paa, at han, idetmindste indtil dea 
sidste Tid, da han blev betaget af Tov^ianski, har været tvivl- 
raadig og vaklende i sin Tro. Fortalen til Lambro med dens 
Udfald mod Digterne af den religiøse Skole og med dens skarpe 
Blik for det Falske og Kunstige i Friedrich Schlegels Lærdomme 
er et Vidnesbyrd derom. Det er heller ikke uden Betydning at 
i hans Ungdomstragedie Mendog, ligesom i hans Digtning Munken, 
Overgangen fra Hedenskab eller Muhamedanisme til Kristendom, 
den være nu sket af Beregning eller Tro, fremstilles som ulykke- 
bringende, fremkaldende de Nærmestes Forbandelse og Had. Dette 
er i alt Fald meget ejendommeligt for den polske Romantik: at 
det med Omvendelsen følgende politiske Frafald fra Folkets gamle 
Sæder eller fra Fællesskabet med Landsmænd skildres som saa 
utilgiveligt, at ingen Stigen til en højere religiøs Livsopfattelse 
kan bøde derpaa. 



VI 

Der er blandt Polens romantiske Digtere tre, hvis Navne 
staar skrevne med Ildskrift: Adam Mickiewicz, Julius Slowacki, 
Zygmunt Krasinski. 

Lader man Blikket glide hen over de tre store Romantikeres 
samlede Frembringelser, saa finder man hos dem især to Hoved- 
motiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaab- 
ninger. 



Indto'k fra Polen 241 

Med andre Ord: Der gaar en dobbelt Grundstrømning igen- 
nem den polske Poesi i Åarene 1820 — 50: Skildring af Lidelser, 
der udmunder i Hævntanker, og Skildring af Lidelser, der ud- 
munder i Stræben efter sjælelig Udvikling og Lutring. Og medens 
man ellers i Almindelighed maa stille Mickiewicz for sig paa den 
ene Side, Slowacki og Krasinski som de to forbundne Venner 
paa den anden, er det her Mickiewicz og Slowacki, der kommer 
hinanden nærmest som Aander, der gerne og hyppigt sysler med 
Hævntanker, medens Krasinski staar alene overfor dem som den 
almene Menneskekærligheds Talsmand. 

Det for alle Digterne Fælles er Hanget til det tragisk Rystende, 
hvad enten de nu haster mod en blodig Afgørelse som Mickiewicz 
i GrazynOy Slowacki i Hugo, eller hele Digtet optages af Under- 
gangs-Optrin. 

Julius Slowacki, født i 1809 i Krzemieniec som Søn af en 
Professor i Literaturhistorie, mistede som lille Barn sin Fader, 
men stod hele sit Liv igennem i det ømmeste og fortroligste 
Forhold til sin Moder, der snart giftede sig paany med den i 
Mickiewicz's Dziadg angrebne Professor Beku i Wilna. Forkælet 
af dennes Døtre, elsket af Moderen voksede Drengen op under 
et Fantasiliv, som skulde blive til et udelukkende digterisk Hang, 
og med en alt opslugende Kunstner-Ærgerrighed, som blev hans 
Livs Spore og evige Braad. Han blev den typiske Romantiker, 
der ansaa det for givet at et romantisk Liv var Betingelsen for 
Frembringelse af virkelig Poesi og som aldrig spildte Tid eller 
Tanker paa at give sin planløse Livsførelse et stofligt Grundlag 
af Arbejde eller Virksomhed for Livets Ophold. Ethvert Hensyn 
til det Nyttige var ham forhadt. 

Hans stærke Indbildningskraft var i sit Væsen ikke saa 
meget skikkelsedannende som musikalsk og malerisk udsmyk- 
kende. Hans Talent var i sin Grund en overordenlig sproglig 
Begavelse. Han virkede ved Versenes Vellyd og Billedernes 
Mængde. 

Han opdroges ved Universitetet i Wilna, som dengang ingen 
videre Næring kunde byde hans Aand; det var da allerede hærjet 
af Reaktionen. Han indsugede til Gengæld Tidsalderens over- 
spændte Fædrelandskærlighed og alle den remantiske Aandsret- 
nings sværmeriske Stemninger. I ham som i saa mange andre 
af Digterne slog Byron ned, men ingensteds i et mere forberedt 
og mere beslægtet Sind. Byrons Synsmaader og Byrons vildt 



242 Indtryk fra Polen 

lidenskabelige Hovedpersoner blev lige straks bans egne. Ogsaa 
han fik som Yngling sin ulykkelige Kærlighed til en ung Pige 
(en Datter af Andreas Sniadecki), der fintdannet og adskilligt 
ældre end han ikke vilde høre Tale om hans FJamme, og han 
led i deti Anledning sine første Helvedeskvalcr af krænket Stolt- 
hed. Hans Stedfader døde, Slowacki selv indtraadte 1829 som 
Embedsmand i det polske Finansministerium i Warszawa, da 
Oprøret brød ud og greb ham, saa han skrev nogle lyriske 
Digte, der er stemplede af dets Aand. Det synes som om hans 
Begejstring hurtigt kølnedes, og i Aaret 1831 ser vi ham pludse- 
ligt drage bort fra Polen under Omstændigheder, der raaatte for- 
hindre ham i nogensinde at vende tilbage. Han rejste til Ud- 
landet med et Pas fra Oprørsregeringen, fik i Dresden det Hverv 
at overbringe Statsbreve til London, og rejste fra London til 
Paris, hvor han i de nærmest følgende Aar lod sine første Bind 
Digte trykke, Dramer og poetiske Fortællinger i Byrons Stil. 

Snart ankom ogsaa Mickiewicz til Paris. Denne var da 
allerede vidt berømt, Slowacki en af utilfredsstillet Ærgerrighed 
fortæret Begynder, der med sin høje Selvfølelse og stærke Trang 
til Anerkendelse betragtede sin store Medbejler med blandede 
Følelser. Hans første Digtninge havde ingen synderlig Opsigt 
vakt, dog tilkendte nogle polske Literaturelskere ham efter Læs- 
ningen af Dramaet Maria Stuart Fortrin fremfor Mickiewicz. Halvt 
usikker, halvt tilbøjelig til Overvurdering af sig selv brændte 
han efter at høre Mickiewicz's Dom. 1 Forordet til tredje Bind 
af sine Digtninge skrev han: tikke opmuntret af Ros, ikke fældet 
af Kritiken slynger jeg dette tredje Bind ned i den lydløse Af- 
grund, der har slugt de to første.* Hans Stolthed hindrede ham 
i at søge Mickiewicz. Men fælles Venner bragte dem sammen, 
og der fulgte en gensidig Udveksling af Artigheder og Lovtaler. 
Snart derefter blev Slowacki Medlem af det polske literære Ud- 
valg, hvis Formand Mickiewicz var. Det' gode Forhold forstyr- 
redes dog snart. Bekendte overbragte Slowacki den Ytring :if 
Mickiewicz, at hans Poesi lignede et prægtigt Tempel, men der 
var ingen Gud deri. Og snart blev for Slowacki Alt væmmeli|vt 
ved Mickiewicz «fra hans krøllede Skjorte indtil hans Papisme*. 
Han negtede Mickiewicz endog poetisk Evne. Da udkom tredje 
Del af Dziady^ i hvilken Digteren steg højere end nogensinde 
før, men deri var til al Ulykke Slowackis Stedfader, hvis Minde 
var ham selv kært og hans Moder helligt, Professor Beku, frem- 



Indtryk fra Polen 243 

stillet som den laveste Spytslikker for Nowosilcow og han rammes 
endda af Lynet til Straf for sin Slethed. Fra uu af hadede 
Slowacki Mickiewicz. Han tænkte endog paa at udfordre ham. 
* Moder !> skriver hau, «der hliver intet Åndet tilhage for m\^ 
end at omgive dig med en saadan Straaleglans af Hæder, at 
andre Folks Pile slet ikke kan træffe dig. Gud har begejstret 
mig. Det bliver en jævnbyrdig Kamp med Adam.> 

I de første som i de senere Digtninge, han udgiver, har 
Poesien bestandig et Grundlag af Kval, en Stemning, som den 
ledsager Skuet af Tilintetgørelse. 

Det beror hos ham som hos de andre Digtere naturligvis 
dybest inde paa den Overensstemmelse, der i Reglen finder Sted 
imellem en Kunstner og hans Publikum. Hvor en saa mørk 
Alvor har bemægtiget sig Sindene som den, der omspændte alle 
polske Sjæle efter den mislykkede Revolution, maa Digteren, blot 
for at blive hørt, for ikke at skydes tilside som en Gøgler, der 
niisforstaar den almindelige Stemning, nødvendigvis i sin Kunst 
afspejle Lidelsen, Utilfredsheden, Vreden over jordisk eller him- 
melsk Uretfærdighed og en Mængde mislykkede Forsøg paa at 
afvende Uret eller idetmindste hævne den krænkede Ret. Han 
gør det, fordi han i Almindelighed underligger de samme Ind- 
flydelser som hans Folk og kun fornemmer alle Indtryk endnu 
langt stærkere og med modtageligere Organer. 

Sit almindeligste Udtryk faar dette Hang i saadanne Værker 
som Slov^acki's: Pesten i Ørkenen, med Rette berømt som tra- 
gisk Skildring af en Ulykke, der minder om Niobes. Slowacki 
havde i 1835 fra Paris over Marseille foretaget en Rejse til 
Italien, senere fra Neapel en Rejse i Østerland, som førte ham 
til Grækenland, Ægypten, Nubien, Syrien og fra hvilken han 
1837 over Cypern vendte tilbage til Italien. Paa Vejen til Syrien 
maatte han i El Arish midt i Ørkenen ligge i Karantæne. Af 
dette Ophold udsprang Digtet om Faderen til de Pestsyge i El- 
Arish, i hvilket en Araber i simple storstilede Ord fortæller, 
hvorledes han efter hinanden har set sine fire Sønner, sine tre 
Døtre og sin Hustru rives bort af Pesten. Denne Fortælling, 
(ler, modsat Digterens fleste andre, ikke har en Linje for meget, 
men som udmærker sig ved sin antike Strenghed og gammel- 
testamentlige Storhed, har ikke alene naaet en saa høj Grad nf 
Anerkendelse ved sine kunstneriske Fortrin men ved sin Over- 
ensstemmelse med Læseverdenens Tungsind. Mere end En fandt 



244 Indtryk fra Polen 

Billedet af sine egae Prøvelser og Tab i Digtet. I en dunkel 
Følelse af at der var et vist Baand, et vist Foreningspunkt imel- 
lem Æmnet og Læseren, har Fortolkerne givet sig til at søge 
en sindbilledlig Forklaring af Begivenheden, villet se Hentyd- 
ninger til deres Fædrelands Tab og Sorger deri, som kun ved 
haartrukne Udlægninger kan findes. Sandheden er, at selv uden 
nogensomhelst Symbolik kunde Læseren i den af Pesten ramte 
Familie se en Menneskegruppe, hvis Skæbne var beslægtet med 
hans egen. 

Slowackis Araberen er et Digt af lignende Art. Det udmaler 
den rene Tilintetgørelses-Galskab, den sataniske Lyst ved at ud- 
brede Død og Fordærvelse omkring sig og dræbe Livsglæden, 
hvor den end findes. Saaledes kunde det Væsen tænkes at tale, 
der fra et Baghold afskød Pestens Pile mod hin ulykkelige ara- 
biske Fader og hans Børn. 

Her er imidlertid mere end den blotte Lidelsernes Poesi. Her 
er med den forenet Grusomhedens, et Motiv, der atter og atter 
vender tilbage. Særligt svælger Slowacki i Udmaling af gru- 
somme Handlinger. Det laa nær. Thi disse Digtere havde op- 
levet store Grusomheder, og Fantasien er først og fremmest mod- 
tagende; det er de Billeder, med hvilke den er bleven opfyldt, 
som den udkaster. De Grusomheder, af hvilke alle Slowackis 
Dramer og de fleste af hans poetiske Fortællinger vrimler, røber, 
hvor dybt et Indtryk de Martyrier, han har oplevet, hørt eller 
læst om, har gjort paa hans Sind. Enkelte af de vildeste Gru- 
somhedstræk i hans Poesier er byggede over bestemte historiske 
Motiver. Ivan den Grusomme har engang som Hovedpersonen 
i Kong Aand med sit Sværd naglet et Sendebuds Fod til Jorden 
uden at denne, saa lidt som den gamle Sanger i Digtet, derved 
lod sig forstyrre i Meddelelsen af sit Budskab. Og til langt flere 
saadanne Træk hos Slov^acki maa Forbilledet øjensynligt søges i 
samtidige Begivenheder, der har bragt hans Blod i Kog og sat 
hans Indbildningskraft i Svingning. 

Med Forkærlighed dvæler alle Digterne ved Fængsels-Optrin, 
Forvisnings-Optrin og haarde Straffe. Skildringer af Lidelser, 
lange Ytringer, der fortæller og udmaler grusomme Handlinger, 
optager næsten hele tredje Del af Mickiewicz*s Dziady, hvor For- 
fatteren har grebet dybt ned i sine personlige Erindringer og 
uden Sky bragt sin Samtids Personer med deres virkelige Navne 



Indtiyk fra Polen 245 

paa Scenen. Aldrig har han naaet en saadan paa Huden bræn- 
dende Virkelighedsvirkning. Og forunderligt nok har han ment, 
at oetop dette var den egenlige højeste Romantik. I sit Digt 
Romantiken var han begyndt med at afvise de døde Sandheder: 
*Vil du se Undere, fulde af Livssandhed*, hedder det der, <saa 
hav kun et Hjerte og se ind i Hjerterne. > Kort derefter beteg- 
nede han Romantikens Væsen saaledes, at «naar Romantikerne 
skriver, har de den nøgne Sandhed for sig, mens Klassikerne 
Døjes med Lededukker*; her hævder han udtrykkeligt Digterens 
Ret til at søge den nøgne Sandhed i sine nærmeste Omgivelser, 
hvor lav og simpel den end kan synes. Den samme Lære for- 
faegter han endelig udtrykkelig i denne Digtning, i hvilken han 
paa Dantes Vis lovpriser og fordømmer sine Samtidige med Brud 
paa alle Hensyn til Personer. 

I en Selskabssal i Warszawa fortæller her en af de unge 
Herrer Chikowskis Lidelseshistorie i Fængslet. Han, en af Polens 
smukkeste, muntreste og aandfuldeste unge Mænd, nygift og lykke- 
lig, forsvandt en Dag fra sit Hjem. Det hed sig, at han havde 
taget sig af Dage. Ingen begreb hvorfor. Det var Politiet, som 
lod udsprede, at hans Kappe var fundet ved Weichselen. Aar 
gik hen; en mørk og regnfuld Aften overførtes Fanger fra Kar- 
meliterklosteret til Belvedere. En uforfærdet ung Mand i Til- 
skuerhoben raabte højt: Fanger, hvem er I? og mellem hundrede 
Navne blev Navnet Ghikowski raabt som Svar. Man underrettede 
han Hustru derom, hun indgav Bønskrift paa Bønskrifl til Re- 
geringen, men erfor Intet. Kun løb det Rygte rundt i Warszawa 
i de tre følgende Aar, i hvilke ingen Efterretning om ham ind- 
løb, at man pinte ham, men at han Intet vilde tilstaa, at man 
holdt ham vaagen om Nætterne, i hele Maaneder gav ham salte 
Sild at spise uden noget at drikke dertil, at man heldte Opium 
i ham for at skræmme ham med Syner og Gengangere, at man 
kildede ham under Armene og under Fodsaalerne, og mere — 
indtil hans Navn blev glemt over andre Forsvundnes Navne. 
Saa ringede det en Nat paa hans Hustrus Dør; udenfor stod en 
Officer, en Gendarm og en Fange, som de afleverede mod Bevis. 
De truede ham med Fingeren: <Hvis du vover at snakke . . .» 
og tog bort. Han var forandret, var bleven svær, men med 
Fangers usunde Fedme. Der laa et halvt Aarhundredes Rynker 
paa hans Pande. De gamle Venner, .der kom for at hilse paa 

6. BnuMlM: Sftmlflde Skrifter. X. 16 



246 Indtryk fra Polen 

ham, syntes han ikke at kende igen, stirrede kun paa dem med 
et aandsfraværende Blik: 

Alt, hvad han havde lidt i de Dage, han blev pint, og Alt, hvad 
han havde tænkt i de Nætter, han laa vaagen, det aabenbarede dette Øje 
i et Sekund. Det var frygteligt at se til, det lignede de Rudestumper, der 
er blevne siddende i Fængslers tilgitrede Vindver, hvis Farve er graalig 
som Spindevæv, men som, sete fra Siden, har Regnbue-Genskin og i hvilke 
man opdager en blodig Rust, Spejllys og mørke Pletter. De har tabt deres 
Gennemsigtighed, men deres Overflade røber, at de længe har været ud- 
satte for Fugtighed, Forsømmelse, Støv og Mørke. 

Naar man spørger ham om Noget, tror han endnu bestandig at 
være i Fængsel og siger, at han véd Ingenting. 

En ung Dame [det skal være de Landflygtiges kvindelige 
Forsyn Claudia Potocka] spørger: c Hvorfor vil De ikke behandle 
slige Æmner?> En Greve svarer: c Den gamle Niemcewicz kan 
bruge dem i sine Erindringer.* En Literat udraaber: «Det er 
en frygtelig Historie.* En anden: cTragisk, paa mit Ord.» En 
tredje endelig siger: <Man hører Sligt, men hvem vilde læse dett 
Og hvorledes kan man behandle samtidige Begivenheder? Isteden- 
for mytiske Personer bringe Øjenvidner paa Scenen I Og saa er 
der desuden én ukrænkelig og hellig Regel for Kunsten. Det 
er, at Digterne maa vente med at behandle en Begivenhed, til 
. . . til . . .» En ung Mand: «Hvor mange Aar skal man vente, 
til en frisk Kendsgerning er bleven saa tør som Tobak og saa 
honningsød som en Figen?* Første Literat: «Der gives ingen 
bestemte Regler.* Anden: cTusind eller totusind Aar . . . Man 
kan da ikke sætte paa Vers, at de gav ham salte Sild.* 

Man vil allerede af det Anførte have faaet et Indtryk af 
den Kraft og Anskuelighed, hvormed Lidelser er udmalte her. 

Man læse i det Foregaaende Sobolewskis Replik om de tyve 
Kibitkaer (Slæder) fulde af unge Studenter og Skoledrenge fra 
Samogitien, som han saa køre afsted til Sibirien under Tromme- 
hvirvlers Lyd, medens Folkemængden stod som en Mur udenfor 
Fængslet bag Gardister med opplantede Bajonetter. Hvert Træk 
her er Liv. Agt f. Eks. paa disse Linjer: 

Stakkels Børn, de havde alle, som Rekrutter, raget Hoved og Lænker 
om Fødderne. Den yngste, der kun var ti Aar gammel, klagede sig; han 
kunde ikke løfte sine Lænker og viste sine nøgne og blødende Fødder. 
Politiofficeren spurgte, hvorfor han klagede, og menneskelig, som han var, 
undei*søgte han selv Lænkerne. Ti Pund! det stemmer med Reglementet, 



Indtryk fra Polen 247 

sagde han. — Saa førte man Janczewski ud. Jeg kendte ham. Torturen 
havde gjort ham st3% mager og sort^ han, som for et Aar siden havde 
været den lystigste og kønneste af alle. Han saa ned fra sin Kibitka som 
Kejseren fra sit Klippestykke. Hans Blik var stolt, tørt, klart; han syntes 
at ville trøste sine Kammerater, og hans Smil syntes at ville sige den 
forsamlede Mængde: Se, hvor lidt Ulykken tager paa mig! . . . Han be- 
mærkede, at Folk græd, idet de saa paa hans Lænker; da løftede han 
dem i Vejret med Foden og rystede dem som for at vise, de ikke var for 
tunge for ham. Saa slog Kusken løs paa Hesten. Kibitkaen satte afsted 
i Galop, han svang sin Hat under det tre Gange gentagne Raab: <Med 
Polen er det endnu ikke ude!« og Hoben skjulte ham for mit Blik; men 
længe endnu saa man hans oprakte Arm mod Himlen som Baggrund og 
den sorte sønderrevne Filthat svungen som en Sørgestandart over dette 
glatragede unge Hoved, dette Hoved uden Plet, der saa stolt endnu langt 
borte vidnede om Ofrets Uskyldighed og Bødlernes Skam. 

Som Farvea sin udfyldende Farve, som Septim-Akkorden 
sin Opløsning fremkalder nu hos Mickiewicz og Slowacki dette 
Motiv altid Hævnmotivet. 

Man kan forfølge ogsaa dette tydeligst i tredje Del af Dziady 
igennem de forskellige Sange, som Fangerne synger. 

Der er først Jankowskis Sang: «For at jeg skal blive troende, 
roaa jeg først se Jesus og Maria tugte Czaren, som besudler mit 
Land. Saalænge Czaren lever og Nowosilcow drikker, saalænge 
maa Ingen vente, at jeg skal raabe: « Jesus, Maria!* 

Saa følger Kolakowskis ironiske Vise: <Hvad gør det, om 
jeg maa døje Tvangsarbejde under Jorden, Lænker, Sibirien! 
Naar jeg blot som trofast Undersaat faar Lov at arbejde for min 
Czar! — Naar jeg i Bjergværkerne maa smedde med Flid og 
Kunst, saa siger jeg til mig selv: Dette graa Jern bliver en Dag 
eo Økse til Czaren. — Hvis jeg slipper ud af Tugthuset og faar 
et Uligt tatarisk Fruentimmer til Kone, saa siger jeg til hende: 
Fød os en Pahlen til Czaren! [Pahlen, Paul Fs Morder.] — 
Sender man mig ud som Kolonist, saa dyrker jeg min Have, 
graver mine Bede om og saar Hamp, kun Hamp, til Czaren. — 
Af Hamp gør man en Strikke, en graa Strikke, som man kan 
indflette med Sølv; maaske kaster En [Orlow, Peter III's Morder] 
det Skærf om Halsen paa Czaren. > 

Endelig synger Conrad: c Min Aand var forstummet, min 
Sang laa i Graven, men min Genius har lugtet Blod, og med et 
Skrig rejser den sig som en Vampyr, begærlig efter Blod. Den 
tørster efter Blod, efter Blod. Ja Hævn, Hævn! Hævn over 
vore Bødler! Hævn, om Gud vil, og om Gud ikke vil!> 

16* 



248 Indtnk fra Polen 

Man ser det, her spirer Hævnens Poesi. Vil Gud ikke 
hævne, saa niaa Polakkerne hjælpe sig selv. 

Hævnen bærer næsten altid Maske, lurer bag Forstillelsen, 
rammer uforudset, længe forberedt. Grundtanken er altid den. 
at den af Guder og Mennesker Forfulgte er berettiget til at bruge 
alle Midler, og at Fædrelandets Frelse er den højeste Lov. Saa 
ledes er Grazyna i sin fulde Ret, naar hun indtil Ulydighed mod 
sin Ægteherre og Fyrste følger det højere Kald at forhindre en- 
hver falsk Alliance med ÅrveQenden. Og Wallenrod indeholder 
samme Tanke i en anden Form: Ingen falsk Alliance, men vel 
en forstilt! Overfor den fremmede Fjende er Hykleri og For- 
ræderi berettigede Kampmidler. Som Ordensmester trækker Wal- 
lenrod Felttoget mod Litauerne saa længe ud, til Tusinder af 
Tyskere er gaaede til Grunde. Da Litauen er befriet. Alt tabt 
for Ordenen og han selv dømt til Døden af Riddernes hemme- 
lige Ret, kaster han med stolt Foragt Hykleriets Maske, træder 
Stormester-Korset under Fødder og bekender jublende sit Livs 
Synder. 

Det blev overset af Mickiewicz selv, men ikke af hans kri- 
tiske Medbejler Slowacki, at der i den Lære, som Wallenrod 
forkyndte, laa et Middel til at besmykke ethvert Frafald. Idet- 
mindste skræmmede Misforstaaelse og Misbrug ham ikke. Det 
skarpeste Udtryk for hans Tankegang giver vistnok Balladen 
AlpujarraSy der synges ved det store Gilde: Maurerfyrsten Al- 
mansor maa opgive Granada, thi Pesten raser i Byen; han slaar 
sig igennem og flyer. Spanierne sidder ved Drikkelaget, da Vagten 
melder, at en Fremmed beder om Foretræde for en vigtig Med- 
delelse, han bringer. Det er en Araber. Spaniere! raaber han 
med ydmyge Miner: Jer Gud vil jeg tjene, jer Profet vil jeg tro 
paa, jer Vassal vil jeg være! De genkender Almansor. Høv- 
dingen trykker ham til sit Hjerte og giver ham Broderkys, alle 
Anførerne omfavner ham en efter den anden. Da bliver han 
pludseligt svag, styrter til Jorden, vrider sin Turban og udbryder 
saa triumferende: Det, jeg fejler, det er Pesten! — Han har 
med forstilt Underkastelse bragt Spanierne Pesten i sit broder- 
lige Kys 

Saaledes finder vi ogsaa hos Slowacki atter og atter varieret 
den Forbandelse, der rammer Forræderiet, udøvet mod Lands- 
mænd — Jan Bielecki, Waclaw (den samme Felix Potocki, som 
forekommer i Malczewski's Marja og senere i Slowacki*s Hor- 



1 dtrvk fra Polen 249 

sztynski) — og atter og atter varieret en Forherligelse af Be- 
drageri eller Overrumpling udøvet raod Fjenden (Lambro, Kordjan). 
Lambro er Historien ora en Græker, der gør sig til Røver og 
Renegat, for des sikrere at ramme tyrkiske Voldsmænd — en 
Skikkelse uden Menneskelighed, hvortil Modellen neppe er bleven 
fundet i Livet, men i Byrons østerlandske Poesier. Kordjan er 
en Polak, overspændt og nervøs, altfor fin og skrøbelig til det 
blodige Hverv, han paatager sig, et Mordforsøg paa Kejser Nikolaj 
— en Skikkelse, der skønt paavirket af Mickiewicz, er udført 
paa Grundlag af Selviagttagelse. Dramet som Digtet drejer sig 
om Hævntanken alene. 

Imod denne Grundtanke er det, at Zggmunt Krasinski har 
rettet sine betydningsfuldeste Værkers Sigte. Hans Fødseisskæbne 
og hans Familieforhold havde bragt ham til at uddrage en mindre 
enkelt Lære af de menneskelige Lidelsers Skuespil. 

Zygmunt Krasinski fødtes i 1812 i Paris af polske Forældre, 
der tilhørte Højadelen. Hans Fader trandte som ung Mand ind 
i Napoleons Hær, tjente sig op til kejserlig Adjutant og førte 
efter Napoleons Tronfrasigelse som General de polske Regimenter 
tilbage. Han blev Senator, Wojewode, aabnede et stort Hus for 
Videnskabsmænd og Kunstnere i Warszawa, i hvilket den klas- 
siske Aandsretning havde et af sine Kastelier, og aabenbarede 
sig snart som en af Alexanders og Nikolajs troeste Tjenere. Paa 
en meget ufordelagtig Maade gjorde han sig bemærket, da han 
i 1828 som Medlem af den Rigsret, der var nedsat over de poli- 
tiske Forbrydere i Polen, ganske alene var for strenge Domme 
over de Sammensvorne. Saa tapper han havde været paa Val- 
pladsen, saa frygtsom, saa let smigret og fristet viste han sig i 
Fredstid overfor den russiske Regering. 

Denne Faders høje offenlige Stilling — endnu i 1856 afløste 
han Paskiewicz som Statholder — blev skæbnesvanger for Søn- 
nens Liv, berøvede ham, der trods Uenighed med Faderen følte 
sig bunden til ham ved ubrydelig Pietet, al Frihed saavel i 
personlig som i literær Optræden udadtil. 

Kun 16 Aar gammel udstod han for Faderens Skyld en 
Krænkelse, han aldrig kunde glemme. Da i Aaret 1829 en af 
Polens almenyndede Personligheder, Retsformanden Bielinski, blev 
begravet, indfandt efter Aftale Studenterne ved Warszawa- U ni versi 
tetet sig i Masse til Højtideligheden og lod Forelæsningssalene 



250 Indtryk fra Polen 

staa tomme. Paa Faderens Befaling maatte imidlertid Zygmunt 
Krasinski gaa til Universitetet som ellers, hvorfor hans Kamme- 
rater den næste Dag faldt over ham og kastede ham ud. Op- 
trinnet er skildret i Krasinskis Det ufuldendte Digt: 

Jeg ser den gamle Bygning, i hvis Sale tusind Jævnaldrende sidder 
og Lærerne taler fra Katedrene. Jeg ser Trappen, der vinder sig som en 
Slange. Ikke sandt? Jeg var en tapper lille Fyr, skønt endnu ikke ud- 
vokset og ikke stærk. Jeg kom hjemmefra, gik stolt forbi dem alle, vel 
vidende, at de hadede mig, kun ikke hvorfor. De omringede og trængte 
mig fra alle Sider og raabte: Junker! Junker!, som var det en Skam, at 
jeg véd, hvor mine Forfædre ligger begravne. Jeg greb om Jernrækværket, 
men de trak mig i Hænderne, i Fødderne, i Kappen ... Da aabenbarede 
du dig, min Genius, og sagde: «De |er uretfærdige. Vær du mere end 
retfærdig, tilgiv dem og faa dem kær!» 

Skæbnen havde indviet ham til at lide, og han saa ikke i 
den Overlast, han havde udstaaet, en Opfordring til at gaa ind 
paa den Rolle, som hans Landsmænds Uretfærdighed og Magt- 
havernes Fristelser lagde tilrette for ham. Lige saa lidt kunde 
det med hans fornemme og dæmpede Sindelag falde ham ind 
at gøre sig yndet af Hoben ved et Brud med sin Fader. Han 
tog baade som Yngling og Mand et overdrevent, sønligt Hensyn 
til denne Fader, der som Overløber var bedækket med russiske 
Æresbevisninger og polske Forbandelser. For hans Skyld for- 
blev han hele sit Liv igennem som Digter navnløs, og Bevidst- 
heden om at have en Fader i den modsatte Lejr gjorde ham 
det umuligt at forkynde et Hævn Budskab i sine Poesier. Han 
vovede da at trodse en af sit Folks Trossætninger og en Grund- 
stemning i Datidens Literatur, idet han forkyndte Hadets Afmagt 
for et Folk, der var lidenskabeligt af Temperament, krigersk 
af Drift og tilmed saa forpint og fortvivlet, at alle Frembrin- 
gelser af dets Indbildningskraft hidtil havde været ikke blot 
mørke som en skybedækket Himmel, men gennemkrydsede af 
Hævngerrighedens Lyn. Om de andre Digteres Frembringelser 
gjaldt det, der siges i Wallenrod: «Mord og Ildebrand, det er, 
hvad I Waideloter [litauiske Sangere] holder af at synge on\ Os 
overlader I Æren og Dødskvalen. Fra Vuggen af snor jer Sang 
sig som en Slange om Barnets Bryst og gyder i hans Sjæl sin 
Gift: den vanvittige Åttraa efter Hæder og den vanvittige Kær- 
lighed til Fædrelandet.* Men ingen af dem havde en saadan 
Følelse af Ansvar som Krasinski. Han led forfærdeligt, naar 



Indtryk fra Polen 251 

han hørte om de grusomme Straffe, der ramte unge Studenter 
for at have udbredt hans forbudne Poesier. 

Ogsaa Krasinski skildrer kun Lidelser. I Irydion fremstiller 
han den Lidelse, som et Fremraedherredømme historisk har for- 
aarsaget, idet han giver et Billede af Tidsalderen nogle hundrede 
Aar efterat det gamle Grækenland blev erobret af Rom. Han 
udmaler hos de Ypperste blandt Grækerne Kærligheden til Hellas 
som det Land, Europa har at takke for al skøn Kultur og det, 
der har været dets første Lærer i politisk Friheds Betydning, 
og Hadet til Rom, Grækenlands grusomme og hovmodige Herre, 
hvis halvt barbariske Kultur er laant. Dramet viser os Græken- 
lands Folkeaand pønsende paa et stort Hævnværk efter Åarhun- 
dreder af Undertrykkelse og Skændsel, paa en Tid, da Caracallas 
og Heliogabals forfærdelige Brug af Magten har oprørt alle de 
Bedstes Sind. 

Irydion er <Hævnens Søn>, Hævnerens Barn; han er Søn 
af den store Græker Amfilochos, der selv tilhører et Slægtled, 
for hvilket Hævnen endnu ikke syntes moden, men som har 
indprentet Irydion og hans Søster Elsinoe, to Børn som han har 
med en nordisk Kvinde, Hadet til Rom. Naar han velsignede 
dem, mens de som Smaabørn sov, sagde han til dem: «Husk at 
hade Rom og hævne Jer, du Irydion ved Ild og Sværd, du 
Elsinoe ved al Kvindens Kløgt og troløse Kunst !> 

Og Irydion lever i sit Palads i Rom kun for Hævntanken 
og kobler i dens Tjeneste sin dejlige Søster sammen med den 
elendige og svage Dreng, som staar i Spidsen for Riget. Elsinoe 
bøjer Heliogabal som et Rør, og Irydion forklarer Kejseren, at 
ikke hans Medbejler Alexander Severus, men selve Byen Rom er 
hans Fjende. Mod Byen skal han føre den Krig, som Nero be- 
gyndte med Ildsvaaden, og saa redde Kejserkronen over til 
Byzants. Og Heliogabal fortrylles af denne storartede Tilintet- 
gørelsens Poesi, der fængsler ham som den kunde fængsle bedre 
Mænd end ham — polske Digtere for Eksempel. 

Krasinski havde rigtigt følt, at for de fleste af hans Lands- 
mænd i Datiden var Polen efterhaanden kun blevet et Navn, 
som raabte paa Hævn. Han saa den Fare for Nationens Rets- 
sans, som laa i, at den var naaet til at tro Alt tilladt overfor 
Undertr3'kkeren. Allerede i Digtet til den polske Moder var jo 
Løgn, Hykleri og Bedrag priste som Dyder. Saaledes havde 
Ingen taget Helten fra Ostrolenka, General Bem, det ilde op, at 



252 Indtryk fra Polen 

han gjorde sig til Muhamedaner blot for i tyrkisk Tjeneste at 
kunne komme Russerne bedre tillivs. Saaledes tog Ingen senere 
Wielopolski det ilde op, at han i et aabent Brev til Metternich 
efter Myrderierne i Galizien prækede Folkets Opgaaen i Rusland 
i det blotte Haab om at Overenskomst med den mægtigste Fjende 
kunde skaffe Hævn over de to andre Fjender, Østerrig og Prøjsen, 
som da en ny Attila kunde knuse. 

Krasinski ængstedes for denne Nationalfølelse, der kun levede 
i Had, for denne Fædrelandskærlighed, der vel var stærkere end 
Døden, men altid førte Døden i Munden. Han skrev Irydion for 
at advare sit Folk. 

I sidste Øjeblik strander Alt for Irydion paa de kristne 
Bispers Mistillid til ham. Elsinoe fordrer Heliogabal slaaet ihjel 
for at hævne hvad hun har lidt ved at være hans Elsker- 
inde; saa dræber hun sig selv. Alexander Severus sejrer og 
bliver Kejser. Og Irydion vil dø, da Masinissa — hans onde 
Aand, Waideloten fra Wallenrod i større Stil, desuden paa en 
Maade Antikens menneskevordne Afsk}'^ for det kristne Væsen — 
bortfører ham gennem Rummet. I Afstand ser han fra en Høj 
ved Kysten Rom < visende sit Marmor i Solen, som en Tiger 
viser sine hvide Tænder*. Og Angst griber ham for at Rom 
ikke vil gaa til Grunde, som hans Moder har spaaet. Masinissa 
lærer ham da, at Goterne vel vil nedtrampe Rom i Grus, men 
at de Kristne da vil skabe et nyt Rom, der fører Nordens Kri- 
gere i sit Ledebaand, og at Rom da for anden Gang vil beherske 
alle Jordens Folk. 

Krasinski vilde i et stort Eksempel vise sit Folk, at den 
blotte Hævnsyge intet Varigt frembringer, og at det blotte Had 
er ufrugtbart. Han vilde maaske desuden, som Klaczko fint har 
bemærket, antyde at Fjenden kan genvinde ny Livskraft, hvor 
det mindst formodes, som Rom fandt Grundvolden for sin anden 
Storhedstid i Kristendommen, den tyske Ordens Efterfølgere en 
lignende Grundvold i Reformationen, og som Rusland maaske 
vil finde den i Nutidens Civilisation, der netop skulde synes en 
Trusel imod Rusland. 

Epilogen hensætter os til Pavemagtens Rom ved 1830 Tiden. 
Irydion vandrer med Masinissa over det gamle Roms og midt 
iblandt den senere Storheds Ruiner. Herskermagten er repræsen- 
teret af et Par Oldinge med Purpurkapper, som nogle Munke 
hilser og kalder Kirkefyrster. De sætter sig i en Vogn med et 



Indtryk fra Polen 253 

Par gamle sorte Heste for, og bag paa staar en Tjener med en 
Lygte. Det er Cæsarernes Efterfølgere! sige Masinissa. Irydion 
hader ikke mere Kristendommen, hvis Skæbne nu synes ham 
saa sørgelig som fordum Grækenlands. 

Tilsidst hører Irydion en Røst, som tilraaber ham: «Gaa 
Nord paa i Kristi Navn, og stands først i Gravenes og Korsenes 
Land. Du kan kende det paa dets Krigeres Tavshed og dets 
Smaabørns Sørgmodighed. Du kan kende det paa de Fattiges 
brændte Hytter og de Landsforvistes ødelagte Paladser. Gaa 
derhen og bosæt dig mellem de nye Brødre, jeg giver dig. Det 
skal være din anden Prøvelse. For anden Gang skal du se din 
Kærligheds Genstand gennemboret og i Dødskamp, og tusinde 
Sjæles Lidelser vil rummes i dit Hjerte.* 

Moralen er altsaa denne: Hvad det gjaldt om i Templernes 
og Cypressernes Land er det samme som det, hvorom det gælder 
i Gravenes og Korsenes Land, ikke det at bekrige sin Fjende 
med alle Midler, men at overvinde ham ved aandelig og sædelig 
Overlegenhed. Krasinskis atter og atter forkyndte Lære er den: 
ikke at vente bedre Tider af det Onde, vi kunde ønske at til- 
føje vor Fjende, men af det Gode, vi udvikler i vort eget Sind. 
Hvad han ræddes for, er den Gift som Trældommen fremavler 
og udskiller i Sjælene. For ham er Sibirien, Knut og Pinsler 
den langt ringere Ulykke i Sammenligning med at Folkeaanden 
forgiftes i Hævntørst. 

Vi har altsaa denne Grundmodsætning: 

Hist Fortvivlelsens Hensynsløshed, som godkender Alt, blot 
det rammer Tyrannen: Grazynas Gerning, Wallenrods Bedrag og 
Forræderi, Ålmansors Pestkys, Kordjans Mordforsøg. 

Her, paa samme Tid som Paskiewicz hersker i Warszawa, 
en Stemme, der advarer mod det ufrugtbare Had, og som, da 
man svarer den med Spot over dens Fejghed, nøjes med atter 
og atter at henvise til Stræben efter en højere Kultur for gen- 
nem aandelig Udvikling og Lutring at overstraale og saaledes 
overvinde Fjenden. 

Der gives to ledende Lærdomme i Livets Kamp. Den ene 
er jordisk, den anden aandig, den første har de nærmeste, den 
anden de fjerne Følger af en Handling for Øje. Den første 
lyder: Da Livet er fuldt af Rædsler, saa gør din Fjende uskade- 
lig ved at tilintetgøre ham. Dertil er alle Midler gode. — Den 
anden lyder: Da Livet er fuldt af Rædsler, saa formindsk deres 



254 Indtryk fra Polen 

Tal ved at gengælde Had med Kærlighed! Elsk din Fjende, 
afvæbn ham ved en Selvfølelse, der kun udfolder sig i Kærlig- 
hed og som, stærkere end Døden, overalt vækker Liv! — Det 
første er Conrads og Kordjans, det sidste er den store Navnløses 
Lære. Maaske er de begge lige upraktiske, forkyndte fra Folk 
til Folk. Den ene, fordi Hævnen stedse fremkalder Hævn paany, 
den anden, fordi Kærlighed som eneste Grundsætning er util- 
strækkelig i en Verden, hvor Lammets Blidhed ikke afgiver noget 
Værn mod Ulvens Tand. 

Men det er disse to Lærdomme, der gennemtrænger Polens 
romantiske Literatur, lige romantiske begge. 

Der gives endnu en tredje Lære, der har lige lidet at gøre 
med Romantik og med Følsomhed; den forkynder ikke: at ud- 
rydde og ikke: at elske sin Fjende, men at arbejde mere og 
bedre end han. Fremtiden tilhører hverken Hævneren eller 
Apostelen, men den som arbejder med Geni. 



VII 

Der forekommer endnu en Variant af Hævnertypen med 
meget af Forkyndertypen i sig, som hidtil ikke er berørt og 
som maa behandles for sig. Det er den Gruppe af Skikkelser 
i Polens romantiske Literatur som man med en Fællesbetegnelse 
kan kalde Hamletskikkelserne. Der er jo i Renæssanceliteraturen 
denne ene store Skikkelse, Shakespeares Hamlet, fra hvilken man 
kan datere den moderne Poesi, oprindeligt opstaaet af engelsk 
Virkelighedssans og Montaignesk Tvivlsaand*). 

I Mickiewicz's personlige Karakter var lidet Hamletsk, med 
mindre man vil betegne den næsten sindssyge Betagethed af en 
Idé saaledeSy som indfandt sig hos ham fra det Øjeblik af, da 
Towianski var traadt ind i hans Liv. Polens Frelse blev fra 
nu af en Religion, en Vished for ham. Han vilde skrive til 
Nikolaj, omvende Rothschild for at vinde dem for Sagen. Den 
Lærestol i slavisk Historie og Literatur, som Julikongedømmet 
havde overdraget ham ved College de France. blev ham frataget, 
da hans Foredrag gik over til at bestaa i den blotte Udvikling 



•) Smlgn. ovenfor Saml. Skrifter VIII, S. 447—449. 



Indtryk fra Polen 255 

af fantastisk-patriotiske Lærdomme (1844). Men Handlekraft havde 
han. I 1848 forsøgte han at danne en Legion af Polakker i 
Italien. Under Napoleon den Tredjes Regering, der efter hans 
Tro vilde virkeliggøre den store Napoleons Messhre- Løfter, pas- 
sede han i nogle Åar det beskedne Embede som Bibliotekar ved 
Arsenalet, der var blevet ham overdraget af Kejseren, men rejste 
under Krimkrigen til Konstantinopel for i Tyrkiet at danne en 
polsk Legion mod Rusland. Under disse Bestræbelser døde han 
der i November 1855. 

Der er imidlertid Glimt af noget Hamletsk i adskillige af 
de Skikkelser, han har skabt, i Wallenrod, 1 Gustav, i Conrad, 
i Robak. 

I Slowacki stak der mere af en Hamlet. Han var vild og 
blid, utæmmelig og vedbendagtig, klamrede sig i Livet til sine 
Venner, i Kunsten til Forbilleder, levede ikke med hele sin Per- 
son, men med Hovedet, i sine Ideer og sin Fantasi. Hans Ind- 
bildningskraft er farverig og harmonirig, udsmykkende og led- 
sagende, men han mangler al Plastik. Derfor er Krasinskis Raad 
til ham saa træffende: Læg Granit under dine Regnbuer! 

Hans historiske Stilling er den, at han helt igennem følte 
sig som Mickiewicz's Medbejler og Modstander. Hans digteriske 
Frembringelser er for en stor Del betingede deraf. I Middelalderens 
Historie læser vi om Modpaver. Slowacki hører til Modpavernes 
ikke faatallige Race. Hans egenlige Originalitet er Formens. 
Hvad Skikkelserne og Grundmotiverne angaar, er han næsten 
helt bestemt ved de Mønstre, han efterligner, og de Medbejlere, 
han stræber at overgaa eller modsige. Des tydeligere sporer 
man i hans modtagelige Sind Literaturens almindelige Retninger. 

Hans Drama Kordjan, skrevet Ansigt til Ansigt med Mont- 
blanc, der syntes Slowacki <en mejslet Statue af Sibirien*, har 
taget Motiv af Kroningssammensværgelsen mod Kejser Nikolaj. 
De Sammensvorne har deres Møde i en Kirke om Natten, den 
unge polske Adelsmand Kordjan [Hjertets Mand[ tilbyder at begaa 
Rejsermordet. Gives der noget mere Hamletsk end Kordjans 
Svar paa Formandens Udraab: «Du har Feber, dine Øjne er 
vilde »; 

Kordjan 

Det er Ingenting, gamle Mand I Det er mit Haar, som bliver hvidt 
og fortærer min Hjerneskal. Jeg føler ethvert af mine Haar lide Dødens 
Kval: men det gør intet . . . Plant paa min Grav to Poppelgrene og et 



256 Indtryk fra Polen 

Rosentræ — Strømme af Taarer vil vande dem, og jeg vil faa Haar paa 
Hovedet igen . . . Har du en Pen hos dig? Jeg gad nok skrive Navnene 
op paa dem, der vil græde over mig. — Min Fader, død; min Moder, død; 
alle mine Slægtninge døde; hun, værre end død . . . Altsaa bliver der 
Ingen tilbage efter mig. De bliver alle sammen med mig! Og Galgen 
bliver mit Mindesmærke. 

Formanden 

KordjanI der er den Seddel, du gav de Sammensvorne, tag den, 
brænd den og vær løst fra dit Ord! 

Kordjan 

En, to, tre! Gevær i Hvil! Skildvagter paa Slottet! Giv Agt! Hvilke 
dumme Ord, de vil lære En, hvordan man skal gaa. — Gamle Mand! Du 
keder mig med dit fredsommelige Ansigt; jeg kan ikke glemme, at jeg 
aldrig skal blive gammel. Hvis jeg nogensinde omringer dig med min 
talrige Børneflok, saa spyt paa mine hvide Haar, jeg tillader det (Klokken 
sUar elleve). Det er Himlen, som kalder mig (lier od). 

I et stort fantastisk Optrin skildres nu Kordjans Indtrædelse 
paa Slottet, hvor han den Nat har Vagt, og hvor han med sin 
Karabin i Armen gaar mod Kejserens Sovekammer, medens Ind- 
bildningskraftens og Frygtens Stemmer uafbrudt taler ham til. 
Indbildningskraften siger: Hør mig! jeg taler til dine Øjne! 
Frygten: Hør mig! jeg taler i dit Hjertes Banken! indtil Vægge 
og Søjler bliver til Slanger og Sfinkser, Gulvet lever. Planterne 
har Øren, Blomsterne stirrer, og lange Ligfølger vandrer fra 
Kirken ind i Slottet: Kister, Sceptere, Kroner, Lig og stedse 
flere Lig, medens Kirkeklokkerne kimer. Kordjan styrter om 
paa Gulvet med Armen om sin Bajonet. Han var ikke Hand- 
lingen voksen. Det polske Hang til Fantasmagori har stillet sig 
imellem ham og hans Daad. 

Ikke mindre Hamletsk er i Kordjan det tidligere, fint ud- 
førte Optrin, i hvilket Kordjan som Landflygtig har Foretræde 
hos Paven, den samme Gregor den Sekstende, der i Juli 1832 i et 
Brev til Polens Bisper havde fordømt den polske Revolution som 
Oprør mod den lovlige Hersker og lovprist den højmodige Kejser, 
der — Gud være takket ! — havde genoprettet Orden og Rolighed. 

Scenen foregaar 1 Vatikanet. Paven sidder 1 sin Stol. Ved hans Side paa en Taburet hans 

tredobbelte Krone. Paa den en rødhalset Papegøje. 

En Schweizer 

aabner Døren for Kordjan og melder med høj Røst: 

Grev Kordjan, polsk Adelsmand! 



Indtryk fra Polen 257 

Pauen 

Vær hilset, Sobieskis Ætling! (Han rækker Foden frem. KonUan knæler og 

kfnerden.) Polen overvældes stadigt af Himlens Velgerninger, ikke sandt? 
Daglig takker jeg Gud i dette 13'kkelige Lands Navn. Thi Kejseren, som 
virkelig ligner en Engel med en Oljegren, har i Hjertet stadigt det bedste 
Sindelag mod den katolske Religion. Vi burde synge Hosianna . . . 

Papegøjen 

(med gennemborende Stem roe): 

Miserere ! 

Kordjan 

Jeg bringer Eder, hellige Fader, her en hellig Relikvie; det er en 
Haandfiild af den Jord, hvor man har myrdet titusind Mennesker, Børn, 
gamle Folk og Kvinder . . . uden dog i Forvejen at give dem Alterets 
Sakramente. Gem den, hvor du gemmer Foræringer fra Czarerne, og giv 
mig, til Gengæld, en Taare, kun en Taare . . . 

Papegøjen 
Lacryma Christi. 

Paven 

. . . Imorgen skal du faa mig at se i min hele Majestæt uddelende 
Velsignelse til Byen og Verden. Du skal se Folkeslag paa Knæ for mig. 
Lad Polakkerne bede til Gud, have Ærefrygt for Czaren og holde fast 
ved deres Religion. 

Kordjan 

Men denne Haandfuld blodige Jord, velsigner Ingen den? Hvad skal 
jeg svare mine Venner? 

Papegøjen 
De profundis clamavi, clamavi! 

Paven 

. . . Min Søn! Gud lede din Gang, og gid dit Folk maa rive Jakobiner- 
sindets Spirer ud af sit Skød og helt og holdent hellige sig til at dyrke 
Gud og Jorden, og ikke mere have andet i Hænderne end Salmebog, 
Hakke og Rive. 

Kordjan 
(kastende aln Haandftild Jord ud 1 Luften). 

Jeg kaster Martyrernes Aske ud for alle Vinde. Med sorgfuld Sjæl 
vender jeg hjem til mit Fødeland. 

Paven 
Hvis Polakkerne bliver overvundne, kan du være vis paa, at jeg skal 



258 Indtryk fra Polen 

være den første til at lyse dem i Ban. Gid Religionen maa vokse som et 
Oljetræ og Folket leve i Fred i dets Skygge. 

Papegøjen 
Halleluja ! 

Og (inder vi nu hos Slowacki den radikalt anlagte polske 
Hamlettype, saa møuer vi hos Krasinski, der i saa mange Aar 
var Slowacki's Ven og Støtte, den konservativt anlagte Hamlet. 

Digteren selv havde ikke med fuldkomment fri Selvstændig- 
hed kunnet udvikle sin Livsanskuelse indenfra. Et vist Forbehold 
var ham paatvunget ved hans Stilling som sin Faders Søn og 
ved en Slægtarv af Ådelsfordomme. Tit og ofte har øjensynligt 
den personlige Oprindelighed hos ham ligget i en, bestandigt 
nedkæmpet, indre Strid med den Lære, han forkyndte, og det 
Livssyn, han forfægtede — et Livssyn, der har alle en ophøjet 
og pøbelfjendsk Tænkemaades Fortrin, men som aldrig er ungt, 
end ikke i hans første Ungdom. 

Helten i Den ugudelige Komedie har mere end ét Træk til- 
fælles med den berømteste af alle Danske. Han har Hamlets 
Ømtaalighed og Indbildningskraft. Han stræber mod et Ideal, 
men staar ligesom udenfor Virkeligheden, digtende sit Liv. Men 
denne Hamlet er i stærkere indre Strid og fortæres af en ganske 
anden og dybere Tvivl end Renæssancetidens. Hin tvivler paa, 
om den Åand, hvis Sag han forfægter, er mere end et Gøgle- 
billede. Naar Grev Henrik indeslutter sig i den hellige Treenig- 
heds Kastel, er han ikke sikker paa, at selve den hellige Tre- 
enighed er mere end dette. Han har ikke Tro, kun Trang til 
at tro. Han er kirkeligsindet Samfundsbevarer, ikke af Over- 
bevisning, men af Frygt for at de Magter, der bekæmper hint 
Kastel, kun er nedbrydende. Af blot politiske Grunde forfægter 
han et religiøst System, om hvilket han af sin plumpe Mod- 
stander, Folkepartiets Fører, Pankratius (en Skikkelse som Renans 
Caliban) maa høre de haardeste Sandheder uden at kunne gen 
drive dem. Det nytter lidet, at han, da Pankratius udvikler ham 
sine Fremtidsdrømme, har Svaret beredt: <Du tror ikke selv 
derpaa>, naar denne paa hans Udtalelse om Menneskeheden, der 
alt er frelst ved Kristus, kan svare: « Hvorfor hjalp han da ikke 
Menneskene i de snart totusind Aar af Jammer og Elendighed, 
der er forløbne siden hans Død. Er du skabt i Menneskehedens 
Billede eller i Ammestuens ?» 



Indtryk fra Polen 259 

Denne tvetydige Holdning er ganske særligt den polske 
Hamlets. 

Krasinski selv nærede ingen Indbildning om en snarlig Gen 
oprejsning af Polens Rige. Han ansaa inderst inde hele den vest- 
europæiske Civilisation, den polske med, for dødsdømt. Ja endog 
Kristendommen syntes ham døende, skønt han selv altid skrev 
i kristelig Åand. Naar han optraadte som fornem Forsvarer af 
det bestaaende Samfund i sin Digtning, da var det med den 
kvalfulde Følelse af, at han forsvarede det Slette af Frygt for 
det Værre. Hans Privatlivs Genvordigheder og de nationale 
Ulykker i Forening knækkede ham tidligt. Fra sit 34te Aar af 
var han en nedbrudt Olding, ødelagt af Nervesvækkelse og Øjen- 
lidelser. De tretten Aar, han havde tilbage at leve i, var en 
uafbrudt Dødskamp. 

Det blev ovenfor berørt, at Hamlet hos ham saa at sige 
bliver indført ved Claudius's Hof. Det sker i hans skønne Digt- 
oiag Fristelsen, der afgiver et betegnende Eksempel paa den 
sindbilledlige Fremstillingsform, som den politiske Tilstand i hine 
Dage tvang Polens Forfattere til at udtrykke sig i. Digtningen 
hviler tydeligt nok paa personlige Erindringer om, hvad der er 
hændt Krasinski under hans Ungdomsophold i Petersborg, er 
desuden en fantastisk Fremstilling af hvad han vilde have gennem- 
levet, ifald han havde fulgt det Foredømme, Faderen havde givet. 

Digtet begynder hemmelighedsfuldt med en Anraabelse: «0 
Moder, seks Gange gennemborede, ulykkelige Moder !> og skildrer 
et Landskab, hvor paa en jævnt opstigende Høj en Kiste ligger 
under et slankt Fyrretræ; i Kisten er der en Skikkelse med Læn- 
ker om Hænderne og Krone om Panden. Seks Høje er adskilte 
ved grønne Furer, i hvilke Blodet rinder som mumlende Bække, 
og Ukrudt spirer over brudte Vaaben. 

Saa skildres en fornem Ynglings Ankomst til den store By 
og til et stort Slot, ad hvis Trapper alle stiger saa ivrigt op, 
som gik man op i Himlen. Talrige Instrumenter klinger. Vel- 
lugt omstrømmer den Kommende; han ser en Trone som i Sol- 
glans ophøjet over de Dansendes Skarer. Paa Tronen sidder 
Eneherskeren over Liv og Død under en Himmel af Faner. Fra 
en af disse Faner, som er revet i Pjalter, falder af og til en 
Bloddraabe ned. Men Ingen agter derpaa uden Ynglingen alene. 

Mængden deler sig saa, og fra Tronen skrider Slottets Herre 
ned og gaar rank og kraftig hen mod den unge Mand. Ynglingen 



260 Indtryk fra Polen 

ser ham fast i Øjet; Herskeren rynker sine Bryn og siger let: 
«Koni lad os gaa sammen, jeg vil vise dig mit Slots Vidundere.> 
Og da Ynglingen staar som fortabt i Drømme, giver han ham 
et Kys paa Panden og tager ham med sig. Med sin Moders 
Kiste for Øje gaar den unge Mand ved Siden af Herren over 
Liv og Død, og Blodet i hans Arm banker mod Voldsherskerens 
haarde Arm. Denne taler om Fortiden, nævner selv den myrdede 
Moders Navn uden Gysen, som hvilte hendes Død ikke paa hans 
Samvittighed. 

De gaar gennem Rækker af Mennesker, hvis Pander rører 
Malachitgulvet; saa aabnes ved Slottets anden Ende pludseligt 
Malmdøre. Ynglingen ser ind i et uhyre Skatkammer, i Bjerg- 
miner af uendeligt Omfang. Med blændende Glans straaler Kilde- 
væld af flydende Guld og Sølv og Ametystbuer hæver sig i 
Regnbuefarver. Men nu og da høres ogsaa som et Skrig af 
Døende, som en Raslen af Lænker, og af og til drager Menneske- 
skikkelser forbi som sorte Skypletter over Maanen; de løfter 
Hænderne, saa det rasler derved, og bønfalder om en Draabe 
Vand; saa gløder Herrens Øjne blodrøde af Vrede. — 

Fra da af viser Alle den unge Mand Hyldest. Man vil kysse 
den Haand, der har berørt Herskerens. Man rækker ham Pokaler 
fulde af kostelig Vin, og en ung skøn Kvinde anraaber ham om 
Elskov. 

I Tronsalen har Livets og og Dødens Herre givet Ynglingen 
Plads ved Taffelet ved sin Side under de erobrede Faner. Af- 
sendinge fra Østens og Vestens Konger træder frem foran Her- 
skeren, og hver Feltherre sætter ved Tronens Fod en Urne af 
purt Guld, fuld af deres Aske, der faldt i Kamp for den hellige 
Sag i Verdens forskelligste Udkanter. Herskeren spørger: <Er 
de virkeligt døde og vil aldrig mere staa op?» Svaret lyder: 
« Visselig aldrig*, og Urnerne anbringes langs begge Sider af 
Salen paa sorte Søjler af Granit. Der lægges Ild ned i dem og 
Asken brænder med blaalig Flamme; blege Røgelseskyer bringer 
Herskeren Dødningelugten. 

Ligeoverfor den unge Mand staar den Urne, som bærer 
Moderens Navn og indeholder hendes Sønners Aske. Saa ofte 
han ser paa den, taber han sit Bæger; men den skønne Kvinde 
ved hans Side rækker ham det stadigt paany. Et Slør lægger 
sig om hans Bevidsthed. Da smiler Herskeren og siger: «Du er 
min Gæst; det er Tid, at du sværger mig Troskab og giver Af- 



Indtryk fra Polen 261 

kald paa dit gamle Navn>, og han kaster en Haandfuld Diamant- 
kors til ham med Ordene: «Bær dem til Erindring om røig.> 
Eq Herold træder frem, og af en sort Bog læser han Edsformu- 
laren højt for den unge Mand, der gentager den med sænket 
iioved, mens det bliver sort for hans Øjne. Neppe har han 
endt, saa rejser Livets og Dødens Herre sig og raaber: «Du 
mine Trælles Slave! i Strikken skal du dø, hvis du bryder din 
Hd.» Saa lér han med Haan. Men da Ynglingen løfter sine 
(3jne, læser han paa Urnen, hvor Moderens Navn stod, kun det 
ene Ord: Skændsel, og Skændsel raaber Tusinder til ham, bag 
ham, foran ham, omkring ham. Skændsel genlyder det i Slottets 
Hvælvinger fra Tronsalen til Skatkammeret. 

Det Hele var et Drømmesyn, af hvilket Ynglingen vaagner, 
og Digtet ender, som det begyndte, med en begejstret Anraabelse 
af den seks Gange gennemborede Moder. 

Digtet er, som alt antydet, et Udtryk for den polske Hamlets 
Rædsel for Claudius's Hof. 

Men man giver kun en ensidig Forestilliug om disse polske 
Skribenters Ejendommelighed og Flersidighed ved at betone deres 
Hamlet-Situation. Hamlets Modsætning, det er i Shakespeares 
Tragedie Fortinbras, det friske Virkelighedslivs foryngende 'rrund- 
væsen, som arver Kronen og Riget, naar alt Andet er udtømt og 
forgiftet. Der er Glimt ogsaa af Fortinbras hos flere af disse 
Digtere; men selve det, hvortil han sindbilledligt svarer, lever i 
Mickiewicz. 

Der var hos Mickiewicz et Grundvæld af sprudlende, dum- 
dristig Ungdomskraft. Der var Noget i ham, der var Friskheden 
selv, Uimodstaaeligheden selv, det der kommer til Orde i Oden 
Til Ungdommen og i det mærkelige Digt Faris. Det er Ung- 
dommen, som troer at kunne rive den gamle Verden ud af dens 
Spor og som gør Forsøget. Det er Ungdommen, der som Faris 
og Bibelens Jehu farer frem «som var den gal.> Det er den, 
for hvem Rovfugle tager Flugten, og Orkaner maa vige. Denne 
stormende Kraft og Selvtillid findes hverken hos Slowacki eller 
Krasinski saa oprindelig. Det er af denne Kraft, at der hos Mi- 
ckiewicz fremgaar en Lidenskab saa høj som den, der spænder 
Buen i tredje Del af Dziady, og en saa mandig Ligevægt i Sindet 
som den, der aabenbarer sig i den polske Literaturs Mesterværk 
Pan Tadeusz. 

En saadan Sundhed i Følelseslivet findes ikke hos nogen 

6. Brandes: Samlede Skrifter. X. 17 



262 Indtryk fra Polen 

anden polsk Digter. Mickiewicz alene formaaede at nærme sig 
til hine store Navne paa Digteraander, der staar i Historien 
som sunde fremfor alle, langt sundere end Byron, sundere endog 
end Shakespeare: Homer og Goethe. 

Det er ikke i Kraft af sin Sjæls Sundhed, at Krasinski 
løfter sig op over sin Tidsalder og hører Fremtiden til. Det er 
i Kraft af sin Sjæls Højhed og det Storladne i Synsmaade og 
Tankegang. Hans Værker har ikke Sundhedens Rødme men 
Farveløshedens Renhed. Der er en trodsig Selvstændighed i 
hans afsondrede Stilling, et eget Fremsyn i hans Anelser om Faren 
ved at ophidse Folket mod den polske Adel — disse Anelser, 
som Slowacki overmodigt og haanende spottede ham for, men 
som fik en tilsyneladende uimodsigelig Retfærdiggørelse, da Bøn- 
derne i Galizien 1846 af Metternichs Udsending Breindl lod 
sig udbetale 5 Gylden for hver levende og 10 for hver dræbt 
polsk Adelsmand. Der er endelig et Dybsind i Den ugudelige 
Komedie, hvis Genialitet overrasker, naar man mindes, at den er 
forfattet af en Yngling paa 21 Aar. 

Det er hverken ved Sundhed eller ved Selvstændighed, at 
Slowackis Livsværk vil trodse Tiden. Han er vel i religiøs 
Henseende mere frisindet, i politisk Henseende mere forvoven 
end hans store Medbejlere, men han er det bestandig lige saa 
meget af Modsigelseslyst som af Overbevisning. Ingen er mere 
glimrende end han. Han har den ægte polske Kærlighed til 
Farvepragt, han for hvem det Guddommelige var Fjærbusken 
paa Hjelmen. Men har han den polske Pragtkærlighed, saa har 
han tillige fremfor nogen den alment slaviske Efterligningsgave. 
Næsten ved ethvert af hans Værker forstyrres man i Nydelsen 
ved Erindringen om et ganske bestemt Forbillede. 

Maaden, hvorpaa han tilegner sig Shakespeare, er ufri ; hans 
Balladgna, en Blanding af Skærsommernaisdremmen, Kong Lear 
og Macbeth, i hvilken der findes dejlige Enkeltheder, dybsindii^e 
Optrin, men i hvilken de enkelte Elementer staar uharmonisk 
mod hverandre, efterlader, tiltrods for visse Opfindelsers Dri- 
stighed, et pinligt Helhedsindtryk. Sin Behandling af Beatrice 
CencVs Tragedie har han i Bund og Grund fordærvet ved at 
erstatte Studiet af Menneskesjæle med en romantisk Heksedans 
uden Ende, som kun er en Udtværen af det i Macbeth med 
Mesterens Knaphed behandlede Heksemotiv. Hans Cenci staar 
langt tilbage for Shelleys saa meget tidligere, beundringsværdige 



Indtryk fra Polen 263 

Behandling af samme Æmne, som Slowacki øjensynligt ikke har 
kendt — ellers havde han efterlignet den. Hans Maria Stuart 
er selvstændigere og ejendommeligere. Den gennemgaar, næsten 
Akt for Akt, samme Afsnit af den skotske Dronnings Liv som 
senere Bjørnson, og Slowacki's Maria er som Karakter endda 
ioteressantere og betydeligere end Bjørnsons, mens Behandlingen 
i det Hele er mere lyrisk. 

Slowacki var maaske for opfyldt af sig selv til ret at for- 
dybe sig i Menneskene, før han skildrede dem. Han granskede 
mindre Menneskelivet end Byron og Shakespeare, Mickiewicz og 
Krasinski, tilsidst Calderon. Saa tegnede han halvt levende, halvt 
drømte Figurer; Skikkelser, af hvilke visse Brudstykker er sande, 
aodre fortegnede, og dækkede Tegningens Svagheder ved at kaste 
sit Foredrags Regnbueglans over den. Hans Stil er veltalende 
og dristig, sjældent snevertsluttende nok. Dens Styrke og Svag- 
hed er dens overvældende eller altfor store Farverigdom. 

Der er ingen Fugl, som i Vingebredde og Flyvekraft er 
Ørnen lig. Ikke for Intet kaldes den Fuglenes Konge. Der er 
ingen Fugl, som i uplettet Hvidhed og Bevægelsens stille Vær- 
dighed er Svanen lig. Ikke for Intet er den den adelige Ren- 
heds Sindbillede. Paafuglen kan ikke flyve som Ørnen, ikke 
sejle som Svanen, men ingen af dem naaer den i Fjæderham- 
mens uforlignelige Farvepragt. 

Mickiewicz er Ørnen, Krasinski Svanen, Slowacki Paafuglen 
blandt Polens bevingede Aander. 



VIII 

Der er blandt de Værker, hine Digtere har frembragt, en 
enkelt Bog, som de Kyndiges Dom tidligt har fremhævet som 
Polens ypperste Digterværk. Det er det eneste Værk, i hvilket 
nogen af de tre store Fortattere har forsøgt at give et mangesidigt, 
nationalt Kulturbillede af en bevæget Tid, han selv har været 
Vidne til; det eneste Værk, i hvilket vi finder en bred og rig 
Fremstilling af Polens Natur; det eneste, i hvilket Digteren ikke 
holder sig for god til at lade Hverdagsmennesker i stort Antal 
optræde; det eneste endelig, i hvilket Grundtonen ikke mere er 
den tragiske eller lyriske Ophidselses, men et roligt Lune, fra 
hvilket Overgangen til Satire, Ømhed, Vemod, Begejstring er let. 

17* 



264 



Indtryk fra Polen 



Tallet paa fortællende Digterværker af blivende Værdi er 
som bekendt saare ringe. Men enkelte af disse Værker er blevne 
staaende i Vcrdensliteraturcn som Grundbøger, Bibler, Folkebøger, 
i hvilke en hel Nation eller Stamme har fundet sit Væsen skildret, 
sit Liv fremstilt i sand og blivende Form; de hører som det 
gamle Testamentes patriarkalske Bøger, som Homer, Ramayana. 
Firdusi, Nibelungenlied, fjerne Tider til. Det beror paa, at i 
det egenlige Epos udtaler i Reglen for første Gang et Folks naive 
Selvbevidsthed sig. Det opstaar, naar Folket er blevet saa klart 
over sig selv, at det kan glæde sig over et forklaret Genskin af 
sine Tilstande i Kunsten, og dog endnu ikke er blevet saa civi- 
liseret, at dets Religion er stivnet til Troesartikler og dets Sam- 
fundsformer til Politistat eller Retsstat. Thi egnet for en fortæl- 
lende Digtning er Tilstanden kun, hvor de raadende Magter ikke 
ligger udenfor det enkelte Menneske og ikke har berøvet det selv- 
stændig Handlekraft, som hvor Mandstugt og Befaling hersker i 
Krig, Kongemagt, Embedsvælde og endnu tungere Samfunds- 
normer i Fred. Kun da finder den fortællende Digter Helte. 

Hos Homer er hver enkelt Hærfører en selvstændig Hellener; 
selv om Agamemnon er Kongernes Konge, staar de øvrige Kon- 
ger dog ikke under hans Scepter. Lignende Tilstande træffer vi 
i langt senere Tiders episke Digtning, saaledes i Spaniernes Cid 
og hos Italienerne Ariosto og Tasso, om end Naiveteten her er 
ringere og navnlig hos Tasso det Vergilske Forbillede virker 
trykkende. En sand Folkebog kunde Tasso*s Jerusalem kun for> 
saavidt blive, som Folket fornøjede sig ved Versenes Klang og 
de brogede Æventyr. Sit eget Liv fandt det ikke deri. 

Tydeligst strandede Forsøgene paa at ville lave et Folk en 
Heltedigtning, da Voltaire i det nttende Aarhundrede skrev Hen- 
riaden. Fra den Tid gik det op for alle Tænkende, at der ud- 
krævedes ganske særegne Vilkaar til Frembringelsen af et episk 
Nationaldigt, saa det i en Forstandstidsalder neppe lod sig skrive, 
da det hverken var sandsynligt, at vi mere vilde kunne finde 
den Troskyldighed hos en Digter eller den oprindelige Lovløshed 
i en Tidsalder, han kendte og kunde skildre, hvorpaa hidtil de 
store fortællende Digtninges Kraft til at slaa ned i en Folke- 
bevidsthed syntes at have beroet. 

Da Troskyldigheden nu i det 19. Aarhundrede atter kom til 
Ære og Værdighed, og da Poeterne dels igen blev barnlige, dels 
forsætlig gjorde sig naive, søgte de at undgaa de moderne Til- 



Indtryk fra Polen 265 

standes Regelrethed ved at lægge deres fortællende Digte tilbage 
til den graa Oldtid. 

[ Hcltedigtcts Natur ligger det, at det giver et bredt Kul- 
turbillede med udførlig Skildring af et Folks hele Levevis, dets 
Spise og Drikke, Klædedragt og Boliger, Sæd og Skik. Hos 
Homer lever endnu alt dette. Den homeriske Mand og Kvinde 
genfinder sig selv i sine Omgivelser. Odysseus selv har tømret 
sig sin Seng, Kvinderne selv har vævet deres Tøj, Kongedøtrene 
selv kører det til Vask, Mændene selv opslaar deres Telte eller 
bygger deres Hus. Intet af deres Eget er dem fremmed, intet 
er som vore Dages Bohave eller Stoffer Fabrik- og Maskin- 
frembringelser. Heltene har tilkæmpet eller tilbyttet sig deres 
sjældne Vaaben, af hvilke ethvert har sin Ejendommelighed. 

Da nordiske Digtere af Rædsel for deres regelret ordnede, 
fabriks- og maskinmæssige Samtid søgte tilbage til Oldtiden, frem- 
bragte de fortællende Digte som Hrolf Krake eller Frithiofy Bøger 
af et vist Værd, men som ingen dybere Kulturinteresse frem- 
byder, idet de ikke har den svageste Lighed med den Tid, de 
fremstiller. De eneste moderne Digtere, hvem det er lykkedes 
at yde Noget, der har episk Præg, er Byron, hvis Don Juan 
giver et Verdensbillede, skønt det i sit Væsen er et skærende, 
glødende-sanseligt og brændende harmfuldt Spottedigt, og før ham 
Goethe, der i Herman og Dorothea i den fortællende Digtnings 
gamle Kunstform gengav noget af det tyske P'olks simpleste og 
bedste Væsen. Typerne er her klare, borgerligt-storstilede. Her- 
man og Dorothea staar for Læserens Øjne som den tyske Adam 
og Eva. Men selve Fortællingens Grundlag er spinkelt: Familie- 
liv i en lille tysk By; Pastor og Apoteker; Hotelvært og Vært- 
inde; Forholdet mellem Forældre og en voksen Søn; som Bag- 
grund imidlertid: den franske Revolution, de flygtende Udvan- 
drere, der fra den venstre Rhinbred bringer den forældreløse, 
hjemløse Pige med sig, hvem Herman fører til sit Hjem og sine 
Forældre. Her er altsaa antydet Modsætningen mellem Om- 
flakken og Smaastadshjemlighed, Omvæltning og stille Spidsborger- 
lighed. Det Hele er mindre et Heltedigt end en Familielivs- Id^i 
paa Heltedigtets Baggrund. 

Polen har i Pan Tadeusz det eneste lykkede episke Digt, 
vort Aarhundrede har frembragt. Mickiewicz's gode Stjerne 
vilde, at han denne Gang ikke skulde gaa tilbage til den Qerne 
Fortid. Han forstod her at finde Helte i sin egen Tid. 



266 Indtryk fra Polen 

Elisabeth Browning har i sin Aurora Leigh's smukke og 
veltalende Vers sagt et kraftigt Ord om Muligheden af at se 
dette. Hun siger: Enhver Tidsalder synes dem, der lever i den, 
blottet for Helte. Det ligger i at den ses paa altfor nært Hold. 
Hvis Bjerget Athos, som Alexander ønskede det, var blevet til- 
hugget til en uhyre Billedstøtte af en Mand, saa vilde Bonden, 
der samlede Urter i dennes Øre, saa lidt som de Geder, der tyggede 
Drøv ved dens Fod, have en Forestilling om dens menneskelige 
Form. Han maatte rejse milevidt bort, før Kæmpebilledet viste 
sig for ham med fuldt menneskeligt Aasyn Saaledes ser det 
almindelige Menneske og den almindelige Digter ikke Omridsene 
af den Tid, hvori de lever. 

Mickiewicz var i den Forstand den ualmindelige fortællende 
Digter, at han formaaede tilfulde at gengive ikke blot hele Ejen- 
dommeligheden af sit Fødelands Sæder, men hele Storheden og 
al Poesien, som Tiden omkring 1812 i Polen bar i sit Skød. 
Han vovede at grunde en omfangsrig Digtning paa Selvsyn. 

Dens Tilblivelse er mærkværdig. Den fremgaar af Mickie*- 
wicz's Ulykkesfølelse, efter at Revolutionen 1831, i hvilken han 
ikke havde deltaget, var knust. Han skriver 1832 efter Garczyn- 
skis Død: <Jeg er som en Franskmand paa Tilbagetoget fra 
Rusland, sædeligt nedbrudt, svag, næsten uden Støvler.* Han 
var bleven indesluttet, mørk, tvær, menneskesky, og skødesløs i sin 
Klædedragt. For at komme bort fra denne fortvivlede Forstemt- 
hed tyede han tilbage til sit Barndomsland, det Litauen, i hvilket 
han havde set Lyset, som han ikke havde genset siden den 
første Ungdoms Aar og som han, den Forviste, aldrig skulde 
gense. Og det Forunderlige skete, at han, der som Digter, 
umiddelbart eller gennem Masker, altid kun havde talt i eget 
Navn, han der havde trodset og opflammet, taget til Genmæle 
og ophidset, han blev Fortæller med fuldendt Ro og med mægtig 
Bredde. 

Han opnaaede den fortællende Digters sjældne og kostelige 
Troskyldigbed af en dobbelt Grund, formedelst en Særegenhed i 
hans Forhold til sit Æmne og en Særegenhed ved Æmnct selv. 

De andre Digtere savnede Naivetet. Men han, som kun 
havde set sit Fødeland med Barnets Øjne og aldrig kunde 
gense det med den Voksnes, altsaa aldrig faa hint første Billed 
fortrængt eller overdækket, han (ik til Erstatning for Udespær- 
ringeu fra den fædrene Jord den episke Digters saa længe tabte 



Indtryk fra Polen 267 

Gave, den naive Følelse af Sam men voksethed med Landet, dets 
Sæder og Tilstande, som det var, da han var Barn. 

Og saa viste det sig, at det Stof, der frembød sig for ham^ 
netop havde samme Særegenhed, som de gamle Stoffer i for- 
tællende Digte. Litauisk Liv omkring 1812, det vilde sige en 
paa sin Vis ganske dannet Tilstand, der dog laa helt uden- 
for den ensformige, verdensborgerlige Dannelse. Alt i denne 
Sziachta- Digtning blev derfor saa uberørt af Vesteuropas Kultur 
som Litauens uhyre Urskove, hvori den foregaar, er af Forst- 
væsensbehandling. Alt er her ejendommeligt fra de særegne 
landlige Spiser med underlige Navne til den brogede Dragt: 
Zupan, Kontusz, Konføderatka. Her er en Rigdom af særegne 
Skikke; man har endog en egen Klædedragt til at samle spise- 
lige Svampe med. Og hvert Vaaben, hver Kølle, hver Sabel, 
hvert Gevær har sin Historie, som fortælles. Her vrimler det af 
Originaler; hver anden optrædende Person er en Urskovs-Særling. 
Her gives der hverken Befalinger eller Mandstugt. Forholdet 
mellem HerskaS og Tjenerskab er her endnu som i Middelalderen 
et rent personligt, ikke sjældent et lidenskabeligt Hengivenheds- 
forhold. 

Endelig findes i dette Adels-Kvad et lignende Forhold mellem 
Adelsmændene som mellem Fyrsterne hos Homer. En vild Selv- 
stændighed blomstrer her, trods den tilsyneladende Underordning 
under en Konge, som intet andet Steds i Europa. Man tager 
sig selv til Rette med væbnet Haand; man anerkender Ingen 
over sig, fører Krig og leverer Slag i det Smaa, opriver Landet 
i indbyrdes Kampe, indtil Russernes Ankomst driver Fjenderne 
i hinandens Arme, og Napoleons Indrykning i Polen tænder 
Fædrelandsbegejstringens Ild. Men det Adelsanarki, der i Virke- 
lighedens Verden havde vist sig saa skæbnesvangert for Polens 
Bestaaen, det afgav, som til Gengæld, saa ypperligt et Stof for 
fortællende Digtning, at Polen fik sit enestaaende Epos i Kraft 
af selve den Tilstand, der tilintetgjorde Landet som Stat. Og 
idet Mickiewicz med Kærlighed og Lune skildrede denne Skare 
af Don Quijote'r, aabnede han Fjernsyn tilbage og frem, der 
forklarede hans Folks glorværdige Fortid og dets nedbrudte Stil- 
ling i Datiden. 

Handlingen varer fra Sommeren 1811 til Foraaret 1812. Ved 
at vælge dette Tidspunkt opnaaede han med sit forhaabningsrige 
Sind det store Gode for sin Digtning, dette et knækket Folks 



268 ludtryk fra Polen 

Drapa, at han kunde slutte med et Opsving, en begejstret For- 
trøstning. Han havde oplevet denne Folkestemning, da han som 
Dreng saa de fransk Bataljoners Indtog i Nowogrodek. 

Paa sin Rejse i Krim havde Mickiewicz havt den noget 
ældre Henryk Rzewuski, Ætling af en af Polens gamle Storadels- 
Familier, til Rejseledsager. Denne aandrige Fortæller, var bleven 
opdraget i en fornem, frihedsijendsk Kres, som svor ved Bonald 
og Joseph de Maistre. I Aaret 1812 havde han i St. Peterborg gjort 
Maistres personlige Bekendtskab, og han optraadte først i Privat- 
livet, senere i Literaturen som fuldblods Talsmand for denne 
Tidsalderens mest storstilede Myndighedsforfægters Synsmaade. 
Rzewuski levede i Erindringen om polsk Adelsliv i det attende 
Aarhundrede. Han sad inde med en Forfatterevne, som han 
ikke var sig bevidst. Paa den Tid, da Mickiewicz opholdt sig i 
Rom og tilbragte to Vintre der i Selskab med Rzewuski, opfor- 
drede Digteren ham til at skrive. Han sluttede fra hans mund- 
lige Fortællergave til hans skriftlige Fremstillingstalcnt. Da Rze- 
wuski i den Anledning forelagde nogle Vers, som Mickiewicz 
fandt slette, lod denne sig ikke derved forvirre i sin Dom; thi 
han havde fra først af indset, at Rzewuskis Evner kun kunde 
aabenbare sig i Prosaform. Han raadede ham da indtrængende 
til at skrive Prosa. Rzewuski fulgte Raadet og stod sig derved. 
Mærkeligt nok kom denne Prosa til atter at virke tilbage paa 
Mickiewicz. 

Rzewuski skrev et tykt Bind Livserindringer fra forrige 
Aarhundrede i Tidsalderens Stil. Den opdigtede Forfatter var 
Severin Soplica, en af Fyrst Karl Radziwills Tjenere og Til- 
hængere. I disse løst sammenhængende Erindringer, der giver 
et farverigt Tidsbillede, rigt paa stærke Træk og med fortræffe- 
lige Karakterskildringer, er Hovedpersonen den i Litauen saa 
alment yndede Fyrst Radziwill, kaldet Panie kochanku paa Grund 
af denne hans Yndlingsform for Tiltale (kære Herre! kære Ven!). 
Handlingen foregaar omkring Aaret 1770. Da Bogen 1839 kom 
ud, vakte den overstrømmende Henrykkelse; man læste den, som 
var det ægte Erindringer fra gamle Dage. 

Allerede 1832 var den imidlertid fuldendt, og det er sand- 
synligt, at Mickiewicz af Rzewuski har modtaget en Tilskyndelse 
til at sysselsætte sine Tanker med Polen omkring Aarhundrede- 
skiflet. At ogsaa hans Helt har Familienavnet Soplica, tyder 
derpaa. I Slutningen af 1832 beg^^ndte han Udarbejdelsen af 



Indtryk fra Polen 269 

Pan Tadeusz, som han i et Brevsted fra December Maaned be- 
tegner som «en landlig Digtning af Herman og Dorothea* s Art, af 
livilken han alt har smurt en tusind Vers sammen.* Det var 
ham, mens han skrev, som var han henflyttet til Litauen. Fe- 
bruar 1834 slutter han Digtet, som han iøvrigt omtaler henka- 
stende, med en vis Ringeagt som <en Narrestreg* i Modsætning til 
Dziady, som han vil fortsætte for deraf at gøre sit «eneste 
læseværdige Arbejd*. Mærkværdigt nok dømte den almindelige 
Stemme hurtigt langt rigtigere end Digteren selv herom. Han 
forstod ikke selv at vurdere sit Held: at møde et saa uberørt 
Stof, en oprindelig Natur, hvis Poesi han med levende Indbild- 
ningskraft kunde gengive, og et ejendommeligt, af Vedtægter ordnet 
Anarki med de Enkeltes ubændige Frihed,, der stod i saa stærk 
en Strid med de andre europæiske Samfunds politimæssigt sik- 
rede Ensformighed. 

Og idet han nu ikke som Rzewuski blot var en talentfuld 
Fortæller, der i skødesløs, brudstykkeagtig Prosa fremstillede en 
forgangen Tid, men nedlagde sine Erindringer, Iagttagelser, 
Drømmesyner og Forhaabninger i en Form af henrivende Melodi, 
saa at ingen Stavelse kunde borttages af nogen Linje, uden nt 
Savnet føltes, udrustede han dette sit Hovedværk med en saadnn 
Modstandskraft gennem Tiderne, at det vil komme til sene 
Slægter i Polen som den store Diamant i den nationale Arv, 
hvis Tilslibning gør dens Værdi uberegnelig, og paa hvis haarde 
Legem Intet har kunnet bide. 

Det er meget betegnende, at Mickiewicz's Samtidige ved Pan 
Tadeasz særligt havde Øje for Fortidsskildringen deri. Man slog 
Digtet sammen med Soplicas Erindringer, og saaledes blev i den 
nærmest følgende Tid af alle den polske Romantiks Elementer 
ét det fremherskende, som fra Begyndelsen af ikke havde været 
virksomt, nemlig det gammeladelige Element. I Pan Tadeuzs's 
Spor voxede gammeladelige Digtninge og Romaner op, saa Slo- 
wacki endog — i Agamemnons Gravmæle — maatte advare mod 
denne evindelige Fortidsgift, denne brændende Nessusskjortc, som 
det nye Polen bar, den gamle Szlachta's røde Kontusz og gyldne 
Bælte. 

Nu begriber vi neppe, at det var det i Pan Tadeusz, der 
kunde minde om Walter Scott, det Fortidige deri, som omkring 
1840 forekom Slægten at være det i det enestaaende Digterværk, 
som det skyldte sin Virkning. Nutildags ligger det klart for 



270 Indtryk fra Polen 

Dagen, at naar Mickiewicz endelig, og han alene af de tre 
store Digtere, naaede til at frembringe et paa en Gang folkeligt 
og uforgængeligt Værk, var Aarsagen den Omstændighed, at 
han, og han alene, en eneste Gang indlod sig paa Virkeligheds- 
skildring uden Fantasteri og Spiritisme og paa et historisk Maleri 
af en Verden, der ikke laa halvskjult bag Fortidens Taager, men 
som han selv med sine klare og kloge Barneøjne havde set, før 
den forsvandt. 

Digtets Undertitel er Det sidste Indridt i Litauen og gaar 
paa den gamle lovløse Skik, at afgøre Retstrætter mellem to 
adelige Familier ved at den ene med alle sine Tilhængere i Flok 
simpelthen red afsted og med væbnet Haand satte sig i Besid- 
delse af den omstridte Genstand. Saaledes sker det her. Der 
svæver mellem Familierne Soplica og Horeszko en gammel 
Trætte om Ejendomsretten til et forfaldent Slot. I Soplicowo 
er Egnens Adel forsamlet tor at afgøre Trætten. Der lærer vi 
alle de optrædende Personer at kende, Hovedpersonen Tadæus; 
hans Onkel Dommeren Soplica; Modparten den lidt naragtige, 
italiensk-romantiske Grev Horeszko, i hvem Digteren siges at 
hnve givet et Portræt af den Mand, som røvede ham Marylkas 
Hjerte; en køn og elskværdig, ikke mere ganske ung Kokette 
fra St. Petersborg, Telimene, den troskyldige unge Pige Sofie af 
Huset Horeszko, der opdrages i Dommerens Hjem (hun har nogle 
Træk af Marylka) endelig en Sværm af vel tegnede Gæster. Man 
begiver sig paa Bjørnejagt i Urskoven, som skildres med ufor- 
lignelig Kraft. De Jagende kommer i Livsfare, men Bjørnen 
fældes af Robak, en hemmelighedsfuld Bernhardinermunk, der 
ved alle Lejligheder griber hjælpende og frelsende ind. Strids- 
spørgsraaalet om Bjørnehuden ophidser Horeszko og foranlediger 
ham til ved et < Indridt* at tage det Soplica tilkendte Slot i 
voldelig Besiddelse. Denne Triumf fejres med et Drikkelag, i 
hvilket alle Deltagerne beruser sig saaledes, at tililende russiske 
Soldater kan overvælde dem og binde dem som Dyr. Men 
overfor Russerne føler alle Polakkerne sig som forbundne. Robak 
lægger en Plan til at befri de Fangne og overrumple de russiske 
Soldater. Det kommer til Kamp, i hvilken han vel selv bliver 
dødeligt saaret, men Polakkerne sejrer. Deres Førere maa nu 
ganske vist ved Flugt unddrage sig videre Forfølgelse, men de 
gaar over Njemen til Napoleons Tropper, og snart vender de 
tilbage som Officerer i den polske Hær under Dombrowski, hvis 



Indtryk fra Polen 271 

Banner samler alle de fordums Modstandere. Tadæus Soplica's 
Bryllup med Sophie Horeszko fejres som Sindbillede paa de 
stridige Huses Forsoning, og i et stort Gæstebud spiller saa 
Jankiel Polens Historie til 1812, indtil Alt slutter som i en 
Morgenrøde af lyse Forhaabninger. 

Hovedpersonen Tadæus er en elskværdig og kæk ung Fyr, 
ikke interessantere end en af Walter Scotts unge Helte, og har 
ingen anden Bestemmelse end den at holde Stoffet sammen. Hans 
Ynglingenatur er skildret frit, uden Hykleri eller Besmykkelse; 
der er imidlertid intet i ham, som fængsler. Den virkelige Helt 
er ikke han, men hans Fader Jacek, der skjuler sit Navn og sin 
Stand under Munken Robaks Kutte. 

Jacek har fordum dræbt Sofies Fader, Magnaten Horeszko, 
da denne netop værgede sit Slot mod Russerne. Den store Herre 
havde nemlig i sin Tid afvist Jacek som Bejler, omtrent som 
Grev Ankwicz, der her er Modellen, afviste Mickiewicz. Jacek 
genser aldrig Datteren Eva (ogsaa Navnet er beholdt), som tvinges 
til det Ægteskab, i hvilket hun føder Sofie. Selv gifter han sig 
siden uden Rærlighed, faar i denne Forbindelse Sønnen Tadæus, 
gør som Bcrnhardinermunk Bod for Drabet paa Horeszko, lader 
Sofie opdrage og vaager som et Forsyn over hende og sin 
Søn. Som Horeszkos Drabsmand er han kommen i Ry for at 
have været et russisk Redskab; i Virkeligheden er han en af den 
franske Regerings betroede Mænd, der har til Hverv at forberede 
en stor polsk Opstand. Da han dør i den sejrrige Kamp mod 
Russerne, fæstes Æreslegionens Kors paa hans Grav. 

I den i Midten stillede Jaceks Personlighed ser man ligesom 
Mickiewicz's nye Digtning vokse ud af den ældre. Som Morder 
af krænket Stolthed, som den angrende Munk, der med et Livs 
Forsagelse bøder for et Øjebliks utæmmede Vildskab, minder han 
om de gamle Byronske Helte, i sit Væsen nærbeslægtet med 
alle Mickiewicz's romantisk-lidenskabelige Hovedpersoner. Han 
er i visse Maader saa tro et Spejlbillede af Digterens personlige 
Oplevelser og Stemninger som Gustav og Conrad. Men af hans 
Sjælelivs lyrisk-romantiske Kærne skyder Heltedigtningens Rigdom 
frem som en mægtig Eg af et Agern. Det enkelte Menneskes 
Skæbne gaar ganske op i det hele Folks, hvis Laster og Dyder 
udfoldes for Læseren, idet vi lærer dets Trættekærhed, Parti- 
tvedragt og Tilbøjelighed til Borgerkrig at kende, men ogsaa den 
Begejstring, der gør det rede til, saasnart Pustet fra Europa 



272 Indtryk fra Polen 

naaer det, at staa op som én Mand for at virkeliggøre sit 
Ideal. Det blinde Had fra de tidligere Digtninge er her for- 
svundet. Plut, den fødte Polak, beskæmmes og ryddes uden 
Naade af Vejen som Overløber. Derimod Russeren Rykov er 
en brav og skikkelig Fyr, lidt tilbøjelig til at drikke — som 
Polakkerne selv — men ubestikkelig og godmodig. 

Alt i Alt er Skildringen af de enkelte Mennesker slet ikke 
Hovedsagen her. Hovedæmnet er den brede Skildring af Natur- 
livet og af Menneskelivet som bestemt ved denne Natur. 

Der forekommer under Beskrivelsen af Bjørnejagten et Sted, 
hvor £gnens Wojski (en Hæderstitel, Tribun), da Bjørnen er 
fældet, paa sit Horn spiller en Hallali-Fanfare over den dræbte 
Bamse. Det lyder omtrent: 



Dér greb vor Wojski sit Horn, det fast ved Bæltet bundne, 

sit Bøffelhorn, det lange, i talrige Snoninger vundne, 

en Boa ligt — til Munden det fører med begge Hænder. 

Hans Kind staar spændt som et Græskar, blodskudt hans Øje brænder. 

Nu sænker han Øjelaaget, trykker saa Bugen ind 

og suger ind i sit Bryst af al Magt Vejr og Vind 

og blæser. — Ret som et Stormpust hvirvler Klangen afsted, 

ind i den dybe Tykning, hvor Ekko gøgler dermed. 

Da Skytterne stumme undres. Klapperne rent fortrylle 

de stærke Toners Velklang, Henhed, Kraft og Fylde. 

Al Kunst, der fordum vandt ham Hæder, nu som Gamling 

udfolder han end én Gang i sine Skytters Forsamling. 

Han vækker Egene, fylder al Skoven rundt omkring. 

Som vilde en Jagt han begynde, som glammede Hundenes Ring. 

Thi det var Jagten, malt i Toner, stærke, klare. 

Først skingrer det lydt vidt ud — Morgensignalets Fanfare, 

saa klynke stønnende Hyl, Hundekohlernes Lyde, 

saa tordner det nu og da, det er Bøssernes Drøn, naar de skyde. 

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang. 
De tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang. 

Han blæste paany, og Hornet tyktes fortryllet, forvandlet. 

Snart grovt, snai*t fint, alt eftersom Wojskiens Mund det behandled. 

Han eftergør Dyrenes Røster. Ret som et Ulvegab 

hyler nu Hornet saa stygt, at man ræddes for Ulvens Flab. 

Til Bjørnesvælg det sig vider og 13'dt som Bamsen brøler. 

Uroksens Brøl med Et man Luften fvldende føler. 

mø 

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang, 
de tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang. 



Indtryk fra Polen 273 

Tbi Træerne lydt gentage det Kunststykke uden Mage, 
og Bøgen over til Bøg, Eg til Eg det kaster tilbage. 

Han blæser paany, som var der hundrede Horn i hans Horn, 
saa hører man mellem hverandre vild Jagt gennem Bondens Korn, 
Skud, Hundeglam, Hjorterallen — nu løfter han Hornets Munding, 
Og stærkt Triumf* Fan faren slaar imod Himlens Rundin((. 

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang. 
De tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang. 

Saa mange Horn der toner, som Træer der er i Skoven, 

som fra ét Træ til et andet en Korsang der flyver foroven, 

og stedse bredere rullende Tone paa Tone følger. 

Og stedse mildere, stedse med stillere, finere Belger, 

Til Klangen etsteds histoppe bag Himmelens Tærskel sig dølger. 

Hvad her er sagt om Wojskiens Spil, gengiver netop hvad 
Mickiewiez har formaaet. Idet han, den Landflygtige, drømte sig 
tilbage til Barndomsindtrykkene af Natur- og Menneskeliv i et 
Land, der laa ben i en naiv og broget Civilisation, udenfor In- 
dustrien, men med et ejendommeligt Haandværkspræg, udenfor 
Politistaten, men med et af Vedtægten godkendt Anarki, naaede 
han at faa Litauens ældgamle Skove til at tale, evnede at frem- 
stille hele den lystige og vilde Jagt der i Landet, Dyrenes Na- 
turlyd, Fuglenes Kvidren, Bjørnens Brummen, Uroksens Brøl, alle 
Menneskestemmernes Kor. Han stiger fra den stille Hvisken mel- 
lem Bøg og Bøg, Eg og Eg, til det bliver, som havde han hun- 
drede Horns Melodier i sit Horn, som havde han alle Landeis 
afdøde Slægters Røster deri. 

Disse Stemmer høres gennem Digtet stedse i bredere Væld, 
stedse med renere Klang, som Landets inderste Åttraa i Elskov 
og Ømhed, Haab og Vrede, Vildskab og Daarskab, Skemt og 
Begejstring, til det er, som fyldte hans Spil og Sang Polens 
Himmel. Og naar man har iagttaget, hvor dybt denne hans 
Digtning endnu den Dag i Dag virker i Polakkernes Sind, saa 
mindes man Ordene om Wojskiens Tilhørere, at det var dem, 
da han længst havde hørt op, som spilte han endnu. Saa helt 
lever Mickiewiez endnu i det Ekko, han har fremkaldt. 



274 Indtryk fra Polen 



IX 

Alle de tre store romantiske Digtere forstummede tidligt. 
Fra 1840 udgav Mickiewicz ikke mere nogen Digtning, skønt han 
levede femten Aar endnu. Fra 1846 udgav Krasinski kun fem 
Salmer, skønt han levede tretten Aar endnu. Og Slowacki, der 
døde 1849, kun 37 Aar gammel, skrev i de sidste tre Aar af sit 
Liv næsten Intet. 

Kappestrid og Meningsforskel skilte dem i Fyrrerne helt fra 
hverandre. 

Mellem Mickiewicz og Slowacki havde Spaltningen været 
dybest. Den sidstes Mangel paa Medgang og pirrelige Sind, 
ogsaa større Kulde end retfærdigt var fra Mickiewicz's Side, 
havde stadigt holdt Slowacki i Afstand fra hans lykkeligere Med- 
bejler til Landsmænds Beundring. Men et Øjeblik var de dog 
mødtes i Samstemning: Nogle Dage efter at Mickiewicz's Lærer- 
virksomhed i Slavisk ved College de France var bleven begyndt, 
ved Juletid 1840, foranstaltede de polske Landflygtige i Paris et 
Festmaaltid for ham. Til denne Festlighed havde ogsaa Slowacki 
indfundet sig; Pan Tadeaasz havde faaet ham til at glemme 
alle tidligere Krænkelser og alt gammelt Nag. Han selv rejste 
sig og fejrede i improviserede Vers Hædersgæsten som Hjemmets 
første Sanger. Det Bedste i hans Sjæleliv brød her igennem. 
Flan ofrede intet af sin Værdighed; der var et Stænk af Bitter- 
hed i Maaden, hvorpaa han hentydede til sin egen Skæbne, og 
en vemodig Stolthed i det Haab, han udtalte, om ogsaa paa sin 
Vis at have indlagt sig Fortjenester, hans Fædreland vilde vur- 
dere; men han tiltalte Mickiewicz med Hjertelighed og bragte 
ham sin Hyldest med oprigtig Varme. Denne sin Improvisation 
fremsagde han med saa megen Begejstring, at han vandt almin- 
deligt Bifald, naar enkelte Fanatikere for Mickiewicz undtages, 
hvem det allerede saarede, at han havde sammenlignet sit Talent 
og sin Skæbne med den store Mands. Mickiewicz gav et for- 
holdsvis imødekommende Svar, ligeledes paa Vers, rimeligvis de 
sidste Vers, han har forfattet. Der var nogen Strenghed i hans 
Bedømmelse af Slowackis Livsværk og Karakter — han gav ham 
det Raad at tæmme Hovmodsaanden i sig — men han sagde 
ham ogsaa smigrende Ting og berørte, at han selv i sin Tid i 
Wilna havde spaaet hans Moder Sønnens tilkommende Hæder. 



Indtryk fra Polen 275 

De to Digtere omfavnede hinanden, de Tilstedeværende omfav- 
nede dem med Taarer i Øjnene, og det gamle Uvenskab syntes 
forbi. 

Men snart derefter kom det til et endeligt Brud i Anledning 
af en ringe Sag, en Sølvskaal, som man bad Slowacki overrække 
Mickiewicz til Minde om hin Festlighed. Slowacki betragtede 
denne Anmodning som en Krænkelse, en Paadutning af et Vassal- 
forhold, og da han afslog, faldt Emigrationens nykatolske Aviser 
over ham, angreb hensynsløst hans og hans Ven Krasinskis 
bedslc Poesier. Han svarte med Angreb paa Mickicwicz's blinde 
Beundrere og skildrede deres Adfærd mod ham og hans Ven, 
hvorefter Bladene gav vrange Fremstillinger af hvad der hin 
Pestaften var foregaaet mellem de to Digtere. Slowacki ventede, 
at Mickiewicz nu vilde redegøre for det virkelige Forhold; men 
da denne hyllede sig i fornem Taushed, rev Forbitrelsen Slo- 
wacki saaledes med sig, at den beaandede ham. Han udgav 
Btniowskiy et Digt i B3'rons Don Juan*s og Mussets Namouna's 
Maner, i hvilken Æmnet kun var et Paaskud til lyriske og følel- 
sesbevægede eller spottende og angribende Udskejelser fra Hoved- 
sagen, og her kastede han sig over Mickicwicz's Tilhæng c Emi- 
grationens Jesuiter*, som han kaldte dem, hudflettede dem med 
Lidenskab og Vid, og opgjoide — hvad der især vakte Læse- 
verdenens Opmærksomhed — sit Forhold til Mickiewicz, sam- 
mendrog i Korthed sin Improvisation til ham og tilslyngede ham 
til Slutning den Udæskning: Vi er to Guder, der hersker hver 
paa sin Sol . . . jeg vil ikke gaa med dig ad din Vildvej, men 
ad en helt anden Vej, min egen, og Folket vil følge mig.> 

Paa dette Tidspunkt i Slowackis literære Liv kom Krasinski 
ham offenlig til Hjælp idet han i en længere Artikel — hvis 
Navnløshed ikke skuffede Nogen — forsøgte at gøre Ret og 
Skel mellem Mickiewicz og ham, indrømmende dem hver sin 
store Evne og hver sin Virkekres. Han tillægger Mickiewicz 
den midtpunktsøgende, Slowacki den midtpunktflyende Kraft, 
den første plastiske, den anden musikalske Anlæg, og fremhæver 
især med stor Styrke Slowackis overordenlige Sprogkunst. Med 
ooget uheldige og vidtsvævende Lignelser betegner han endelig 
Mickiewicz som en Formens Michelangelo, medens Slowacki skal 
svare til «Correggio og Raffael eller ogsaa til Beethoven.* Me- 
ningen var i ethvert Tilfælde god nok og fra nu af var Slo- 
wackis Anseelse i Stigen. Saaledes blev da den Tro ikke be- 



276 Indtryk ^^^ Polen 

skæmmet som i sin Tid havde ledet Slowacki til (i Anledning 
af Dramaet Lilla Weneda) sindbilledligt at gengive sit Forhold 
til Krasinski i Forholdet mellem de to Tvillingbrødre Lel og 
Polcl, der bundne sammen med en Jernkæde, ligesom danner 
et eneste Væsen i Kampen, idet den ene fører Sværdet, den 
anden Skjoldet. 

Men snart skulde ogsaa dette tilsyneladende saa stærke Baand 
briste. I den første Halvdel af Fyrrerne havde det politiske Liv 
blandt de polske Udvandrere naaet et Højdepunkt. Man havde 
paa Følelsen, at der snart forestod et almindeligt europæisk Ud- 
brud af revolutionære Lidenskaber og man foregreb det Kom- 
mende i den Overbevisning, at et Oprør var det eneste Middel 
til at gcnoprejse Polen. Towianskis Sekt havde bragt Sindene 
i Gæring, men den virksomste Gruppe blandt Emigranterne var 
dog Det demokratiske Selskab^ der først havde sit Sæde i Poitiers, 
senere i Versailles. Det forberedte en almindelig Opstand, som 
skulde begynde i det østerrigskc og prøjsiske Polen, og da det 
med Rette mente, at en Opstand ikke kunde lykkes uden Bøn- 
dernes Hjælp, henvendte det sig gennem hemmelige Sendebud 
og Smaaskriftcr til Menigmand. For at vinde ham stillede man 
en ny Fordeling af Jorden i Udsigt og kom saaledes til at rejse 
en Trusel mod Godsejerne. Smaaskrifterne, af hvilke de vig- 
tigste var forfattede under Navneskjulet Prawdowski, stræbte at 
udbrede revolutionære Synsmaader ved heftigt nedsættende Domme 
om den Rolle, Adel og Kirke havde spillet i Polens Historie. 

I sin Angst for Fritænkeri og i sin Afsky for Folkeledere 
og Socialister skrev Krasinski i 1845 mod Prawdowski under 
det paatagne Navn Spiridion Prawdzicki tre Salmer (Troens, 
Haabets og Kærlighedens), henrivende ved det sproglige Udtryk, 
men hemmelighedsfulde i deres Forkynden af Bønnen og den 
sædelige Selvlutring som eneste tilladelige Kampmidler overfor 
Undertrykkerne, uretfærdigt angribende i deres Opfattelse af 
Folkelederne som Blodhunde. Saa fuld af Tro han end person- 
ligt var paa Adelens overlegne Dyder, Heltemod, Ridderlighed 
osv., neglede han dog ikke dens Fortidssynder, men afviste de 
Mænd, der med barnagtig Grusomhed raabte paa dens Blod, 
med en Opfordring til <at kaste Kniven.* 

Disse Salmer opirrede Slowacki saa stærkt, at han lod sig 
henrive til et digterisk Svar Til Forfatteren af de tre Salmer^ der 
med Varme og Kraft men tillige med bitter Spot imødegaar 



Indtryk fra Polen 277 

Læren om den passive Modstands Eneret og Nytte og haaner 
Rrasinski som den fornemme Adelssøn der, øm over de Begun- 
stigedes Vel, overalt ser Farer for den stakkels Adel: «Hvem 
har truet dig med Kniven? . . . Maaske er Lyset trængt ind gen- 
nem de røde Gardiner for dit Vindve; det har syntes dig at se 
ud som Blod, og du raaber: Myrd ikke Szlachta*en. Jeg er 
saa beskeden, ikke at forbande nogen aandelig Bevægelse. Tro 
iøvrlgt ikke, at den guddommelige Idé kun aabenbarer sig led- 
saget af Engle; tit lader Gud den fødes i Blod, og undertiden 
sender han den med Mongoler. » Mod Slowackis Ønske og Hen- 
sigt blev dette Digt givet i Trykken. 

Rædslerne i Galizien, der siraks efter brød ud, viste, hvor 
megen Uret Slowacki havde havt. Under Anførsel af østerrigske 
Agenter og løsslupne Galejslaver (som hin Szela, der lod hele 
Familien Bohusz, toogtyve Personer, myrde) overtalte i 1846 
8000 polske Soldater, man gav Orlov, Bønderne i Galizien til 
den Tro, at Kejseren havde frigjort dem, men Adelen forhindrede, 
at de fritoges for Krigstjeneste og opnaaede Deling af Jorden. 
De rejste sig som én Mand mod Herrerne i de tre blodige Dage, 
om hvilke ovenfor er talt. 

Skønt det ikke var Polens Folkeledere, men den østerrigske 
Regerings fornemme Mænd, der stod bag ved disse Myrderier, 
havde det dog vist sig, hvor let det var at vildlede den polske 
Bonde. Krasinskis Spaadomsgave stadfæstede sig, og i Aaret 
1848 svarede han med Vemodets Salme paa Slowacki's Digt. 

Vel kom en overfladisk Forsoning i Stand imellem de to 
fordums Venner, men dog er deres sidste literære Forhold til 
hinanden en skrigende Mislyd. I det af Slowacki efterladte Skue- 
spil De Uforbedrelige er Krasinski karikeret som Grev Fantasius 
Dafnicki, der gaar ud paa at gøre et rigt Parti; ja endog hans 
Elskede Delfine Potocka karikeret som den fraskilte Grevinde 
Idalia, der ledsager ham overalt. Og i det af Krasinski efter- 
ladte store Arbejde Det ufuldendte Digt optræder i Folkesmigreren 
Pankratius's Følge Slowacki under Navnet Julinicz som den al- 
menyndede Profet, der indfører sig med Udbruddet: «Jeg er en 
stor Aand, en Seer-Aand, Plads, Plads !» Med usund Begejstring 
forkynder han sin Ringeagt for Kristendommen og den Ligegyl- 
dighed for Menneskeliv, som kom til Orde i hans Kong Aand. 

I Aaret 1848 forelagde Slowacki i Paris sine Landsmænd 
Planen til et Oprørsforbund mellem Polakkerne. Han rejste til 

o. BnuidM: Saml«d« Skrifter. X. 18 



278 Indtryk fra Polen 

Posen for at faa Nationaludvalget dér til at gaa ind paa den og 
selv tage Del i Kampen. Men Oprøret var da sin Ende nær. 
Slagene den 29de April og 2den Maj beredede Polakkerne af- 
gørende Nederlag. Efter at have genset sin Moder i Breslau 
vendte Slowacki tilbage til Paris og døde, ramt af en langvarig, 
kvalfuld Sygdom, Aaret efter. 

Med det store Revolutionsaar 1848 havde de polske Land- 
flygtige udspile deres politiske Rolle. Saa stærke end de na- 
tionale Bevægelser og Bestræbelser i hint Aar havde været, rejste 
der sig dog ikke en eneste ny Stat paa nationalt Grundlag, ja 
Stater, hvilke Nationalitetsprincipets Gennemførelse vilde have 
splintret (som Østerrig) gik kraftigere ud af Krisen. Men for 
Polakkernes Vedkommende var Indtrykket heraf ikke d3'bt. De 
romantiske Idealer, hvis Midtpunkt Rigets nærforestaaende Gen- 
oprejsning var, beherskede endnu alle Sind, skønt efter de store 
Digteres Forstummen Romantiken ikke mere kunde tage saa høj 
en Flugt. Først det forfærdelige Sammenbrud i 1863 virkede 
som en Afgørelse, vakte Folket af dets Drømmeliv og viste det 
Virkeligheden som den var. 

Fra dette Tidspunkt har i Polens Literatur Historie og hi- 
storisk Kritik trængt Digtekunsten tilbage. I Modsætning til de 
gamle Idealer og Stikord opdukker et nyt Ideal, den historiske 
Sandhed, og et nyt Stikord Arbejdet, og den nærmest følgende 
Tidsalders mest fremragende Forfatter og Digter bliver den Mand, 
der kraftigst har hævdet Arbejdets Betydning for sit Folk og 
som selv gav Eksemplet, idet han tog sin Opgave i Literaturen 
som en Arbejders i største Stil. Josef Ignaz Kraszewski (1812 — 
1886) der i Aaret 1879 ved sit 50aars Jubilæum som Forfatter, 
af Udsendinge fra alle Polens Egne hyldedes med Gaver og 
Æresborgerbreve som Polens største dalevende Nationalforfatter 
havde paa det Tidspunkt, uden Medarbejdere, udgivet 440 Bind, 
og dersom allevegne omspredte Artikler tages med, maaske 600 
Bind i Alt. Han forhindrede som Romandigter de højere Klas- 
ser fra at glemme deres Nationalitet ved udelukkende Læsning af 
fremmede Bøger og hjalp efter Evne Folket til at kende sig selv 
idet han afvekslende i journalistisk og digterisk Form angreb 
de nationale Vildfarelser og som en energisk Folkeopdrager 
lærte Polakkerne, hvilke Pligter deres politiske Ulykke paalagde 
dem i højere Grad end andre Folk. 

Kraszewski har skrevet historiske Romaner, moderne Ro- 



Indtryk fra Polen 279 

maner, Fabler, Erindringer, Digte, Lystspil, Rejsebeskrivelser. 
har udgivet Folkebøger og Skrifter for Ungdommen af kulturbe- 
skrivende, oldkyndigt, historisk og filosofisk Indhold, har virket 
som Teaterleder, Dagbladsudgiver og politisk Forfatter, desuden 
som Illustrator, Tegner og Raderer; kort sagt denne ene Mand 
har udbredt Skrifter som et Bibelselskab og stræbt af disse 
Skrifter at forme en national Skole for sit Folk. Det forstaar 
sig af sig selv, at en saadan Frembringelsesdrift ikke lader sig 
forene med den kunstneriske Fuldkommenhed, der for de ro- 
mantiske Digtere var Loven. Alligevel er Romaner som Moriluri 
og Resarrectariy Noveller som Ulana og især som den højst ind- 
tagende Pottemageren Jermola Værker af ægte Kunst. 

I det nærværende Øjeblik har Polen ikke nogen Forfatter 
af første Rang; men det skorter ikke paa fremragende Talenter 
i forskellig Retning. 

Polen har i Adam Asngk en yndefuld Lyriker. Asnyk er 
født 1838 i Kalisz som Søn af en Fader, der havde været Kap- 
tajn i den opløste polske Hær. Han studerede fra 19 Aars Al- 
deren Medicin ved Akademiet i Warszawa, gik senere til Univer- 
siteterne i Breslau og Heidelberg og vendte 1860 tilbage til Hoved- 
staden for at bidrage sit til den hemmelige Organisation af de 
nationale Stridskræfter, som Ungdommen i sin Harme og Hede 
agtede at rette mod den russiske Vælde, saasnart Øjeblikket var 
modent. Han var da med til at forberede Revolutionen i 1863, 
der paa en Gang staar som Vidnesbyrd om det højeste Helte- 
mod og om den største politiske Uforstand. Han blev allerede 
i 1860 anholdt og stillet under Politiets Opsigt, rejste saa til 
Heidelberg og fortsatte sine Studier der, indtil Efterretningen 
om Opstandens Udbrud kaldte ham som næsten alle de unge 
Polakker, der studerede ved fremmede Universiteter, tilbage til 
Warszawa. Han lagde saa megen Kraft og Besluttethed for 
Dagen, at han kun 25 Aar gammel blev sat i Spidsen for Be- 
vægelsen og valgt til Medlem af den hemmelige Nationalregering, 
som, ledet af den endnu levende, sande og blide Helt Mieesyslaw 
Siczicki, udstedte hemmelige Befalinger, der blev adlydte blindt 
af enhver Polak, medens de kejserlige Myndigheders Ordrer var 
som skrevne i Vand. 

Siczicki, der ikke lod sig bevæge til at forlade Warszawa 
ved Russernes endelige Sejr, maatte vandre paa sin Fod til Si- 
birien og blev der tyve Aar: Asnyk undflyede til østerrigsk Polen 

18» 



280 Indtryk fra Polen 

Og bosatte sig først en kort Tid i Lwow, saa i Krakow, hvor enhver 
Ven af Polen har været sikker paa en gæstfri Modtagelse i hans 
Hus. Han foretog Rejser i Schweiz, Holland, England og Italien 
og har besunget Æmner, som disse Rejser gav ham i Hænde. 
Men inderst inde er hans Sjæleliv forblevet helt bestemt ved 
det Indtryk, han modtog af Sammenbruddet 1863, dette, at alt 
Haab om et selvstændigt Polen nu syntes ude og i det mindste 
for hans Levetid sikkert var ude. Han tabte Troen paa det hi- 
storiske Fremskridt. Den Kval, han følte, bestemte hans Føle- 
maade for Resten af hans Liv, hans stadige Seen sort, hans 
Tungsind og Tvivl. Aldrig har han genset russisk Polen; men 
langt fra som saa Mange at kaste Skylden for Ulykkerne over 
paa sin Ungdoms nærmeste Fæller, forblev han i inderlig For- 
bindelse med dem, med Siczicki, med Karol Benni og dem Alle, 
for hvis ivrigt nationale, men politisk saa ganske uskyldige Sam- 
menkomster nu Benni's Hus i Warszawa er et Midtpunkt. Han 
udgav sine Digte (af hvilke et Udvalg er udkommet i en maadeiig 
tysk Oversættelse) under Psevdonymet El ... y og tog virksomt 
Del i Galiziens offenlige Liv. Han blev et fremragende Medlem 
af det demokratiske Parti, blev (af Pligtfølelse og mod sin Lyst) 
Redaktør af et stort politisk Blad og blev endelig Stifter af 
Samfundet for Folkeskolen, hvis Virksomhed har givet varige og 
glimrende Resultater. 

Polen har fremdeles i Bogislaiv Prus (egenlig Aleksander 
Glowacki) en humoristisk og fintfølende Novellist. Denne sidste 
Forfatter, en sdvoplært Mand, er som tapper og sandhedskærlig 
Journalist en af dem, hvis Indflydelse er vægtigst og som bi- 
drager mest til at udforme den nye Tid i Polen. 

løvrigt staar to, begge meget evnestærke. Mænd paa nogle 
og fyrretyve Aar som den skønne Literaturs betydeligste Repræ- 
sentanter. 

Aleksander Swientochowski er en født Adelsmand, men uden 
Aristokratpræget, den moderne Tids Mand, den frie Tankes 
principielle Talsmand, Repræsentanten for Europas fremskredne 
Kultur, stærk som Vilje og Karakter, stor som Stilist og Pole- 
miker, som Digter ganske opgaaende i sin Tendens. Hans Dramer 
er uden kunstnerisk Værd, men hans Noveller Chatva Rubin, 
Damian Capenko, Karl Krag har, ganske bortset fra deres men- 
neskekærlige Sigte at lære Polakkerne Fordomsfrihed mod de 
Fremmede paa Polens Grund: Jødinden, Lillerusseren, Tyskeren, 



Indtryk fra Polen 281 

en fast sluttet Form af høj kunstnerisk Rang. Novellen Clemens 
Boruta udfolder med digterisk Kraft Hungerlidelsens Drama. 

En skarp Modsætning til den utrættelige Agitator Swiento- 
chowski danner Polens Yndlingsforfatter Henryk Sienkieivicz, en 
Patriciernatur med et rigt og smidigt Talent, lige følelsesfuldt 
og skærende satirisk. Han har naaet hin Højde, hvor han viser 
sig som skarptskuende Virkelighedsgengiver paa det sjælelige 
Omraade, i sine Kultegninger {Szice iveglem), den hjertegri- 
bende Historie, om hvorledes en stakkels ung Bondekone 
drives til at hengive sig til en Slyngel for at fri sin Mand fra 
Soldatertjenesten, et Mesterværk. Han er fortrinlig i den ganske 
korte Novelle (Fgrtaarnet, Englen) malerisk i Fremstilling og 
tindrende inderlig. Desværre er han i de senere Aar gaaet op 
i Frembringelsen af vidtløftige historiske Romaner i den ældre 
Dumas* eller i Kingsley's Manér, som har gjort hans Navn yndet 
i vide Krese. 

Og dog anviste allerede Pan Tadeusz den senere Digtning 
Vejen til det virkelige Liv, Aarhundredets eget Liv og aabnede 
i Grunden det polske Virkelighedsstudiums Tidsalder. Snart maa 
ogsaa den Overbevisning trænge igennem, at hvis Polens Digtere 
i vore Dage for Alvor vil kappes med Europas fortrinligste For- 
tællere, med Forfattere som Frankrigs og Ruslands store Prosa- 
ister, er det ganske nødvendigt, at de vender den fjerne Fortid 
Ryggen og holder sig tiJ det eneste Omraade, hvor det er Dig- 
teren muligt helt at undgaa det Vedtægtsmæssige og være ikke 
blot beaandet, men sand. 

Det er naturligt, at Forfatternes Fantasi i Polen længere 
end andensteds har vedblevet at bevæge sig om Fortiden. Da 
det polske Folk som Folk var blevet tilbagevist til praktisk 
Uvirksomhed, maatte Fortiden forekomme det som dets bedste, 
dets glorrigeste Besiddelse, og saaledes maatte selv efter den 
egenlige Romantiks Undergang Digterne længe vedblive at dvæle 
ved Fortidsminderne, som de fandt i Bøger, istedenfor at gen- 
give det Liv, der fuldt saa interessant gled dem upaaagtet forbi. 
Den stærke kunstneriske Trang til Fortiden beror alligevel in- 
derst inde paa den Overtro, at Fortiden eller, som man kalder 
det, Historien alene tilsteder en Fremstilling af det Ideale. Men 
maaske vil det vise sig, at det Historiske er ligesaa undværligt 
for Poesien som det Spiritistiske. I den polske Romantiks Blom- 
stringstid kunde Intet fortælles eller fremstilles dramatisk, i hvil- 



282 Indtryk fra Polen 

ket ikke Aander spillede en Rolle, hyppigt en Hovedrolle. De 
syntes mere poetiske og mere ideale end Mennesker af Kød og 
Blod. De erstattede Guderne i de antike Poesier, oversvømmede 
selv de samtidige Stoffer som i Dziady og selv det historiske 
Drama som i Slowacki's CencL Fremmaningen af den Qerne 
Fortids Skikkelser i polsk Romanliteratur turde være en ny og 
kun lidet mindre virkelighedsfjern Spiritisme. Thi ogsaa disse 
falder hyppigt under Inddelingen: gode og onde Aander. 

Der er kun én Fremtid for Polens Skønliteratur, efterat 
Romantikens Dage er omme, det er den, at blive moderne, et 
levende Udtryk for vor egen Tidsalders Liv. 

Polens hele Aandsliv og Skriftverden drejede sig et langt 
Tidsrum igennem om Spørgsmaalet om dets Tilværelse. Vi har 
set, at dette Spørgsmaal udviklede sig til at være Spørgsmaalet 
om de højeste Ideers Virkelighed. Men, det forstaar sig, evigt 
kan et Folks Literatur ikke vedblive at dreje sig om saa al- 
mindeligt et Æmne. Den Grundfølelse, som Polens romantiske 
Literatur gav Udtryk, vil ikke tabe sig, men den kan ikke ved- 
blive at være eneraadende, uden at Literaturen forarmes. 

Den altfor overvejende Følelse af Samhørighed med andre, 
af almene Lidelser og almene Bestræbelser, den stadige Spillen 
paa en enkelt Streng maa hindre, at de Enkelte med deres hele 
Ejendommelighed træder frem i Literaturen. Idet de stadigt 
opfattes som Led i en Helhed, delende Glæder og Skuffelser med 
andre, naas der ikke ned til Dybden af Tilværelsens Kval. De 
fremstilles ikke som ensomme nok. Er det galt ikke at se Skoven 
for Træer, saa er det ogsaa urigtigt, ikke at se Træerne for 
Skov. Vistnok er her i Digternes Ungdomsværker nok af de 
Byronske Heltes halvt paatagne Ensomhedsfølelse. Men det stil- 
færdige Menneskes Ensomhedsfølelse faar intet Udtryk. Hermed 
hænger det sammen, at Personerne i denne Literatur trods alle 
de onde og haarde Skæbner, der hagler ned over dem udefra, 
ikke er ulykkelige nok. De Ulykker, hvis Skueplads den ydre 
Verden er, findes her i rigt Maal. Men den dybeste Tragedie, 
den, hvis Scene Menneskesjælen kan være ogsaa uden nogen 
særlig Forfølgelse af en fjendtlig Skæbne, føres ikke i samme 
Grad frem for Læserens Bevidsthed. Disse Digtere har saa na- 
turligt følt Trang til at sige deres Læseverden et trøstende, for- 
haabningsfuldt Ord, at de ikke har loddet Ulykken tilbunds med 
deres Indbildningskraft. Og paa den anden Side har Polens ro- 



Indtryk fra Polen 283 

mantiske Literaturgruppe, saa rig den ead er, den Mangel, at 
den har levnet Tilværelsens komiske Elementer for sparsomt 
Rum. Saaledes savner den Menneskelivets fulde Omfang, har 
ikke dets hele Spænding. Det synes som om Sansen for det 
Komiske ikke er meget stærk eller meget udbredt i det polske 
Folk. De Digtere, der som Fredro har havt et skarpt Øje der- 
for, har ikke brugt deres Evne til det Komiske i højere Ideers 
Tjeneste, og de Digtere, der som Romantikerne har virket i 
Ideernes Navn, har ingen Styrke besiddet i Brugen af Latteren 
hverken som Vaaben eller som Udtryk for Munterhed. 

Der er et Skær af Humor udbredt over Pan Tadeusz, som 
ikke kunde være finere og smukkere, men det er svagt, og det 
lykkes ikke Digteren ret at gøre et komisk Indtryk, hvor han 
tilsigter det. Greven bliver saaledes nu og da kedelig, hvor 
han skulde være komisk. Med en mere udviklet komisk Sans 
vilde Mickiewicz heller ikke have kunnet frembringe en Figur 
som Gustav i Dziady. Han er ufrivilligt komisk, hvor han 
skulde gribe dybest. Heller ikke Siowacki naaer nogensinde til 
en stærk komisk Virkning. Hans komiske Bifigurer er aldrig 
aflokkede Livet, men minder stedse enten om en Shakespearesk 
Clown eller om en Calderonsk Gracioso, fremkalder højest et 
Smil, aldrig Latter. Virkeligt komisk virker han kun, hvor han 
ikke tilsigter det, som ved Udmalingen af sin fordrukne og for- 
tvivlede Helt Lambro's Bedrifter. Saa fjernt endelig en komisk 
Effekt ligger en Begavelse som Krasinskis, viser dog Karakter- 
tegningen af den italienske Finansbaron i Det ufuldendte Digt, 
at han har siddet inde med en uudviklet Evne i den Retning. 
Kun Skade, at han slet ikke har følt Trang til at anvende den. 
Der havde været god Brug for komiske Virkninger i Den ugude- 
lige Komedie. Pankratius og hans Omgivelser vilde have vundet 
i Interesse derved. 

I ren Almindelighed kan man sige, at en hos Nationens 
Ypperste mere udbredt og mere fin Sans for det Komiske vilde 
have forhindret adskillige af de romantiske Heltes Udskejelser, 
trængt de romantiske Spøgelser og Hekse mere tilbage i Bag- 
grunden og skærpet Karaktertegningen for en Mængde Biper- 
soners Vedkommende. 

Mangelen af det komiske Element i denne Literatur har en 
tredobbelt Grund, dels den alvorlige, ja sørgmodige Stemning 
hos det Publikum, for hvilket Digterne skrev, dels disses strenge 



284 Indtryk fra Polen 

Opfattelse af deres Kald, idet de betragtede sig som Folkets 
Lærere og Ledere, aldrig som Mænd, hvem Folkets Morskab og 
Underholdning var betroet, dels endelig den i dette Aarhundredes 
polske Åandsliv til Yderlighed drevne Idealisme. 

Denne Idealisme, der naturligt har avlet en ikke ringe Djærv- 
hed, hvor det gjaldt om at udtale en ilde hørt Overbevisning 
eller en flammende Indsigelse, udelukkede den djærve og alsidige 
Opfattelse og Skildring af Menneskenaturen. Den polske Ro- 
mantik savner de stærke Modsætninger, der fremkalder Indtryk- 
ket af det Komiske, fordi den altfor udelukkende har fremstil! 
Mennesket fra Åandssiden. At Mennesket først og fremmest er 
et Væsen med Fornødenheder, ikke et Væsen med Ideer, det er 
her fortiet eller tilsløret. At stærk erotisk eller politisk Liden- 
skab er en Undtagelse i Menneskelivet, det spores saa lidet i 
denne romantiske Literatur som i andre. Men der gives maaske 
ingen Literatur, i hvilken det Sansernes og Drifternes Liv, der 
er al Lidenskabs Grundlag, er saaledes forbigaaet, eller — hvor 
det ikke helt har kunnet overspringes — er malt i en saa Qer- 
nende Forkortning. Derfor skal man søge om en mere kønsløs 
Erotik end den, der findes i Polens romantiske Literatur, i Sio- 
wacki's / Schweiz, i Krasinski's Morgenrøden osv. Man forbauscs 
formelig over den Billet og den Dørnøgle, som i Pan Tadeusz Te- 
limene stikker Helten i Haanden, og dog er dette Alt, hvad vi 
erfarer om Forholdet mellem de to. Men hvor hele Menneskets 
sanselige Væsen og dermed et af de stærkeste Modsætningsfor- 
hold mellem aandig Stræben og jordisk Drift er unddraget Frem- 
stillingen, der maa i Poesien den tragiske Halvkugle nødven- 
digvis savne den Udfyldning, som den komiske Halvkugle af- 
giver. 

Hvad imidlertid maaske mest afgjort fattes i dette Tidehverv 
af Polens Literatur, det er, som venteligt var, Udtrykket for deo 
rolige Livsglæde. Perioden rummer megen Kærlighed, men ingen 
Tilfredshed. Det er den store Undtagelse, naar her forekommer 
et Væsen, der en enkelt Gang aander fuldt og frit. 

Dog hvad hint Tidehverv besidder er meget, og rigt: en 
Alvor saa stor, at ingen anden Literaturgruppe i Europa 
er saa gribende alvorlig, en Patos saa dyb, at kun Græken- 
lands og Englands største Tragikere fører et lignende Sprog, og 
en Begejstring saa høj og ren, som den i andre Lande kun fore- 



Indtryk fra Polen 285 

kommer stænkvis. Ingensteds ser man den henrive et helt Slægt- 
led som her. 

Som Kunstform er Romantiken i vore Dage død, en Ting, 
der hører Fortiden til. Dens Helte og Heltinder, dens Aander 
og Hekse, tildels endog dens Sprog og dens Stil er forældet. 
Ikke desmindre gives der en Romantik, som overlever Kunst- 
former og Kunstskoler og som endnu bevarer sin Livskraft og 
sit Værd. Det er det Element af sundt Sværmeri, som enhver 
stærk menneskelig Følelse kan antage, naar den forfines eller 
forstærkes ud over det Almindelige. Uden nogensomhelst Bag- 
grund af Overtro og uden Forhold til nogetsomhelst Overnatur- 
ligt kan vore Følelser for Naturen, for Skov og Mark, Hav og 
Himmel, antage denne Form af romantisk Henrykkelse, og i end 
højere Grad til alle Tider Følelser som Elskov, Venskab, Kær- 
lighed mellem Forældre og Børn, Kærligheden til Sprog og Hjem- 
stavn og fælles Minder. 

I faa Literaturer har denne blivende Romantik opnaaet et 
Udtryk af saadan Skønhed som i den polske. 



X 

Naar man gaar gennem den Sidefløj af det store Kreml-Palads 
i Moskva som indeholder Rustkammeret (Orusheinaja Palata\ ser 
man i det nedre Stokværk 22 Marmorbyster af polske Konger 
og berømte Polakker, i det øvre Stokværk i den store runde 
Sal den polske Trone, og i Nærheden den Krone, som den sidste 
Konge af Polen, Stanislaw August, har baaret, endelig i Salen 
ved Siden af (ligeoverfor Karl den Tolvtes Bærestol fra Slaget 
ved Poltava) 60 erobrede polske Faner fra 1831 og 1863 med 
polske Indskrifter, sønderrevne af Kugler, og tilhøjre derfor paa 
Gulvet et smukt forarbejdet tillukket Skrin. I, dette Skrin op- 
bevares Forfatningen af 3dje Maj 1791 — »Polens Adelsbrev 
mellem Europas Folk> — som Museumsgenstand. En Russer, 
der ledsagede mig paa Kreml, gjorde tiltrods for sin Nationalitet 
deo Bemærkning: <Det gør et vemodigt Indtryk at se de Faner 
og del Skrin her.> Hvor forunderligt maa det da være for en 
Polak med blot nogen Nationalfølelse at se sit Lands store Mænd, 
de Hæderstegn, der var Sindbilleder paa hans Fædrelands Vær- 
dighed som uafhængig Magt, Fanerne med den hvide Ørn, ja 



286 Indtryk fra Polen 

selve det Magna charta, hans Folk i det højeste Øjeblik af sit 
Liv udstedte for sin Fremtid og som aldrig retsligt er sat ud 
af Kraft, udstillede her i en fremmed Hovedstads Kejserpalads 
som blotte Seværdigheder. Det maa være som at læse sit 
Navn paa en Ligsten. 

At bekæmpes, at forfølges, at behandles som Forbryder, 
naar man er i sin Ret, det lader sig bære; men at se sig be- 
handlet som død, at se sine Minder, sin Stolthed, sin Fane, sit 
Fribrev udstillede til Haan af en Anden som hans Ejendele, 
som Snurrepiberier fundne i en Grav, det er med sine Øjne at 
se, med sine Hænder at gribe den fuldbyrdede Undergang af 
det, for hvilket man lever — og dog at skulle fortsætte Livet i 
Tro derpaa. 

Atter og atter vender man tilbage til den Tanke: Hvor dette 
Polen dog er sindbilledligt! Thi hvad anden Lod end Polakken 
har i denne Tidsalder Enhver, der har elsket Frihed og villet noget 
Godt! Hvad har han oplevet andet end Nederlag! Naar har 
han set et Glimt af Sol? Naar har han hørt et Fremgangssig- 
nal? Overalt, overalt de stærke Voldsmænds Fanfarer eller de 
frække Hykleres Orgelkoral! Og allevegne Dumheden som Liv- 
vagt om Løgnen, og allevegne Ærefrygt for det, som er usselt, 
og allevegne den samme Pøbelhaan over det Eneste, som er 
helligt. 

Ja Polen! du er det store Sindbillede, Symbolet paa den 
bagbundne Frihed, der trædes paa Nakken, Udsigtsløshedens 
Symbol med Haab mod al Sandsynlighed, trods Alt. 

Naar den Fremmede ser dig, dækket af dit Snelag ved Vin- 
tertid, saa synes Kulden og Sneen og den evigt mørke Himmel 
ham i den Grad at stemme med dit Væsen, at han næsten ikke 
kan tænke sig disse nøgne Træer bedækkede med Blade, disse 
Gader og Veje snefri, denne Himmel ren og varm, dette Land 
uden Vinter. 

Men kommer han saa til Warszawa en Sommerdag, naar 
Solen blinker igennem det tætte Løvværk i den Sachsiske Have, 
naar Den grønne Plads (Zielony Plac) svarer til sit Navn, og 
Lazienki ligger, smilende og elegant, indfattet af sine Trægrupper, 
spejlende sig i sin Park, saa føler han, at ogsaa Sol og Som- 
mervarme har hjemme her. Wilanotu lokker ham, Sobieskis 
skønne Lystslot, som han hidtil kun har set i kolde Foraarsdages 
Lys, og han genfinder Slottet omgivet af en yppig, duftende 



Indtryk fra Polen 287 

Flora, af mægtige Træer, som Sobieski har plantet selv eller 
ladet plante. 

Aldrig har han set saa høje, saa pragtfulde Popler; høje 
som Cypresserne i Villa d'Este ved Tivoli, stolte som de, sørg- 
modigt og dog festligt stemmende som de. 

Og naar saa Vinden en Sommeraften suser svagt gennem 
de høje Popler i Wilanow, og naar den Fremmede gaar lang- 
somt ad den brede Allé, de danner, mens han hører det polske 
Sprog omkring sig og i sin Nærhed maaske ser kære Væsner, 
der lever helt og udelt i Lidenskaben for Polens Sag som i den 
Sag, der alene giver deres Liv en Mening og en Indvielse, og 
i Troen paa Polens Fremtid som i den Tro, der alene har gjort 
dem til tapre, værdifulde Mennesker — naar saa Solens Ned- 
gang er smuk og Blomsterne dufter og Varmen er mild og 
Luften et Kærtegn, saa stemmes ogsaa den fremmede Vandrer 
mindre haabløst, og han mumler ved sig selv: Hvem véd! 
Maaske — trods Alt! 



INDHOLD 



Side 
Forord 5 

Iagttagelser og Overvejelser. 

I 

Fønte Indtryk (1885) 9 

Rejsen fra Wien til Warszawa. 

I. Grænsen, Toldeftersynet 10 

II. Warszawa. Byens Ydre, Sprogforhold, Teaterforhold, Russi- 
ficering, Forvisninger 16 

III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed 26 

IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livs- 
glædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og 
Pirrelighed 33 

V. Sammensmeltningen af alt Polsk til Et. Bekendelser og Par- 
tier. Polen et Sindbillede 41 

II 

Åndet Indtryk (1886) 49 

Polakkernes Udvisning af Prøjsen. 

I. De polske Kvinder 50 

II. Mændene. Polske Idealer, Dyder og Laster 54 

III. Opdragelse og Undervisning. Demokrater, Socialister, Fritæn- 
kere. De Dannedes Tvangs valg 61 



side 

IV. Det polske Liv og det russiske System. Oifenlige Festligheder 
og Maskerader, Selskabsliv i forskellige Krese. Samme tryk- 
kende Luft overalt 71 

V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til 

at holde nogle Foredrag 77 

VI. Hvorledes man skriver og taler under Censur 83 

VII. Tilstandens sjælelige Virkninger paa de Unge 86 

VIII. Er Polen som Formaal Opofrelserne værd? 92 

III 

Tredie Indtryk (1894) 

En Herregaard i russisk Polen. 

I. Egnen, Landskabet. Det russiske Herredømmes forøgede 

Strenghed 96 

II. Kolera, Censur, Fængslinger 101 

III. Ensformighed og Stilhed; Sommematsstemninger. Politiske 
Forskelligheder mellem den ældre og den yngre Slægt. Polske 
Godsejere og deres Damer 106 

IV. Kirkefest og gejstligt Maaltid. Troen 113 

V. Sørge-Optoget 1894, en vemodigt-latterlig Demonstration. 

Malere og Forfattere 118 

VI. Polen og Frankrig, Polen og Tyskland 125 

VII. En ubetydelig Begivenhed, der oplyser Tilstanden 131 

VIII. Polske Nationalejendommeligheder og polsk Fædrelandskær- 
lighed 136 

IV 

Fjerde Indtryk (1899) 

Lw6w. 

I. Østerrigsk Polen 145 

II. Krakow 146 

III. Hovedpersoner 1 Lw6w 149 

IV. Sobieskifesten 150 

V. De Gejstlige 161 

VI. Lærde, Kunstnere og Journalister. Ruthenere. Damerne . 152 

VII. Gymnastikforeningen Sokol 155 

VIII. Møde af tre Ungdomsforeninger. Veteranerne. Afsked . . 158 



V Side 

Af Maryla Wielopolska's Levned 163 

Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede. 

Literære Berøringspunkter mellem Polen og Danmark 187 

I. Literaturens fælles-europæiske Rammer og særegne Grund- 
præg. Tilbageblik. Kochanowski. Skarga. Jesuitisme. Fransk 

Filosofi. Rationalisme 191 

IL Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den eu- 
ropæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Syns- 
punkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyr- 
kelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og 
Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Føle- 
maade 197 

III. Romantikens Forløber Brodzinski. Folkevisen. Den ukrai- 
niske Digterskole: Malczewski, Zaleski, Goszczynski . . . . 210 

IV. Mickiewicz og Goethe. Faris og Oden til Ungdommen. Mickie- 
wiezs Ungdom. Mickiewicz og Pusjkin 217 

V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlings- 
maade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moder- 
følelse, Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem 
Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, For- 
holdet til Religion og Filosofi 229 

VL Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to 
Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af 
Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kær- 
lighedens Poesi hos Krasinski 240 

VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype 

hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski 254 
VIII. Pan TadeusZj Aarhundredets eneste fortællende Digtning. Mi- 
ckiewicz og Rzewuski. Mickiewicz's Betydning 263 

IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore 

Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom 274 

X. Slutning 285 



INDTRYK FRA RUSLAND 



G. BnwdM: Samlede Skrifter. X. 19 



INDTRYK FRA RUSLAND 



(1888) 



19* 



Sort Jord. 



FORORD 



Denne Bog er et Modstykke til Indtryk fra Pblen; de to 
Bøger er skrevne i ét Træk og inddelte paa lignende Maade. Den 
første behandler et Fortidsfolks Væsen, den anden et Nutids- og 
Fremtidsfolks. Den første drejer sig om romantisk, den anden 
om moderne Liv. Forsaavidt de to Skrifter har Æmne tilfælles, 
fremstiller det ene Rusland fra Skyggesiden, det andet fra Lyssiden. 

Denne Bog dvæler ved Alt, hvori der i Rusland er Grøde. 

Oktober 1888. 

G. B. 



IAGTTAGELSER OG OVERVEJELSER 



Anledningen til, at jeg i 1887 foretog en Rejse til Rusland, 
var den, at de russiske Forfatteres Forening i Petersborg 
rettede den Forespørgsel til mig, om jeg ikke havde Lyst 
til at gæste deres By og der holde en Række Foredrag paa 
Fransk. De vilde i saa Fald ordne Alt for mig, imod at jeg 
afstod en Fjerdedel af min Indtægt til deres Understøttelseskasse 
for fattige Skribenter. 

Medens jeg var i Petersborg, modtog jeg en lignende Ind- 
bydelse fra Kuratoren for Universitetet i Moskva, Grev Kapnist, 
som bad mig afstaa samme Part af min Indtægt til Stadens fat- 
tige Studenter. Inden jeg tog dertil, gjorde jeg en Udflugt til 
Helsingfors og talte nogle Gange der og i Wiborg paa Dansk. 
Efter at jeg havde talt i Moskva, boede jeg i nogen Tid paa en 
Villa i Mellemrusland, en Snes Timers Jernbanefart Syd for 
denne Hovedstad. Derfra rejste jeg til Smolénsk og fra Smolénsk 
til Warszawa. 

Saaledes lærte jeg et Fjerdingaars Tid en Del spredte Punkter 
i Landet at kende, deriblandt nogle af de vigtigste i det store 
Hige. Jeg iagttog baade Stadliv og Landliv, saa Rusland baade 
i Vinter- og Sommerdragt, og de særegne Forhold, hvorunder 
jeg foretog min Rejse, bragte mig i Berøring med flere hundrede 
Personer af forskellige Folkeslag og Samfundsklasser; jeg lærte 
Storrussere og Lillerussere, Finner og Svenske, Armeniere og 
Polakker af begge Køn at kende, kom i Berøring med fine og 
jævne Folk, Regeringsmennesker og Frisindede, Jurister og Læger, 
Forfattere og Kunstnere, Fyrster og Professorer, Journalister og 
Bønder, Embedsmænd og Tyende. 



302 Indtryk fra Rusland 

Idet jeg vil forsøge at gøre Rede for mine Indtryk, glemmer 
jeg imidlertid intet Øjeblik, hvor lidet de betyder for Helheds- 
opfattelsen af det russiske Rige. Jeg glemmer hverken, hvor 
lidet af det, jeg havde Anledning til at se og iagttage, mine 
Kundskaber satte mig i Stand til fuldt at forstaa, eller hvor 
ubetydeligt det Udsnit overhovedet var, som frembød sig for mit 
Øje af en Stat og et Folk som Ruslands. Men naturligvis tror 
jeg selv paa min Evne til at se og paa Rigtigheden af mit Skøn. 



I 

For at give en slaaende Forestilling om det russiske Riges 
umaadelige Udstrækning mindede i sin Tid Alexander von Hum- 
boldt om Maanefladen. Hvis man vender sit Blik mod Maanen 
en Aften, naar dens Skive er fuld, saa er den Halvkugle af en 
hel Stjerne, man da har for Øje, ikke saa stor i Fladerum som 
Rusland. Der mangler et halvt hundredtusind Kvadratmil endnu. 

Intet andet Land har saa stor en sammenhængende Udstræk- 
ning. Det indbefatter en Sjettedel af Jordklodeh, og skønt det 
forholdsvis kun er svagt befolket, har det et Indbyggerantal af 
omtrent 130 Millioner Mennesker, af hvilke det overvejende Fler- 
tal er af russisk Blod. 

Naturforholdene i det russiske Rige svarer for den livløse 
Naturs Vedkommende til Rigets uhyre Omfang. Dets umaadelige 
Sletter strækker sig fra den tyske Grænse til dybt ind i Central- 
asien og fra det høje Nord til det sorte Hav. Det besidder i 
en af sine Udkanter Kaukasusbjergene, der løfter sig fra en 
Flade, som ligger dybere end Havet, til en Højde, der langt 
overgaar Europas højeste Alper. I Nordvest har det Europas 
største Søer, Lådoga og Onéga Søerne, i Syd den kaspiske Sø, 
Jordens største. Dets Floder endelig er saa mægtige som dets 
Sletter, Bjerge og Søer. Den største af dem, Volga, er Europas 
længste og bredeste Flod. Naar den ligefuldt ikke vælter en 
saa stor Vandmasse afsted, som man skulde vente, som Donau 
f. Eks. gør, saa beror det paa Landets Fladhed og Regnfattig- 
dom. Ligesom hele Strømme i det sydlige Rusland drikkes op 
af Jorden og fordamper under deres Løb, saaledes fordamper 
den uhyre Volgaflod ved sit Udløb helt i den kaspiske Søs 



Indtryk fra Rusland 303 

Bækken uden i Åarhundreder at bringe dennes Vandspejl til 
at stige. 

De store Stepper, som man har sammenlignet med Oceanet, 
har intet af Havets evigt omskiftelige Natur. Uforanderlig Ens- 
formighed er deres Særkende. Den vældigste Flod, der er bred 
som et Sund, og i Sammenligning med hvilken Rhinen er kort, 
savner den Fart og Hast som mindre imponerende Floder. En 
vis mægtig Træghed er ejendommelig for dens Løb. Saavel 
denne Træghed som hin Ensformighed er russisk. 

I dette Rige, hvor Alt er umaadeligt, er Intet i Naturfor- 
holdene mildnet, mellemvarmt. Den store Landmasse er som 
en Krop uden Lemmer; den har ingen Indskæringer, der betyder 
noget, er ikke udstykket i Halvøformer eller fordelt i Øer som 
hele Nord-, Vest- og Sydeuropa. Den har Fastlandsklima, det 
vil som bekendt sige lange, haarde Vintre, glødende Somre. 
Havet, der altid dæmper Kulde og Hede, er Qernt, Golfstrøm- 
mens Indflydelse, der altid mildner, spores ikke her. 

Og som dette uhyre Fastland ingen Indskæringer har, saa- 
ledes afbrydes dets Ensformighed heller ikke af Bjerge og Dale. 
En eneste stor Slette er dette Skovenes og den sorte Muldjords 
og Steppernes Land. Heri ligger, at det kolde Luftpust fra det 
nordlige Ishav kan brede sig nedover det hele Rige uden at 
møde noget Bolværk, og at den Fugtighed fattes, som Atlanter- 
havet, Østersøen og Middelhavet bringer Europa. Naar Krim og 
Kaukasus undtages, har ingen Del af det saa vidtstrakte Land 
de sydlige Landes Klima. Som man har udtrykt det: Rusland 
har Somre, men intet Syden. 

Ganske vist er der indenfor dette ensartede Klima store 
Forskelligheder. Sommerens Gennemsnitstemperatur paa Ruslands 
nordlige Kysler (4-2^ er lavere end Vinterens i Sebastopol. Men 
Januar i Odessa har samme Temperatur som Januar i Christiania, 
og skønt Moskva ligger under samme Bredegrad som Kjøben- 
havn og Edinburgh, er Vinterens Gennemsnitstemperatur -f- 10 
Grader i den russiske By mod 0,5 i den danske og -j~ 2,8 i den 
skotske. 

Og der er endda ingen væsenlig Forskel paa det europæiske 
Ruslands og Sibiriens Naturbeskaffenhed, kun at alle Forhold er 
strengere der. 

Fra de Egne i Nord, hvor kun Rensdyret finder Føde, til 
de Strækninger i Syd, som frembringer Vin og Majs, er der i 



304 Indtryk fra Rusland 

det europæiske Rusland en gradvis Overgang, men hverken Plante- 
eller Dyreverdenen frembyder noget for en Vesteuropæer Over- 
raskende eller Overordenligt. Vore kendte Træsorter, vore kendte 
Dyrearter i største Delen af Riget. Af vilde Dyr findes i alle 
Skovegnene nogle Bjørne, men baade i Skovene, paa det græs- 
rige Sletteland og paa de nøgne Stepper Ulve i meget stort Antal. 
Man anslaar de Ulve, der færdes i det europæiske Rusland, til 
omtrent 175,000, der aarlig fortærer 180,000 Stykker stort Kvæg, 
560,000 Faar, 100,000 Hunde, desuden en halvanden hundrede 
Mennesker. Hver enkelt Ulv anslaas til at fortære for omtrent 
80 Rubler om Aaret. 

Men ser man bort fra dette ene Rovdyr, er der i Dyre- 
verdenen intet Frygteligt eller Usædvanligt. Den uorganiske Natur 
i dette Land er vældig, den levende Natur er det ikke; Træerne 
er, selv i Urskovene, ikke høje, og Dyreverdenen har i sin Hel- 
hed ingen paafaldende Ejendommelighed. 

Det afgørende Grundtræk til Ruslands Karakteristik er det, 
at saa uhyre alle Forhold er, saa er de dog ensartede. Saa 
stort som Landet er, saa ensformigt er det. Det har en sørg- 
modig Ensformighed. Rusland er ét Land ikke blot ved Ud- 
strækningen af sine Sletter, sine Floders Bredde og Længde, sit 
ensartede Klima, men endog ved Regelmæssigheden af sine geo- 
logiske Lag. Og dét umaadelige Land udgør endda forsaavidt 
en organisk Enhed, som Skovlandet ikke kan undvære Korn- 
landet, Kornlandet ikke Steppelandet, Steppelandet ikke Skov- 
landet. Steppen behøver Træ, Skovlandet behøver Kvæg. Og 
saaledes trænger Kyststrækningen til det Indre og det Indre til 
Kysterne. Som allerede Grev Moltke i sine Breve fra Rusland 
har sagt: ringen Del kan bcstaa uden den anden, det skovrige 
Norden ikke uden det kornrige Syden, den industrielle Midte 
ikke uden begge.* Drømmen om, at det store Rige vil opløse 
sig i en Mængde sniaa, vil derfor neppe gaa i Opfyldelse. Hvad 
Geografien har forenet, kan Mennesker ikke adskille^ og hvad 
den har adskilt, Mennesker ikke forene. GeograQen, der har 
hindret de tre smaa skandinaviske Folks Sammensmeltning til 
en Enhed, holder denne Sjettedel af .Jordkloden sammen. (A. Leroy- 
Beaulieu: L empire des Tsars et les Rasses, Tome I, livre 1. Elisée 
Reclus: Nouvelle Géographie universelle. Tome V.) 



Indtryk fra Rusland 305 



II 

Rusland er et Landboland. Der er forholdsvis faa Byer. 
Provinsbyerne ligner alle hverandre; har man set et Par, kender 
man efter Sigende dem alle. En saadan Provinsby har en offen- 
lig Have, en Katedralkirke, et Guvernørpalads og et Hospital. 
Dette maa til; Resten afhænger af Befolkningens bedre eller rin- 
gere Kaar. Dog, det er sandt, endnu en, og det en meget væsen- 
lig Ting er man sikker paa at finde: et Fængsel, og i en Pro- 
vinsby som Lomja var der paa en Befolkning af 25,000 Mennesker 
600 Fanger. 

Paa en klar Sommerdag kan Livet i en saadan russisk 
Provinsby, saa lidet det end prises af de indfødte Forfattere, 
tage sig tiltalende nok ud. De livlige Dragter, Mændenes røde 
SJEJorter, Kvindernes broderede Trøjer skinner muntert i Solen. 
Af dem, jeg har set, var Brjansk, en Handelsstad, der ligger ved 
Djesnalloden, en Type paa russisk Enstonighed. Derimod var 
Smolénsk [udtal. Smalensk med Tonen paa sidste Stavelse] hen- 
rivende beliggende ved begge Bredder af Dnjepr. Byens Hoved- 
parti ligger paa venstre Bred, der falder stejlt ned mod Dnjepr, 
saa Byens mange Kirkekupler og Taarne, sete fra den modsatte 
Side, viser sig højtliggende i et Landskab med kraftig Profil. I 
Reglen er Beliggenheden imidlertid paa Grund af Landets Flad- 
hed ikke anselig, og Byen har da for den Rejsende kun Inter- 
esse enten som Handels- og Industristad eller paa Grund af 
historiske Minder, som alle de Byer, Napoleons Vinterfelttog har 
gjort berømt. Med det aandelige Liv i Provinsstæderne ser det 
sørgeligt ud: Kortspil og Brændevin, Brændevin og Kortspil. 

Naar Finland, Polen og Østersøprovinserne, der har hver 
sit selvstændige Præg, undtages, er Alt, hvad der findes i Rus- 
land af aandeligt Liv, samlet i Rigets to Hovedstæder, Petersborg 
og Moskva. 

Allerede i det Øjeblik, den Rejsende ved Grænsen stiger ind 
i det russiske Jernbanetog, er der tre Ting, der slaar ham i 
Møde som Bud fra en fremmed Verden: Sproget, der med al 
sin rige og bløde Velklang ikke har ringeste Lighed med noget 
af de i Vesteuropa gængse Sprog, Alfabetet, hvis Skrifttegn dels 
er os helt fremmede, dels har en anden Betydning end i vort 
Alfabet (som naar et T betyder et G), endelig en Tidsregning, 



306 Indtryk fra Rusland 

der river En ud af Ens almindelige Almanak ved at skrue Tiden 
tolv Dage tilbage og der allerede derved ligesom afbryder Broen 
med Vest- og Sydeuropas Civilisation. — Var det endda kun disse 
tolv Dage, Rusland stod tilbage for det øvrige Europa! 

I Almindelighed kommer vel den Rejsende først til Peters- 
borg. Petersborg er, siger Peter den Stores gamle Lignelse, det 
Vindue, som det moderne Ruslands Skaber byggede sit Land ud 
imod Vesten. Det maa tilføjes, at største Delen af Aaret er Ud- 
sigten gennem dette Vindue hindret af Isblomster. Hvad Rus- 
land i hin Tid behøvede mest var en aaben Havn; Archaagel 
mod Nord var næsten stadigt spærret af Is. Nu kom Kronstadt 
til, men ogsaa den er jo lukket det halve Aar. Siden da har 
Riget vundet nye Havne, saaledes Vladivostok i det fjerne Østen; 
men heller ikke den er isfri. Kun fra Havnene ved det sorte 
og azovske Hav er Sejladsen næsten altid fri; men den aabner 
ligefuldt ikke Rusland fri Adgang til Omverdenen, siden den altid 
kan standses ved Dardanellerne, saalænge Konstantinopel er i 
Tyrkernes Magt. Deraf Ruslands uafladelige og stedse voksende 
Higen mod Konstantinopel. 

Med Petersborgs Opførelse vilde Czaren nærme sit Land til 
Vesten. Byen var, som man har sagt, paa én Gang Sindbilledet 
paa hans Beslutning og Midlet til dens Udførelse. Idet han 
samtidigt lod grave Kanalen mellem Neva og Volga, stræbte han 
at drive sit Lands Rigdomme fra Østen og Syden op imod Strøm- 
men og aabne dem en Udvej mod Vest. 

Petersborg er en uhyre af Kanaler og Floder gennemskaaren 
Stad, bygget op i en Sump, omgivet af en Ørken. En kunstig 
By, uden naturligt Opland, levende mest af sine Embedsmænd 
og sit Militær, om end Handel og Industri i de senere Tider er 
betydelige. En usund By, i hvilken, som i Rigets gamle Hoved- 
stad forøvrigt. Dødsfaldenes Antal er saameget større end Føds- 
lernes, at Befolkningen med et Tab af et Par Tusind om Aaret 
vilde uddø, dersom ikke en uafbrudt Indvandring fandt Sted. 
En halvkultiveret By, i hvilken den Dag idag 300,000 af 900,000 
Indbyggere ikke kan læse. En dejlig By endelig, storstilet i sin 
halvt europæiske, halvt barbariske Pragt. 

Til dens Opførelse lod Peter i de flre Aar fra 1712 til 1716 
mere end 150,000 Arbejdere bringe derop i Nevamoradset, hvor 
de fleste af dem mistede Livet af Feber, Smitsot eller Sult. For 
at tvinge Murermestrene til at søge Arbejd alene dér forbød hao 



Indtryk fra Rusland 307 

saalænge, under Straf af Ejendomsinddragelse og Forvisning til 
Sibirien, Opførelse af Stenhuse i hele sit Rige og befalede des- 
uden enhver Adelsmand, der ejede mere end tredive Bonde- 
familier, at bygge sig ét Hus i den nye Hovedstad, en Bygning, 
hvis Anlæg og Størrelse var nøjagtigt bestemt, eftersom den Paa- 
gældendes Vilkaar henførte ham under den ene eller den anden 
Rubrik af Bygherrer. Den færdige By gav han saa, maaske i 
Erindring om, hvad han skyldte Holland, sit Navn i dettes hol- 
landske Form: Piterburg, 

Den har udviklet sig til en Luksusby, hvor Antallet af 
Tyende 1 Forhold til Befolkningens Størrelse overgaar enhver 
anden Bys i Europa. I Berlin udgjorde ved 1870 Antallet af de 
Familier, der havde tre Tjenestefolk, to Procent af samtlige 
Familier, i Petersborg 12 Procent, og medens der samme Aar i 
Berlin ikke gaves noget Procenttal af Familier, der havde elleve 
Tjenestefolk og derover, udgjorde Tallet paa saadanne Familier 
i Petersborg 1 Procent. 

Naar man fra Banegaarden kører ind i denne By, venter 
man bestandig at skulle se Nevaen for sig — Begreberne Peters- 
borg og Neva er jo sammenvoksne. Men nej! det dér er kun 
en Kanal, og dette da, det er kun Floden Fontanka, som falder 
i Neva. Endelig øjner man den mægtige Flod, som den ligger 
der, bred som en Havarm, stivnet til Is, dækket med Sne, mel- 
lem de høje Kystgader og Øerne, paa en af hvilke Fæstningen 
Peter- På vlovsk knejser med gyldne Spir i Solen. Saa aabenbarer 
sig en Verden af rødgule Paladser, der som alle russiske Re- 
geringsbygninger undrer ved denne besytiderlige Farve, der halvt 
minder om Fængselsfarve, halvt om Menneskehud. 

Foran Vinterpaladset studser den Fremmede ved et besynder- 
ligt, hæsligt Jernskur, som skæmmer den smukke Plads. Dette 
Skur giver En det rette Indtryk af Landets Klima. Det er saa 
nødvendigt som Paladset, dette Skur, mere nødvendigt endog. I 
dets Midte er der en Kæmpekedel, som om Vinternætterne fyldes 
med Gløder, for at Kuske og Tjenere, som venter paa Her- 
skaberne i Slottet, ikke skal fryse ihjel. 

Her paa venstre Nevabred endnu Admiralitetsbygningens lyst- 
farvede Masser og Isakski rken, helt opført af Granit og Marmor, 
i hvilken den Fremmede første Gang møder det russiske Hang 
til at virke ved Stoffets Rigdom og Pragt istedenfor ved For- 
mernes Skønhed. Her er i det Indre Gulv og Vægge dækkede 



308 Indtryk fra Rusland 

med blanktslebet Marmor af forskellig Art; her er Søjler af 
Lapislazuli, fem Meter høje, og Søjler af Malachit, ni. Meter 
høje, med forgyldt Fod og Kapitæl; men her er ingen ufor- 
glemmelig Form. Virkelig Kunst støder Øjet først paa, naar det 
dvæler ved Falconnets dristige Mindesmærke over Peter den 
Store, hvor Kejseren ses sprængende op ad en finlandsk Granit- 
blok paa en stejlende Hest — maaske den nyere Tids bedste 
Heststatue. løvrigt langs Nevaen en Vrimmel af Pragtbygninger 
i italiensk Stil og i fransk Stil, omplantede hertil. Og en Vrim- 
mel af Kapeller og Helgenbilleder, foran hvilke enhver forbi- 
gaaende Menigmand korser sig atter og atter, ifald han ikke 
standser og forretter sin Åndagt. Og paa Nevaen og paa Kyst- 
gaderne Kaner og Trojkaer (Trespand) i susende Fart. Slæder 
og Drosker har kun et enkelt Sæde til to Personer, mest en 
Herre og en Dame, og Mand og Kvinde sidder saadan, at han 
altid holder Armen om hendes Liv — formodenlig for at hindre 
hende i at rystes ud af Vognen under Farten. 

Alle kører, selv Tyende, der sendes i Byen; Afstandene er 
saa store, at det i Reglen er nødvendigt, og der er 25,000 offen- 
lige Drosker til Raadighed. Man tinger om Prisen for hver Tur, 
og i Begyndelsen, naar den Fremmede daarligt forstaar Russisk, 
er Intet hyppigere end denne Samtale: Hvor meget fordrer De? 
— 15 Kopek. — Paa ingen Maade, jeg giver ikke mere end 25. 

Vi kører hen paa Nevski Prospekt, Hovedgaden, en tidlig 
Foraarsdag med ren, klar Luft og Sol. Kusken er en russisk 
Bonde. Om Sommeren dyrker han sin Jord, men om Vinteren 
tjener han sit Brød som Isvosjtsjik. Han sidder der med sit 
skæggede Ansigt under en lavpuUet Hat, i en sid Frakke, der 
fra Midjen er formet som et bredt rynket Skørt eller en vid 
Slobrok og gaar helt ned til Foden. Om Livet har han et 
broget Skærf. Forunderligt nok, i Eremitagens Museum finder 
man blandt Opgravningerne fra Kertsj paa Krim paa gamle 
græske Smykker, Armbaandene f. £ks., Figurer af skæggede Sky- 
ther, der i Ansigtstræk, ja i Dragt minder om disse Bondekuske. 
Typen synes at have holdt sig siden da. 

Det er et ægte Storstadsskue, Nevski Prospekt i spillende 
Sol, tre, fire Vognrækker ved Siden af hinanden i uoverskueligt 
Følge. I Vognene elegante Kvinder og Mænd. Paa Fortovene 
den mindre velhavende Befolkning, Kvinderne indhyllede som 
Bylter, sky for Kulden, skønt den næsten er forbi, tilsyneladende 



Indtryk fra Rusland 309 

ganske udea Evne til at klæde sig til deres Fordel. De fleste 
gør et lige saa fordringsløst som uanseligt Indtryk; men man 
studser ved Skuet af de enkelte, der har forsøgt at vække Behag 
ved deres Dragt: én i skrigende Kjole af lysegrønt Fløjl, skin- 
nende som en Guldbille, en anden i lysende gul Fløjlsdragt med 
Broderier ned ad Ryggen. Enkelte Kuske har en rent ud bar- 
barisk Pynt, er klædte i rødt og gult; Gesandternes har en Tre- 
kant i Guldbroderi paa Ryggen og deres Lands Farver foran 
paa Hatten. Vor Kusk og alle Kuske korser sig foran Panden, 
foran Munden, foran Brystet overfor ethvert Helgenbilled , vi 
kører forbi, og foran ethvert af de mange Kapeller, fra hvilke 
brændende Lamper kaster deres Lys ud paa Gaden. Mest sker 
det af Vane; Fromheden er langt ringere end den synes under 
al den Korsen og Nejen sig paa aaben Gade, hvortil den Frem- 
mede bliver Vidne. Mens man slaar Kors for sig med den højre 
Haand, klør man sig med den venstre paa Ryggen. 

Yderst karakterfulde Ansigter blandt Mændene. Kvinderne 
har næsten alle Blegsot. Klimaet tvinger dem til at sidde altfor 
meget inde. Vandet er udrikkeligt og Næringen slet. Den fat- 
tigere Befolkning lever af Bygbrød, Kaalsuppe og Grød i dette 
Land, hvis Temperatur kræver kraftigere Føde end Englands. 
Og de nationale Drikke The, Kvas og Vodka (Brændevin) har 
ikke den Næringsværdi som Tysklands lettere eller Englands 
sværere Ølsorter. I Petersborg møder Blodmangelen En overalt. 

Gadelivet i Hovedgaderne er helt moderne. Men midt paa 
Nevski, nær Kazånkirken, bag Katharina den Andens Mindes- 
mærke, øjner man i Oostinny Door, Bazarerne med aabne Bue- 
gange, Bod ved Bod, et umoderne Skuespil. Man skimter det 
gamle Rusland i den skæggede Bonde (Musjik) med sine Bastsko 
og sin lappede Kaftan eller F'aarepels og naar man ser Præ- 
sterne i deres fodside brune Dragt med den sorte Baret paa det 
lange Haar og med det brogede Bælte, til hvilket Skægget næsten 
naaer ned. De handler med Købmanden, som staar der i gammel- 
russisk Pelshue, mens hans Kone med ægte Perler om sin Hals 
hører til. 

Dog vil man ret se det gamle Rusland, maa man tage til 
Moskva (udtal Maskvå). Det er snart gjort; thi skønt Petersborg 
og Moskva er to forskellige Verdener, er der ved de moderne 
Samfærdselsmidler sørget for, at man kan forlade den første 
om Aftenen og være næste Morgen i den anden. De to Hoved- 

G. Brandea: Samlede Skrifter. X. 20 



310 Indtryk fra Rusland 

stæder forbindes ved det eneste virkelig hurtigkørende Tog i 
Rusland. 

Om et højtliggende Midterparti, kranset af Ringmure, som 
hist og her gaar over i Taarne med grønne Tage, ligger en By, 
som i sine forskellige Dele afvekslende har en stor Hovedstads, 
en Provinsbys og en Landsbys Karakter. Her Pragtgader med 
høje Huse og glasdækkede Gennemgange som i Paris, hist et 
uoverskueligt Antal af lave Huse med rummelige Haver omkring. 
Man kører fra det fine Kvarter over i et, som næsten ikke er 
brolagt. Det er undertiden, som laa man paa Landet midt i 
denne By med 800,000 Indbyggere og 400 Kirker. Der er Plads 
nok, om end næsten intet Sted, hvor man kan foretage en Lyst- 
vandring, ingen Spadsereveje før i Byens Udkant. Men Alt er 
bredt anlagt; Alt har et Præg af Ro, som i Petersborg Alt synes 
anlagt paa at nyde stærkt og i Hast. 

Her er man som paa Vejen ind i Asien. Man ser dette 
underlige Skue: et tatarisk Bryllup i moderne Vogne; de mørke 
Ansigter under Turbanerne i elegante europæiske Wienervogne. 
Det var det Syn, der først mødte mig i Moskva. Hvad man 
ellers plejer at fremhæve som broget Skue i Byens Gader: Per- 
sere med den høje Faareskindshue, Tyrker med deres Fez, og 
hedenske Kalmuker, det er en forholdsvis sparsom Afveksling 
omtrent som Skuet af Tyrker og Persere i Venedig. 

Den Fremmedes første Gang er op paa Kreml. Her staar 
han paa Ruslands Navle. Dette Sted er for den russiske Fædre- 
landskærlighed et helligt Sted. Her er Rigets Midtpunkt; her 
krones Czaren. Man stiger op paa det højeste Taarn Ivan Veliky 
og ser en umaadelig Stad rundt om sig med gyldne og grønne 
Kupler og Tage. Her stod Napoleon med sine Marechaller 1812 
og saa den begyndende Ildebrand i Staden. Her stod Fru de 
Staél og udbrød i de bekendte Ord: <Tatarernes Rom!>, som 
mesterligt maler Indtrykket af Hovedsædet for en barbarisk 
Stammes Kirkelighed. Men det gamle franske Ord: «Skrab Rus- 
seren, og du finder Tataren!* indeholder en saa stærkt betinget 
og begrænset Sandhed, at den turde slaa fejl i ni Tilfælde af ti. 

Det haarde, 260 Aars mongolske Herredømme (1220 — 1480) 
har vel sat Rusland langt tilbage og havt sin skadelige Indfly- 
delse paa den russiske Karakter, roen det har ikke kunnet ændre 
Racen, selv om det har gjort Blodet mindre rent. Under mangen 
tatarisk Fyrstetitel skjuler sig russisk Kød og Blod; under mangen 



Indtryk fra Rusland 313 



III 

Har den Fremmede nu set sig noget omkring i dette Land, 
vil han nødvendigvis komme til at tænke over Beskaffenheden 
af det Folk, som beboer det, og forsøge at komme til Klarhed 
over Folkekarakterens Grundelementer. 

I utallige Vendinger har man, især i tidligere Tid, udtrykt 
den Sandhed, at Russerne kun har opfundet saare lidet, saa at 
sige ikke har bidraget til Civilisationens Udvikling, men kun har 
tilegnet sig Åndres Kultur. Det er, siger man, et Folk af Efter- 
lignere, et Folk uden Ejendommelighed. 

Ingen kan negte, at af alle Europas større Folkeslag er dette 
det, som mest har laant fremmed Kultur, og hvis Oprindelighed 
slaar En mindst i Møde. Det viser sig i noget saa Udvortes 
allerede som det, at medens man kender en rejsende Englænder 
i hundrede Skridts Afstand, skal man se godt til for at kende 
en Russer paa Rejse. Det er neppe heller nogen synderlig 
Overdrivelse, naar det i første Del af Hovedstrømninger hedder, 
at en Kvadratalen Jord paa Forum Romanum har en større 
Historie end hele det russiske Rige. (SamL Skr. IV 126). 

Og dog er den Betragtning saare overfladisk, der affærdiger 
det russiske Folk med Stemplet: uoprindeligt. Den, der rejser 
i Rusland, og som forelægger sig selv Spørgsmaalet: Hvad er 
her originalt? vil, naar han i sine Tanker bevæger sig fra det 
mest Ubetydelige og Udvortes til de dybestliggende Egenskaber, 
han kan spore, indenlunde komme til at mangle Svar. 

Han slaaes maaske først af Vognenes Forspand. Ingensteds 
spænder man en Hest saaledes for; ingensteds kører tre Heste 
en Vogn med saa stilfuld en Holdning. Der er en ikke ringe 
og ikke almindelig Skønhedssans heri. Dernæst vil Originaliteten 
i Haandgerning og Værkflid være ham paafaldende. Han finder 
den i Broderiernes Mønstre (vel kendte ogsaa her fra de russiske 
broderede Haandklæder), i den Samklang af stærke Farver, der 
udmærker al russisk Prydelse og Udsmykning ligefra de gamle 
Haandskrifter til vore Dages dejlige Emaljering af Guld- og Sølv- 
arbejder, endelig i en Bygningsstil, der, saa sammensat den end 
er af Byzantinsk og Mongolsk, Hinduisk og Persisk, Gotik og 
Renasssance, dog som Udtryk for den græsk- russiske Religion 
har faaet sin udpræget nationale Særegenhed. 



314 Indtryk fra Rusland 

Saa har dette Folk dernæst en Ejendommelighed paa det 
sociale Omraade, den saakaldte 3fir, Sognet, hvis forbindende 
Element er Selvstyre og Fællesejendom af Jorden. 

Rusland er oprindeligt og efter sin Ide en Fadervældens 
Stat med Folkefaderens ubetingede Magt og Børnenes indbyrdes 
Ligestillethed. Rusland er virkeligt i Kraft af en skæbnesvanger 
Udviklingshistorie blevet en Embedsvældens Stat, hvor Skrivestue- 
Herredømmet har nedbrudt alle hjertelige og naturligt voksende 
Forhold i det ofTenlige Liv. Men ligefuldt er Familien, Kommu- 
nen og Staten i Rusland tre ganske ensartet byggede Organismer, 
kun forskellige i Omfang. Den storrussiske Familie er ikke 
indskrænket til at omfatte Forældre og Børn, den indbefatter 
flere Slægtled, flere Husstande. Gifle Sønner, Brødre af Faderen 
eller Moderen, har til den allernyeste Tid stadigt arbejdet i 
samme Hus eller Gaard, adlydende den Ældstes Myndighed og 
med Ejendom tilfælles. Denne Familie er nu ved at opløses, 
fordi i den (som i Staten) Fadermyndigheden var svulmet op til 
det Unaturlige og Oprørende. 

Kommunen er imidlertid kun den større Familie, som Staten 
kun alle Kommunernes Forening til én stor Familie, hvis Med- 
lemmer oprindeligt var Ligemænd, og hvis Fader Czaren var. 
Den russiske Familie har to afgørende Træk: Faderens ube- 
grænsede Myndighed og Børnenes udelte Ejendom. Den russiske 
Stat, Selvherskerdømmet, har beholdt det første Træk; den rus- 
siske Kommune, Mir, det andet. I Virkeligheden er disse to 
Træk: Czarvælden og Landkommunen, de to Grundbestemmelser, 
der adskiller Ruslands Folk fra alle andre. Ganske vist har en 
Mængde Lande (bl. a. Danmark) længe kendt et lignende kom- 
munalt Fælleseje, men andensteds er det blevet ophævet efter 
Vornedskabets Ophævelse eller ved Stavnsbaandets Løsning; her 
derimod har det holdt sig Medens Fællesfamilien (eller Familie- 
fællesskabet) er i Opløsning siden Livegenskabets Afskaffelse, er 
det kommunale Fælleseje ikke blot blevet bevaret siden da, men 
har endog udvidet sig paa Privatejendommens Bekostning. I 
Guvernementet Moskva har siden 1861 af 74,480 Gaarde kun 19 
udskilt sig af Fællesskabet, og i dette Øjeblik er i hele Storrus- 
land af al Bondejord 90 — 98 Procent i Kommunernes Eje. Endog 
i Hvide- og Lille-Rusland faar Kommunalfællesskabet Indpas. 

Det er naturligt, at Russerne under vore Dages socialistiske 
Bevægelser i deres Mir ser den sunde Spire til bedre Samfunds- 



Indtryk fra Rusland 315 

tilstande. De betragter sig paa dette Punkt i Regien som For- 
løbere eller Forbilleder for Europa. 

Originaliteten hos Russerne i rent aandelig Henseende gribes 
naturligvis mindre let, men den er ikke derfor mindre uom- 
tvistelig. Rent aandeligt er Russerne den Fremmede paafaldende 
ved den Virkelighedssans, der har gjort dem til et stort Folk og 
vist sig saa sejer rig i Livets Kamp. Det synes at være denne 
Egenskab, der har givet Storrusseren Overvægten over alle Ri- 
gets andre Stammer. Medens Lille- Russeren rimeligvis overgaar 
Storrusseren i medfødt Begavelse, ved Livlighed og Finhed, ved 
Følelse og Hjertelag, mangler han den andens praktiske Sans. 
Blikket for Virkelighed har vist sig at være Storrusserens Styrke. 
Det er dette Blik som blandt andet forklarer, at da en virkelig- 
hedstro Retning i den senere Tid havde sejret i fransk Literatur, 
og Bøger med dette Aandspræg blev indførte i Rusland, optoges 
de der som Udtryk for noget Gammelt og Kendt. Lang Tid 
forinden havde russiske Digtere opfattet Romanens Opgave paa 
en lignende Maade. Paa den Tid, da Frankrig stak dybest i 
Romantik, havde allerede den hele russiske Romanliteratur slaaet 
ind paa Virkelighedsskildring, og Kunsten var begyndt at følge 
Poesiens Spor. 

Denne Virkelighedssans gør, at Storrusseren ringeagter Lille- 
russeren som følsom og blød og ser ned paa Polakken som paa 
et løst og upaalideligt eller, naar det kommer højt, romantisk 
og fantastisk Væsen. Det er ogsaa det stærkt udviklede Virke- 
lighedshang, som har berøvet Russeren al Evne til Grubleri over 
den rene Tænknings Opgaver og bragt ham til i Grunden kun 
at finde to Videnskabsgrupper vigtige: Naturvidenskaberne og 
Samfundsvidenskaben. 

Regeringsformen i Rusland er nu ikke af den Art, at den 
giver aabent Rum til nogen Art Originalitet; og da Oprindelig- 
heden slet intet Udslag kan give sig i det Politiske og næsten 
iigesaa lidt kan ytre sig med Frihed og Fylde i Literaturen for 
Censurens Skyld, bliver den let til Særhed, Enkeltmands Besyn- 
derlighed og Urimelighed, der da ikke sjældent slaar over i det 
Hang til det hemmelighedsfuldt Ufattelige, der er alle Slavers 
Særkende, men som hos Russerne er saa mærkværdigt forenet 
med Virkelighedssans. Man tænke paa en Fortidsskikkelse som 
Gogol, paa en Nutidsskikkelse som Tolstoj. Det er denne My- 
stik, der udvortes giver sig tilkende i de talløse Sekter, Rusland 



316 Indtryk fra Rusland 

I 
rummer. 14 til 15 Millioner Mennesker er særkirkeligt sindede med 

nogle og halvtredsindstyve selsomme Religions- og Moralsystemer. 

Dog det Træk, der har slaaet mig personligt stærkere end 
noget andet, det var hos de højest udviklede og tillige, saavidt 
jeg kunde skønne, mest typiske Mennesker, jeg traf, hvad de selv 
kaldte en bred og stolt Frimodighed {une large franchise). Ingen- 
steds hører den Fremmede Mænd og Kvinder, der staar paa 
Civilisationens Højde, udtale sig saa aabent og uden Forbehold. 
De meddeler ikke blot uden Betænkning Meninger og Tanker, 
men de fortæller ikke sjældent vigtige Træk af deres eget Liv, 
Træk, som de maa vide, kan bedømmes forskelligt, uden Frygt 
for at tabe i den andens Omdømme. Bag denne Åabenhed, der 
især hos Kvinder i høj Grad overrasker, ligger der et: «Saadan 
er jeg; jeg giver mig, som jeg er — for bredt og stort an- 
lagt til at være forbeholden og forsigtig, og for livssikker til 
ikke udelukkende at være afhængig af min egen Dom.> Menin- 
gen hermed i det selskabelig Samliv er denne: <Jeg er saadan, 
sig, hvordan du er. Hvortil al denne Tilknappethed ! Livet er 
kort. Tiden sparsomt tilmaalt; skal vi faa noget ud af vort Sam- 
kvem, maa vi aabne os for hinanden.* Og bag denne Frimodig- 
hed ligger den Følelse, som virker mest fremmed af alle paa 
den, der kommer fra Norden, en Rædsel og Afsky for Hykleri, 
og en Stolthed, der viser sig i Sorgløshed — saa ulig engelsk 
Stivhed, fransk Forsigtighed, tysk Standshovmod, dansk Vrøvl. 

Grundlaget er den bredt anlagte Natur uden Smaalighed, 
uden Sneverhed, uden Spidshed — Originalitetens sande Grund- 
vold i Rusland. 

Og det, der saa aabner sig for Blikket, naar man ser ned 
i dette Naturel, det er en Ejendommelighed, som er enestaaende 
blandt Europas Folke-Ejendommeligheder. 

Grundhanget, det er, som mangfoldige Erfaringer belærer 
den Fremmede om: Hanget til at løbe Linen ud. Ikke simpelt- 
hen Hanget til Yderligheder. Men dette: Har en Russer faaet 
fat paa en Tanke, en Grundforestilling, et Princip, et Forsæt, 
ligemeget hvor han har det fra, om det er hans eget fra først 
af, eller det er laant fra Europas Kultur, saa raster han ikke, 
før han har ladet det løbe ud i dets yderste Følger. Derfor er 
Russerne Jordens værste Undertrykkere og Jordens mest hen- 
synsløse Befriere, rettroende indtil Blindhed, særkirkeligt religiøse 
indtil Selvtilintetgørelse, fritænkerske indtil Nihilisme, oprørske 



Indtryk fra Rusland 317 

indtil Mordforsøg og Dynatnitattentater. Tror de paa Autorite- 
tens Idé, slaar de Panden mod Jorden for den {tsjelobitie\ 
hader de Autoritetsideen, trykker dette Had dem Sprængbomben 
i Haanden. De er Radikale i Alt, i Tro og Vantro, i Elskov og 
Had, i Underkastelse og Rejsning. 

Saa er der endelig hos Russerne endnu et Grundtræk, det, 
der synes at stride mest mod Originalitet: Efterligningsdriften, 
det Genklangs- og Genskinsagtige ved det russiske Gemyt, Evnen 
til at tilpasse sig efter det Fremmede — og tilpasse det Frem- 
mede efter sig. Det er først og fremmest en Evne til at for- 
stås, saa er det en Tilegnelsesdrift. 

Man har tillagt Tyskerne en lignende Evne til at begribe 
alt Fremmed og gennem Oversættelse eller indtrængende For- 
staaelse tilegne sig det. De har i højeste Mon denne Evne. 
Men den er hos dem af en anden Art. Herders højtbegavede 
men tunge og langsomme Folk forstaar tungt og langsomt Folke- 
aanderne; det har begrebet Grækenland, Calderon og Shakespeare 
før noget andet af Europas Folk. Men det formaar ikke derfor 
at lade sig gennemtrænge saaledes af de fremmede Folkeslags 
Væsen, at det gen frem bringer det, handler i dets Aand. Fransk- 
mændene, der ikke forstod Grækerne, kom dem i deres Aands- 
frembringelser langt nærmere end Tyskerne, der forstod dem. 
Russerne har fremfor Nogen Evnen til at slaa ind i den frem- 
mede Tankegang eller Forestillingskres, eftergøre den, skalte og 
valte med den som med deres aandelige Ejendom. Den civili- 
serede Russer forstaar og har til enhver Tid forstaaet det Le- 
vende, det Nye, det Nyeste i Udlandet, oppebier ikke, at det 
skal være billiget paa Grund af Alder eller godkendt ved Bifald 
af den Fremmedes Landsmænd. Russerne forstaar det Nye i 
Flugten lige straks. Deres Dannede udgør et moderne Folke- 
færd med den skarpeste Sans for alt Moderne. I vore Dage er 
det flere Gange set, at Forfattere, som har mødt Hindringer 
eller Uvilje i deres eget Land, har fundet deres første Fristed 
i russiske Tidsskrifter eller hos det russiske Publikum. Hvem 
véd, om der i den Henseende ikke i Fremtiden er Rusland en 
lignende Rolle forbeholdt som den, Holland udfyldte under Re- 
næssancen, da det afgav alle i deres Hjemland plagede Skribenter 
en Tilflugt! Et Varsel derom er den Genidyrkelse, som flndes i 
fuld Blomstring i Rusland efter næsten at være gaaet tabt i det 
øvrige Europa. 



318 Indtryk fra Rusland 

Hvad nu hin saa paafaldende Evne til Indoptagelse angaar, 
saa møder man den paa det tekniske Omraade allerede hos 
Bønderne. Ethvert Arbejd falder Bonden let. Han kan efter- 
gøre Alt, hvad han ser. Han kan indtil ti Fag paa en Gang. 
En Rejsende taber etsteds paa Landet en Hue med særegent 
Broderi; ti Aar efter broderer hele Egnen saadan. En anden 
Rejsende glemmer i en Kro et Stykke drevet Kobber eller eraal- 
jeret Sølv, og dette Efterladenskab giver Anledning til en hel 
Industri. Nogle af Ruslands berømteste Industrielle er selvop- 
lærte Mænd af Bondestanden, som har famlet sig frem til det 
kunstneriske Standpunkt, de nu indtager. Maslianikov, der som 
Lertøjs-Kunstner er naaet i Højde med de kejserlige Porcelæns- 
fabriker, er en fordums Bonde, der uden nogen Fabrikuddannelse 
ved sine personlige Bestræbelser og Gætninger alene har arbejdet 
sig frem, og Ovtsjinnikov, den berømte Guldsmed fra Moskva, 
hvis gennemsigtige Smelteglas-Arbejder man har kunnet beundre 
under Udstillingen i Kjøbenhavn 1888, er som han født i Bonde- 
standen og har sine medfødte Anlæg at takke for alt. Det er bl. A. 
lykkedes ham at genfrembringe den gamle byzantinske Frem- 
gangsmaade ved Anvendelsen af Smelteglas, delt ved Metalstriber 
{émail cloisonné) til Fremstillingen af det menneskelige Ansigt og 
at komme under Vejr med en af Japanernes Hemmeligheder 
i Fremstillingen af smukt rødt Smelteglas med indlagt Løvværk 
af Sølv, hvor Bladenes Skygger paa Emaljen er frembragte ved 
et Kunstgreb under Brændingen. 

1 denne Folkebegavelse, der er saa stik modsat den engelske, 
er da Evnen til at lade sig befrugte, aandelig Smidighed, den 
herskende Evne. 

Man forstaar ret godt, hvorledes en Folkekarakter af denne 
Beskaffenhed maatte komme til at udvikle sig netop i dette Land. 
Vi ser for os et uhyre stort, men svagt befolket Land, som lig- 
ger tilbage i Dannelse, og som det er nødvendigt paa én Gang 
at opdyrke ved Nybygder og at forædle ved europæisk Kultur 
— et Land med vidtstrakt, uberørt Jordsmon som de nord- 
amerikanske Fristater og samtidigt regeret og forvaltet omtrent 
som Tyrkiet. 

Det er det store Vinterland, og Kuldens første Virkning er 
at sløve. Deraf maaske Folkekarakterens Tilbøjelighed til Dorsk- 
hed, der har faaet sit typiske Udtryk i Gontsjarovs i og uden- 
for Rusland berømte Roman Oblomov, det monumentale Mønster- 



Indtryk fra Rusland 319 

billede af russisk Dovenskab. Oblomov er af Naturel saa slap, 
saa træt og lad, saa uoplagt til Virksomhed, at han mister sin 
Værdighed, sin Selvagtelse, sin Elskede, sin Formue af lutter 
uovervindelig IkkeGiden. 

Mangelen af tilstrækkeligt kraftig Næring gør Legemsbeskaf- 
fenheden tyndblodig, Forholdsreglerne mod Kulden gør Tempe- 
ramentet nervøst. Uvirksomhed indtil Ladhed bliver et Grund- 
træk, som spores skarpt og tydeligt i Folkeforlystelserne. Me- 
dens Spanieren finder sin Fornøjelse i Tyrefægtninger som Del- 
tager eller som Tilskuer, medens Engelskmanden bokser og ror. 
Franskmanden fægter, Polakken danser, har Russeren ikke Glæde 
af nogen Art Idræt. Hans Morskab er at høre Lirekasser og 
Harmonikaer spille, at gynge og at fare paa Rutsjbanen, som 
han er Opfinder af. 

1 enhver russisk Traktir, hvor den jævnere eller finere Be- 
folkning samler sig for at nyde den nationale Kost og drikke 
sin The, finder man en stor, undertiden til Loftet naaende, selv- 
drejende Lirekasse, og den indtrædende Gæst stiller Valserne 
efter Ønske, aldrig ked af at høre en Yndlingsmelodi. Gyngen 
med dens vuggende Velvære er et uundværligt Tilbehør ved en- 
hver russisk Folkefestlighed. Men især er Rutsjbanen med sin 
Fart ud i det Uvisse, der ikke kræver en Bevægelse, den for rus- 
sisk Sindsbeskaffenhed mest betegnende Forlystelse. Uden An- 
strengelse, uden at røre et Lem har Personligheden her den 
fulde Følelse af c at løbe Linen ud>. 

Uvirksomheden viser sig i det ofifenlige og politiske Liv 
som Underkastelse under den bestaaende Magt. Men samtidigt 
har Ladheden sin Styrke i træg Modstand. Et Voldsherredømme 
kuer ikke blot, det hærder tillige. Og den Hærdede bliver 
Folke-Idealet. Ikke den, som gaar paa, den Forvovne og Ud- 
æskende beundres. Men den, som uden Klage forstaar at taale, 
at lide og dø. Man læse for ret at fornemme dette Træk Do- 
stojevskis Erindringer fra Tugthuset i Sibirien, og man vil se, 
hvorledes efter den folkelige Opfattelse den, der taaler Spidsrod 
og Knut uden at bede om Naade, er omgivet af en Ærefrygt, 
som hos andre Folk den, der bliver Helt og Sejrherre ved at 
uddele Slag. 

Hermed hænger det sammen, at skønt Russerne er et tap- 
pert Folk og et i Krig overordenlig standhaftigt Folk, er de det 
fredeligste, mest ukrigerske Folkeslag af Verden. De russiske 



320 Indtryk fra Rusland 

Officerer har ringe Standsfølelse. De udgør ingenlunde som de 
prøjsiske en Krigerkaste, adskilt fra Folket. De har intet saa- 
rende Hovmod. Medens den tyske Officer, selv naar hans Dan- 
nelse er solidest, føler sig som en Art Præst, en militær sacerdos, 
er den russiske Officer, selv naar han er raa, efter sin egen 
Opfattelse en Dødelig som en anden. 

Det er dernæst, som om den haarde Kamp mod det barske 
Klima, der paa en Gang har gjort Folket hærdet og lidet virk- 
somt, har givet det dets fremtrædende Dobbeltegenskab: God- 
modighed og Barskhed. 

Folkesindet synes paa en Gang ufølsomt og godlidende. 
Der findes en russisk Ligegyldighed overfor egne Lignelser og 
en russisk Medfølelse med andres, hvori hin Ligegyldighed 
spiller ind. 

Den russiske Bonde viser sig hyppigt ligegyldig for Døden. 
Han nærer i Reglen ingen synderlig Dødsfrygt, og han er lige- 
gyldig for at tilføje Andre Døden, især hvis det er Børn og 
gamle Folk, hvorom Talen er. Saaledes udøves blandt Bønderne 
undertiden frygtelige Mord uden Lidenskab eller Ondskab. Man 
sammenligne f. Eks. Barnemordet i Tolstoj*s lærerige Drama 
Mørkets Magt. 

Endnu langt mere betegnende er et Træk, som her gengives 
efter mundlig Meddelelse af en russisk General. 

Paa Krimkrigens Tid indtraf følgende: En haardt saaret 
Soldat slæbte sig med Nød og neppe under de heftigste Smerter 
afsted efter sin Bataljon. Hans Saar var af den Art, at Haab 
om Helbredelse syntes udelukket. Kammeraterne sagde da med 
dyb Medlidenhed til ham: «Du døjer altfor meget, du dør dog 
snart. Vil du ha', at vi skal gøre Ende paa din Pine? Skal vi 
begrave dig?> — cGerne,* svarte den ulykkelige Soldat. Saa 
gav de sig til at grave ham en Grav. Han lagde sig ned i den, 
og de andre begravede ham levende — af Medlidenhed. 

Da Generalen, som først erfor det, da Alt var forbi, senere 
sagde til Soldaterne: <Han har jo maattet lide forfærdeligts 
svarte de: Aa hvad! (Nitsjeuof) vi har meget hurtigt stampet 
Graven til med Fødderne. 

Man agte paa denne Blanding af Godhed og Vildhed. Den 
er typisk for den russiske Menigmand. Det ellers Uforklarlige 
bliver forstaaeligt ved det Uvidenhedens Mørke, hvori den stak- 
kels russiske Bondes Sjæl vegeterer. 



Indtryk fra Rusland 321 

Rimeligvis er det ogsaa Kampen mod Naturforholdene, som 
har udviklet de praktiske Egenskaber hos Storrusseren, Sansen 
for det Haandgribelige, Haandværksmæssigt-Nyttige. Det er i 
den Henseende betegnende, at den berømteste og mest typiske 
Russer, Peter den Store, da han vilde reformere sit Land, frem- 
for Alt følte sig tiltrukket af de mekaniske Opfindelser. Å natole 
Leroy-Beaulieu har i sin Skildring af ham træfifende fremhævet, 
at han paa sine Rejser søgte ikke til Universiteter, men til 
Værksteder og Værfter, i Rusland indførte Anatomi, Kirurgi, 
Apotekervæsen, Mekanik, Skibsvæsen, Ingeniørvidenskab og tog 
en hel Hærskare af Arbejdere og Værkmestre, men ingenlunde 
en Flok af Lærde eller Tænkere med sig dertil. Han selv kunde 
gøre alt muligt med sine Hænder, begyndte i Hæren som Tromme- 
slager, paa Flaaden som Lods, kunde bygge Baade, smede, gra- 
vere. Paa Rustkamret i Kremlpaladset i Moskva ser man en 
Hestesko, han har smeddet, og en Skaal, han har ciseleret. Den 
geniale Musjik skinner igennem hos denne Hersker som hos saa 
mangen begavet russisk Stormand. 

Som Klimaets Barskhed afføder visse, allerede nævnte Folke- 
Egenskaber, saaledes synes der at være en Sammenhæng mellem 
Naturens storladne Ensformighed og den Sørgmodighed, der er 
ejendommelig for det russiske Naturanlæg. Russeren er sørg- 
modig, dog ikke ensomt tungsindig som Englænderen i hans 
Mismod {Spleen\ men med en vis Samfunds-Sørgmodighed. Det 
er den, som kan glide over i særkirkelig Tro paa lønlige Magter. 

Naturforhold og historiske Forhold i Forening har frem- 
bragt den russiske Af ir. Man tænke sig en eller anden lille 
Landsby grundet af russiske Nybyggere i Nærheden af en af 
de nordligste Byer ved Volga blot for et Par Aarhundreder siden. 
Foran den strækker sig de grænseløse Stepper, hvorfra Horder 
af vilde Tatarer, de saakaldte Nogai, stadigt truer; i Skovene 
rundt omkring fuldt op af vilde Dyr og af halvt undertvungne 
Tatarstammer, de saakaldte Tjeremisser, som bestandig paany 
rejser sig i Oprør. En uoverskridelig Sump skiller Landsbyen 
fra Czarens Kastel, der i Fare er Beboernes eneste Tilflugt. 
Om Vinteren er Sumpen isdækt, til Gengæld naaer Kulden 50 
Grader, og Blæsten fra Sibirien opdynger Snebjerge, der er nær 
ved at sluge hele Landsbyen. Begriber man ikke, at Forestil- 
lingen: mit Hus er min Fæstning {my house is mg castle) under 
saadanne Forhold umuligt kan dukke op. Det vilde være en 



322 Indtryk fra Rusland 

vanvittig Forestilling. Det er her ikke blot ubekvemt men umu- 
ligt at leve adskilt, hver Familie for sig, hver Gaard for sig. 
Daglig behøver man Naboernes Hjælp til Forsvar mod Tatarer, 
til Kamp mod vilde Dyr, til Skovhugst og til Opdyrkning af 
Jorden. Det gælder først og fremmest om ikke at dø af Sult 
og om at forsvare sit og sine Nærmestes Liv. Købe Brød kan 
man ingensteds og blot for at holde Vejen ind i Kastellet farbar 
behøver man alle de andres Bistand.*) 

Da hver enkelt Landsby i Reglen kun bestod af faa Gaarde, 
blev det af største Vigtighed at faa et saa snevert Forbund som 
muligt bragt tilveje mellem Landsbyerne. Og saaledes kom da 
alle Bondens Tanker til at gaa ud paa at give dette Forbund 
— Mir — hans Verden, hans sande Fædreland, en saa god ind- 
vortes Bygning som muligt. Nødvendigheden lærte ham at slutte 
sig sammen med sine Standsfæller og at styre sine egne Anlig- 
gender i Forening med dem. 

Rusland har som bekendt siden Peter den Stores Tid været 
et Rige i stadig Vækst. Det har siden da gennemsnitligt taget 
til med et Stykke Land omtrent af Danmarks Størrelse om Aaret. 
Medens dets Vestgrænse i vore Dage er fast eller vel endog 
usikker — thi under en stor Krig vil der hverken kunne lides 
paa Østersøprovinserne eller paa Polen — er dets asiatiske 
Grænse flydende og flyttes stadigt mod Øst og Syd. Her finder 
nu det betegnende Forhold Sted, at saa umaadeligt Riget sta- 
digt forøges, og saa umuligt det end er, at alle nye Folkestam- 
mer straks indoptages, hævder ligefuldt den russiske Stamme 
sin Overvægt, følger med overalt, hvor vidt end Grænsen 
skydes ud. 

Det synes, som om Rigets Naturbeskaffenhed ogsaa her har 
været bestemmende. De brede endeløse Vidder har fra tidlig 
Tid fremkaldt Vandre- og Rejselyst hos Bonden. Han udvandrer 
aldrig til Nordamerika som andre Landes Bønder; han udvandrer 
for at blive i selve det russiske Rige. Bonden har altid i Rus- 
land holdt af at flakke om. Han har draget Dagsrejser til Mar- 
keder og vandret i Uger og Maaneder paa Pilgrimsfart til Kiev; 
ja stadigt valfarter endnu den Dag idag russiske Bønder i Skare- 
vis til Jerusalem. Derfor er Bonden ogsaa mønsterværdigt egnet 
til Kolonist. Og skønt Rusland binder ham, føler han sig al- 



*) Tikhomirov: La Russie politique et sociale. S. 100. 



Indtryk fra Rusland 323 

deles ikke bundet til sin Hjemstavn. Naturen er saa at sige 
ens, hvorhen ban gaar. Han kan vandre i ugevis paa Stepperne 
uden at se synderlig Forandring. Han kan bygge sig et Bonde- 
hus {Isba) op paany i faa Dage og overalt. Thi af Frygt for 
Ildebrand, der i Rusland paa Grund af Tørken og Boligernes 
Beskaffenhed er hyppigere end andensteds, udsmykker Bonden 
aldrig sin Isba. Det nye Hus indeholder alt, hvad der inde- 
holdtes i det gamle. Han savner Intet deri Den nye Jord, 
han opdyrker, giver lige saa god Høst som den gamle. Og saa 
har han endda ved Udvandringen tilfredsstillet sin Lyst til 
Æventyr, til at opleve nyt og se nye Mennesker. 

Der er dette ved Steppen, at den ligesom indbyder til at 
gaa og gaa. Flad som aldrig Havet er fladt fremkalder den det 
skraokeløse Drømmeri, Vandrelyst, Nybyggerlyst og Hanget til 
at lade enhver Forestilling løbe en aldrig endende Line ud. 

Rummets Ensartethed giver Russeren Flakkel3'sten, Klimaets 
Modsætninger nødvendiggør en vis Smidighed overfor store og 
pludselige Forandringer, der maaske danner Grundlaget for den 
russiske Bøjelighed paa det aandelige Omraade og maaske 
hænger sammen med det Stødvise i russisk Væsen og Handlevis. 

Det Smidige i Russerens Natur er det, som gør ham saa 
modtagelig for fremmede Indtryk. Fra Bøjeligheden overhovedet 
finder den sjælelige Overgang Sted til den russiske Efterlignings- 
gave og Evne til at tilegne sig alt Fremmed. 

Set i denne Sammenhæng (efter sin Oprindelse) har denne 
Evne til Forstaaelse og Tilegnelse sin Oprindelighed*. Hvad lige- 
frem set er Mangel paa Originalitet, bliver Grundlag for en ny 
Originalitet i Europas Kultur. 

Ganske vist har dette Rusland været Alverdens Elev. Ganske 
vist skylder det russiske Folk til alle og enhver blandt Europas 
Nationer. Dets Rige grundlægges af skandinaviske Høvdinge; 
næsten alle Varegernes Navne er nordiske og Dnjepr-Faldenes 
af Constantin VII Porfyrogennetos opbevarede crussiske* Navne 
ligesaa; selve Navnet Rus er efter al Sandsynlighed et nordisk 
Ord (de som er komne roende\ om end andre Forklaringer ikke 
er ubetinget udelukte.*) Den moderne russiske Civilisation bærer 



*; Se Vilhelm Thomsen: The relations hetween Ancient Russia and 
Scandinavia and the origin of the Russian State. Smlgn. Elisée Reclus: 
Anf. Værk Tome V S. 301. 



324 Indtryk fra Rusland 

dybe Spor af byzantinsk og tatarisk Indflydelse. Russerne som 
Folk har gaaet i Polakkernes, saa i Tyskernes og Hollændernes, 
saa i Franskmændenes Skole. Tllsidst har de modtaf(et Paa- 
virkninger fra hele Vesteuropa, og deres skønne Literatur er 
bleven til under Indflydelse af hele det dannede Europas. Alt 
dette er uomtvisteligt. Og lige saa sandt er det, at naar man 
staar i Petersborg og betragter dette Vinterpalads, der er opført 
efter Italieneren Rastrellis Planer, og denne dejlige Heststatue, 
der er skabt af Franskmanden Falconnet, eller naar man i 
Moskva betragter Kremls Mure og Taarne, der er byggede af 
lombardiske og venezianske Arkitekter, eller endelig overfor selve 
VassHi Blasjenngy Mønsteret for alle ærværdige byzantinsk>mo- 
skovitiske Kirker erfarer, at denne med sine Kupler, der ligner 
Svibler og Ananas, takkede og skællede Frugter og Knopper, 
med sine Taarne i alle Former og Farver er bygget af italienske 
Renæssancekunstnere — saa undres man unegteligt paa, hvad 
Russerne egenlig selv har gjort. Men saa indser man ogsaa, at 
Russerne har tvunget de Fremmede til at arbejde i deres Aand 
eller tilegne sig og udvikle den ejendommeligt russiske Stil. 

Og i vore Dage betyder den uendelige Modtagelighed for 
det Fremmede neppe noget Andet end den forstærkede Evne til 
Befrugtning. Det er den, som bl. A. bliver Varme, Begejstring, 
Geni- og Heltedyrkelse. 

Alt udspringer fra den bredt anlagte Natur {sjirokaja natara). 
Russerne har et Udtryk Tsjernaziåm — den sorte Jord, Muld- 
jorden. Saadan betegner de det brede og dybe Bælte af for- 
træffelig Jord, humus, som strækker sig fra Podolien til Kazån, 
og videre over Urål ind i Sibirien. Dette Jordsmons overorden- 
lige Frugtbarhed tilskrives den langsomme Opløsning af Steppe- 
græsset, som er foregaaet Aarhundreder igennem. 

Om dette Bælte af frugtbar Jord minder de rigeste, bredest 
anlagte russiske Menneskenaturer. Selve den Omstændighed, at 
de russiske Naturanlæg har ligget brak i Aarhundreder, bevirker 
deres Rigdom. 

Man træffer nu og da en Mand eller Kvinde, der ligesom 
personliggør denne russiske Jord — en Natur, der er aaben, 
rig, overdaadig, modtagelig, varm uden Glød eller Hede, men 
som giver Indtrykket af uudtømmelig Livsfylde. 

En Fremmed, der havde holdt Foredrag i det polytekniske 
Museum i Moskva, hvor det af Professor Guerrler med nogle 



Indtryk fra Rusland 325 

Kaldsfæller stiftede kvindelige Universitet, indtil det for nylig 
lukkedes, havde sine Lokaler, fortalte følgende lille Træk af 
moskovitisk Begejstring: «Jeg var paa den Tid, da det kvinde- 
lige Universitet endnu bestod, en Formiddag gaaet ind i Fest- 
salen, hvor jeg Aftenen forud havde talt. Jeg vilde have en 
Forandring foretaget med Katedret. Jeg sad ene i Salen og 
ventede, da Døren aabnedes paa Klem; en ung Pige stak Ho- 
vedet ind og trak sig smilende tilbage. Snart efter traadte nogle 
flere ind, overbeviste sig øjensynligt om min Identitet og gik 
igen. Saa nogle Øjeblikke efter kom hurtigt ind ad Døren nogle 
hundrede unge Piger, alle ensklædte i sort ulden Dragt, stillede 
sig op i en Kres omkring mig og gav sig til at klappe i Hæn- 
derne. Saa sagde en af dem. Datteren af den berømte afdøde 
Digter Ostrovski, nogle Ord til mig, og de klappede paany. Jeg 
troer, det er det smukkeste Indtryk fra min Rejse.* 

Lignende Smaatræk af overraskende Varme og Ligefremhed 
vil Enhver, der forstaar at se, iagttage under en Rejse i Rus- 
land. Og det er maaske denne dybe Modtagelighed, denne Na- 
turens Frodighed, denne Livsstoffets uopbrændelige Rigdom, som 
udgør Ruslands største Tiltrækning, og som betinger dets til- 
kommende, mere udprægede Originalitet. 

Sort Jord, frugtbar Jord, ny Jord, Kornjord — det er dets 
Væsen. Den bredt anlagte, aabne, rige, varme Natur — det er 
Ruslands. Og naar man saa tumler med disse Bestemmelser: 
det uendeligt vidtstrakte, det, som fylder med Tungsind og Haab, 
det uigennemtrængelige, dunkelt hemmelighedsfulde, Moderskødet 
for nye Virkeligheder og ny Mystik, alle disse Bestemmelser, 
som er Ruslands — da slaar det En, at de passer næsten lige 
saa godt paa Fremtiden, og det Spørgsmaal dukker op, om man 
ikke, naar man anstrenger Blikket for at fordybe sig i dette 
Lund, stirrer ind i selve Europas Fremtid. 



IV 

Der er, som man kan tænke sig, ringe Lejlighed for den 
Fremmede til at se det egenlige russiske Folk i Bevægelse under 
aaben Himmel. Alt offenligt Liv, Møder, Sammenkomster, For- 
eninger er jo forbudt, ja umuligt. 

Dog kan den Rejsende, naar han opholder sig i Rusland 

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 21 



326 Indtryk fra Rusland 

paa en heldig Aarstid, faa tydelige Indtryk af den store Mængdes 
Karakter. 

I Petersborg er den russiske Paasketid for Menigmand Åarets 
lystigste Tid. Paa den største aabne Plads, Marsniarken, hvor 
Tropperne eksercerer, var der i Paasken ved Siden af hverandre 
opført fire eller fem store Teaterbj'gninger af umalet Træ, paa 
hvis Scener der med korte Mellemrum spilledes fra Morgen til 
Aften. Omkring Bygningerne var der et stort, vedvarende Mar- 
ked og især i Helligdagene en overordenlig Trængsel af Skue- 
lystne og Købelystne. Det hele gaar under Navnet Balagani 
(Morskab). 

For de Fattigere, der ikke har Raad til at betale Teatrenes 
billige Adgangskort, er Hovedfornøjelsen denne: Oppe paa den 
aabne Svale rundtom Teatret gaar paa hver Side en ung Knøs, 
klædt ud som Olding med uhyre Paryk af langt hvidt Haar og 
langt hvidt Skæg, sætter sig, lader Benene hænge ned fra Stil 
ladset og underholder Mængden. Han kaldes Starik (den gamle 
Mand). Hvad han siger er det barnligste og uskyldigste Vrøvl: 
Hvis jeg havde mange Penge, saa vilde jeg spise det og det til 
Frokost, saa og saa meget til Middag osv., urimelige Mængder 
— og der les. Eller: Du dernede, glem ikke at tage dine 
Støvler af, naar du gaar i Seng i Aften — og mere Vrøvl af 
lignende Værdi. Han taler ganske som vi til Seks- eller Syv- 
aarsbørn, naar vi vil faa dem til at le. 

Vi gaar indenfor og ser et rigtigt Skuespil. Paa det bedste 
af Teatrene giver man SuvdroVy stort Folkeskuespil i tre Akter. 
Klokken er 2 Middag, og man har fra Kl. 9 Morgen spilt Stykket 
fire Gange allerede. Det tager henved en Time. Sulen er den 
simplest mulige — et Skur; uhøvlede Træbænke som de, hvor- 
paa man sidder, naar man ser Passionsskuespil i Tyrol. Pub- 
likum er ganske simple Folk: Tyende, Bønder og Bondekoner 
fra Omegnen, Smaaborgere fra Forstæderne med deres Kvinder. 
De venter i Taushed, russisk Taushed, til Tæppet gaar op. 

Suvårov er Ruslands almenyndede Nationalhelt. Faa Skridt 
fra Teatret staar en slet akademisk Billedstøtte af ham i gammel- 
romersk Dragt med nøgne Lægge, der ligner hvadsomhelst, kun 
ikke en for sit Ydre ganske ligegyldig russisk General. Saa har 
endda Skuespilleren, hvor hæs han end er, mere af den virke- 
lige Suvårov. I Virkeligheden var den store Mand en ægte rus- 
sisk Originalsærling, vistnok det eneste Geni blandt Ruslands 



Indtryk fra Rusland 327 

Generaler. Medens Kutusov, Nøleren, som Tolstoj af filosofisk- 
religiøse Grunde har forherliget og forædlet i Krig og Fred, var 
en iatetbetydende Person, der tilranede sig Barclay de Tolly's 
Krigsplan, og for hvem Omstændighederne sejrede, var Suvårov 
et virkeligt militært Geni, uimodstaaelig i Spidsen om saa blot for 
en Haandfuld Folk. Hans Overgang over Alperne fra Italien til 
Schweiz blev foretaget under større Vanskeligheder end Hanni« 
bals og Bonapartes Overgange. 

Meget betegnende er han i Stykket udelukkende opfattet fra 
den folkeligt' patriarkalske Side. Han forherliges i russisk Aand 
for sit faderlige Sindelags Skyld, ikke for sit Mods og sine 
Sejres. Og — lærerigt nok med Hensyn til russisk Smag — i 
dette Stykke om en Krigshelt ingen Krudtrøg, ingen Skud. Nej, 
Menigmand ser her med Undren og Stolthed Suvårov klædt i 
en slidt Uniform som den simpleste Soldat, selv bærende sin 
Oppakning i en Pose paa Ryggen, levende med Soldaten og 
spisende som han, en Fader for alle. 

Det er en bekendt Anekdote, at Suvårov, naar han vaagnede 
om Morgenen — gerne først — istemmede et Hanegal for at 
vække si»e Omgivelser. Som General Kykiliky er han bleven 
vidtberømt Rusland over. I Stykket her drives nu et saadant 
Misbrug med dette Træk, at Helten vel tredive Gange raaber sit 
Kykiliky eller anfører det fra tidligere Lejligheder. Og hver 
Gang fulgtes Skriget af Tilhørernes Jubel. Saa var der Optrin, 
hvori han erkliaerer den simple Soldat, at denne er lige saa god 
sora Generalen, naar han gør sin Pligt, og rækker ham Haanden, 
ea Scene, hvor han affærdiger pyntede Parlamentærer, der stud- 
ser ved Synet af hans simple Felthytte, Optrin, hvor han trøster 
og hjælper sine Undergivne, spøger med dem og kræver det 
samme af sig selv som af dem. Sammenligner man et Skuespil 
som dette med andre Nationers Folkeskuespil om almenyndede 
Krigshelte, saa slaar det En, at i dem ufravigeligt Modet er den 
Egenskab, der sættes i bengalsk Belysning, medens det her er 
den patriarkalske Jævnhed, Feltherrens Faderforhold til Soldaten, 
som betones. 

Det samme patriarkalske Træk kom frem i et andet Skue 
paa aaben Gade, som Paaskefesten frembød. De unge Piger af 
de kejserlige Pigeskolers øverste Klasser blev kørte i langt Optog 
gennem Gaderne i de kejserlige Vogne. Fornøjelsen for dem var 
ene den at faa Lov til at foretage en Køretur i pragtfulde Hof- 

21* 



328 Indtryk fra Rusland 

vogne med Kusk og Tjener i kejserligt Livre; thi der var intet 
særligt at se. 

Der lades da, som om Czaren staar i en Art højere Fader- 
forhold til alle disse Børn. Naar han en Gang om Aaret træder 
ind i en af disse Skoler — som kun besøges af Adelsklassens 
Døtre — er det Skik, at han som Tegn paa sin Gunst taber sit 
Lommetørklæde, og alle kaster sig da over det og rives om 
det, for at enhver kan faa et lille Stykke. Han fører den dyg- 
tigste af de unge Piger til Bords og smager paa Skolens Mad. 
Det gælder for den højeste Udmærkelse, naar han rækker et af 
Pigebørnene sin Tallerken med Levningerne. Skik og Brug er det 
da at sluge dem med Henrykkelse i alle Miner. Stor var Alex- 
ander den Andens Forbauselse, da en ung Pige, en Polakinde, 
efter hvis mundlige Meddelelse dette Træk fortælles, hvem Kej- 
seren havde ført tilbords som Skolens mest udmærkede Elev. 
og til hvem han skød en Levning Steg og Kartofler hen, vin- 
kede ad en Tjener og roligt gav ham Czarens Tallerken at 
bære ud. 

For Menigmand har Kejseren altid staaet som den fælles 
Fader, om end denne Følelse i den senere Tid er bloyen rystet 
i sin Grund. Paa samme Tid, som det nuværende Styre i Rus- 
land har stillet sig paa Krigsfod overfor Folkets fremskredne 
Klasser om saa blot ved at lægge Lære- og Rejselysten de største 
Hindringer i Vejen, har det nemlig begaaet den ukloge Handling 
at forbyde Afholdelsen af den 25-aarige Mindedag for Livegen - 
skabets Ophævelse. De nu Frigivne kan, tror de, deraf slutte 
sig til, at man paa højeste Sted fortryder det Skete. 

I Byerne finder man den russiske Menigmand paa de ægte 
russiske Tehuse, hvor han lader Melodierne i Spilledaasen aflire 
sig selv og nyder den Fornøjelse at have Musik til Teen. Saa- 
ledes ses ogsaa Arbejderen og Bonden paa sin Fridag, eller naar 
han har faaet lidt for meget i Hovedet, gerne med sin Harmo- 
nika i Haanden, dette Instrument, der fordrer saa ringe Færdig- 
hed og har afløst den tidligere Tids Balalajka. Uforglemmelig 
er mig en let berust, ung Arbejder i Smolénsk, der gik salig 
svinglende midt ad Gaden, klimprende paa sin Harmonika, me- 
dens Beboerne fra alle Gadedøre ledsagede hans Vandring med 
Blik og Smil. Ved at se ham mindedes man den Rolle, Har- 
monikaen spiller i Tolstoj's Mørkets Magt, Man maatte i sine 
Tanker sammenligne Ungdommens taktfaste, muntre Marschtril 



Indtryk ira Rusland 329 

under Guitarspil gennem Roms Gader om Natten eller Tyskernes 
kuDstrige, firstemmige Sang. Her er Glæden ved Musiken ele- 
mentær og kun halvvaagen. Blidheden og Barnligheden i denne 
folkelige Nydelse lader sig forene med Raahed og sløv Tung- 
sindighed. 

I Nærheden af Moskva har man den første Maj (russisk 
Stil) Anledning til at se en berømt Folkefest, der aarligt finder 
Sted i Sakolniki Park. Det er en Skov af høje Grantræer, gen- 
nemskaaret af talrige, brede Køreveje. Fra Midteralléen gaar 
straaleformigt syv Hovedveje ud, der atter indbyrdes er for- 
bundne ved Tværveje. Desuden er der mindre Tværveje og 
Stier, der fører til talrige Villaer i russisk Schweizerstil. 

Selve Promenaden den første Maj, der var ment som en 
Art Corso, og hvortil man Dagen forud maatte leje sig Vogn, 
hvis man vilde have sig et sømmeligt Køretøj, tabte ved en 
ægte russisk Bestemmelse sit hele Corso- Præg. Alle disse tal- 
rige Veje var lige fra Byen bevogtede af Kosakker og Gendar- 
mer til Hest, der holdt langs Grøfteranden med vel omtrent tyve 
Skridts Mellemrum for at intet Opløb skulde finde Sted, og til 
Bedste for Ordenen bestemtes i sidste Øjeblik, at Vognrækkerne 
aldrig maatte møde hinanden i Parken, skønt Pladsen var bred 
nok. Istedenfor altsaa at nyde en Corsos vanlige vekslende 
Skue, saa man da intet andet end Ryggen af sin Kusk, Halerne 
af sine Heste — og sin Dames Ansigt, ifald man var saa heldig 
at have nogen med. 

Men ude i Parken var det menige Folk i broget Sværm 
samlet paa de store Grønninger. Man hørte ingen Sang eller 
Musik, ikke engang Raab eller Støj. Befolkningen morede sig i 
al Stilhed. Her var Rutsjbaner, ved hvilke Fornøjelsen jo er 
en lignende som ved Slædefart om Natten: Foreningen af Lyd- 
løshed og susende Hast, denne Nydelse, som svarer til den liden- 
skabelige Side af Folkekarakteren og til det russiske Yndlingsord, 
der særligt er lidenskabelige russiske Kvinders Løsen: Avås^ 
Skæbnen i Vold! lad staa til! Saa var dernæst den anden, lige- 
saa ejendommelige Folkefornøjelse, der svarer til Nationens blod- 
fattige Temperament, tilbudt Menigmand i stærkt benyttede Gynger 
af alle Slags. Det Humør, hvormed man i Danmark morer sig 
i Skoven en Foraarsdag, fattedes imidlertid; de forskellige Sam- 
fundsklasser er heller ikke hos os nogensinde lige udenfor Hoved> 
staden saa skarpt adskilte som her. 



i 



330 Indtryk fra Rusland 

Medens raan i Byer som London, Berlin eller Paris stadigt 
ser Museer og andre offenlige Opdragelsesanstalter fulde af jævne 
Folk, som efter Evne søger Belæring og som man af yderste 
Evne paa disse Steder har lettet Stoftilegnelsen, findes intetsom- 
somhelst Tilsvarende i Rusland. Eremitagen i Petersborg med 
sin store og værdifulde Samling af Kunstsager er vanskeligt til- 
gængelig og lidet besøgt, Museerne i Moskva er ligeledes kun 
sjældent tilgængelige og er endnu sjældnere lagte til Rette med 
Opdragelsen som Øjemed. End ikke Mindesmærkerne i de store 
Byer har nogen opdragende Egenskab. De forherliger Czarer 
og Generaler eller Nationalhelte og har udelukkende det Maal 
at styrke Kejserforgudelsen og den nationale Selvfølelse. Man 
er paa dette Punkt tilbage for Berlin, hvor siden Rigets Stiftelse 
en ikke lille Række Statuer er blevne opstillede, der hverken 
forestiller Konger eller Feltherrer. Reaktionen i Rusland er 
endda i dette Øjeblik saa stærk, at blot Besiddelsen af Falcon- 
nets Peter den Store i formindsket Størrelse snarere tages som 
et Tegn paa regeringsfjendsk Sindelag end paa det modsatte: 
Peter var en Vestens Mand, en Europæer. 

Foruden Kejsere og Generaler i Bronce findes i Petersborg 
kun en eneste Billedstøtte. Det er det meget fordringsløse og 
hyggelige Mindesmærke for Fabeldigteren Krylov i den kejserlige 
Sommerhave, Børnenes Legeplads. Det er anbragt dér ganske 
som H. C. Andersens i Kongens Have, kun at den russiske Statue 
er bedre, og at særligt Relieferne om dens Fodstykke, hvor man 
ser den hele Dyreverden trænges, er morsommere, til Gengæld 
rigtignok stilløsere end de danske. I Moskva findes den store 
Gruppe af de to gamle Folkebefriere fra Polakkernes Åag, Slag- 
teren Minin og Fyrsten Posjarsky, hvis Berømmelse skriver sig 
fra 1612, og for hvilke ogsaa i Novgorod et Mindesmærke er 
rejst; desuden en moderne, ikke altfor god. Statue af Pusjkin. 
I Smolénsk, Komponisten Glinkas Fødeby, findes en Statue af 
denne, en undersætsig lille Mand, der ikke egner sig synderligt 
for plastisk Fremstilling. Man har imidlertid havt det originale 
Indfald at give Jerngitret, der omgiver Mindesmærket, fine Tvær- 
stænger som Nodelinjer og saaledes at omgive Komponisten med 
hans berømteste Melodier i støbt Nodeskrift. 

Medens de andre europæiske Stater gør, om end langtfra 
hvad de kunde, saa dog Noget for Folkets Undervisning, afskyr 
Regeringen her Folkeopdragelsen og lægger den talløse Hindringer 



Indtryk fra Rusland 331 

i Vejen, ja gør hvad den kan for at bekæmpe den. Byerne 
frembyder, som sagt, paa langt nær ikke de Muligheder til Menig- 
mands Belæring og Uddannelse som andre Landes Stæder. Og 
da paa Landet Kampen mod Kundskaben kan drives med langt 
mere Fynd endnu, er trods alle Befolkningens gode naturlige 
Anlæg en forfærdelig Uvidenhed blevet Følgen. 

Man kan uden Overdrivelse sige, at Bestræbelsen fra de 
Herskendes Side nutildags som under Kejser Nikolaj gaar ud 
paa at umuliggøre virkelig Kundskab og at tilintetgøre al per- 
sonlig og selvstændig Vilje. 

Der gives i Rusland tre Arter Bøger: 1) de forbudne, det er 
omtrent al værdifuld Literatur, naar den ikke netop med usigelig 
Kunst og Forsagelse er tilpasset efter den russiske Censurs For- 
dringer. 2) Den tilladte: uskyldig Skønliteratur og i Almindelig- 
hed rene Fugskrifter, dog med den Begrænsning, at selv i Meyers 
og Brockhaus's tyske Konversationsleksikonner alle Artikler om 
Rusland og alle Levnedsbeskrivelser af Russere er oversværtede 
paa Grund af den <Aand>, hvori de er skrevne, skønt de selv- 
følgelig næsten kun indeholder nøgne Kendsgerninger. Ja Om- 
sorgen strækker sig til Udlandet. I en fransk Bog, jeg iaar fik 
sendt fra Rusland, havde Censuren udskaaret et Blad, hvorpaa 
der, som Sammenhængen viste, stod noget — ikke Ugunstigt^ 
men ikke ubetinget Gunstigt om den afdøde Kejserinde. 3) Den 
sidste Gruppe Bøger er den, som bestaar af Skrifter, der an- 
befales til Brug for Undervisningsanstalter og Almueskoler Man 
kan let gøre sig en Forestilling om, hvad dette er. 

Ængstelsen for at Folkets Kundskabshøjde skal blive løftet 
er saa stor, at den lægger Hindringer i Vejen for de spædeste 
Børns Undervisning. Da for nogle Aar siden en højtstaaende 
Dame, om hvem intetsomhelst Oprørsk var bekendt. Datteren af 
eo bekendt Minister, der under Alexander II gennemførte Rets- 
reformen, en Fyrstinde med stor Rigdom, der vanskeligt kunde 
mistænkes for at ville ophidse Bønderne til ulovlige Indgreb i 
fremmed Ejendom, vilde anlægge en Børnehave, hvor hun boede 
paa Landet, ansøgte hun to Aar forgæves og fik saa et Afslag. 
Om Sligt maa man ansøge. Og den Art Ansøgninger afslaas i 
Reglen. 

Det er da intet Under, om Bondestanden i de fleste Egne 
endnu gør et Indtryk af dyb Vankundighed og asiatisk Under- 
kastelsesaand. 



332 Indtryk fra Rusland 

Den fornemme Dame hilses paa sit Landgods af enhver 
Bonde eller Arbejder, enhver ung eller gammel Almucskvinde, 
der vil bede hende om Bistand af en eller anden Art, med næse- 
grus Falden til Fode. Ikke blot Enhver, der vil tigge, nej en- 
hver Mand eller Kvinde, der ønsker en Begunstigelse, falder ned 
paa Knæ for hende og slaar Panden mod Vejens Grus. Ingen 
Indsigelse kan faa dem til at opgive denne Vane. Betegnende 
nok er Pandeslag (mod Jorden) endnu den Dag idag Navnet paa 
Ansøgninger til Czaren (Tjelobitnaja). 

Overtroen er saa stor som Underdanigheden. 

I urolige Tider antager den ikke sjældent en skrækindjagende 
Karakter. Da under Kejser Nikolaj I Koleraen udbredte sig i 
Petersborg, tillagde den menige Befolkning Farsoten saa æven- 
tyrlige Grunde, at den kom i Raseri over nogle Drenge, som 
var sete hældende Kolera i Nevaen, ja paa et af Torvene rejste 
Befolkningen sig i fuldt Oprør mod Politiet, fordi dette ikke 
havde anholdt to Personer, der havde bragt Kolerapulver ind i 
et Hus for at udbrede Smitten. Det var ved denne Lejlighed, 
at Nikolaj, som netop kom kørende forbi i sin Kane og blev 
Vidne til Oprøret, standsede det med ét Slag blot ved at løfte 
sin Arm i Vrede og med mægtig Stemme raabe: Paa Knæ! — 
Det er denne Scene, der er fremstillet i Relief paa Fodstykket 
af Mindesmærket for ham. 

Den Dag idag er den folkelige Overtro den samme. I en 
Fabrikegn i Mellemrusland, hvor jeg opholdt mig, var der flere 
Gange sket Lynnedslag eller en anden Ulykke paa Treenigheds- 
dagen, den 7de Juni. For ifjor at afvende den himmelske Vrede 
bad Arbejderne Munkene i et Kloster nogle Mil derfra at laane 
dem et undergørende Billede af <den hellige Jomfru med tre 
Hænder>, som i Egnen ansaas for Indbegrebet af al hellig Over- 
naturlighed, og dette Billede blev med stor Pomp i en særegen 
Jernbanevogn, under Klerkenes Sang og Svingen af Røgelsekar, 
ført til Landsbyen. Mængden samlede sig paa Stationen i saa 
dant Antal, at de, der iforvejen opholdt sig paa Perronen, maatte 
tye ind i Jernbanevogne for ikke at knuses. Billedet bragtes ind 
i Kirken, hvor der blev sunget Tedeum. Der indtraf den Dag 
hverken Uvejr eller Uheld, og ingen Arbejder drog den over- 
naturlige Grund dertil i Tvivl. 

Et andet Bevis for Bønders og Præsters aandelige Stand- 
punkt er det følgende fra samme Tidspunkt. Ikke langt fra den 



Indtryk fra Rusland 333 

lille By Bjésjiza fandt man det uhyre Hoved af en Mammut. 
En ung F'yrstinde, hvis Landsted laa i Nærheden, købte dette 
Hoved af Bønderne. En eller anden, der vilde have sine Læsere 
eller Gejstligheden til Bedste, skrev saa i Provinsens stedlige 
Tidende, at Bønderne, efter at Hovedet var blevet opgravet, 
havde hentet en Præst, der havde læst Bønnen for de Døde 
over det og derpaa begravet det paany. — Skulde man nu tro 
det! I den Anledning kom hele Egnens Kleresi i Bevægelse, og 
netop over, at det, der stod i Artiklen, var usandt og Intet sket. 
Hvad om det havde været et Menneskehoved fra gamle Dage, 
og roan havde forsømt at læse Dødsbønnen! Konsistoriet i Peters- 
borg sendte et Papir til den fornemste Prælat, fordrede en Under- 
søgelse af det Skete og paabød, at Stedets Gejstlighed skulde 
tage Maal af det fundne Hoved, ordlydende: da dette frembyder 
en antropologisk Interesse. Dagen efter ankom et helt Optog af 
Præster til Landstedet og holdt der stort Raad om, hvorledes 
de skulde bære sig ad med at bevise, at dette var en Mammut 
og ikke et antediluviansk Menneske^ som de udtrykte sig, indtil 
Huslæreren, en tillidindgydende panslavistisk Naturvidenskabs- 
mand med alle sine Eksaminer i Orden bag sig, tog Maal af 
Hovedet og afgav den formelle Erklæring, at dette Hoved aldrig 
havde siddet paa en forhistorisk Kristenkrop men paa en Mam- 
mut. Æmnet kunde ret vel egne sig for en russisk Farce, kun 
at man rigtignok hverken kunde faa den trykt eller opført. 

Arbejderne i denne Egn boede i Barakker. 150 Arbejdere 
laa i et snevert Rum. Fra Væggene gik Brædder ud, saa de 
laa og sov som i Køjer paa et Skib, kun at disse Brædder eller 
Bænke var saa brede, at Arbejderne laa med Hovedet ind mod 
Muren og Benene udad mod Gulvets Midte. I Rummet var der 
iøvrigt intet Bohave, intetsom helst, ingen Pude, intet Tæppe, 
ingen Stol, intet Bord. Udstyrelsen var nøjagtigt som i et Hunde- 
hus. Denne elendige Tilstand beror paa, at der overalt findes 
foretagsomme Mellemmænd, som holder Hundreder af Arbejdere 
i Nærheden af de store Fabriker for at kunne udleje dem, saa- 
snart man har dem behov. Den Mad, disse faar, er en Grød, som 
neppe er kogt. Dertil uspiseligt Brød og udrikkelig Kvas med 
nogle Stykker Agurk i. 

En kvindelig Læge fortalte om sine Besøg i disse Arbejder- 
barakker: En Kvinde ventede sin Nedkomst i et lille Kammer, 
hvor der foruden hende laa otte Personer. Da jeg var bleven 



334 Indtryk fra Rusland 

tilkaldt, maatte jeg puffe dem tilside for at kunne forløse Barsel- 
konen. De saa, hvad der var paa Færde, rykkede sig da lidt 
og vedblev at sove. — 

De ringeste Arbejdere i denne Fabrik — man fabrikerede 
Dokker af Jern — fortjente i danske Penge 64 Øre om Dagen, 
de dygtige 1 Krone, de allerbedste 1 Krone 60 Øre. 

Det er dette Menneskestof, som de unge Mænd og Kvinder, 
der stræber at delagtiggøre den store Befolkning i Tidsalderens 
fremskredne Ideer, har at opdrage og støtte sig til. Det er 
øjensynligt, at Opdragelsen vil tage Tid, og at den Understøttelse, 
de foreløbigt kan finde, er for intet at regne. 

Der gives herom to smaa Samtaler af Turgeniev, af Hensyn 
til Censuren udeladte af hans Digte i Prosa^ betitlede Arbejderne 
og Manden med de hvide Hænder. 

I den første undres Arbejderne over den Fremmede og af- 
viser hans Paastand, at være en af deres, idet de peger paa 
deres egne Arbejdshænder, som lugter af Gødning og Tjære, og 
paa hans fine og hvide Hænder: Hvad lugter de af? — Lugt 
selv! — Det er underligt, man skulde sige, de lugter af Jern. 

— Ja, af Jern. I seks hele Aar har jeg baaret Lænker om 
dem. — Hvorfor? — Fordi jeg tænkte paa Jer Lykke. Jeg har 
villet frigøre Jer Stakler; jeg gjorde Oprør mod Jere Under- 
trykkere; derfor blev jeg fængslet. — Fængslet! ja hvorfor var 
du opsætsig! — 

I den anden Samtale, som foregaar to Aar efter, snakker den 
samme Arbejder til den anden om den unge Herre, som dengang 
talte med dem: Han skal hænges idag; der er kommet Befaling. 

— Han har da altsaa igen været oprørsk? — Ja, igen. — Godt, 
kære Dmitri, men tror du ikke, vi kunde faa fat paa noget af 
den Strikke, han bliver hængt med. Man siger, det bringer 
sikker Lykke til Huse. — Ja vel, Piotr, lad os forsøge! — 

Det er da dette Menneskestof, som de unge Mænd og Kvinder, 
der cgaar ud i Folket*, stræber at undervise og løfte. De gør 
det med en utrættelig, heltemodig Iver, der er hævet over al 
Ros og uden Sidestykke i noget Land. De forlader Slægt og 
Venner, udsætter sig for Kulde og Sult, for Had og Spot, Foragt 
og Forhaanelser, trodser Fængsel, Sygdom og Død uden nogen 
anden Løn end den, deres Bevidsthed skænker dem. Der venter 
dem ingen Hæder af nogensomhelst Art; deres Gerning er skjult, 



Indtryk fra Rusland 335 

deres Offer navnløst. Deres ydre Liv er en Kæde af Anstren- 
gelser og Lidelser. 

De udgør den udadtil virksomme Del af den russiske Intelli- 
gentia, en Verden for sig med sine egne Moralbegreber, betænke- 
lige undertiden, men altid mere værd end det borgerlige Bryg, 
der ellers i Europa gaar ubder Navn af Moral — en pur ung 
Verden med Ungdommens brændende Tro og det russiske Helte- 
mods passive Præg, Standhaftigheden overfor Kvaler. Troen paa 
deres historiske Kald og Bevidstheden om deres aandelige Kraft 
bærer dem oppe. 

Tikhomirov, der har været en af den revolutionære Be- 
vægelses ledende Kræfter, og som nu lever landflygtig i Paris, 
dybt beklagende de Drabsforsøg, der har muliggjort den nu i 
Rusland herskende Reaktion, er overalt, hvor han meddeler en- 
kelte Træk — ikke altid hvor han almindeliggør — en fuld- 
stændigt paalidelig Kilde. Han fortæller om en ung Fange, der 
stadigt var opsætsig og fordrede uhørte Begunstigelser, f. Eks. 
Tilladelse for Cellefangerne til at tale og spasere sammen. — 
Det gælder om at protestere, gentog han bestandig. — Men hvad 
kan du udrette? spurgte hans Kammerater, du glemmer, at du 
er under Laas og Lukke. Hvor vil du finde Kraft til at tvinge 
Myndighederne? — Kraft! hvor? i mig, i dig . . . jeg er selve 
Kraften. — Kære Ven! den Kraft kan de andre jo knække i et 
Minut. — Knække den! lad os først se! lad dem prøve! — •) 

Man har her uden Tvivl i et betegnende Udtryk den Grund- 
følelse af Uovervindelighed, som er Bevægelsespartiets Styrke i 
Rusland. 

Man kan gøre sig et Begreb om russiske Fangers Stand- 
haftighed, naar man hos Dostojevski i hans Erindringer fra de 
Dødes Hus læser, hvilket Antal Piskeslag de udholder uden en 
Klage, uden en Stønnen. I de senere Tider er det ogsaa gen- 
tagne Gange set, med hvilket Mod enkelte politiske Fanger har 
søgt Døden for ikke at komme til at angive Medskyldige. En 
har taget sig af Dage med Petroleum, en anden har overskaaret 
SID Strube med et Glasskaar, da al Adgang til Vaaben var dem 
forment. 

Udenfor Rusland har i en allerede lang Aarrække de op- 
rørske Kræfter i dette Land fængslet Opmærksomheden og holdt 



Tikhomirov: La Russie politique et sociale. S. 280. 



^ 



336 Indtryk fra Rusland 

en vis Nysgerrighed i Spænding. Nihilister kalder vi dem, Nigi- 
lister udtaler Russerne Ordet, som iøvrigt er forældet nutildags. 
Hvis man i Europa dermed mener den Gruppe, der vil indjage 
Magthaverne Rædsel, da er denne ganske vist saare lille, maaske 
— efter hvad man i Rusland tænker — en 500 Personer i Alt, 
der (om end ugerne) sysler med Tanken om at gribe til Spræng- 
stoffer og Mordvaaben for at skræmme. Men tænker man ikke 
netop paa denne Gruppe, da er Nigilismen en Samfundsmagt, 
som strækker sig ind allevegne, i alle Krese og finder Støtte og 
Tilhold paa spredte Punkter overalt. Den er nemlig ikke meget 
forskellig fra, hvad man ellers i Europa betegner som Dannelse, 
fremskreden Dannelse: den dybe Tvivlsaand overfor vore Institu- 
tioner i deres nedarvede Form, det vi kalder: Kongemagt, Kirke, 
Ægteskab, Ejendom. 

Selv kalder «Nigilisterne» sig ikke ved dette gamle, af Tur- 
geniev i Fædre og Sønner i Omløb satte Navn. Det skriver sig 
fra den Tid, da Rusland ved Kejser Nikolajs Død lige var blevet 
befriet fra den til den højeste Grad forstærkede Enevældes Tvangs- 
system og da ikke blot Ophævelsen af Livegenskabet laa i Luften, 
men Tanken, som i en Menneskealder havde været lammet, paa 
engang følte sig fri, rørlig, bevmget, og Ordet, som ligesaa længe 
havde været Regeringens Livegne, blev givet frit eller med en 
Art indre Nødvendighed taget frit. Dengang var med ét Slag 
Alt, hvad der havde Klangen af en menneskelig Røst, lutter 
Dømmekraft, Forkasten, Rejsning mod alle gamle Myndigheder. 
Med Ungdommens Harme og Begejstring løb dens Uerfarenhed 
løbsk. Den unge Mand viste sit folkevenlige Sindelag ved ikke 
at rede sine lange Lokker, ikke vaske sine Hænder og gaa fan- 
tastisk klædt; den unge Kvinde sit Frisind ved at bære kort- 
klippet Haar, en simpel Kjole og tale Bondens ligefremme Sprog. 
Hadet til det gamle Samfunds Overleveringer, dets Hykleri og 
dets Vedtægter gik saa vidt, at Alt, hvad man hidtil havde 
holdt helligt, blev foragtet blot paa Grund af den Ærbødighed, 
det nød. 

Dog dette Tidsrum har kun varet kort. Saaledes svarer 
hos Njekrassov (i Læsekabinettet) en Søn paa sin Faders Bebrej- 
delser: <NigiIist er et dumt Ord. Men hvis du derved forstaar 
et frimodigt Menneske, der ikke holder af at leve paa andres 
Bekostning, men arbejder, søger Sandheden, stræber, ikke at føre 
et unyttigt Liv, fløjter enhver Kæltring lige op i Øjnene, ja nu 



Indtryk fra Rusland 337 

og da giver ham en Lussing — i saa Fald ser jeg ikke noget 
ondt deri, og i saa Fald er jeg Nigilist.* 

Nutildags kalder den utilfredse Ungdom sig i deres eget 
Sprog Njelegalni o: illegale, udenfor Loven. Vil man danne sig 
den rette Forestilling om dem, maa man først og fremmest 
glemme Bazårov (fra Turgénievs gamle Fædre og Sønner^ som 
engang var sand men ikke er det mere, saa de Unge i Ng Jord, 
som er digtede i Udlandet og aldrig har været helt sande, men 
især Dostojevskijs De Besatte (paa Dansk betitlet Nihilister), en 
yderligtgaacnde frihedsfjendsk Mands Vrængbillede af en Retning, 
han i sin Ungdom havde tilhørt, men som med Aarene var bleven 
ham en Afsky. Og man maa huske, at ingen andre Skildringer 
af denne Ungdom kan findes i Bøger, der er udkomne i Rus- 
land, end saadanne, der er beregnede paa at passere Censuren. 
Og det turde være lettere for en Kamel at komme gennem et 
Naaleøje end for en velvillig Skildring af Samfundets lovstridige 
Elementer at komme igennem russisk Censur. Den bedste og 
mest gribende Fremstilling af dem er derfor udgivet udenfor 
Rusland, Stepniak's En Nihilists Levnedsløb. 

Der kom til en Landsby i Guvernementet Arjol (Orel) en 
simpeltklædt, meget begavet ung Pige, der ernærede sig ved den 
beskedne og ukunstneriske Beskæftigelse at male Portræter af 
Afdøde efter Fotografier. Hun var i en ganske ung Alder med 
nogle andre unge Piger gaaet ud i Folket, ud paa Landet at 
lære Bønderne at læse og Bondekonerne at sy; hun vilde i Et 
og Alt leve med dem. Myndighederne faldt over disse Pigebørn, 
splittede dem ad og sendte dem alle ad den administrative Vej 
til forskellige fjerne Byer, hende ene til en ganske lille By i 
Guvernementet Vologda. Der blev hun ved Omgang med andre 
Forviste revolutionær. Hun var i høj Grad paa sin Post over- 
for de velhavende og fornemme Familier i Egnen. Men traf 
hun paa en Dame, der efter længere Bekendtskab indgød hende 
Tillid, sagde hun: c Jeg ser, du er et Menneske; jeg regner dig 
til vore.* 

De fleste af disse unge Piger er uanselige, lidet indtagende, 
næsten ikke sanselige. De gaar helt op i deres Idé. Enkelte 
Damer, der som Tilhørerinder havde været tilstede ved den be- 
rømte politiske Retssag, der gaar under Navn af de 193's Proces, 
fortalte, at alle de Kvinder, der var indviklede i den, lignede 



338 Indtryk fra Rusland 

blege Nonner, magre, dybt alvorlige, forgræmmede; kun en eneste 
af dem var lidt køn. 

Den i den russiske Intelligeniia herskende Opfattelse af den 
Frihed, der kan tilstedes i Omgangen mellem Kvinde og Mand, 
er stik modsat den franske og polske. Ingensteds bedømmes 
Forholdet mellem de to Køn med mere Frisind, og i Tilfælde, 
hvor Naturen er gaaet over Reglernes Dæmning, med større 
Overbærenhed. Ingen finder det i Ruslands mere dannede Krese 
besynderligt, om en Mand og en Kvinde søger hinandens Sel- 
skab alene. Ingen tror derfor straks, at der bestaar en Kærlig- 
hedsforbindelse imellem dem; allermindst betragtes Kønnene her 
(som i Frankrig) som ved enhver Lejlighed dyrisk tiltrukne af 
hinanden. Den russiskes Moder frygter i Reglen ikke at lade sin 
Datter alene med en ung Mand. Maaske er Ligegyldigheden for 
Folkesnak ingensteds større end i det gode Selskab her. 

Da Bourbakis Hær 1870 var nødt til at gaa over Grænsen 
i Schweiz og man lod Soldaterne efter de anstrengte Marscher 
tilbringe Nætterne paa aaben Gade under skyllende Regn, vilde 
intet Hus, hvor der var Kvinder alene, aabne Porten for dem. 
Kun to unge Russerinder, der studerede i Schweiz, overlod nogle 
Soldater det eneste Værelse, de havde, og tilbragte paaklædte 
Natten i deres Selskab hellere end at lade dem sove paa Gaden, 
og ganske ubekymrede om, hvad dum og raa Fortolkning man 
kunde ville give dette Skridt. 

Intet er ogsaa hyppigere end Venskabsforbund mellem unge 
Studerende af begge Køn, hvor fælles Interesser, fælles Idealer 
og Fremtidsplaner afgiver det Bindeled, som i andre Lande kun 
den erotiske Tiltrækning, der her naturligvis kan træde til, men 
lige saa ofte udebliver. Den aandelige Nysgerrighed og den ung- 
dommelige Reformiver er større end andensteds. 

Dog det forstaar sig, at disse unge Kvinder gerne lever et 
fuldt Menneskeliv. Anatole Leroy-Beaulieu, der øjensynligt har 
faaet en altfor stor Del af Stoffet til sin værdifulde Bog om 
Rusland fra en lille Kres af forhen frisindede, nu samfunds- 
bevarende Mænd, har ikke forsømt at skildre « Nihilistinderne* 
som levende i en sædelig Opløsningstilstands Rige, hvor «den 
frie Kærligheds* Grundregel har indført «en Abestammes Leve- 
vis*, og han taler med undrende Anerkendelse om, at der i 
disse dyriske Krese ligefuldt nu oc( da forekommer Vestalinder, 



Indtryk fra Rusland 339 

der negter sig i Virkeligheden at bruge den Frihed, som de af 
Grundsætning kræver. 

Tikhomirov har (1886) anført imod ham. at den frie Kær- 
lighed, kun ikke opfattet som den forstaas af den europæiske 
Pøbel, forlængst har været den hele russiske Intelligentias aner- 
kendte Princip — et Princip, som end ikke mere drøftes, saa 
lidet som vi hos os taler for og imod Religionsfrihedens og 
Pressefrihedens. Man kan sige, at siden Tsjernisjevski skrev sit 
Hovedværk Hvad er der at gøre? (1863), ja i Grunden siden 
Alexander Herzen skrev sin Roman Hvem har Skylden? (1847), 
betragtes dette Spørgsmaal som i det Væsenlige (for Moralens 
Vedkommende) løst. Ved Kærlighed forstaar man ikke i Rusland 
som andensteds den blotte Sanselighed. Og der findes indenfor 
den russiske Intelligentia en sand Dyrkelse af Kærligheden som 
af en hellig, i sig selv berettiget Sag. 

Ærbødigheden for det formelle juridiske Baand mellem Kvinde 
og Mand er forholdsvis ringe; Opfattelsen af Ægteskabet som en 
Forsørgelse lidet agtet; Medlidenheden med de Tilfælde, hvor et 
ægteskabeligt Ildebeflndende er indtraadt efter Rusen, har her et 
humoristisk Anstrøg; ikke sjældent giver Ægtefællerne, naar af 
en eller anden Grund en dybere Uoverensstemmelse er indtraadt, 
hinanden den fulde Frihed tilbage og fortsætter som gode Venner 
deres Samliv. Den unge Pige har her, maaske hyppigere end 
andensteds, sit Livsideal; hun vil ikke leve som et unyttigt 
Væsen. Det vil ikke være hende muligt at hengive sig koldt og 
raat som den meget uvirkelige Nihilistinde i Julius Lange's Skue- 
spil Den Logerende. Hun vil ogsaa skamme sig ved at knytte 
eo ægteskabelig Forbindelse for sin blotte Fordels Skyld. Men 
hun skammer sig ikke ved at træde i Forbindelse med en Mand 
uden sine Forældres Samtykke og uden nogen lovlig Formalitet, 
hvis hun blot elsker ham alvorligt. Hun er ligegyldigere for 
Verdens Dom end andre Landes Kvinder. 

Denne aandelige og sædelige Holdning har intet med Let- 
færdighed eller Letsindighed at gøre. Det er en statistisk Kends- 
gerning, at aarligt to Tusind Kvinder af egen Drift ledsager en 
Bortsendt til Sibirien, tit til Tvangsarbejdet. En meget smuk 
Dame af det fornemme Selskab, Fru Rehbinder, var den i en 
Attentat proces indviklede bekendte Læge Dr. Weimar's Elskerinde 
og betragtes nu som hans Enke. 



340 Indtryk fra Husland 

I Reglea kan det siges om dem, der «gaar ud i Folket*, at 
da Hjemmet trykker og hindrer dem, søger de for at opoaa 
Uafhængighed for enhver Pris ud derfra. I det Øjemed var det, 
at de i sin Tid opfandt de foregivne Ægteskaber^ som nu om- 
trentlig er gaaedc af Brug. Den unge Pige fandt en Kammerat 
af samme Livsanskuelse som hun, der indvilligede i for en Forms 
Skyld at ægte hende, men som ingen Rettigheder havde eller 
gjorde gældende overfor hende, og ved hvis Hjælp hun frigjordes 
fra sin Families Opsigt. Undertiden er det hændt, at de to Paa- 
gældende (som i Fru Gyllembourgs De lyse Nætter) efter at ba[Ve 
gjort nærmere Bekendtskab er blevne et Par; i andre Tilfælde 
siges den mandlige Hovedperson at have misbrugt de ham for- 
melt overdragne Rettigheder, og en Skilsmisse er bleven Følgen. 
1 Reglen er de Nygifte straks efter Brylluppet gaaede fra hin- 
anden, frie hver for sig. I Ny Jord har Turgcniev som be- 
kendt skildret et beslægtet Tilfælde, Sødskendeforholdet mellem 
Nesjdanov og Marianne, efter at han har bortført den unge Pige. 

Hvor meget disse unge Kvinder nu end føler sig dragne til 
det menige Folk, saa sker det dog meget sjældent, at de for- 
elsker og gifter sig udenfor deres Stand, og sker det, hævner 
det sig i Reglen. Et Eksempel af min Bekendtskabskres er det 
følgende: En ung Pige elskede en Mand af hendes egen, den 
fornemme, Klasse. De blev begge forviste administrativt, men 
sendte hver til sin Ende af Sibirien og kunde aldrig erfare det 
ringeste om hinanden. I Landsbyen, hvor den unge Pige var, 
lærte hun saa efter nogle Aars Forløb en ung Arbejder at kende, 
forvist af politiske Grunde som hun. Hun var dagligt sammen 
med ham; han blev lidenskabeligt forelsket i hende, de fik et 
Barn. Andre Forviste kom paa Gennemrejse til Byen; blandt 
dem en ung Mand af den unge Piges Samfundsklasse, som vidste 
noget om hendes Elskede. Hun kunde ikke blive træt af at 
spørge ham ud, sad og talte med ham en hel Nat igennem. 
Ved Daggry, som hun sad med Barnet ved sit Bryst, dræbte 
saa Arbejderen hende i skinsygt Raseri. Han troede i hendes 
Ansigt at læse Kvalen over at have nedladt sig til ham. To Aar 
eflcr blev Barnet bragt til Petersborg til hendes Forældre. 

Meget betegnende og lærerig er en utrykt og forbuden No- 
velle af Korolenko, hvis Titel er Besynderligt, og hvis Indhold 
dette: 

En kvindelig Fange er bleven sendt bort til en fjern Provins 



Indtryk fra Rusland 341 

i Forvisning. En af de Gendarmer, der har ledsaget den unge 
Frøken, er Fortælleren. Hun har ikke forud maattet faa at vide, 
hvor hun skal sendes hen, bliver saa mellem to Gendarmer kørt 
geoaem hele Sibirien næsten. Den ene af Gendarmerne, en udannet 
men brav Karl, føler sig saa hjertegreben af hendes Ungdom og 
Yode, at han er formelig forelsket i hende og ikke kan lyde sin 
Ordre. Han nævner hende Navnet paa den By, der er udset til 
hendes Opholdssted. <Godt,» siger hun, <dér er adskillige af 
iwre.* Straks efter sin Ankomst gaar hun op til en ung Mand, 
hvis Navn er hende bekendt, men som hun aldrig før har set, 
og bliver boende hos ham. — Hun er syg, brystsyg. 

En Maaned efter kommer Gendarmen igennem Byen paany, 
søger hende op og finder den unge Mand ved hendes Seng, 
hører dem med Forundring ikke desmindre sige De til hinanden. 
Det er ham ubegribeligt, hvad for en Art Baand, der forbinder 
dem; det er klart, at det ikke er Elskov; men Idéfællesskab er 
et ham fremmed Begreb. Han erklærer den unge Pige sin Hen- 
givenhed for hende; men hun jager ham bort med den dybeste 
Afsky. Hun afskyer ham ikke personligt, men som Gendarm, 
af Princip, af Kærlighed til den Sag, for hvilken hun har sat 
Livet ind; han er for hende ikke noget Menneske, kun et af 
Redskaberne i den onde Magts Haand. Heller ikke dette er det 
den stakkels Gendarm muligt at forstaa. — 

En Forfatter, hvis Navn er europæisk kendt, meddeler mig 
følgende om sine Forbindelser med disse Krese: For en halv 
Snes Aar siden fik jeg jævnligt Breve fra russiske Misfornøjede 
af begge Køn, dels med Bønner om at skrive dem nogle Flyve 
skrifter, de kunde oversætte og omdele blandt Bønderne, dels i 
Anledning af en Bog, jeg har skrevet om en berømt revolutionær 
Personlighed, og som jeg skylder Størstedelen af den Velvilje, 
der næres imod mig i visse Samfundslag i Rusland. Stilen i 
adskillige Breve var ungdommeligt naiv; men Tonen af varm 
ungdommelig Begejstring i Forening med en Energi i Stilen, der 
selv hos en kraftig Mand er ualmindelig, vakte i et enkelt Brev, 
hvor Underskriftens Fornavn kun var betegnet med et Bogstav, 
min store Forundring. Da jeg i mit Svar bemærkede, at det 
ikke var mig nyt at finde Begejstring og Handlekraft hos unge 
Mænd i Rusland, modtog jeg til min Forbauselse Svaret: <Det 
er meget muligt, at De er vant til at finde disse Egenskaber hos 
vore unge Mænd; men det angaar ikke mig, thi jeg har allerede 

G Brande«: Samlede Skrifter. X. 22 



342 Indtrvk fra Rusland 

mø 

i nogle Aar været Bedstemoder.« Af dette Brev udspandt der 
sig en Brevveksling. Men efter nogen Tids Forløb ophørte saa- 
vel den som anden lignende Korrespondance paa Grund af de 
uendelige Forsigtighedsregler, mine Korrespondenter mente at 
maatte tage. Da adskillige af mine Bøger dengang lige nyligt 
var blevne forbudne i Rusland, vovede de ikke at skrive mit 
Navn paa Konvolutterne. De ændrede Navnet, saa jeg maatte 
underrette Postbudene derom. Paa den Tid, da de politiske 
Mordforsøg i Rusland fandt Sted, ophørte saa al Brevveksling af 
den Art. — 

Ikke sjældent er det ganske unge Børn, som indlader sig 
paa de ejendommeligt russiske Verdensforbedringsplaner. Thi 
bevarer end de gamle undertiden en ungdommelig Begejstring, 
som andensteds er sjælden, saa er det dog i Rusland som anden- 
steds Reglen, at Aar og Erfaring bringer baade Kvinder og Mænd 
til at anse det Bestaaende for stærkere end det er, og Udsigten 
til at kunne styrte det for ringere end den viste sig for dem i 
deres Ungdom. Tidligt har man ogsaa gjort den Iagttagelse, at 
i de mangfoldige politiske Retssager, som betegner den sidste 
Snes Aar, er næsten Ingen bleven domfældt, der var over 30 Aar; 
selv de 25aarige er sjældne; de flestes Alder har vekslet mellem 
17 og 23 Aar. 

I Foraaret 1887 blev i Petersborg anholdt en 16aarig ung 
Pige, hvis Forældres Navne var kendte overalt i det gode Sel- 
skab. For sin ansete Faders Skyld blev hun frigivet men dog 
saaledes, at hun nu staar under Politiets Opsigt. I hendes Mo- 
ders Hus havde en Gruppe unge Studenter havt en ugenlig Sam- 
menkomst, for at læse Shakespeare højt paa Russisk, som det 
hed. At disse seks, syv Studenter saa regelmæssigt samledes 
der, vakte Opsigt, og Politet sendte en Advarsel, modtog For- 
klaringen og svarede: det vilde være bedst at indstille disse 
Oplæsninger. 

Man føjede sig tilsyneladende. Saa blev de unge Studenter 
fængslede. Man fandt hos en af dem en haandskreven Over- 
sættelse af et lille tysk socialistisk Skrift, forfattet af en vis 
Thun, og med samme Haand skrift fandtes et Indbydelseskort 
undertegnet med den unge Piges Navn. Det nyttede da ikke 
noget, at hun negtede at kendes ved den Skrift, i hvilken Ma- 
nuskriptet forelua. 

Hun var meget ejendommelig, styg med smukke Øjne, van- 



Indtryk fra Rusland 343 

skelig at lære at kende; thi en ringe Ting kunde gøre hende 
stum. Var en glimrende Verdensdame eller en smuk Kokette 
tilstede, aabnede hun ikke Munden. Hun paastod, det var hende 
umuligt at sige et Ord i den Art Kvinders Nærværelse. Hun 
havde Ungdommens hele Strenghed; Overbærenhed var en Dyd, 
hun kun kendte af Navn. Og hun havde Ungdommens barnlige 
Tro paa Virksomheden af brændende Iver for Udbredelsen af 
Ideer. Moderen, en 35aarig Dame, var varmblodig og erotisk 
anlagt med al det russiske Blods overdaadige Livskraft. Datterens 
hele Følelsesliv var traadt i Intelligensens Tjeneste; hun be- 
handlede Moderen, som var denne hendes eget store Barn. 

Sjældnere end denne Type er blandt disse Kvinder den 
ufortrødent livsglade, hvem ingen Modgang bider paa. Et Brev 
fra en ung gift Kone, der var bleven forvist til en By i Sibirien 
men uden at være fængslet, lød omtrent saaledes: 

Kære Venner! Jeg kan tænke, I nærer nogen Uro for mig. Men 
aldrig i mit Liv har jeg befundet mig bedre. Her er herligt at være. 
Behageligt er det allerede at være nogen Tid adskilt fra min elskede 
Mand, som begyndte at kede mig. Men det er endda det mindste. Jeg 
er bleven modtaget her ikke som en Forbryderske men som en Dronning. 
Hele Byen bestaar af Forviste, Efterkommere af Forviste, Venner af For- 
viste. Man slaas formelig om at vise mig Venlighed, ja Hyldest. Hver 
anden Aften er jeg paa Bal og aldng af Gulvet. Dette Sted er det sande 
Balparadis osv. osv. 

Hyppigere end dette Overmod er en Ydmyghed, en dyb, 
grænseløs Beskedenhed, der er ægte slåvisk. I Moskva levede i 
et lille Hus med Have i en Udkant af Byen en yderst fint be- 
gavet ung Pige, som i mange Aar havde lidt af en haard Syg- 
dom, paa Grund af hvilken hun fra Tid til anden, især under 
Sindsbevægelse, tabte Mælet helt. Hun levede et rent aandigt 
Liv, gik aldeles op i aandelige Interesser, var paa Grund af sin 
Sygelighed og Svaghed næsten ikke Kvinde. Men en renere og 
stærkere intellektuel Begejstring og en mere haard nakket Stræben 
i dens Tjeneste skal man søge om. Hun oversatte meget fra 
fremmede Sprog og skrev ogsaa selv. Det var Foreningen af 
Energi og den dybeste Ydmyghed, som slog den Fremmede, der 
fik hende i Tale. Hendes Fader havde været en bekendt Pro- 
fessor i Matematik. Hun og hendes to Søstre, muntre og sunde 
Piger, ernærede sig, forældreløse som de var, anstændigt uden 

22* 



344 Indtryk fra Rusland 

fremmed Hjælp. Rørende var især den yngste, meget yndefulde 
Søsters Dyrkelse af den begavede syge. 

En Aften i et Selskab skildrede en bekendt Udlænding, der 
havde opholdt sig nogen Tid i Petersborg, en anden ung Pige 
af samme Retning og Dannelsestrin, kun syttenaarig og af et 
langt kækkere Temperament. Jeg havde, fortalte han, set hende 
flygtigt i et Selskab; men vi var straks blevne skilte ad. Jeg 
bemærkede kun, at hun havde smukke klare Øjne og et varmt, 
men tillige meget bestemt Væsen. Dagen før min Afrejse fik jeg 
et laugt Brev fra hende, som synes mig værdifuldt, fordi det gør 
Indtryk af at være betegnende for et helt Slægtled. Hun skrev: 

Tillad mig skriftligt at udtrykke Dem, hvad jeg ikke har nogen 
Leiligbed til at sige Dem anderledes. Jeg taler ikke til Dem i mit eget 
Navn, men i en stor Del af den russiske Ungdoms, som De ikke har havt 
Tid til at lære tilstrækkeligt at kende. Jeg vilde have sagt Dem det 
iforgaars hos D.s, men kunde det ikke i de faa Øjeblikke, vi talte sam- 
men. De beklagede at have set forholdsvis faa af de Unge. Det ligger 
tildels i, at Tiden for Deres Ophold var meget uheldigt valgt med Hen- 
syn til den russiske Ungdom. Der er netop nu Eksamen i alle offenlige 
Undervisningsanstalter. Men ganske bortset derfra kunde den russiske 
Ungdom ikke aabenbare sig for Dem. Livet berøver os sit højeste Gode, 
Friheden, og al den Lykke, som er uadskillelig fra den; men tro os ikke 
derfor ufølsomme for det, som alene giver Menneskelivet Mening og Værd. 
Nej omvendt: da Skæbnen har skænket os saa faa Goder, saa elsker vi 
dem, vi kan opnaa, endnu mere brændende og skatter dem des højere. 
Vi skatter over Alt den Kundskab, som frigør. Det er ikke den russiske 
Ungdom tilladt skriftligt at udtrykke, hvad den føler; men det vilde 
smerte mig som fædrelandssindet, om De skulde medtage et uretfærdigt 
Omdomme om den. De kaldte engang Hddin det typiske Udtryk for russisk 
Karaktersvaghed. Svaghed! raabte det indeni mig. da jeg hørte det. O 
Nej! glem dog ikke, at den russiske Literatur kun er et ufuldstændigt 
Genskin af det russiske Folks Liv og Karakter. Glem ikke, at man vil 
gøre os til Døvstumme, og at vi endnu er for faatallige til ikke at maatte 
finde os deri. Men vi er sandelig ikke som Riidin. Riidin har Forstand 
og en vis Evne til aandigt at fornemme; men han har ingen Sjælsdybde. 
han elsker Ingen og Intet. Det er Tankernes Skønhed, som lokker ham: 
han drages ikke af den sande og dybe Kærlighed til Menneskeheden, 
Derfor er han uvederhæftig overfor Nathalie og overhovedet i IJvet. om 
han end falder som Helt. Men — store Gud! — troer De om os, at n 
er uvederhæftige i den store trættende Livskamp, vi fører Dag ud. Dag 
ind. Hvor uretfærdigt! Min faste og glødende Tro er, at Rusland en 
Dag vil vise sig helbredt for sin politiske Sygdom og aabenbare sig stort 
og mandigt. Jeg troer ikke blot paa det russiske Folk, men jeg troer paa 
vor intelligente Ungdom, paa dens Modtagelighed for Alt, hvad der er 
sandt og derfor skønt. Den røber sig i dens dybe Agtelse for de Mænd, 



Indtryk fra Rusland 345 

der forstaar at finde og afsløre Meningen i Tingene og at aabne os videre 
Synskrese. 

Der er maaske intet i dette Brev, som tyder paa ualminde- 
lige Evner, og man mærker ret vel de sytten Aar bag det; alli- 
gevel er der en Personlighed deri, som turde være typisk russisk, 
som det turde være umuligt at finde hos et nordisk Pigebarn i 
den Alder, og der blinker en Vilje ud gennem Ordene, lysende 
som en Staalklinge, en Vilje, der lover! 

Man forestille sig ret levende denne fremskredne mandlige 
og kvindelige Ungdom, naar den træder ud i Livet, Ansigt %1 
Ansigt med det menige Folk, hvis Opdragelse er dens Yndlings- 
øjemed. 

Her Tidsalderens højeste Dannelse; hos Bonden en Ukyn- 
dighed, der næsten gør det umuligt at begynde Kundskabsmed- 
delelse. En fra Sibirien hjemvendt, landsforvist Matematiker, 
en meget praktisk ung Mand, fortalte, at han, blot paa Grund 
af sine mange Bøger, i Landsbyen betragtedes som en Mand med 
overnaturlig Indsigt, og da han deroppe om Foraaret havde lært 
nogle Bønder Podning af Frugttræer, kom de i de næste Dage 
fra hele Egnen til ham med syge Børn og sygt Kvæg og bøn- 
faldt ham om at foretage en almindelig Helbredelse: Gør dem 
raske! lille Far! gør dem raske! — Da han forsikrede, at han 
ikke var i Stand dertil, var der Ingen, som vilde tro ham. De 
bad og græd, spurgte, hvad de havde gjort ham, siden han ikke 
vilde hjælpe dem: Du véd godt, du kan, naar du bare vil! — 

I Benjamin Constants gamle Værk om Religionen fra det 19de 
Aarhu udredes Begyndelse fortælles, at da en russisk General i 
fuld Uniform red ind i en ensomt liggende Landsby i Sibirien, 
ansaas han af de Indfødte for Gud selv, og at Erindringen om 
denne Aabenbaring havde holdt sig saa haardnakket, at da en 
halv Snes Aar efter en russisk Oberst kom til Landsbyen, blev 
han hilset som «Guds Søn>. 

Sligt var vel nutildags ikke muligt. Men det følgende er 
hændt endnu i de sidste Aar. En dannet Russer kom igennem 
en By, der beboes af lillerussiske Kosakker. Han fik det Spørgs- 
maal: «Vil De være saa god at sige os, om De har været i den 
anden Verden?* Han blev stødt, da han opfattede det, som om 
Beboerne vilde vise ham, at de ikke troede noget, han havde 
fortalt. Men Sammenhængen var denne. En af Landsbyens 



346 Indtryk fra Rusland 

Beboere var vendt tilbage fra en Pilgrimsgang og havde fortalt, 
at han kom fra den anden Verden, og at de i Landsbyen nyligt 
Afdøde havde bedet ham hilse deres Slægtninge fra dem. Han 
var saa paany rejst bort, belæsset med landlige Foræringer til 
de lettroende Kosakkers hedengangne Slægtninge. Nu vilde de 
af den russiske* Herre gerne vide, om disse Gaver var komne 
Adressaterne rigtigt i Hænde. 

Overfor en saadan Vankundighed og Barnlighed er den ind- 
byrdes Forstaaelse vanskelig, vanskeligst maaske fordi Bonden 
ikke holder af at behandles som Barn af sine Opdragere. Sær- 
lig keder selvfølgelig Formaninger ham. Da man nylig gjorde det 
Forsøg paa et Gods, at opføre et nyt Drama af Tolstoj, der er 
rettet mod Brændevinsdrikningen, og hvori den Onde i Person 
optræder som Brændevinens Skaber og Udbreder, udtalte Bøn- 
derne deres Lede derved. Det var, sagde de, en Historie for 
Børn. 

Men de samme Bønder kan meget godt tro, at naar Høsten 
ifjor var daarlig, saa var det, fordi Præsterne nu er komne paa 
fast Løn. Tidligere messede de med Lidenskab for at faa en 
god Høst og rigelig Tiende; iQor var det dem ligegyldigt; derfor 
bad de forsømmeligt og uden den rette Inderlighed. Følgen var 
Tørke. Og de samme Bønder forklarer sig den sidste russisk- 
tyrkiske Krig saaledes, at der i det tyrkiske Land ligger en 
uhyre Tyr fra Oldtiden i Jorden, under hvis venstre Bagbens 
Klove en umaadelig Skat af Guld er begravet, som Czaren har 
villet erobre fra Tyrken. 

Man maa ikke glemme, at efter de sidste Opgørelser kunde 
af * Soldaterne 76 af 100 ikke læse eller skrive. 

Eller man tænke paa den Moral-Idé, der ligger bagved <In- 
telligensens* hele Stræben: Ønsket at være nyttig, at se Menne- 
sker, der er lykkelige ved Frihed, omkring sig. Denne Tanke 
dukker op i mange forskellige Forklædninger snart i den Bentham- 
Mill'ske Nyttelæres Klædebon, snart i Tsjernisjevski's Falansterie- 
Dragt, snart i den Dostojevski'ske Spændetrøje, men den er Grund- 
laget for de oplyste Fædrelandsforbedreres og Reformvenners 
Filosofi. I Forholdet mellem de to Køn har den medført An- 
erkendelsen af Kvinden som Mandens Lige og af den størst mulige 
Sum af menneskeværdig Frihed som begge Parters Ret. Man 
sammenligne nu paa dette Punkt Bondestandens Synsmaade og 
Handlemaade. Ægteskaberne indgaas i denne Stand næsten udeluk- 



Indtryk fra Rusland 347 

keade af udvortes Hensyn. Ingensteds i Europa spiller Hjertet 
en saa ringe Rolle derved. At de tidlige Ægteskaber ikke i og 
for sig skænker Kærlighedslykke, viser sig her; thi i Reglen er 
den Alder, i hvilken Ægteskaberne indgaas, for Manden 18, for 
Kvinden 16 Aar. Men af denne Ægtefællernes store Ungdom 
følger, at «den Gamle*, Familiens Hoved, ofte er en Mand paa 
mindre end 40 Aar, der bruger sin Magt og den Ærefrygt, der 
maa vises ham, fuldtud. I lange Tider har han sendt Sønnen i 
Marken og er bleven ene med Sønnekonen. I Aarhundreder har 
han som en tyrkisk Sultan gaaet om mellem alle de unge Kvinder 
i Huset, af hvilke Ingen turde sætte sig op imod ham. Om 
Svigerfaderns Stok handler hele Grupper af russiske Folkesange. 
Hertil kommer, at den russiske Bonde aldrig har betragtet Kvinden 
som Mandens Jævnlige. Ordsprogene lyder: Elsk din Kone 
som din Sjæl og bank hende som din Pels! — Naar man ikke 
turde prygle sin Kone, hvem turde man da prygle! — Det er 
min Kone, min Ting. — Endnu 1 det syttende Aarhundrede 
købte Faderen, naar han giftede sin Datter bort, en ny Pisk for 
med den at give hende den sidste hende af ham tilkommende 
Hustugt og overgav den saa højtideligt til Svigersønnen med en 
Opfordring til at bruge den tit og ubarmhjertigt. Ved Indtræ- 
delsen i Brudekamret var Ceremonien den, at Brudgommen med 
denne Pisk gav sin Brud et Par Rap over Ryggen og Skuldrene 
med de Ord: «Glem nu din Fars Vilje og ret dig efter min.» 
Folkevisen anbefaler ham dog at tage <en Pisk af Silke*. 

Hvilket Spring herfra og til den yngste Slægts Forestillinger 
om Kvindernes Ret til frit at give sig hen og frit at tage sig 
tilbage og dens Ideer om Kønnenes Samarbejde for Massernes 
Frihed og Lykke. 

Og er nu Afstanden mellem den virkelystne Ungdom og 
dem, for hvilke og paa hvilke den vil virke, overvældende, saa 
er Modsætningen mellem en Intelligeniia med denne Moral og 
Ruslands officielle Verden, der sidder inde med den hele For- 
valtning og alle Landets udvortes Midler, ikke mindre umaadelig. 

Her en udkaaren lille Flok af de højest Dannede, for hvil- 
ken Moralen ikke er den officielle Patentsædelighed, ja end ikke 
det Lovlige — thi Valgsproget: intet Ulovligt! er for mange, der 
tilhører den, Spidsborgerlighedens Kendetegn — men for hvem 
over al Moral staar det, som den kalder den guddommelige Gnist, 
denne Gnist, som Dostojevski eftersporer og finder selv hos sine 



348 Indtryk fra Rusland 

Forbrydere og Halvgale, og for hvem Sædelighedea er, hvad de 
kalder <den umiddelbare Tilstand* o: den, i hvilken den Enkelte 
gør det Gode uden Anstrengelse, uden Selvovervindelse, fordi det 
stemmer med hans eller hendes Natur. 

Man tænke sig en Inlelligentia med denne Moral som aande- 
ligt ledende Magt i en Stat, der beherskes og st3Tes som Rus- 
land, hvor den vankundigste Dumfromhed i den mørkeste af de 
kristne Bekendelser er Loven og Moden, der fra Hoffet breder 
sig nedad, og hvor en Enkeltmands Vilje, selv om han ingen 
har, er den øverste, alle forpligtende Lov. 

De to Grundkræfter stræber fra hinanden hver til sin Side. 
Hvor bærer det hen? Kan noget Menneske beregne Kræfternes 
Parallelogram, den resulterende Retning og dens Fart? 

Man mindes, naar man tænker derpaa, Stedet af Gogols 
Døde Sjæle, hvor Tsjitsjikovs Kibitka taber sig i det Fjerne, kørt 
med rasende Hast: 

Og jager ikke ogsaa du Rusland afsted som en uindhentelig Trojka I 
Vejen damper bag dig, Broerne knager. Alt lader du bag dig. Tilskuerne 
bliver overrasket staaende og siger: Var det et Lyn, hvad betyder denne 
gysenvækkende Fart? Hvad er det for en hemmelig Kraft, der er i disse 
Heste? Hvad er I for Heste ^ har I Hvirvelvindene i Jere Manker . . . 
Har I fra oven hørt kendte Toner og anstrenger nu Jere Jernlegemer for, 
uden at berøre Jorden med Eders Hove, at flyve hen gennem Luften som 
begejstrede af en Gud! Rusland, hvorhen jager du, svar! Der kommer 
intet Svar. Man hører Smaaklokkerne paa Hestene klinge forunderligt; 
det stønner i Luften og vokser som til Storm; og Russerlandet fortsætter 
sin vilde Flugt, og Jordens andre Folk og Riger viger sky til Siden uden 
at hæmme dets Fart. 



Man fejrede i Foraaret 1887 i Petersborg Halvhundredaars- 
dagen for den gamle Digter Polonski's første Optræden. Denne 
Fest frembød en Lejlighed til at faa et Indblik i den officielle 
Verden og paa samme Tid lære en hel Del af Ruslands literære 
og kunstneriske Berømtbeder at kende. 

Jakov Petrovitsj Polonski (født 1820) er som lyrisk Digter i 
høj Grad skattet og yndet. Han, Maikov og Plesjtsjejev er Rus- 
lands første nulevende Lyrikere af den ældre Slægt. Den sidste 
af disse Mænd (født 1825) hørte ligesom Dostojevski til de i 



Indtryk fra Rusland 349 

1849 dødsdømte «Petrasjevsere> og blev efter Benaadningen sendt 
til Urål for at stikkes ind i den Orenburgske Li njeba taljon. Først i 
Aaret 1857 fik han Arve- og Standsrettigheder tilbage og Tilladelse 
til at tage Ophold i Landets Hovedstæder. Plesjtsjejev tilhører 
endnu den Dag idag den frisindede Gruppe i Petersborg. Polonski 
og Maikov derimod staar Regeringen nær. Ikke at de nogen- 
sinde har blandet sig i Politik eller hyldet frihedsfjendske Grund- 
sætninger, men da de begge var formueløsc, og da det i Rusland 
er ligesaa umuligt som i mindre Lande at leve som lyrisk Digter, 
selv om man nu og da skriver en Novelle, saa har Regeringen 
stræbt at forbedre deres Stilling ved at give dem hver sit Cen- 
sorembede. Denne Forbindelse af Lyriker og Literatur- Censor, 
der i og for sig er saa tragikomisk, er ubetinget ejendommelig 
for Rusland. I ethvert andet Land vilde man anse det for af- 
gjort givet, at dersom Nogen behøver fuld Frihed, saa er det en 
lyrisk Digter, og at dersom Nogen ikke egner sig til at beskære 
Andres Frihed, er det ham. 

En ikke stærk Karakter og smaa Kaar har forenet sig om 
at bringe disse Digtere til med Tak at modtage Regeringens 
Naade. 

Da nu Polonski var Censor, altsaa Regeringsembedsmand, 
lod det sig forudse, at hele den officielle Verden vilde være til- 
stede ved hans Jubilæum. Og da han hyldedes som Repræsen- 
tant for den skønne Literatur, var det ikke mindre sikkert, at 
største Delen af Petersborgs Forfattere vilde give Møde. I Vir- 
keligheden holdt ogsaa kun det udpræget frisindede Parti, der 
slutter sig om Tidsskrifte»*ne Vjestnik Jevropi og Severni Vjestnik, 
sig tilbage fra Festen. De enkelte stærkt frisindede Forfattere, der 
var tilstede, sad humoristisk nok som Gæster — en enkelt var 
endog Æresgæst — her mellem dem, der havde forbudt deres 
Bøger og forhindret Afholdelsen af deres Foredrag. 

Paa den ene Side af Polonski sad den dengang konstituerede, 
OU ansatte Finansminister Vysjnegradski, en ret køn, men ikke 
just ved Ansigtstræk tillidvækkende ældre bredskuldret Herre, 
som før sin Ministertid havde et temmelig daarligt Lov paa sig. 
Den uvidende Hob, der i Rusland som andensteds holder af at 
sværte det, som glimrer, havde om denne Mand sat følgende 
urimelige Historie i Omløb, som blev gentaget overalt, naturligvis 
uden at vinde Tiltro: Det sagdes, at han før sin Udnævnelse til 
Minister var bleven ført hen i Kazånkirken foran et bekendt. 



350 Indtryk fra Rusland 

ædelstensmykket Helgenbillede dér og havde niaattct aflægge en 
højtidelig Ed paa, at Statens Kasse skulde være ham hellig. 
Han havde villigt svoret, men ved et forunderligt Tilfælde, føjedes 
der til, savnedes der efter Ceremonien nogle Diamanter og Ru- 
biner paa Helgenens Brystdug. Denne Historie er omtrent af 
samme Art som de Beskrivelser, der findes i de russiske Folke- 
sange af hvorledes Kosakhøvdingen Piatov aflægger Kejser Na- 
poleon I Besøg i Paris, forklædt som Købmand, giver Fransk- 
manden sit eget Signalement, saa kaster sig paa sin Hest og rider 
bort for hans Næse. Men Historien er ligefuldt betegnende for 
den Mistænksomhed, som Embedsmændenes uafbrudte Tyverier 
af Statsmidlerne har fremkaldt hos Befolkningen endog overfor de 
højeststillede Mænd. En fremmed Forfatter, der havde betegnet 
den russiske Opfattelse i Polen som den, at naar der bevilliges 
80,000 Rubler til en Vej, bør de 40,000 gaa i Embedsmændenes 
Lommer, fik i Petersborg gentagne Gange det Udbrud at høre. 
< Hvilket lykkeligt Folk, de Polakker, hvis det virkeligt forholder 
sig saadan hos dem! naar der hos os bevilliges 80,000 Rubler 
til en Vej, gaar de 80,000 i Embedsmændenes Lommer.* 

Efter at man har berøvet Zemstvoerne rundt om i Landet 
retslig Myndighed, bliver der, som det synes, nu stjaalet paa 
den mest ublu hensynsløse Maade. For Befolkningen staar det, 
som gik alt Uvæsen fra Embedsmændenes Side nu mere ustraffet 
hen end nogensinde før. 

Ved Vysjnegradski's Side sad en literaturbeskyttende Ge- 
neral i Uniform, med hummerrødt Ansigt og Fajance-Øjne og 
udtalte sin Velvilje for velsindet Lyrik og Novellistik i og uden- 
for Rusland. 

Polonski, som havde sin Plads midt for det store hestesko- 
formede Taffels venstre Sidebord, er en høj og værdig Olding 
med et blidt, livfuldt Ansigt og et stort hvidt Skæg. Hans 
glat tilbagestrøgne Haar har endnu bevaret sin mørke Farve. 
Han traadte ind med Stok i Haanden, thi han halter let; paa 
hans Aasyn laa et lidt usikkert Udtryk af Tilfredshed med at 
hyldes. Senere brød Udtrykket af Glæden over al denne Paa- 
skønnelse, der vistes ham, sejerrigt gennem F'orlegen heden. Der 
var noget Barnligt ved denne af Forholdene mærkede Karakter, 
som øjensynligt har mange udmærkede Egenskaber. Ellers lod 
det Venskab, Turgenjev stadigt nærede for ham, og som udgør 
hans Livs Hæder, sig ikke forklare. (Den af Thor Lange ud- 



Indtryk fra Rusland 351 

givne Samling Vesnå iadehotder en Række hjertelige Breve fra 
Turgenjev til Polonski.) 

Lige overfor ham sad ved Bordet hans Broder i ApoUon og 
i Censorembedet, ApoUon Nikolajevitsj Maikov med sin Fest- 
tale under Armen, hvidhaaret med langt nedfaldende Haar, som 
tyske Professorer undertiden bærer det, et skarptskaaret Ansigt 
med en ren streng Profil. Han rejste sig først, og ude af Stand 
til at holde blot denne Bordtale frit, gav han sig til at læse den 
op af Papiret, ikke som andensteds er Skik med Ansigtet imod 
Publikum, men, som iøvrigt alle de senere Talere, henvendende 
sig til Hædersgæsten, saa man maatte staa i Stimmel om ham, 
dersom man vilde opfange noget deraf. Da han naaede til Med- 
delelsen om, at Czaren i Dagens Anledning havde fordoblet Po- 
lonskis Løn som Censor, klappedes der heftigt fra alle Sider, 
og med overraskende Underdanighedsaand istemtes Raabet: Hym- 
nen! Hymnen! det vil sige Nationalsangen. Staaende afsang de 
Tilstedeværende den. Saa oplæstes Telegrammer. Da Turen 
kom til et fra Katkéf, blev der klappet og raabt for at lægge 
begejstret Sindelag for Dagen, og tiet af modsat Grund fra enkeltes 
Side. Naar man hørte disse Glædesraab for den Mand, hvis 
Navn er Sindbilledet paa al Undertrykkelse og alt Bagstræv i 
Fædrelanderiets Aand, sporede man, at der i denne Sal var 
samlet et Krafl uddrag af det meget i Rusland, som knebler, lam- 
slaar og skryder, uden at dermed skal være negtet Tilstedevæ- 
relsen af mangen udmærket og fintdannet Mand. 

Blandt dem, der rystede paa Hovedet og saa vist paa deres 
Sidemand, da Nævnelsen af Katkéfs Navn vakte saa stormende 
Bifald, var den bekendte Slavofil Oreste Miller, Historikeren, en 
lille graasprængt Mand med et rundt Hoved, livlige Ansigtstræk 
og et Udtryk af Forstand og Begejstring forenet med Professor- 
Konservatismen. Han har længe søgt at indtage et Mellemstand- 
punkt mellem de fanatiske Slavofiler af Aksakovs Skole, der i alle 
russiske Værker ser oprindelige Frembringelser, og de efter euro- 
pæiske Fremgangsmaader forskende Lærde som Stasov, der f. Eks 
i Spørgsmaalet om Bylinernes, de russiske Heltedigtes, Indhold 
har holdt paa den Opfattelse, at alt dette kun er Efterklang af 
Sagn, der lang Tid forinden har været udbredte blandt Oldtidens 
forskelligste Folk. Miller har skrevet en værdifuld Studie over 
Kiev-Digtkransens største Nationalhelt, llia fra Murom. I den 
nyere Literalur er Dostujevski hans Ideal, og han udviklede netop 



352 Indtryk fra Rusland 

for sin Nabo ved Bordet Herligheden af dennes Brødrene Kara- 
mazov^ da han afbrødes af Jubelen over Katkéf. Lidet anede 
han da, at han ikke et Aar derefter skulde faa sin Afsked som 
Professor ved Petersborger Universitetet for i to paa hinanden 
følgende Indledningsforedrag at have betegnet Beskaffenheden og 
Virkningen af den Katkofske Reaktion som skadelig for Rusland 
— glemmende, at Kejseren selv i et Brev til den da nyligt Af- 
dødes Enke havde kaldt ham Ruslands største Fædrelandsven. 

Ikke langt fra ham sad en yngre Mand, hvem kun Kærlig- 
hed til Litera turen havde ført ind i denne Kres, en vild og fri 
Fugl trods nogen, Vsevolod Garsjin. Han var kraftigt bygget, 
mørkhaaret, med den Selvoplærtes Præg. Hans Øjne rullede un- 
derligt vagt og vildt; han havde havt gentagne Anfald af sindssyg 
Sørgmodighed, og man frygtede for hans Forstand. Paa ingen 
gjorde vel Hyldestraabene for Katkéf et saa pinligt Indtryk som 
paa ham. Men hvem kunde da ane, at ikke mange Maaceder 
efter næsten samtlige russiske Blades underdanige Holdning ved 
Katkofs Død skulde blive den Omstændighed, der gav Stødet til, 
at han for bestandig mistede Herredømmet over sine Evner. 
Lovprisningerne af en Mand, hvis Indflydelse han betragtede som 
Roden til alt Ondt i det russiske Riges nye Tidehverv, rystede 
hans Hjerne. I de første Dage udbrød han stadigt: Nej aldrig 
havde jeg dog troet, at Pressen hos os var i den Grad foragtelig, 
i den Grad lavsindet — hvad skal vi gøre! hvad skal vi dog 
gøre! — Og atter og atter brød han ud i Hulken. Siden da 
sad han i et halvt Aars Tid hen i sit sorte Tungsind og græd 
bestandigt. Spurgte man ham hvorfor, svarte han: Jeg græder 
over Rusland. — I Haab om at skaffe ham Helbredelse gav 
Bestyrelsen for den Jernbane, ved hvilken han havde en privat 
Ansættelse, ham Orlov og Midler til at foretage en Rejse syd- 
paa, men Dagen før den skulde gaa for sig, gjorde den Syge 
selv Ende paa sit Liv ved at styrte sig ud over Trappen fra det 
øverste Stokværk i det Hus, han med sin unge Hustru beboede. 

Efter Maikov talte paa Opfordring en tilstedeværende Frem- 
med for Polonski og høstede, skønt der intet Mærkeligt var ved 
Talen, stærkt Bifald. Det var ikke vanskeligt her at gøre Ind- 
tryk af Veltalenhed; thi det synes, som om med Undtagelse af 
Advokaterne intet Menneske i Rusland har Øvelse i at tale eller 
Mod dertil. Ikke en eneste Russer rejste sig, som ikke havde 
sin Tale paa et Papir i Haanden og læste den op. Selv blandt 



Indtryk tn Rusland 353 

Advokaterne er der ikke raange, af hvis Veltalenhed der gaar 
Ry: de mest anerkendte er vel Alexander Passauvert «den store 
Advokat>, Fyrst Urussov, Koni og Utin. Dog er det betegnende, 
at den, der er mest yndet og fortjener de største Summer, er 
Polakken Spasowicz, Forfatteren af det Bind, der behandler Polen, 
i Pypins store Værk om de slaviske Literaturer. Sikkert er det 
i alt Fald, at om end i russisk Polen som her alt offenligt og 
politisk Liv, der jo er Veltalenhedens naturlige Skole, er helt 
forbudt, saa har dog Polakkerne Adgang til tre Parlamenter 
udenfor Rusland, og deres Anlæg fører dem desuden fra gammel 
Tid i den Retning at veje og vælge deres Ord. Man hører ikke 
let større Veltalenhed end den. Polakken Josef Koscielski kan 
lægge for Dagen; han er rigtignok ogsaa Medlem af det prøjsiske 
Herrehus og den tyske Rigsdag. 

Blandt de ved Festen for Polonski tilstedeværende Person- 
ligheder, som det for en Fremmed havde Interesse at stifte Be- 
kendtskab med, maa endnu nævnes den gamle Plesjtsjejev, en 
mægtig, hvidhaaret og hvidskægget Skikkelse, en af de ikke ret 
mange gamle Mænd i Rusland, der er blevne deres Ungdoms Over- 
bevisninger tro, og Dostojevskis Enke, en Dame paa mellem 40 
og 50 Aar med et fint, regelret Ansigt, der maa have taget sig 
underligt ud ved Siden af hendes Ægtemands uregelmæssige, 
plebejisk-geniale Aasyn. En vanskelig Herre har han været at 
være gift med, endnu mindre egnet til Ægteskab end i Reglen 
Digtere, og fuldt saa uregelret som nogen, hvem det aldrig er 
faldet ind som ham, at gøre sine Bøger til en Række Indlæg 
for hemmelighedsfuld Religiøsitet og from Afholdenhed. 

Kort Tid derefter var der i det jubilæumsglade Rusland en 
ganske lignende Festlighed med Taler og Telegrammer for den 
gamle Marinemaler Aivasovski, hvem man vilde bringe sin Tak 
for at han havde thævet den russiske Kunst til den Højde, den 
indtager*. Aivasovski skylder det Væsenlige af sin Ry til den 
Omstændighed, at der er saare faa Russere, som overhovedet 
har set Havet, mange, som aldrig faar det at se. Af disse var 
Ingen i Stand til at bedømme hans Marinemalericr. Da han 
var ung, skal han have malt nogle smukke Billeder; senere har 
han blot gentaget sig og forfærdiget sine Sømalerier, som man 
laver Vandbakkelser, varme og friske i faa Minutter. Altid samme 
Historie; altid samme Bølge, set fra højre eller venstre, i Maane- 
eller Solskin. Den Udstilling af hans Malerier, der for nogen 



354 Indtryk fra Rusland 

Tid sideD foranstaltedes i Kjøbenhavn, blev ikke uden Grund 
en Fiasco. 

Et Par Dage efter Jubilæet svarede han med et Festmaaltid 
for 150 Personer: dem, der havde været tilstede ved Festligheden 
for ham, hele Akademiet, Undervisningsministeren, Synodens 
Forstander, Kejserens Opdrager Pobjedonostzev osv. Hver Gæst 
fik Åivasovskis Portræt, et stort t^otografi, der forestillede ham, 
siddende foran et Lærred, og dette Lærred, et kvart Oktavblad 
stort, klæbet paa Fotografiet, var virkelig bemalet af ham. Saa- 
ledes fordelte han til sine Gæster 150 sroaa Malerier: Bølger, 
Skibbrud, Maaneskinsvirkninger paa Vandet. Universitetets Rektor 
holdt en lang, usigeligt enfoldig Tale. Han sagde, at det sorte 
Hav kunde forsvinde (tørres ud?), men Mindet derom kunde 
aldrig svinde; thi det var foreviget ved Åivasovskis Malerier. — 
Pressen var ved denne Lejlighed alene repræsenteret af Nouoje 
Vremja's Redaktør Suvérin, da de andre Blade ikke i Aivasovski 
ser nogen Kunstner af Rang. 

I ren Almindelighed betragtet er vistnok den officielle Verden i 
Rusland ikke værre end den andensteds. Underdanighedsaand, 
frygtsomt Snobberi og Samfundsstøttehovmod er Kendemærkerne 
der som overalt. Maaske er dog samtidigt Mangelen paa Dan- 
nelse og den naturlige Enfoldighed noget større, des beklageligere 
fordi der er tillagt en overordnet Embedsmand i Rusland et 
langt større Magtomraade, hvormed Ingen har Tilsyn, end i noget 
andet europæisk Land. 

Rusland er som bekendt inddelt i Guvernementer, det egen- 
lige Rusland i et halvthundrede, Polen i en halv Snes, og i 
Grænsedistrikterne er en tre, fire, fem af dem underlagte en 
enkelt Generalguvernør. Desuden har de største Byer som Pe- 
tersborg, Moskva, Kharkov, Odessa Generalguvernører, som sidder 
inde med et militært Diktatur. Indtil Livegenskabets Ophævelse 
1861 var Guvernøren den uindskrænkede Hersker i sin Provins, 
en Czar i det Mindre over henved en halvanden Million Ind- 
vaanere. Siden da er Forholdet kun forsaavidt forandret, som 
han er omgivet af en Gruppe forskelligartede Tilsyns-Udvalg. 
Men hele dette Tilbehør er af yderst ringe praktisk Betydning, 
da næsten alle disse Udvalg bestaar af de Guvernøren under- 
ordnede Embedsmænd eller af andre Embedsmænd af lav Rang, 
hvis Livs Løsen er og maa være Kontor- Underdanigheden. 
Istedenfor at dele Ansvaret med Guvernøren forringer disse Ud- 



Indtryk fra Rusland 355 

valg hans Ansvarlighed uden at indskrænke hans Magtfuldkom- 
menhed paa nogen følelig Maade. Man behøver kun at læse 
Saltykovs blodige Skildring af russiske Provinsguvernører i Vær- 
ket Vore Pompadourer for at faa et Begreb om, hvad Aandstrin 
adskillige af disse Mænd staar paa og hvad dagligt kan gaa i 
Svang. Hertil kommer, at selv efter Retsreformen af 1864 har 
Guvernøren beholdt Særretten til for Indenrigsministeriet at an- 
give de Personer, som han <i det offenlige Vels Interesse* ønsker 
sendt til Rigets fjernere Provinser ad Forvaltningsvejen — en 
Særret, han endda ikke er ene om, siden «den tredje Sektion af 
Hans Majestæts private Cancelli«, det hemmelige Politi, der har 
Overopsigten baade med Embedsmændene og deres Undergivne, 
har Retten til uden Dom eller Bevis at fængsle eller bortsende 
Enhver, der synes det mistænkelig. Hvor er det muligt, at saa- 
danne Indretninger ikke skulde kalde alt Ondt og Fejgt, der 
gemmes i Menneskenaturen, frem for Lyset hos dem, der paa 
én Gang er Udtryk for Statsmaskineriet, er i Stand til at bringe 
andre ind under dets Hjul og stadigt selv maa gøre Skridt for 
ikke at komme under dem. 

Der gives ganske vist høje russiske Embedsmænd, som ved 
Forstand og Menneskelighed, ved streng Retssans og simpel Op- 
træden forstaar at gøre sig yndede selv under de vanskeligste 
Omstændigheder som f. Eks. Warszawas udmærkede Overpræsi- 
dent Starynkiewicz har forstaaet det. Derimod kan der neppe 
være Tvivl om, at Polens Generalguvernør General Gurko lidet 
egner sig for sin høje Post, eller at den gamle Fyrst Dolgorukov, 
Generalguvernøren for Moskva, daarligt udfylder sin. Det er en 
mod Fremmede yderst imødekommende og høflig Olding, der 
dog har et Præg af Indskrænkethed og Forfængelighed over sig, 
som herører pinligt, naar man betænker, hvor Manges Ve og 
Vel der afhænger af hans Følelses- og Forstandsliv. At han har 
mange Venner blandt Stadens stokkonservative rige Købmænd, det 
vidner Udstillingen af Hædersgaver til ham i hans Forgemak 
om — en Samling kostbare Foræringer sendte paa hans Jubi- 
læumsdag, der fylder det ene store Skab ved Siden af det andet. 
Men hvor der kræves Takt og højsindet Overbærenhed, der løber 
øjensynligt Tjenstiveren af med ham. 

En Begivenhed, der hændte i Efteraaret 1887, har tilstrække- 
ligt bevist det. Man gav paa Universitetet en Concert, hvori 
Studenternes Orkester tog Del. Midt under et højtideligt Pia- 



35() Indtryk fra Rusland 

nissimo hørte man Lyden af to Øreflgen. Det var en Student, 
som gav dem til Inspektøren Brysgalof — «en næsvis Kamel>, 
som en af Professorerne kaldte ham, et Kreatur af Katkéf, som 
havde gjort alt muligt for at fortjene og hidse Studenternes Had. 
Slagene blev ledsagede af de Ord: Fra alle Studenterne. — Al- 
mindelig Bevægelse, Politi, Kosakker, Alt opbudt for at hindre 
de unge Mænd fra at slippe bort fra Universitetet. Mange Sta> 
denter blev slaaede og saarede i Gaarden, da de modsatte sig 
Anholdelse. 

Det Hele blev optaget som et godt Paaskud for Magthaverne 
til yderligere at stramme de Tøjler, i hvilke Universitets-Ung- 
dommen køres. Ikke mindre end 86 Studenter blev i den An- 
ledning forviste af Fyrst Dolgorukov. Hvad der efter de talrige 
Udrensninger af den Art saa bliver tilbage, det er et køjkoa- 
servativt Kuld af unge Herrer, der er mere enevældigt sindede 
end Regeringen selv, af ganske Sjæl og Sind beklager Livegen- 
skabets Ophævelse og alt efter Omstændighederne blander en 
Dosis Slavofllisme eller en Dosis Panslavisme ind i deres politi- 
ske Livsbetragtning. 



VI 

I Rusland som overalt er det ikke denne officielle Verden, 
den Fremmede har størst Begærlighed efter at lære at kende. 
Han søger i enhver Hovedstad hurtigst muligt at stifte Bekendt- 
skab med dem, dens Beboere selv anser for de Ypperste. Som 
jeg andensteds har udtrykt det: Der er altid stor Forskel paa 
den Te, Kineserne drikker, og den, som løber Landene om. 
Den, der holder af Te, vil i ethvert Kina se at komme til at 
drikke af de Indfødtes. 

Udlændingen, som efter at have stiftet Bekendtskab med ét 
slavisk Folk kommer til et andet, indser snart, at han for paa 
en indtrængende Maade at forstaa det ham nye Folk maa bruge 
det ham allerede bekendte som Saramenligningsgenstand. Thi kun 
saaledes finder han den Lighed, uden hvilken al Sammenligning er 
meningsløs. Gennem Jævnførelse med Aandsaristokraliets Egen- 
skaber i Warszawa kan Ejendommelighederne hos de mest frem- 
ragende og fængslende Personligheder i Petersborg og Moskva 
opfattes i deres Finhed. Med Nordboer og Tyskere derimod 



Indtryk fra Rusland 357 

har Russerne alt for faa Egenskaber tilfælles, og selv med Fin- 
ænderne, som lever under samme Scepter og som i Reglen kan 
samme Sprog, er Ligheden næsten ingen. For Russeren tager 
Finlænderen sig ud som en retskaffen, rolig Borgermand, hvis 
Liv er forstandigt indrettet, men ensformigt og lidt kedsomme- 
ligt, overfor en uregelret Student, der snart er udskejende, snart 
forsulten, i Stand til aislags Galskaber, men ogsaa til Bedrifter, 
og som tænker mere paa Menneskehedens store Spørgsmaal end 
paa den Leje, han har at betale. For Finlænderen omvendt tager 
Russeren sig i Reglen ud som Barbar og Undertrykker. 

Finlands Hovedstad gør trods Sprogstriden og Sprogbevæ- 
gelsen ved et flygtigt Besøg et overvejende skandinavisk Indtryk 
paa den Fremmede, om man end hos de finest udviklede Finner 
fornemmer en stor, fri, verdensborgerlig Dannelse, tildels frem- 
kaldt ved det nære Forhold til en Verdensmagt, som det var 
rent umuligt at finde i en Stad af samme Omfang i et skandi- 
navisk Land. Jeg gjorde i Helsingfors og Wiborg den ubehage- 
lige Opdagelse, at man var temmelig ude af Stand til at forstaa 
et dansk Foredrag, hvor tydeligt der end blev talt. Man an- 
modede mig endog om i Stedet at tale paa Tysk. løvrigt kom 
jeg til Helsingfors i et ugunstigt Øjeblik, ligesom Sindene var 
optagne af den Bjørnsonske Sædeligheds-Tourné og Geijerstams 
Modforedrag, saa jeg Hk det Indtryk, at Smaalighed, Sædelig- 
hedspassiar og Filisteri dér trivedes som andensteds i Norden. 

Der er ingensomhelst Lighed mellem finsk og russisk Folke- 
karakter. Med Polen forholder det sig anderledes. Ja Ligheden 
er ved første Blik saa paafaldende, at den overskygger Ulig- 
hederne og skjuler den russiske Særegenhed. Man maa for at 
finde denne begynde med at fradrage alle de Træk, som Polak- 
ker og Russer synes at have tilfælles. 

Naturligvis naaer man ikke ad denne Vej til Bestemmelser, 
der kan betegnes som nøjagtige; dog saa betydningsløse som de 
synes, er de ikke. Den almindelige Betragter ser ingen Forskel 
mellem Nationernes dannede Klasser i Europa. Naar han kom- 
mer op i de Stænder, der overalt er klædte paa samme Maade 
og der overalt iagttager samme Leve- og Høflighedsregler, synes 
de ham ens, eller hvis han tror at finde Forskelle, er de gerne 
af rent tilfældig Art. Den derimod, hvis Anlæg gaar i Retning 
af sammenlignende Kritik, og som derfor er vant til at skelne 
mellem væsenlige og uvæsenlige Egenskaber, typiske og tilfældige 

o. Brand«: Samlede Skrifter. X. 23 



358 Indtryk fra Rusland 

Træk og er øvet i at føre de Enkeltes Tilbøjeligheder tilbage til 
de nationale og disse igen til Stamme-Egenskaberne, vil altid 
▼ære paa sin Post mod forhastede Almindeliggørelser; ban ser 
gennem Huden, hører gennem Ordet og irettesætter stadigt det 
ene Indtryk ved Hjælp af det andet. Vil han f. Eks. gengive 
sine Indtryk af en stor Hovedstad som Berlin eller Warszawa, 
da vil han maaske i Maaneder have Øjnene fæstede paa Lister 
med Hundreder og atter Hundreder af Navne paa alle de Mænd 
og Kvinder, han der har kendt, idet han bestandig betegner 
deres Egenskaber for sig, sammenligner disse indbyrdes og med 
Egenskaber hos et lignende Antal Personer af andre Folkeslag 
for at finde de dybestliggende Træk og de fælles Ejendomme- 
ligheder. Saaledes finder ved Sammenligning Naturvidenskabs* 
manden en Dyreklasses afgørende Egenskaber. 

Ved hver eneste Personlighed, hvert eneste Træk eller hver 
Gruppe af Karaktertræk, som kommer i Betragtning, maa man 
spørge sig selv: Kunde det ikke findes udenfor Rusland? Og 
naar man har stadfæstet først det Fællesmenneskelige, saa det 
Fællesslaviske, saa det, som alle Landes fornemme Folk eller 
Bønderne i alle Lande har tilfælles, kommer endelig Turen til 
det ejendommeligt Nationale. 

Under de første Samtaler vil den Fremmede neppe finde 
de Mænd, der gælder for klogest i Rusland, klogere end detn^ 
der anses for de mest begavede i Warszawa, snarere vil han 
finde dem mindre begavede end hine. 

Det væsenlige Træk, paa hvilket man tidligst bliver opmærk- 
som, er vistnok det, at Russernes Grundinteresse er moderne. 
Af den Art er ikke Grundinteressen i Warszawa, hvor Polen — 
en historisk Ting, Drømmen om en Fortid, der skal gøres til 
en Fremtid — optager de Bedstes Tanker. Her sysselsætter 
næsten intet Fortidigt Sindene. Indenfor den russiske Intelligentia 
er endog den historiske Sans paafaldende svag. Allerede Peter 
den Store havde gjort Sit til at save den over eller rettere 
rykke den op med Rode. Naar Ruslands Revolutionære mangler 
den, saa er det tildels, fordi allerede Rigets moderne Grund- 
lægger havde arbejdet Retningen mod det Samtidige, mod det 
Nyeste som det Eneste, i Hænde. Han er forsaavidt at betragte 
som den saakaldte Nigilismes Fader, og Slavofilerne har altsaa 
én Grund mere til at betragte ham med Uvilje og Gru. 

Den russiske Intelligens er fremdeles mindre ulykkeligt 



Indtryk fra Rusland 359 

stillet end den polske, idet den ikke er omspændt af nogen 
fremmed og Qendtlig Nationalitet. Den har Forbindelser i de 
officielle Krese, ja helt op i Kejserfamilien, og den er paa ingen 
Maade saaledes berøvet sit nationale Præg, som den i Aarhun- 
dredets første Tiaar var. 

I frisindede Krese træfifer man f. Eks. ikke sjældent den 
unge Hertug Georg Alexander (af Mecklenborg), Storfyrstinde 
Katharina Michailovnas Søn, Dattersøn af den berømte Storfyrst- 
inde Helene og gennemtrængt af Synsmaaderne fra sin store 
Bedstemoders Tid. Skønt Prins af det kejserlige Hus tager han 
ikke i Betænkning at opsøge den Fremmede af borgerlig Her- 
komst først, ifald han tror at kunne have noget Udbytte af hans 
Bekendtskab. Det er en ung Mand med stor og solid Dannelse, 
med mange Interesser, og man skulde rimeligvis i den russiske 
Hær søge om en fordomsfriere Officer end ham. Hans Moders 
Palads i Petersborg minder ved sit Omfang om Christiansborg. 
Men hun besidder desuden vidtstrakte Godser rundt om i Landet, 
og den unge Prins gør Indtryk af at kende Rusland godt. Han 
er fin, stilfærdig og indsigtsfuld; hans Væsen frembyder en til- 
trækkende Blanding af tysk Grundighed og russisk Aandsfrihed. 
Han er et lærerigt Eksempel paa, hvorledes de aandelige Strøm- 
ninger, der blandes i Ruslands højeste Krese, i vore Dage mun- 
der ud i en halvt verdensborgerlig, halvt national Aandsdannelse. 

Hans Bedstefader Storfyrst Michail blev sammen med sin 
ældre Broder Nikolaj opdraget af den bekendte Schweizer César 
Laharpe, den samme, der allerede havde taget sig af Alexander Ts 
Opdragelse, og blev i sine Drengeaar holdt til en sand Dyrkelse 
af det 18de Aarhundredes Humanitetstanker. Saa fuldstændigt 
skolde de unge Storfyrster stilles udenfor den kristelige Over- 
levering, at der, som de (af Durov udgivne) for Kejserinde Ka- 
tharina bestemte Betragtninger over Laharpes Opdragelsesmetode 
udviser, om Kristendommens Stifter blev lært følgende: Jesus, 
kaldet Kristus, en Jøde, fra hvem den kristue Sekt har sit Navn 
(Jesus surnommé le Christa Juif dont le secte des Chrétiens Ure le 
nom). De unge Storfyrster dreves imidlertid ved Lærerens Ked- 
sommelighed til at lade den Filosofi, han bibragte dem, gaa ind 
af det ene Øre og ud af det andet og til at anvende enhver 
Fristund paa Eksercerpladsen, hvor Trommehvirvlerne og Para- 
derne udgjorde deres højeste Fryd. Michail, der havde nogen 
matematisk Evne, blev med Liv og Sjæl Artilleriofficer, dog 

23* 



360 Indtryk fra Rusland 

ganske saa ligegyldig for Militærstandens egenlige Opgave som 
for alle Fredens Videnskaber og Kunster. Gerne havde han 
istemmet sin ældste Broders mindeværdige Sætning: Jeg afskyer 
Krigen; den ødelægger Hærene {Je déteste la guerre, elle gale les 
armées). Revner og Parader, Ordener og Epauletter var ham i 
Ungdorosaarene Alt. Da Nikolaj blev Kejser, udelukkede ban i 
lidenskabelig Nidkærhed for sin Eneraagt Broderen fra hvilken* 
somhelst blot nogenlunde indflydelsesrig Stilling, og i Uvilje der- 
over udgød denne sig ved alle Lejligheder i bitter Spot over 
sine Omgivelser, snærtende alle og enhver med en Misfornøjets 
hensynsløse Ironi. 

Med denne Mand var det, at i Alexander Ts sidste Leveaar 
(1824) den unge wurttembergske Prinsesse, der efter sin Optagelse 
i den græsk- katolske Kirke fik Navnet Helena Påvlovna, indgik 
et Ægteskab, i hvilket hun 25 Aar igennem maatte trænge alle 
sine Interesser tilbage, tilsyneladende gaa op i Hoffester, Au- 
dienser og kedsommelige Udflugter og kun i en af Etiketten saa 
sparsomt som muligt tilmaalt Tid turde sysle med Læsning og 
Musik eller se Kunstnere og Videnskabsmænd om sig. 45 Aar 
gammel blev hun Enke, levede nogle Aar tilsyneladende kun for 
sin Datter Katharina Michailovna og de Børn, som denne havde 
i sit Ægteskab med den dygtige, men noget dumfromme og fri- 
hedsfjendske Hertug Georg af Mecklenborg-Strclitz, indtil ved 
Kejser Nikolajs Død et nyt Tidsrum begyndte i hendes Liv, idet 
hun nu aabnede sit Palads for Alt, hvad der var af Aand i Pe- 
tersborgs forskellige Partier. Ordførerne saavel for det slavofile 
som for det frisindede Parti gik ud og ind hos hende. Under- 
holdningen var livlig og Tonen fri. Husets Herskerinde var 
selv endnu smuk, og hun led at se smukke Mennesker omkring 
sig. Hendes Hofstat talte lutter smukke Mænd, blandt dem 
Abaza, den senere Finansminister. Hun beskyttede ogsaa den 
udmærkede Sangerinde, der siden blev hans Hustru og nu som 
Julia Fjodorovna Abaza er Hofdame ved hendes Datters Hof. 
Ved Siden af Politikerne af forskellige Farver havde Kunstnere 
og Videnskabsmænd, russiske og fremmede, den frieste Adgang 
til hende. I lang Tid var det Skik, at fremragende Kunstnere 
eller Lærde, der ankom til Petersborg, efter Indb^^delse opslog 
deres Bopæl i det smukke Slot paa Michailov-Pladsen. Evnen til 
sammenhængende Virksomhed eller Arbejd havde Storfyrstinden 
mistet i det lange Tidsrum af hendes Liv, hvor hendes Væsen var 



Indtryk fra Rusland 36t 

bundet ved det gamle Hofs Etikette. Men Interesse og Videbe- 
gærlighed var friske hos hende til det Sidste. 

Det er hendes Arv, som Katharina Michailovnas Ætling 
med større Alvor og Indsigt har overtaget trods sin Ungdom 
og trods sin tr^'kkede Stilling under det nuværende russiske 
Styre.*) 

Man føler paa et Punkt som dette skarpt Afstanden fra rus- 
sisk Polen, hvor ingen Traade fra Intelligensens Verden strækker 
sig helt ind i Hofkresene. 

Der Gndes i Petersborg i dette Øjeblik intet Hus, der sam- 
ler de betydeligste Mænd og Kvinder. Tidligere var der Grev- 
inde Alexis Tolstoj's. Den bekendte Digters Enke, en af Rus- 
lands mest begavede Kvinder, er nu en ældre Dame og ser ikke 
mange Mennesker hos sig. Mellem fremmelige Russere er det 
nutildags Tonen paa derhen hørende Spørgsmaal at svare: En 
Salon! en Kres! et Aandsaristokrati ! hvad venter De Dem egen- 
lig? Her er Intet af den Art. Det Hus, hvori De boer, er en 
Oase. Rundt om er der Ørken. — Og spørger man efter deres 
store Mænd, hvor de nu findes og ses, lyder Svaret gerne: Jeg 
kender dem ikke, har aldrig hørt Tale om dem. Vi har maaske 
det Ene forud for Tyskerne, at vi ikke har store Mænd som 
deres. Der mangler os en Felix Dahn, en Gustav Freytag, en 
Julius Wolff osv. Vi har ikke de grundige og lærde Alvors- 
mænd, der hinsides Grænsen skriver Romaner i fire Bind og 
historiske Værker i femten. Det skorter os ganske paa den Art 
Geni. Vi har heller ikke den prøjsiske Feldwebel med knyttede 
Næver, i hvilken vore Naboer ser den nye Perikles. Han 
skylder os meget. Vore Statsmænds Dumhed, det er hans Geni. 
For saa vidt finder De her hans Geni. — 

Dette selvnedsættende, selvironi serende Træk er saare hyp- 
pigt forekommende hos fremragende Russere, hyppigere endnu 
end hos vore Dages Polakker, og forenet med en Ironi over 
fremmed Selvfølelse, som man vanskeligt træffer andensteds. 

Fremhæver Russerne nu i Reglen ikke deres Landsmænds 
Genialitet eller Flid, saa priser de finere og mere skeptiske 
iblandt dem lige saa lidt deres Forstand og deres Tilforladelig- 
hed. «Tag Dem lagt for Russeren*, kan man i Petersborg faa 



•) Smlgn. (Julius Eckhardt): Åus der Petersburger GeseUschaft. 5te 
Anflage S. 30 ff. 



362 Indtryk fra Rusland 

at høre^ than har mere Fantasi end Forstand og mere Forstand 
end Moral*. Dette gælder neppe om den storrussiske Menigmand, 
hvis hurtige Opfattelse, Standhaftighed i Arbejd og Udholdenhed 
i Modgang krones af den værdifuldeste Dyd: en stor Hjertens- 
godhed, og som, hvor lettroende han end er, og hvor let han 
end af den Grund kan skræmmes i Øjeblikket, dog har en Lige- 
vægt i sin Natur, en Følgerigtighed i sin Tankegang og et stil* 
færdigt Mod, som gør ham rolig og fast i Farer. 

Hos den civiliserede Russer derimod vil den Fremmede 
hyppigt nok støde paa den Ustadighed og Uberegnelighed, paa 
hvilken Turgenjevs unge Mænd afgiver saa mange Eksempler. 
Smaatræk, der oplyser den, vil staa til hans Raadighed i 
Snesevis: 

En ung Russer ser paa en Spaseregang ved Heidelberg en 
ung Englænderinde. Han raster ikke, før han vinder hende, 
og hun giver ham sin Haand. De kommer til Rusland. Han 
har liden Formue og gider ikke arbejde synderligt. Neppe har 
han gennemlevet Hvedebrødsdagene, før han erklærer, at der 
intet Aandsslægtskab, ingen Berøringspunkter, findes mellem ham 
og hans Hustru. De lever saa i forskellige Byer, han morer 
sig, saa godt han kan, i Petersborg, hun bliver i Schiisselborg, 
opdrager paa engelsk Vis sin Datter til Uafhængighed, lever 
stadigt i Erindring om Manden. Han adspreder sig, rejser, ligger 
helst og drømmer i en Baad nede paa det sorte Hav. Han er 
nu fyrretyve Aar gammel og har endnu ikke fundet sin Bane i 
Livet. Han har en Tid lang været Landmand, men agter nu 
at skifte Stand og optræde som Advokat. 

Er det ikke russisk? spørger man den Fremmede. Det er 
menneskeligt og almentslavisk. En Polak har vistnok ikke 
ganske sjældent gjort omtrent ligedan. En Franskmand vilde 
sagtens kunne blive ked af Englænderinden, men vanskeligt be- 
gynde en ny Levevej til fyrretyve Aar. En Tysker vilde søge 
Skilsmisse, blive ved sin Bedrift og straks gifte sig paany. Sla- 
visk er dette, det er vist, men neppe særligt russisk. 

Fortæl mig Eders Familiedramer! siger Udlændingen til sine 
russiske Bekendte. De fortæller: Der var i Aristokratiet to 
Brødre, den ene gift, men barnløs. Saa bliver hans Hustru 
med Barn, og hun meddeler sin Mand, at den anden Broder er 
Barnets Fader. Der følger en Duel mellem Brødrene, med blo- 
dig Udgang men uden Drab. Hustruen forlader sin Mand, der 



Indtryk fira Rusland 363 

lever og har levet med Danserinder, ægter den anden Broder 
og faar med ham en stor Børneflok. Svigerforældrene er for- 
Døjede, de har straks modtaget hende i hendes nye Egenskab 
med aabne Arme, og Selskabet godkender det Skete. Er det 
russisk eller ej? 

Det særligt Russiske turde være Svigerforældrenes Tilfreds- 
hed og Taalsomhed. 

En Professor ved Universitetet var lidenskabeligt indtaget i 
en Dame, som var gift med en af hans Kaldsfæller. Han flyt- 
tede saa sammen med hende. De havde begge deres Navne 
paa Døren og modtog hver i sine Værelser, indbødes allevegne 
sammen. 

Dette er mere særegent. I andre Landes Hovedstæder vilde 
de maatte indgaa Ægteskab. 

En bekendt Baronesse var først gift med en ung smuk Mand, 
højtstillet Embedsmand, forlod saa ham for at ægte hans Fore- 
satte, der er 30 Aar ældre end hun selv. Under dette sit 
Ægteskab har hun i nogle Aar rejst omkring med en østerrigsk 
Greve af berømt Familie, er saa vendt hjem til Rusland, medens 
hendes Mand ved sin Embedsstilling er bunden til Madrid. Hun 
har i Petersborg en ung Maler boende i sit Hus, ser daglig en 
ung Digter, viser flere andre Mænd en levende Velvilje, og er 
ikke desmindre — efter nogen Tøven fra Selskabets Side — 
modtaget overalt, endnu bestandig ung og overordenlig smuk. 
Hun kører til Bal i Udenrigsministeriet og sidder der klædt som 
en Zigøjnerdronning med Guldring om Panden, tager livligt Del 
i de højeste Kreses selskabelige Liv og gør Øjne til de unge 
Herrer. Næste Dag sidder hun klædt i en simpel ulden Kjole 
uden Smykker, strikkende paa en Strømpe paa Kvisten hos en 
fattig graahærdet Frøken, der kender alle Forvistes Adresser og 
besørger Penge sendte til dem. Hun skriver i et stort fransk 
Tidsskrift Romaner fra Ruslands fine Verden om tiltrækkende 
Komtesser, der falder og rejser sig paany, og hun forfatter 
Flyveskrifter til en Kopek for Folkeskriftsamlingen i Moskva. 
Hun staar paa en næsten fortrolig Fod med adskillige unge 
Mænd af det frisindede Partis radikale Fløj, men paa en endnu 
fortroligere Fod med en stor Bys Politimester, gennem hvem 
hun kan udvirke og udvirker Benaadninger i Mængde. 

Denne Forbindelse af Særegenheder turde være ukendt 
udenfor Rusland. 



364 Indtryk fra Rusland 

Nikolaj U., en ung, meget dannet Mand, var i Treserne 
Revolutionær. En ung Pige, meget smuk og letbegejstret, flygtede 
ud af Landet med ham. Hun var da Nihilistinde, havde taget 
Del i Studenterurolighederne, fulgte ham saa fra Sted til Sted, 
« borgerligt gifl> med ham, som hun kaldte det, det vil i Rus- 
land sige: aldeles ikke gift. De rejste til London. Da de i 
Aaret 1878 vendte tilbage, var de begge forvandlede: han Kapi- 
talist, frihedsfjendsk, arbejdende paa at faa overdraget Jernbane- 
Bevillinger i Bulgarien; hun stiv, engelskgal, korrekt og pyntet, 
med talrige Diamantsmykker paa en sort Fløjls Kjole. Det var 
ikke til at tro, de nogensinde havde ført et uafhængigt og op- 
rørsk Tanke- og Følelsesliv. Nogle Aar derefter døde han, og 
det siges, at hun mellem hans Breve fandt adskilligt, der stil- 
lede hans Karakter i et uanet og ugunstigt Lys for hende. Saa 
forvandledes hun paany, opsøgte de videstgaaende frisindede 
Krese, og har nu helt givet sig hen til fremskreden Literatur 
og Politik, paastaar, hun lever sin Ungdom om igen, idet hun 
i Tiden nu mener at genfinde det store Pust fra Treserne. 

Denne Omskiftelighed, der udstrømmer fra den civiliserede 
Russers let modtagelige Naturel, undrer mindre end andensteds 
og godkendes af Landets Sæder. 

Disse bevarer desuden ogsaa i det anseligere og højere Sel- 
skab ikke sjældent en vis Ublufærdighed i Tilskuestillen af Brud 
med de borgerlige Regler, som man andensteds kun vil finde 
hos Bohemen: 

Kritikeren F. læser i Selskab en Artikel højt om Digteren 
M.s Poesier. M., der nyder en vis Anseelse som Lyriker, er en 
lille robust og firskaaren Mand paa en 30 Aar, mørk med et 
bredt jødisk-mongolsk Ansigt, et godt og elskværdigt Smil, en 
noget forlegen Optræden. Hans Digte er tunge, rige paa Fynd- 
sprog, hører til den Art Lyrik, man plejer at betegne som dyb. 
Kritikeren knuser formeligt den Fraværende med sin Ros. 1 et 
overspændt usammenhængende Foredrag fremhæver han de vid- 
underlige Skønheder, som man ikke ved første Gennemlæsning 
finder hos hans Digter. Det Komiske ved Situationen er, at 
Fru M., der ifjor lod sig skille fra Digteren, er tilstede, hører 
paa Lovtalerne over sin forhenværende Mand, og fra sin Plads 
ved Siden af Den, hun nu foretrækker, retter sine Indvendinger 
til Artiklens Forfatter mod det Synspunkt, han har anlagt. 

Man maatte gaa til sydtyske Skuespiller- og Forfatterkrese 



Indtryk fra Rusland 365 

norske Kunstnerkrese eller nordamerikanske Købmandskrese for 
at finde noget Lignende. Det særligt Russiske er maaske dog 
det, at Ingen i Selskabet synes at finde noget Besynderligt deri. 
Ejendommeligt for Rusland, naar et Ægteskab opløses, er i et- 
hvert Tilfælde det Forhold, at det i Reglen er Fruen i Huset, 
der ønsker at indgaa en ny Forbindelse, og at da meget hyp- 
pigt Manden for at gøre hende det muligt paatager sig Skylden 
for Ægteskabets Opløsning, skønt han derved umuliggør sig selv 
Indgaaelsen af nyt Ægteskab. Saaledes hændte i fjor følgende 
Tilfælde: En elskværdig og fint dannet Advokat, som var gift 
med en ung Fyrstinde, modtog af sin Hustru den Tilstaaelse, at 
hun elskede en Gardeofficer. Han erklærede sig for den skyl- 
dige Part, og hun ægtede paa Grund af denne Imødekommen, 
som ikke faldt ham let, uhindret sin Elsker. 

De anførte Smaatræk eller Grundtræk af Petersborgske Fa- 
miliedramer samler sig for Øjet til et typisk Billede. Men Ejen- 
dommelighederne springer klarest frem, naar man sammenligner 
fremragende russiske Personligheder af de højere Krese med 
fremragende polske af samme Samfundslag. 

Den typiske polske Adelsmand i vore Dage er en stor 
Herre, hvis praktiske Interesse er hans Landbrug, hvis Morskab 
det er at føre et stort Hus og at adsprede sig, hvis aandelige 
Interesse endelig er Hævdelsen af den katolske Kirkes Sag og 
dermed af det polske Aristokratis. Kirken er ham Nationalitetens 
dyre Pant, og Adelen staar for ham som Nationens uundvær- 
lige Fører. Han udgiver paa sin Bekostning et eller andet 
gammelt Nationalværk, han understøtter det nationale Teater i 
Posen eller den polske Presse i Warszawa, han knytter Forbund 
med Rom og med Jesuiterne — ifald han er ivrig konservativ 
og ivrig Polak. Eller ogsaa tænker han kun paa at more sig, 
lever for Balletten, forsømmer intet Væddeløb, gifter sig for at 
forgylde sit medtagne Vaabenskjold med Datteren af en eller 
anden rig jødisk Bankier og fortsætter saa med mere Værdighed 
og færre Kreditorer sit Ungdomsliv. Egenligt Arbejd udfører 
han aldrig. Den gamle fornemme Ringeagt for Arbejdet og 
Sky derfor bestaar uforandret i Polen den Dag idag. En ung 
polsk Adelsmand, der arbejder, nævnes overalt som den Fugl 
Føniks. 

I Rusland er det anderledes, I Aristokraten her skinner 
for det meste den bredskuldrede, haardnakkede Musjik igennem. 



366 Indtryk fra Rusland 

Her er en Type: Han er af fyrstelig Familie, det vil sige: 
lian hører til en af de kun halvhundrede russiske Slægter, der 
er af virkelig fyrsteligt Blod, idet de stammer ned fra Landets 
gamle Regenter. Han fødtes næsten formueløs. Uden Spor 
af den Ranudo'agtige Ulyst til Arbejd, som er den polske Adels- 
mands Kendemærke, studerer han først i Rusland, saa i Tysk- 
land Ingeniørvidenskab, tager ved sin Hjemkomst selv Øksen i 
Haand som en Arbejder, bygger Broer og anlægger Jernbaner, 
først i Andres Tjeneste, senere for egen Regning. Ikke at han 
elsker Arbejdet for dets egen Skyld. Han har som praktisk 
Russer det Formaal at blive rig, meget rig. Han bliver Fa- 
brikant, opgiver saa sin Fabrik for at gøre sig til Finansmand, 
udvikler som Børsspekulant en Snildhed og Forsigtighed, som 
ikke overtræfifes af gamle Bankierer, har den sikreste Sporsans 
for, hvor der er Penge at fortjene og staar ved 40 Aars Alderen 
som flere Gange Millionær. En praktisk og grovkornet Natur, 
et matematisk Hoved, en Sandsynlighedsberegner, der aldrig har 
kendt nogen Art af Sværmeri og aldrig har havt Glimt af plastisk 
eller malerisk Kunstsans. Naar han gør Rejser til Italien, er det 
ikke for at nyde Naturen eller se Kunstværker; han bliver lig- 
gende i Monaco ved Ruietten. 

Praktisk er han, men ikke et Fnug indskrænket, og ikke 
fordærvet. Han er ikke som de polske Godsejere, der i Gali- 
zien, indtil det i den nyere Tid blev dem forment, har plaget 
deres lillerussiske Bønder og hindret deres Kirkegang ved at 
lukke de græske Kirker for dem og give Jøderne Nøglen, saa 
Bønderne paa Festdage i dyre Domme maatte tilkøbe sig den 
— han har selv ingen Art Religion og han under alle Mennesker 
deres — han er heller ikke som vore Dages polske Godsejere i 
Galizien, som altfor ofte lever af Brændevinsfabrikation og af at 
jage saa meget Brændevin som muligt i deres Bønder. Hans 
Hjerte er uden al Ømhed; han er saa haard, som han er sta^ 
dig; men han tilføjer Ingen noget Ondt. I sin Ungdom har han 
været virksom Menneskeven — ikke af Følsomhed, men i Kraft af 
en Tankebevægelse, for hvilken det Rette er det logisk Rigtige; 
nu er han det forsaavidt ikke mere, som han ikke længer troer 
paa Nytten af den Enkeltes Virksomhed overfor den store Sam- 
funds-Jammer, og som han er ganske ude af Stand til den Be- 
gejstring, som leder til Handling, selv om Handlingens Gavn er 
forsvindende ringe. Meget skarpsindig som han er, føler han 



Indtryk fira Rusland 367 

et næsten personligt Fjendskab overfor al Metafysik; han har 
skrevet en Bog, en Art Matematikens Filosofi, i hvilken han for- 
fægter Nødvendigheden af at indføre Anskuelsesundervisningen 
ogsaa i de matematiske Fag og bekæmper Brugen af Ordene 
Linje, Punkt osv. som svarende til Uvirkeligheder. 

Som saa mangen matematisk anlagt Personlighed er han en 
musikkyndig Mand, indsigtsfuld i al musikalsk Teknik, velbevan- 
dret i den moderne Musik og begærlig efter at høre megen og 
god Musik udmærket udført. 

Grov som en Bonde, ufin, men aldrig smaalig, snever, men 
ikke indskrænket, hensynsløs og pengekær, men retskaffen og 
undertiden næsten gavmild, er han overbevist og afgjort Materialist 
paa alle, ham bevidste, Omraader. Han kan end ikke med 
Kulde høre en Dame henstille personlig Udødelighed som en 
nok saa svag Mulighed, med hvilken Fantasien tør tumle. — 
Paa Spørgsmaalet hvorfor han havde foretrukket den Danserinde, 
han underholder, for andre Teaterdamer, svarte han: hun er 
en Smule mere renlig end de andre — og det synes næsten at 
være Bevæggrunden; thi paa hendes Følelse for ham hverken 
tror han eller kan han tro. 

Men trods denne oprigtige og til Skue stillede Materialisme 
er denne Mand langtfra helt og holdent Materialist. Han vilde 
ikke være en typisk Russer, hvis han ganske manglede et idealt 
Element. Og han har det. Tsjernisjevski's gamle Bog: Hvad 
er der at gøre? er hans Bibel. Dens oprørske Paastande og 
Indlæg er ham Sandheden overfor det gamle Samfunds Over- 
levering. Han kræver, ikke højt men i sit stille Sind, Forholdet 
mellem Kønnene reformeret, vil have den Frihed indført, der 
passer for myndige Mennesker, som har den officielle Religion og 
den officielle Moral lige langt bag sig, og dér, paa dette Punkt 
i hans Sjæleliv er der en Krog, hvor den sociale Utopi spirer 
og blomstrer i Skygge og Halvmørke. 

Meget ejendommelig er dernæst følgende Type: Ogsaa han 
er Fyrste, men rimeligvis af tatarisk Afstamning, Navnet tyder 
derpaa, dog er Ansigtet fuldstændig europæisk. Han er meget 
smuk, meget elegant med Øjne, der tiltrods for at han nærmer 
sig de halvhundrede, straaler som en Ynglings eller rettere som 
en Magnetisørs. Han er et ualmindelig fint Hoved, paa en Gang 
kunstnerisk, sprogligt og veltalende anlagt. 

Formueløs som han var, valgte han meget ung en praktisk 



368 Indtryk fra Rusland 

Levevej. Men straks ved Begyndelsen af sin Bane blev han 
knækket. Han havde etsteds i Udlandet i en halvt privat Kres 
holdt en Tale af politisk Indhold, som vakte Mishag. Til Straf 
blev han ved sin Hjemkomst forvist til en lille Landsby i Est- 
land, hvor han maatte blive ti til tolv Åar, udelukkende henvist 
til Mennesker, af hvilke ikke et stod paa han& Dannelsestrin, og 
udelukket fra al Virksomhed, al Udvikling og alt Erhverv. Han 
tabte tilsidst Haabet om nogensinde at blive udløst fra sit For- 
visningssted, og i en Art Seivopgiven giftede han sig med en 
ung Kvinde der fra Egnen, der vel var baade smuk og god- 
hjertet men adskilt fra ham ved saa dyb en Dannelseskløfl, al 
hun selv aldrig sidenhen har ønsket at blive forestilt for sin 
Mands Omgangskres i Petersborg som Fyrstinde. Hun lever kun 
for Hjemmet og sin Søn. 

Han vendte tilbage, smukkere og elegantere end nogensinde, 
grundigt helbredt for politisk Sværmeri. Som til Haan fik han 
sin Frihed i den Form, at Regeringen gav ham en Ansættelse, 
i hvilken han maatte virke i dens Tjeneste umiddelbart imod 
det System af Tanker, for hvilket han havde bødet. — Kold 
som Is, Materialist i Tankegang og i alle Livsforhold har han 
lagt sig en eneste Lidenskab til : Samlerlidenskaben. Han samler 
paa Bøger, paa Haandskrifter, paa Broncekunstværker, paa Kvin- 
der. Han hylder i Kunst og Literatur Grundsætningen : Kunsten 
for Kunstens Skyld, i Livet Grundsætningerne fra Ludvig den 
Femtendes Hof. Blandt franske Forfattere ynder han Linjen 
Flaubert, Zola, Huysmans, blandt russiske Poeter Andrejevski, 
en lyrisk Stilist, hvis Digte intet Følelses! udhold har, og som 
har havt det kunstnerisk usigeligt sære Indfald at sætte en hel 
Novelle af Turgeniev paa Vers. 

Han har megen Lidenskab men neppe et Glimt af Følelse. 
Han er frimodig, aldeles sanddru — maaske med Undtagelse af 
naar Spørgsmaalet stilles om hans Alder — lukket overfor Mænd, 
aaben overfor de Kvinder, som dyrker ham, og paa hvem han 
stoler efter at have opdraget dem. Mere end en er knyttet til 
ham som ved Trolddom, skønt han stadig har lært dem at ud- 
rydde enhver Følelsesspire hos sig som Spire til Ulykke, og 
skønt hans Samtale med dem væsenlig drejer sig om hans For> 
hold til andre Elskerinder. 

Af og til indelukker denne Mand sig i sit Værelse og sidder 
fortabt i taus Tilbedelse af Flauberts Billede med det lange 



Indtryk fra Rusland 369 

tykke Overskæg, mere og dybere forelsket i ham, end rime- 
ligvis nogen Pariserinde har været. Han gør en Rejse til Paris 
alene for at forskaffe sig en bestemt Udgave eller en bestemt 
Autograf. 

Overbevisninger udenfor det Literære og Kunstneriske har 
han ikke mere. Men han har indenfor dette Omraade sin rus- 
siske Begejstring som Lidenskab, optagende ham helt, ud over 
al Forstand midt i hans Forstandskulde. 

Det alment Slaviske i ham opdages let. Ved skarpere Iagt- 
tagelse og Sammenligning opdager man alt det særligt Russiske. 
Der findes i Polen en fremragende Adelsmand, som hører til 
ganske samme Menneskeart. Han er elegant, kold, klog og dog 
paa enkelte Omraader begejstret. Denne Polak og hin Russer, 
hvem det for Enhver, der kender dem begge, ligger nær at 
sammenligne, er lige glimrende, men Polakken er mere forfænge- 
lig. Russeren mere ligefrem nydelseskær. Der er i Polakken en 
Rest af ridderlig Overlevering, som Russeren har rystet af. Den 
russiske Blaserthed gaar dybere end den polske og levner paa 
samme Tid Plads til mere Kraft. Polakken frembyder en svag 
Side ved sin polsk-dilettantiske Lyst til at udmærke sig paa alle 
Omraader; Russeren er af haardere Malm. Det polske Ideal er 
og bliver Gratie, det russiske Kraft. 

Stiller man nu de to typiske russiske Karakterer, der her 
er skitserede, sammen, saa vil man bemærke, at de, hvor for- 
skellige de end er, har det tilfælles, at deres Ungdoms Forhaab- 
ninger og Bestræbelser er blevne knækkede af Forholdene, saa 
de nødtvungne er blevne mindre Mænd, end de var anlagte til, 
forhærdede, praktisk-haandfaste Personligheder, ude af Stand til 
at virke frugtbringende for andre end sig selv, og underholdende 
deres Idealer som man nærer en uskadelig Særhed. 

De to Strømninger i det russiske Åandsliv, som straks er 
enhver Iagttager paafaldendc. Retningen mod Vesteuropa, Hanget 
til at forplante og videre udvikle almeneuropæisk Kultur, og 
Retningen indadtil, den nationale Selvfordj'belse med fjendtlig 
Holdning mod t Hedningerne* vesterpaa, er tydeligst personlig- 
gjorte i Czarer af stor historisk Betydning som Peter den Store 
og Nikolaj I, to russiske Grundtyper. 

Gaar man tilbage i Tiden, saa genfinder man begge Ejen- 
dommeligheder forenede i de gamle moskovitiske Czarer Ivén III 
og Ivan IV, den Frygtelige, af hvilke især den sidste er mærk- 



370 Indtryk fra Rusland 

værdig; man har træffende kaldt ham en Blanding af Ludvig XI 
af Frankrig og Henrik VIII af England, en mystisk Blodhund 
og klog Monark som den første med omtrent lige saa mange 
Koner som den anden. Det tager sig ud, som om Peter den 
Store brød med alt det fra disse gamle Fyrster Nedarvede, da 
han begyndte sin voldsomme Reform. Og man ser deres Plump- 
hed, Stædighed, Vælde, Grusomhed og hemmelighedsfulde Tro 
paa Czarmagten genopstaa i det 19. Adrhundrede hos Nikolaj I. 
Men Ivan III allerede henvendte sig til de forskellige europæiske 
Hoffer for fra dem at faa Læger, Arbejdere og Kunstnere sig 
tilsendt. Han indkaldte fremmede Murere, Metalstøbere, Guld- 
smede, og lod Bygmestere hente fra Bologna og Venedig. Ogsaa 
Ivan IV lod Haandværkere hente rundtom fra Europa, han nær- 
mede sig England og indførte trods Gejstlighedens Modstand 
Bogtrykkerkunsten i sit Rige. Med andre Ord: i den ældre 
Tid var Modsætningen mellem Lærlingeforholdet til vesteuro- 
pæisk Kultur og Oprindeligheden hos det udpræget moskovitiske 
Czarvæsen og det langskæggede, byzantinske Rusland (som re- 
geredes ud fra et Palads, der var en Mellemting mellem en Ka- 
serne og et græskkatolsk Kloster) langt ringere, langt mindre 
skarp end sidenhen. Først naar Peter den Første med ét Slag 
afskaffer Patriarkværdigheden, sløjfer den græske Kirkes Jord- 
ejendom, forbyder Nationaldragten, ja Skægget, selv aflægger den 
lange byzantinske Czardragt for at klæde sig i en almindelig 
Uniform og stiller en Horde mer eller mindre samvittighedsløse, 
men med russiske Ejendommeligheder lige ubekendte Fremmede 
i Spidsen for alle Rigets Anliggender, træder Retningen mod 
Vesteuropa frem som eneraadig. Og først da Nikolaj I indeslut- 
tede sig i et formeligt Had til alle Tanker og Forandringer, 
som stammede fra det liberale Vesten, da han indskrænkede 
Antallet af Studenterne ved ethvert af Ruslands Universiteter til 
300, ophævede Undervisningen i almindelig europæisk Statsret, 
overdrog den filosofiske Undervisning til Gejstlige af den orto- 
dokse Kirke, lod de Hefter, efter livilke der undervistes i Hi- 
storie og andre beslægtede Fag, i Forvejen gennemgaa af Censor, 
og omkring 1840 saa at sige ikke lod en udenlandsk Avis eller 
Bog komme over Grænsen, aabenbarede Retningen, der spærrer 
Rusland af mod Europa, sig som ikke mindre eneraadig. Da 
var man saa vidt, at det paalagdes Lærerne i Geometri over 
hele Landet, naar de foredrog Læren om Trekanter, da at minde 



Indtryk fra Rusland 371 

om den hellige Treenighed; Opførelsen af Lessings Emilia Galotti, 
Goethes Egmont, Schillers Fiesco var forbudt, mens Rossinis 
Wilhelm Tell kun turde opføres med Teksten og Titlen Karl 
den Dristige, 

Og fremtræder nu forskelligartede garn melrussiske Typer 
skarpt i disse Gzarer Ivan III og Ivan IV, Peter og Nikolaj, saa 
aabenbarer den moderne russiske Civilisationstype sig ikke mindre 
klart og ejendommeligt i Alexander Ts Personlighed med dens Blan- 
ding af Handlekraft og kvindelig Modtagelighed — af vidtgaaende 
Frisind, Omsorg for alle Undertrykte, Kærlighed til Befriertitlen 
paa den ene Side og Sløvhed, Fru de K rudeners Lønlære, Hang 
til vidtsvævende Indbildninger eller Utopier som den hellige 
Alliance paa den anden. 

Man gjenfinder i vore Dage dette Væsen hos saa mangen 
ang fornem Russer, der rejser til Berlin for at opsøge og liden- 
skabeligt knytte sig til Eugen Duhring eller Eduard von Hart- 
mann, kalder sig Positivist eller Pessimist og forsaavidt betragter 
sig som staaende paa Højden af det moderne Fremskridt — 
men hjemvendt med rivende Hast udvikler sig til russisk Høj- 
konservativ, begejstres for Enevældens Kald, for Slavedømmets 
Almagt og den græske rettroende Kirkes Hæder. En af disse yngre 
Mænd, Fyrst Zertelev, et godt Menneske og mindre god Poet, 
en Filosof, der aarligt plejer idetmindste én Gang at sidde ved 
Eduard von Hartmanns Fødder, forsøgte umiddelbart efter Kat- 
kéfs Død at overtage hans Tidsskrift i Moskva efter ham og 
føre det videre i hans Aand. Det skortede ham til Løsningen 
af denne Opgave ikke paa god Vilje, kun paa Kraft. 

Mest betegnende for Rusland og dog ganske overensstem- 
mende med Forholdene andensteds er imidlertid Aandernes Spalt- 
ning i den vesteuropæiske og slavofile Gruppe. Mærkværdigt og 
i høj Grad russisk er det, at Slavofilernes urnationale Parti ikke 
mindre end det vesteuropæiske skylder Studiet af udenlandsk 
Filosofi og Poesi sin Oprindelse. Ganske som Ruslands store 
Revolutionære er de udgaaede fra den Bevægelse, der fra Trediver- 
nes Begyndelse bemægtigede sig Universitetet i Moskva. Enkelte 
Professorer, som havde studeret i Frankrig og Tyskland, vakte 
dengang de unge Studerendes Opmærksomhed for fransk Social- 
isme og tysk Filosofi. I al Hemmelighed og i forbudne Bøger 
tilegnede de unge Mænd sig gruppevis dels Saint-Simons og 
Fouriers Tanker, dels Schellings og Hegels Verdensanskuelse. 



372 Indtryk fra Rusland 

De delte sig eflerhaanden saaledes, at et Parti, hvortil Herzen 
og BakuDin hørte, forenede den Tænkemaade, som næredes af 
Hegels mest fremskredne Disciple (Ruge, Feuerbach) med de 
franske, socialistiske Ideer, som forkyndtes af Louis Blanc og i 
moderne fransk Skønlitcratur af George Sand og mange andre, 
medens derimod Schellings Naturfilosofi og de tyske Roman- 
tikeres Begejstring for alt Nationalt og Gammeltysk fængede i 
Slavofilernes Parti, som ganske i disse Tyskeres Aand krævede 
en rent slavisk Kultur og oplraadte som Talsmænd for Na- 
tionalitetsprincipet i dets Skarphed. De kastede længselsfulde 
Blikke tilbage til Tiden før Peter den Store. Det moskovitiske 
Rusland var deres Tankers og Drømmes Hjem. Ivan den Frygte- 
liges Rædselsherredømme var dem trods Alt kærere end moderne, 
karakterløs Liberalisme og Parlamentarisme. Oldslavisk var deres 
kæreste Studium; de mente at fordybe sig i den russiske Folke- 
aand, naar de fordybede sig i byzantinsk Teologi. 

De gav forsaavidt i Grunden kun Kræfter og Bestræbelser, 
der lige siden Peter den Stores Tid havde været til, et Organ. 
I hine Dage var der ingen andre Opsætsige end Raskål, det vil 
sige, de 6ammelortodokses Parti, der siden Reformatoren Nikons 
Dage var traadte ud af Statskirken og splittede i talrige Sekter. 
Patriarken Nikon havde villet givet en Rettesnor for Ceremonierne. 
Fra hans Tid kræver Kirken, at man skal korse sig med tre 
Fingre og sige tre Hallelujaer i Træk, og forfærdelige Forføl- 
gelser har rammet alle dem, der modsatte sig. Men Raskél har 
trodset Knut, Forvisning og Henrettelse af Overbevisning om, 
at man bør korse sig med to Fingre og kun sige to Hallelujaer 
efter hinanden. De har ladet sig brænde levende for deres 
Overbevisning, thi de troede sig evigt fordømte, ifald de gik 
over til Tretallet. Det er den Dag idag kun et Par Aar siden, 
at man tillod dem, der samles i Særkirker, at have deres 
egne Kapeller og bede som de vil — dog med Undtagelse af 
visse særkirkeligt Sindede, som endnu erklæres for farlige og for- 
følges. Den mest fængslende Gruppe af dem nutildags er de 
saakaldte Dukobortser (Aandens Kæmper), som før mest op- 
holdt sig i Guvernementet Voronesj, og som man har forvist 
til Kaukasus, til en vandløs Egn. Deres Energi har omdannet 
denne Ørken til en af de frugtbareste og rigeste Strækninger 
i Kaukasus. De arbejder alle i Fællesskab, gamle og unge 
Folk, Kvinder og Børn. De kan alle læse, skønt de ingen 



Indtryk fra Rusland 373 

Skoler har; de underviser selv deres Børn. De anerkender ikke 
Helgenbilleder. I deres Huse ophænger de i den Krog, hvor 
Billederne plejer at hænge, et broderet Haandklæde. De bærer 
ikke Kors, men anser Korset for et' Tegn paa og en Erindring 
om Kristi Lidelser, og afskyr det derfor i Stedet for at tilbede det. 

De forfølges, straffes og mishandles, fordi de ifølge deres 
Lære vægrer sig paa det bestemteste ved at gøre Krigstjeneste. 
De vil ikke for nogen Pris være Soldater, ikke udgyde Blod. 
Ikke des mindre har de i Krigstid vist Landet de største Tje- 
nester, naar det gjaldt om at skaffe Soldaterne Levnedsmidler 
eller at skaffe de Saarede frem ad Kaukasus*s undertiden ufar- 
bare Veje; de tilbød Staten, der har behandlet dem saa haardt, 
frivilligt deres Tjeneste og gav uden Vederlag deres Vogne og 
deres Tid. Dog det i denne Sammenhæng Væsenlige er, at i 
alle disse Sekter er stadigt blevet næret det mest levende Had 
til Vesteuropas hedenske, kætterske Væsen. 

Men fra de laveste Klasser steg Nationalbevidstheden og 
Hadet til det Fremmede op til Samfundets Spidser under den 
store Folkekamp mod Napoleon, som jo i 1812 oversvømmede 
Landet med Hære af Franskmænd, Tyskere, Italienere og Spa- 
niere. Paa den store Krig med dens sejrrige Udgang fulgte Op- 
blomstringen af Ruslands Nationalliteratur, der saavel hos Pusjkin 
som hos Gribojedov, hvor stærkt end denne er paavirket af 
Moliére og hin af Byron, vender sig Qendtlig mod Fremmedind- 
flydelsen i Riget. I visse Maader fortsatte Slavofilerne altsaa 
kun den Bevægelse, der alt var indledet og vokset. Og man maa 
ikke forveksle denne Aandsstrømning med den panslavistiske, der 
har en vis Navnelighed med den Panslavister har selv euro- 
pæiske Radikale som Bakunin været, forsaavidt de i den natio- 
nale Opgaves Tjeneste, til Bedste for Udbredelsen af det ejen- 
dommeligt russiske Fælleseje ønskede alle slaviske Stammers 
Sammenslutning og Oprettelsen af et stort slavisk Rige, monarkisk 
eller republikansk; Slavofilerne derimod har i sin Tid rettet de 
skarpeste Angreb mod de vestligt Sindede for deres Samfølelse 
med Polakkerne; de betegner den snevrere russiske National- 
følelse og søger gerne tilbage til det russiske Folkelivs gammel- 
byzantinske Dannelses- og Troesgrundlag. *) 



*) Smlgn. Julius Cckhardt: Jungrussisch uud Altliuldiidisch. Die ruS" 
sische neue Åera. 

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 24 



374 Indtryk fra Rusland 

Vender vi nu tilbage til vort Udgangspunkt, Sammenligningen 
mellem de højest Udviklede i Rusland og i Polen, saa vil man 
se, at den russiske Intelligens er stedt i et næsten ligesaa smer- 
teligt Tvangsvalg som den polske. Den moderne polske Fædre- 
landsvens pinlige Stilling er den, at dersom han vælger at arbejde 
hensynsløst for Fremskridt, undergraver han den katolske Kirke, 
dermed i Øjeblikket den polske Nationalitet og arbejder i Virke- 
ligheden den undertrykkende Regering, sin egen og alt Fremskridts 
værste fjende i Hænde; vælger han derimod den aandelige Stil- 
stand, ser han tydeligt Faren for, at den Nationalitet, som herved 
bevares, sakker agterud i Europas Kultur. Den fremskredne rus- 
siske Fædrelandsvens beslægtede Forlegenhed er denne: Han vil 
efter Evne afryste Fremraedindflydelsen. Men samtidigt med at han 
indser det Fordærvelige for den nationale Oprindelighed og Vækst, 
som denne fører med sig, indser han, at de russiske Tilstande 
staar tilbage for dem i alle andre europæiske Lande, naar man 
undtager Tyrkiets. Hvor stærkt han end som den berømte 
russiske Type Tsjatski i Gribojedovs Den Ulykke at være et godt 
Hoved istemmer Klagen over, at Moskva efteraber Paris, i Sæd 
og Skik, i Sprog og Talemaader, i Moder og Taabeligheder, han 
ender dog som Tsjatski med at vende Braadden mod Russerne 
selv, der kun føler sig tilpas som Efterlignere, og der, naar En 
har fem, seks Tanker, ved hvilke han rager op over Mængden^ 
og vover at udtale dem frit, falder over ham som Barbarer. 
Alle Udfaldene mod det aandelige Fremmedherredømme bliver 
tilsidst til Udfald mod det Rusland, der finder sig deri og finder 
sig vel derved. Tsjatski har i sin sidste Enetale det smerte- 
lige Udraab: «Det altsaa er mit Fædreland!* og Tusinder har 
endt med dette Nødskrig. 

Med andre Ord den fremskredne Russer, der ønsker sit 
Folks Nationalitet uddybet og udviklet og det Fremmede Qernet, 
naaer hurtigt til den Indsigt, at Brudstykkerne af vesteuropæisk 
Kultur i hans Land altid er mere værd end den utvivlsomt natio- 
nale Raahed og det ligesaa nationale Barbari. Han kan end ikke 
skelne mellem Folk og Regering, thi et stort Folk har den Re- 
gering, det fortjener. Han inser, at hvad han selv besidder af 
finere Dannelse, af videnskabelig Indsigt og kunstnerisk Aand, 
det skylder han Vesteuropas Civilisation og at det er Russerfolkets 
egen Skyld, naar det kun har brugt denne Civilisation til med 



Indtryk fra Rusland 375 

den at lakere Regeringsformens Raahed og Forvaltningens Bar- 
bari. Jo ædlere og heftigere han for sit Land attraar Retfær- 
dighedens, Menneskelighedens og Frihedens Goder, des tydeligere 
bliver det ham, at de kun kan opnaas, naar de i Aarhundreder 
fremherskende nationale Tilbøjeligheder utrætteligt og hensynsløst 
bekæmpes. Han føler Umuligheden af paa en Gang at ville 
Fremskridt o^ Frisind og Styrkelse af Nationalfølelsen i Rusland. 
Ikke blot Fædrelanderiet, men den i sin Kærne berettigede Na- 
tionalfølelse bliver her med Nødvendighed reaktionær. Den 
frihedselskende Fædrelandsven kan længe nok og lidenska- 
beligt nok fordre Folkets Udvikling indenfra, han kan kun i 
Kraft af de Synspunkter, Vesteuropas Dannelse forskaffer ham, 
bedømme, hvad der i hans eget Land bør fremmes og hæmmes, 
og hvor han end tager sit Udgangspunkt, han ender, hvis han i 
første Linje ønsker at se Menneskerettigheder og borgerlige Ret- 
tigheder agtede i sit Land, at se store Følelser og frugtbare 
Tanker udbredte og rodfæstede der, stadigt med at vende tilbage 
til den mangelfulde og i Rusland kun altfor tit karikerede vest- 
lige Kultur, som Særkirkernes Tilhængere forbander, og som 
Slavofilernes Nationalparti afskyer og fordømmer. Thi paa det 
Udviklingstrin, Rusland til Dato har naaet, finder han sig ufejl- 
barligt stillet i dette Tvangsvalg: enten national med Opofrelse 
af Friheds- og Kulturfremskridts-Idealet, eller afgjort frisindet, 
men da ogsaa uden Fodfæste paa russisk Grund og uden den 
stærkeste Sammenhæng med Folkeaanden. 

Man sporer dette Tvangsvalg hos alle Ruslands betydeligste 
Mænd. Åander som Pusjkin, Gogol, Dostojevski valgte afgjort i 
den førstnævnte Retning, Åander som Alaxander Herzen og Ivan 
Turgenjev i den sidstnævnte. 



VII 

f^^ I Aaret 1887 havde i Rusland den fjendtlige Stemning mod 
det tyske Rige naaet sit Højdepunkt. Man indbildte sig, at et 
forestaaende Sammenstød ikke var fjernt, og den Fremmede fik 
jævnligt Udtalelser om en tilkommende europæisk Krig at høre. 
I Reglen var disse Udtalelser mistrøstige; ingensteds har man 
en saa levende Fornemmelse af det uhyre Ruslands Svaghed som 

24* 



376 Indtryk fra Rusland 

i Rusland selv. Men det for Rusland ubetinget Betegnende var 
det næsten enstemmige Ønske om Nederlag, Udlændingen fik at 
høre saavel i det nordlige som i det sydlige Rusland, og lige- 
meget om det var Russere fra Østen eller Vesten, der førte Or- 
det, hvis de blot var dygtige og frihedselskende Mænd. Sikkert 
har jeg fra mere end halvtredsindstyve hinanden ganske ubekendte 
Russere af de forskelligste Samfundsklasser hørt dette Ønske om 
«tore afgørende Nederlag under en foreslaaende Krig udtale som 
efter en fælles Overenskomst. 

Der kan neppe tænkes et lærerigere Kendetegn paa den For- 
tvivlelse over Landets nuværende Forhold, hvori man er sunket. 
Man øjner ingen anden Mulighed til Udfrielse af den raadende 
Elendighed end den, som frembyder sig i den Svækkelse, en 
•ulykkelig Krig vilde paaføre det herskende System. 

Det er ikke første Gang, at denne Stemning trives i Rus- 
land, og at tilsyneladende saa upatriotiske Ønsker næres af Lan- 
dets mest fædrelandssindede og mest udviklede Mænd. Det var 
allerede Tilfældet paa Krimkrigens Tid, og man mindes grant 
fra hine Dage af, hvilke heldbringende Virkninger Nederlaget da 
førte med sig. 

Den forfærdelige Undertrykkelse, som i vore Dage finder 
Sted, er ingenlunde af saa gammel Dato, som det undertiden 
tros af dem, der mener, at Rusland uden videre ligger og sta- 
digt har ligget langt tilbage for Europa. Den er et Tilbageslag 
mod den korte men kraftige og mærkværdige Friheds- og Fri- 
gørelses-Bevægelse i de første Tiaar af Alexander IFs Regering. 
Overhovedet er i Rusland Friheden det Gamle, Trældommen det 
forholdsvis Ny. Den ældste russiske Lovbog {Pravda russkaja) 
kender ikke til Legemsstrafife; først i det 16de Aarhundrede blev 
Livegenskabet indført, og Pskov, den sidste frie Stad (som det 
gamle Novgorod en af en Folkeforsamling i Aarhu udreder regeret 
Republik) paa Moskvi tercza ren Vassili's grusomme Befaling be- 
røvet alle sine Forrettigheder, dens Indbyggere med Kvinder og 
Børn bortførte til det indre Rusland <for der at leve lykkeligt 
under Czarens Naade> og erstattede med et frisk indført Men- 
neskesæt. Først i det 18de Aarhundrede mistede Provinsernes 
Stænderforsamlinger, Zemstvo'erne, der i Middelalderen havde 
talt højt og energisk, al Betydning, og først i det 19de Aarhun- 
drede dannede sig den Enevoldslære, paa hvilken nu Hersker- 
magten i Rusland hviler. Den er end ikke af indenlandsk Op- 



Indtryk fra Rusland 377 

rindelse. Alexander I aabenbarede i sin Regerings første Afsnit 
en næsten moderne Aand; han optraadte som en oprigtigt fr]< 
hedskærlig Mand; han elskede sin Tidsalder, $aa ned paa de 
reaktionære Legitimisters Færd, havde en Tidlang været Napo- 
leons Beundrer, vedblev længe at ville Frankrig det vel og gik 
om med Planer til at genoprette Polen. Det syntes, som om under 
ham Czarvælden som alt audet i Europa vilde menneskeliggøres, 
og som om Folkets Stemme vilde blive hørt. Saa under det 
mægtige Tilbageslags Modstød mod den franske Revolution og 
Kejserdømmet var det to Ikke-Russere, Piemonteseren Joseph de 
Maistre og Franskmanden Ronald, der formede den Reaktions- 
lære, som sejrede rundt om i Europa, som Ruslands Doktrinære 
med Lidenskab tilegnede sig og som let bearbejdet af dem blev 
Czartronens nye Fodstykke. 

Den i Rusland nu raadende Tilstand er da hverken Resul- 
tatet af en tusindaarig Stillestaaen eller af en jævn men altfor 
langsom og stærkt forsinket Fremadskriden mod det Bedre eller 
af en i lange Tider uafbrudt fortsat Tilbagegang i Kultur. Den 
er frembragt af en nu 25aarig Reaktion, stedse styrket paany 
ved Opstande og Mordforsøg. 

Ikke at det skorter paa god Vilje eller Alvor paa højeste 
Sted. Man lader overalt, i alle Krese, Alexander IIFs Karakter 
vederfares Retfærdighed. Man véd, at han kun vil se hæderlige, 
retskafne Mænd om sig, man kender hans Harme over den Be- 
stikkelighed og Bedragelyst, der under den sidste russisk-tyrkiske 
Krig strakte sig helt op til den øverste Hærledelse og havde saa 
stor en Del i Felttogets ugunstige Forløb. Man indrøipmer med 
andre Ord, at han er en Hædersmand; men det var en stor 
Mand, en stor Regent, som i dette Øjeblik behøvedes paa Rus- 
lands Kejsertrone. Det er maaske et daarligt Tegn, at et Folk 
behøver store Regenter; et Land som Holland eller Schweiz behøver 
vistnok ikke nogen. Men det er værre ikke at have en stor 
Hersker, naar han udkræves. 

Man anerkender redebon Kejserens Dyder som Privatmand. 
For første Gang i Aarhu udreder, for første Gang overhovedet 
rimeligvis afgiver han Eksemplet paa en Indehaver af Ruslands 
Trone, om hvis Forhold til det andet Køn selv onde Tunger 
ikke har det mindste at berette. De Mænd som de Kvinder, 
der har beklædt den, har til alle Tider været berømte for deres 
erotiske Vidtløftigheder. Kejseren synes Mønstret paa en Ægjte- 



378 Indtryk fra Rusland 

piand og Fader. Rundt om den eksemplariske kejserlige Familie 
tumler sig imidlertid det russiske Hof med sin elegante Letfær- 
dighed og sine talrige Uregelmæssigheder uden at indvirke paa 
den, men ogsaa uden at smittes af den Aand, der udgaar fra 
den. Alverden kender Storfyrst Alexis's aabenlyse Samliv med 
den smukke Grevinde af Beauharnais, General Skobelevs Søster, 
hvis Mand, Storfyrstens Fætter, Fyrsten af Leuchtenberg har set 
sin Fordel i at afstaa sine Rettigheder til en Prins af det kejserlige 
Hus. Den indtagende tyske Prinsesse Maria Påvlovna, Storfyrst 
Vladimirs Gemalinde, om hvem Forfatteren af Bogen La société 
de Saint'Pétersbourg, ledet af sit Tyskerhad, beretter alt optænke- 
ligt Ondt, er som en Legemliggørelse af Fornøjelsessygen ved 
Hove.*) Man behøver ikke at tro, hvad der af hadefulde Penne 
meddeles om hende, men saa meget er sikkert, at et vist Let- 
sind præger den Retning, hun har givet Hoffets Adspredelser. 
Hun foranstalter Selskaber, i hvilke man morer sig med aiskøns 
Selskabslege, men mest med at lege Skjul. Man finder under 
saadanne Lege af og til en af de højeste Damer skjult med en 
Gardeofficer i et tomt Badekar. En Yndlingsfornøjelse i disse 
Hofkrese er det ogsaa at anordne Slædepartier, under hvilke de 
fineste Damer lader sig anbringe i Kurvevogne, der trækkes af 
Officerer. Morskaben er da den, at disse paa et vist Tidspunkt 
vælter Kurven med hele dens Indhold ud i Sneen. Man skimter 
Damernes Ben, og der les. 

I visse, højere Krese ved Hove, hvor der raader en forskel- 
lig Aand, kendes ingen andre Glæder end Dansens. Der danses 
uafbrudt, ved alle Lejligheder, med en sand Mani. Man hævner 
sig over mange Maaneders Indespærring i Gåtsjina ved at hvirvle 
sig hen i en evindelig Runddans. Naar der ikke danses, er 
Kedsomheden overmaade stor. Theselskaber i disse allerhøjeste 
Krese skildres som dræbende. De tilsagte giver Møde; efter 
nogen Tids Forløb indfinder de høje Herskaber sig og tager 
Plads i Taushed. Selvfølgelig vover Ingen at spørge saa højt- 
stillede Damer om noget. Saa falder fra deres Side et Spørgs- 
maal til en tilstedeværende Dames Befindende. I Reglen svarer 
hun kort, og dermed dør den Samtale hen. Er hun meget 
sindrig eller meget godlidende overfor det høje Herskabs øjen- 
synlige Forlegenhed, former hun sit Svar saaledes, at et nyt 



*) Comte Vassili: La société de Saint- Pétersbourg. S. 23—29. 



Indtryk fra Rusland 379 

Spørgsinaal ligger nær, næsten nødvendigvis fremtvinges af Svaret. 
Men er den lille Række af nærmest liggende Spørgsmaal og Svar 
gennemløbet, kan — saaledes forsikrer paalidelige Øjenvidner — 
20 til 25 Minutter gaa hen med en Pause af fuldstændig og pinlig 
Taushed, under hvilken man smilende stirrer paa Herskabet, der 
ligeledes smilende fordeler sine Blikke paa de Tilstedeværende. 

Gaar det mere støjende til, kan Indtrykket stundom være 
ikke mindre pinligt. Øjenvidner har skildret mig følgende Scene: 
den gamle Hofmand, Grev Apraxin, faldt under en Vals og blev 
siddende paa Gulvet. Det fremkaldte en Latter fra højeste Sted. 
Henrykt over at have været Anledning til et saadant Udbrud af 
godt Humør fra en Personligheds Side, hvem det var Grevens 
Livsopgave at behage, dansede den gamle Herre ud og lod sig 
falde paany, denne Gang med komiske Fagter. Nyt Latterudbrud. 
Fra da af gjorde den alderstegne Hofmand sig den hele Aften 
til Clown for at fremkalde et Smil fra allerhøjeste Læber. Under 
alt dette sad hans Datter, nuværende Grevinde Obolenski, Kejser- 
indens Hofdame, stram og rank med fornøjede Miner og Smilet 
i Øjet, slugende Harmen over sin Faders Fornedrelse, og virke- 
ligt tilfreds med den øjensynlige Yndest, der faldt i hans Lod. 
Optrinnet minder om det, der er foreviget i det bekendte, i Rus- 
land gennem Kobberstik saa udbredte, Maleri fra Kejserinde 
Anna Ivånovnas Hof, paa hvilket lutter Medlemmer af Ruslands 
første Familier for at behage Kejserinden springer Buk over 
hverandre i Slottets Festsal. 

Saa aandløst som nu var Hoflivet langtfra under Alexander 
II. Ogsaa den med Aandløsheden i saa nær Sammenhæng staa- 
ende Hofreligiøsitet var ukendt under ham. Nutildags træffer 
man store Krese i Aristokratiet, som tilhører Sekten Radstock- 
Pasjkov, for ikke ret mange Aar siden stiftet af en Bedrager. I 
disse Krese tilbringer man sin Tid med at læse Evangelierne, 
fordømme Anderledestænkende og overhovedet rakke Næsten ned. 
Trosiveren og den ondskabsfulde Sladderagtighed gaar her, som 
i Reglen, Haand i Haand. En stor Del af dette Samfundslags 
Medlemmer sender deres Syge til Præsten Joan i Kronstadt, som 
tros i Stand til at foretage Mirakelkure og som helbreder ved 
Haandspaalægning. Selv Loris Melikov sendte sin Datter til ham 
da hun var syg. 

Den kraftige græsk- orthodokse Reaktion i de højeste Krese 
er noget forholdsvis Nyt. Nu staar den i Flor. Den begyndte 



380 Indtryk fra Rusland 

at spire under Alexander II. Ikke at denne Kejser var den 
gunstig, langtfra. Men hans Gemalinde, en tysk Prinsesse, havde 
først udfra Ønsket om Folkeyndest, senere af Trang til et Livs- 
indhold, da hun følte sig helt gledet ud af sin Ægtemands Liv, 
omfattet den græsk ortodokse Kirkelighed med stedse stigende 
Varme. Saaledes skete det for første Gang i umindelige Tider i 
dette Rige, hvor Gejstligheden udgør en ringeagtet og lidet for- 
maaénde Stand, at en Overhofpræst, den kloge og fanatiske Ba- 
sjanov, fik Indflydelse ved Hove. Det er denne Mand, hvem det 
ogsaa tilfaldt gennem Undervisning i den græske Religion at for- 
berede Kejserinde Maria Fjodorovna til hendes Bekendelses-Skifte. 
Og blandt de Hofdamer, der viste sig smittede af Iver for at 
udbrede den sande Lære og bekæmpe den romerske Katolicisme 
og den lutherske Protestantisme overalt hvor de fandtes inden 
det russiske Riges Enemærker, gjorde snart Grevinde Antonie 
Dmitrievna Bludov, en lille forvokset, energisk og forstandig 
Frøken sig meget bemærket. Det var hende, der under Alex- 
ander II knyttede Forbindelse med det moskovitiske Slavofilparti, 
med Aksakof og Katkof, og først tilegnede sig den polske 
Marki Wielopolskis Tanke om en Udsoning mellem Rusland og 
Polen med Qendtlig Holdning mod Tyskheden. Gennem sin 
Fader, den bekendte mægtige Minister, bevirkede hun Wielopol- 
skis Ansættelse som Statholder i Polen, men gik saa efter Op- 
røret 1863 over til Læren om Nødvendigheden af den romerske 
Katolicismes Udryddelse og foranledigede virkelig den afskyelige 
Religonsforfølgelse i Litauen og Hviderusland. Hende var det, 
som stod i Spidsen for den Forgudelse, der efter at Oprørs- 
bestræbelserne var druknede i Polakkernes Blod, i Petersborg 
dreves med Vilnas Bøddel Muraviev, og som paa sin Opfordring 
til den frisindede Fyrst Suvårov om at yde Bidrag til den Æres- 
gave, man forberedte til Helten, for aabent Taffel fik det modige 
Svar, der skadede Fyrsten ikke lidet: «Hvis De vil forære Ge- 
neralen en Økse af Guld, staar min Pung til Deres Tjeneste, 
Grevinde*. Hun sørgede for, at Katkéfs mest fanatiske og mest 
blodtørstige Artikler blev forelagte Kejseren netop i Øjeblikke, 
da han var modtagelig for Læsning af den Art, og da efter Ka- 
rakosovs Attentat 1866 Reaktionen tog sit afgørende Opsving, bi- 
drog hun maaske mere end nogen anden til, at Ledelsen af det 
hele Undervisningsvæscn blev lagt i dumfromme og kulturQendt- 
lige Hænder. Fra da af til nu har denne religiøse Reaktion 



Indtryk fra Rusland 381 

varet uafbrudt, halvt som Mode halvt som Forsigtighedsregel. 
Dea politiske Reation optog den i sin Strøm og førte den videre 
med sig. 

Denne politiske Reaktion kan dateres fra 1863. Forud for 
den var der gaaet et formeligt Svælgeri i vesteuropæiske Tanker, 
under hvilket det hele Folk svirede i Fremtidsforhaabninger og 
drak sig en Rus i Frigørelsesplaner. 

Krimkrigens Udfald havde gjort det af med Kejser Nikolajs 
Styresæt. Den Tid var endelig omme, da fanatisk Indskrænket- 
hed og grusom Haardhed alene raadede over alt Liv i det rus- 
siske Rige. Ikke blot havde Europas Bøger og Blade været 
udespærrede; men for Rejser frem og tilbage over Grænsen havde 
de største Hindringer været lagte i Vejen, ja Hadet mod Tids- 
alderen var hos Rigets første Mand gaaet saa vidt, at han af- 
skyede Jernbaner og forbød deres Anlæggelse, saa Rusland ved 
hans Død ikkun havde den ene Banestrækning mellem Petersborg 
og Moskva. Dens Anlæg blev afsindigt dyrt, fordi Kejseren paa 
Spørgsmaalet om, hvor Banen skulde gaa, simpelthen trak en 
lige Blækstreg paa Kortet mellem de to Hovedstæder, og den 
blev endda saaledes forvaltet, at Købmændene foretrak at sende 
deres Varer med de gamle Fragtmænd paa almindelige Vogne; 
saa kom de sikrere og med langt mindre Bekostning. 

Nederlagene paa Krim bragte Forløsningen. I hvor stor 
en Ærefrygt for Faderen Alexander II end var bleven opdraget, 
nogle af de vanvittigste af dennes Love maatte han straks ved 
sin Tronbestigelse hæve, og dette opfattedes af den saalænge 
kneblede og bastede Befolkning, som var fra nu af enhver Kritik 
over Nikolaj 's Regeringssystem tilstedet, og som var det Kejse- 
rens egen Agt nu at forandre Alt. Under Krimkrigen allerede 
havde Herzen grundlagt sit russiske Trykkeri i London, hans 
Ugeskrift Kolokol (Klokken) gav Signalet til den frie hensynsløse 
Drøftelse af alle det gamle Styres Misgreb og Galskaber. Aldrig 
havde man i Rusland hørt et saadant Sprog, aldrig havde Nogen 
ført en saadan Pen. Dristigheden rev Læserne med sig og er- 
obrede alle Sind. Snart var Herzen den mest indflydelsesrige 
Mand i Rusland, den fremskredne Ungdoms forgudede Diktator. 
Han syntes alvidende; Intet undgik hans Opmærksomhed, der 
tildrog sig i dette Land, fra hvilket han var forvist; saa mester- 
ligt blev han underrettet. Han offenliggjorde hemmelige Stats- 
skrifter som Katharina ITs Livserindringer, han oplyste Under- 



382 Indtryk fra Rusland 

slæb, Bedragerier, Skændigheder, Grusomheder begaaede rundtom 
i Riget. Saa talrige og saa højtstaaende Forbindelser havde han, 
at da man en Dag, da Kolokol indeholdt en nærgaaende Bemærk- 
ning om en af de kejserlige Generaladj utanter, havde forelagt 
Alexander, der hørte til Bladets stadige Læsere, et i Petersborg 
omtrykt Nummer uden den paagældende Bemærkning, modtog 
Czaren et Par Uger derefter Originalnummeret i Konvolut med 
nogle Linjer, der forklarede Aarsagen til, at det blev sendt paa 
denne Maade. Saa udbredt var Bladet, at der alene paa Messen 
i Nisjni i Aaret 1859 af Politiet blev beslaglagt 100,000 fra Asien 
indførte Eksemplarer. 

Der dannede sig nu med ét Slag en Gruppe af forskelligt 
afskyggede Modstands- eller Fremskridts- Partier. Der var den af 
Nikolaj af Rneherskergrunde tilsidesatte høje Adels Opposition 
mod de ved Hove raadende Tyskere. Der var Slavofilernes 
Opposition, der, saa lidet aristokratisk som muligt, forgudede 
Folket. Der var endelig Herzens, Ogarevs og snart den fra 
Sibirien undvegne Bakunins fritænkerske, radikale, efterhaanden 
socialistiske Opposition. Og alle disse Regeringen bekæmpende 
Grupper skabte under disse Forhold for første Gang Rusland 
en Presse. 

Indtil i Fyrretyverne havde der i det store Rige ikke eksi- 
steret anden Presse end den officielle. Under Nikolaj havde 
Blad Den russiske Bi, et akademisk Organ, der svor ved de 
gamle klassiske Digtere Lomonossov og Dersjavin, ført den 
samme Krig mod den med Pujskin begyndende romantiske Ret- 
ning, som Oginskis Organ i Warszawa havde ført mod Mickie- 
wicz og hans Venner. Det var den store russiske Kritiker Bje- 
linski, som tilkæmpede det nittende Aarhundredes nationale Digt- 
ning Sejren. Under den endnu levende literære Impresario 
Krajevskis Ledelse udkom Tidsskriftet Fædrelandels Aarbøger, 
som bares oppe af Bjelinskis geniale Artikler. Da han oprevet 
af sit literære Kampliv, af Fattigdom og Sygdom udaandede i 
1847, fortsattes Aarbøgerne med Sovremennik (Den Samtidige) i hvil- 
ket Tidsskrift Digteren Njekrassov skrev, og som i Aarene 1858 
— 62 væsenligt inspireredes af Tsjernisjevski, der som Roman- 
forfatter og Statsøkonom har udøvet en lige dyb Indflydelse paa 
sin Samtid. 

Men det er fra Krimkrigens Ophør og Herzens første Op- 
træden som Bladmand at den nationale Presses Betydning i Rus- 



Indtryk fra Rusland 383 

land maa dateres. Thi før den Tid var Forfatternes Indflydelse 
yderst ringe, om saa blot af den Grund, at de mere fremskredne 
Rrese kun talte og læste Fransk under haardnakket Ringeagt for 
hvad der skreves i Modersmaalet; desuden maatte Forfatterne 
indtil da paa Grund af Censurtvang indskrænke deres Overvejelser 
til rent literære Spørgsmaal, særligt saadanne, som om den 
russiske Literatur burde være udelukkende national eller ikke. 

Nu grundedes paa én Gang i Slutningen af Halvtredserne 
Hundreder og atter Hundreder af Aviser og Tidsskrifter. Hvor 
mange ses bedst af den Kendsgerning, at alene i Aarene 1858 — 60 
ikke mindre end 77 store Aviser maatte gaa ind, uden at der 
dog mærkedes noget føleligt Savn. Saaledes som det sker endnu 
den Dag idag, begyndte de store Maanedskrifter, af hvilke hvert 
Hefte er tykt som en meget tyk Bog, at give Udtog af natur- 
videnskabelige eller literaturhistoriske eller økonomiske Skrifter, 
levere politiske Oversigter og meddele brede Samfundsromaner 
af tysk, fransk, engelsk eller indenlandsk Oprindelse. Den egen- 
lige Dagspresse styrtede sig med ægte slavisk Begejstring ind 
i den yderligst gaaende Radikalisme. Man var som svimmel paa 
de Højder, hvortil den europæiske Kultur havde naaet, og paa 
hvilke Hovedstædernes Ungdom og Provinsboerne, som intet 
havde kendt til Vesteuropas Liv, nu pludseligt blev førte op. 

Det første Spørgsmaal, som paatrængte sig alle Sind, var 
det om Folkeundervisningen. Det skortede jo i høj Grad Rus- 
land paa Skoler, og de faa, som gaves, var paa Landet ganske 
i de uvidende Popers Hænder. Anden Skolelærer end Landsby- 
præsten kendtes ikke. Nu oprettedes først i Hovedstæderne, saa 
rundtom i Landet Søndagsskoler, hvis Lærere af ren Begejstring 
for Folkeopdragelsens Sag gav fri Undervisning; ved de forskel- 
lige Hærafdelinger underviste Officererne i lignende Skoler deres 
Rekrutter; Gardeofficererne udmærkede sig som Lærere frem- 
for alle. 

Under disse Forhold var det, at de store, dybtindgribende 
Reformer, der betegner Begyndelsen af Alexander Il's Regering, 
blev forberedte. Den første var den, som 19. Februar 1861 førte 
til Livegenskabets Ophævelse og gav mere end halvtredsindstyve 
Millioner Mennesker den personlige Frihed og Part i Ruslands 
Jord. Den havde selvfølgelig en uhyre Formindskelse af den 
adelige Godsejerstands Magt til Følge. Det var en paa én Gang 



384 Indtryk fra Rusland 

folkelig og enevældig Forholdsregel. Og den gennemførtes paa 
en Tid, da de tidligere med Agtelse behandlede Magter i Riget 
havde tabt al Glans. Nederlagene under Krimkrigen havde ned- 
brudt Hærens Anseelse; de Mangler og Fejlgreb og Bedragerier 
i Forvaltningen, som Krigen blottede, havde givet Embedsstan- 
dens Autoritet et Dødsstød, Gejstligheden havde længe været 
ganske ringeagtet. Nu indskrænkedes Adelens Magt med ét Slag 
paa en eksempelløs Maade, samtidigt med at en stor Del af dens 
Ejendom berøvedes den uden forholdssvarende Vederlag. Haabet 
om, at man under Alexander II vilde komme til at opleve en 
politisk Reform, svækkedes da til det Yderste, netop fordi den 
sociale Reform i denne Skikkelse var den første. I lange Tider 
havde de oplyste Klasser haabet paa en Konstitution, naturligvis 
som denne til en Begyndelse maatte være: en aristokratisk For- 
fatning. Nu stod den politiske Liberalisme udsigtsløs overfor 
denne uhyre Forøgelse af Czarcns Magt. Thi nu, da alle Sam- 
fundets tidligere Højdedrag var sløjfede, var Czarens Magtstilling 
alene forbleven uanfægtet og tilmed udvidet til en af ingen 
Skranker indesluttet Soldater- og Bondekejsers. 

Det var dog langtfra, at den store frigivne Bondebefolkning 
følte sig tilfreds. Den havde længe huset utopiske Forhaabninger 
og ventede nu, især da socialistiske Agitatorer havde ophidset 
dens Indbildninger, at straks paa Stedet og uden nogen Godt- 
gørelse al den Jord, den havde dyrket, vilde blive den overladt. 
Skuffelsen bragte Bønderne i Guvernementet Kazån og i Volga- 
Egnen til at rejse sig med Vaaben i Haand. Samtidigt udbrød 
der Studenteruroligheder. Den gamle forrykte Indskrænkning af 
Studenternes Antal til 300 ved hvert Universitet var bleven hævet, 
og den lærde Stand var med rivende Hast stegen til en Anseelse, 
som næsten overtraf den, der hidtil havde omgivet Gardens 
Officerer. Nu blev med ægte russisk Princi pløshed paa en Gang 
Retsreformens Gennemførelse og Gennemførelsen af en ny Under- 
visningsplan overladt til gamle Reaktionære. For den første 
Reforms Vedkommende rettede de ledende Mænd, saaledes Ju- 
stitsministeren Grev Panin, sig efter den nye Tids Krav, men 
kun tre Maaneder efter at Livegenskabets Ophævelse havde sat 
alle Sind i Svingning, offenliggjordes et Universitetsreglement, 
der berøvede Studenterne enhver af de Friheder, der alt var 
tilstaaede dem, og afskar dem Haabet om at opnaa nogen af dem, 
der var stillede dem i Udsigt. Man ranede dem Forsamlings- 



Indtryk fra Rusland 385 

friheden, man forbød dem at have Understøttelseskasser, man 
fordrede for at mindske deres Antal af enhver Student 50 Sølv- 
rubler om Halvaaret i Adgangshonorar. I alle Ruslands Universi- 
tetsbyer, i Moskva som i Petersborg, i Kiev som i Kharkov, 
vægrede Ungdommen sig ved at underordne sig det ny Reglement. 
Deraf Sammenstød med Politi og Militær. 

I Aaret 1862 naaede Ophidselsen i Rusland sit Højdepunkt. 
Rundt om i Petersborg udbrød en Række af frygtelige Ilde- 
brande, som røbede de revolutionære Drifters Løsladelse. Re- 
geringen skred ind, indførte Standret for Brandstiftere, lukkede 
Søndagsskolerne og andre Institutioner og Klubber, lagde Baand 
paa Pressen, skærpede Censuren. 

Saa var det, at de polske Folkelederes usalige Forblændelse 
og den ædle Wielopolskis uforstandige og grusomme Forholds- 
regler overfor den farlige Oprørsaand i Polen hidførte den polske 
Opstands Udbrud, den Begivenhed, af hvilken alle frihedsQendske 
Lyster og Magter i Rusland skulde suge ny Kraft. 

Indtil dette Tidspunkt havde Alexander Herzen været det 
dannede Ruslands Helt. Han havde stadigt vist det undertrykte 
Polen levende Deltagelse, betragtet dets Sag som sin og sine 
Venners, han udtalte sig ogsaa nu med Varme til Fordel for 
Opstanden, selv efter at Vestmagternes beskyttende Holdning og 
truende Mine mod Rusland (der fik den polske Adel med Zamojski 
i Spidsen til at overvinde sine Betænkeligheder ved at forbinde 
sig med Folkeførerne i Warszawa) havde vakt og tirret den rus- 
siske Nationalfølelse ogsaa hos Rigets frisindede Grupper. 

Da optraadte Katkéf paa Skuepladsen og i Løbet af ganske 
kort Tid vandt han al Magt ud af Haanden paa Herzen og steg 
til Ruslands indflydelsesrigeste Mand. Denne mærkværdige Per- 
sonlighed, der først døde i August 1887, repræsenterede 25 Aar 
igennem i Undertrykkelsens Land Undertrykkelsens Grundsætning, 
fremmede i al den Tid med hele sin grove Energi alt Friheds- 
Qendsk, nedrakkede alt Ikke-Russisk, krævede og støttede Iværk- 
sættelsen af den fuldstændige Ensartethed i det uhyre Rige. 

Michail Nikoforovitsj Katkéf er et ubetinget enestaaende Sær- 
syn i Ruslands Historie. Saalænge Riget har staaet, har det 
aldrig været set før hans Tid, at en Bladudgiver uden Embedsstil- 
ling og uden nogen udvortes eller officiel Myndighed har udøvet 
Indflydelse paa Regeringens Handlinger, endsige som han har 
det, øvet større Indflydelse end Regeringen selv. For saa vidt, 



386 Indtryk fra Rusland 

men ogsaa kun for saa vidt, kan hans Liv siges at pege hen 
mod en ny Tid. Dog Tilfredsheden herved forsvinder, naar man 
iagttager, hvorledes han naaede til dette Trin af Magt. Han steg 
dertil, fordi han med en Hensynsløshed, der altfor tit satte sig 
ud over Sandhedens Krav og Retfærdighedens Fordringer, gav 
sig til at smigre Nationalforfængeligheden og opdyrke National 
hovmodet i dets vederstyggeligste Former. 

Katkéf optraadte tidligst som Professor i P'ilosofi ved Univer 
sitetet i Moskva med lidet betydelige Bidrag til Filosofiens Historie. 
Han var fra først af en Tilhænger af tysk Filosofi, særligt en 
Beundrer af Schelling, og tilhørte den Gang samme Kres som 
den lidenskabeligt satiriske Bjelinski og den berømte internationale 
Revolutionær Bakunin. Han kaldte sig Idealist og prækede en 
Kultus af Ideen. Som Dyrker af den blev han i 1848 afsat fra 
sin Post. 

1856 grundede han Maanedskriftet Z)e^ russiske Sendebud (Russki 
VJestnik), og 1861 overtog han Dagbladet Den moskovitiske Tidende 
(Moskouski Wiedomosti), Han optraadte begge Steder som vidt- 
gaaende Liberal efter engelsk Mønster, forlangte Selvregering, 
Spredning af Styrelsen, repræsentativ Forfatning osv., indtil nu 
i 1861 — 62, da Radikalismen gik over sine Bredder, da Bonde- 
urolighederne og Studenterurolighederne skræmmede ængstelige 
Sind, og da det opdagedes, at en Mængde af Ruslands højtstillede 
Mænd og Kvinder stod i Forbindelse med Herzens Revolutions- 
parti i London, Muligheden af et fuldkomment Omslag i den 
offenlige Mening laa nær. 

Da følte Katkéf, at Øjeblikket var gunstigt til at slaa om 
Qg opkaste sig til Ruslands Frelser. Han brød den Taushed, der 
var paabudt den hele russiske Presse med Hensyn til hans 
gamle, landsforviste Venner Herzen, Ogarev og Bakunin. Skønt 
deres Navne ikke turde nævnes, og Regeringen paa Embeds 
Vegne lod uvidende om deres Tilværelse, angreb han dem offen- 
ligt som Fædrelandets Fjender og Skyld i alle Urolighederne« 
Derved fik Herzens uhyre Indflydelse paa de russiske Dannede 
sit første Knæk. Og da saa Herzen i 1863, dengang den polske 
Opstand brød ud, begik den Uforsigtighed at krænke den rus- 
siske Nationalfølelse , og da det Bifald, med hvilket Oprøret 
hilstes af de russiske Landflygtige, havde til Følge, at de fri- 
sindede russiske Blade ved Taushed tilkendegav deres Medfølelse^ 
var det, at Katkéf gjorde sit Mesterstykke. Han angav Land- 



Indtryk fra Rusland 387 

flygtige og Nihilister som troløse Landsforrædere, forkyndte det 
voldsomste russiske Fædrelanderi, krævede ikke blot, at Oprørerne 
skulde slaas ned, men at Polens Selvstændighed skulde udryddes 
ved Kongerigets Forvandling til en russisk Provins. Da Oprøret 
var kvalt, var Katkéf i de højere Krese i Rusland en af de mest 
yndede Mænd. Det var ham, der fik sendt Muraviev som t Hænge- 
diktator* til Vilna; det var under hans Beskyttelse, under Paa- 
skud af Statens Selvbevarelsesret, at Folkepartiets Maénd gav de 
litauiske Bønder Frihed og Jord under tøjlesløs Udplyndring af 
den polske Adel, og at Slavofilerne drev Religionsforfølgelse under 
Skin af at ville udrydde den katolske Kirkes Tvangsherredømme. 

Fra nu af kunde Katkéf kun stige og stige i Indflydelse, 
alt som Reaktionen i Rusland steg. Han havde gjort sig til ét 
med den. 

Den forhenværende Filosof var fra nu af den ivrigste Ret- 
troende i den russiske Kirke. Den forhenværende engelske Libe- 
rale var fra nu af en Tilbeder og Forfægter af den nationale 
Enevælde, mere national end Regeringen, mere kejserligsindet 
end Kejseren. Alle hans smaa Trætter med Hof og Kejser var 
kun Uenigheder mellem Elskende, foranledigede ved altfor megen 
Iver fra hans Side. 

Hans Magt voksede til det Utrolige. Da en Dag Ministeriet 
forbød Offenliggørelsen af hans Avis, udgav han ligefuldt Bladet, 
endda med den Bemærkning, at det var blevet forbudt, men at 
Forbuddet maatte bero paa en Misforstaaelse. Og det gik upaa- 
talt hen; Kejseren gav ham Ret. 

For Slavofilerne betydede den polske Nation fra nu af kun 
det forhadte Vesteuropa og den forhadte Katolicisme. Men naar 
Litauens Bønder havde faaet Landets Jord som Gave, var det 
dog især, fordi Slavofilerne med Miljutin i Spidsen hadede Po- 
lakkerne som Aristokrater. For dem var den polske Nationalitet 
en Adelskastes Særegenhed og skulde som saadan udryddes af 
Rusland. Ogsaa her forsøgte Enevælden at slutte sit Forbund 
med Masserne mod de højere Stænder. 

Men for Katkéf personligt var den russiske Stats ensformige 
Enhed fra nu af den højeste Grundsætning. Han forbandt sig 
med Slavofilerne for gennem deres Sværmen for Folkevælden at 
bringe Regeringen til at rejse Finnerne mod de Svenske i Fin- 
land, Litauerne mod Polakkerne i Polen, Esther og Lettet* mod 
Tyskerne i Østersøprovinserne, idet^ man selvfølgelig fastholdt 



388 Indtryk fra Rusland 

Tanken, at alle disse undertrykte Smaa-Nationaliteters Styrkelse 
overfor de herskende Folk kun var det første Skridt til Landenes 
endelige og fuldstændige Indoptagelse i Rusland. 

Saa indtraf i Aaret 1866 Karakozovs Mordforsøg paa Alex- 
ander II og gav Reaktionen dens sidste Højtryk. Katkéf jublede : 
« Karakozovs Pistolskud har renset Luften.« Ganske vist fik Re- 
geringen en kort Tid Skræk for sit Forbund med Folkepartiet. 
Den kastede paany sit Blik paa Adelen, som den hidtil havde 
mistroet, fordi denne ønskede en Forfatning. Selv Katkéfs Avis 
blev to Maaneder undertrykt, til Straf fordi Redaktøren havde 
vægret sig ved at aftrykke en Advarsel fra Valujev. Men snart 
sejrede under Miljutin i Polen det bondevenlige Rædselsstyre, og 
Eksemplet fra Polen kunde ikke trodses i det egenlige Rus- 
land. Den uindskrænkede Enevælde og den ubetingede græsk- 
katolske Rettroenhed, som man hævdede i Rigets vestlige Pro- 
vinser, blev nødvendigvis haand hævede Riget over. I vore Dage, 
da Czarnavnets Glans er bleven svagere, viser sig derfor den 
Mulighed som Følge af Tilstanden, at under urolige Tider en 
Diktator kunde tilrane sig Magten — en Revolutionær f. Eks., 
hvis en saadan fandtes, med en Fortid og en Folkeyndest som 
Skobelev, den bekendte, under saa afskyelige Omstændigheder af- 
døde Ryttergeneral. 

Fra 1866 af er Reaktionens Strøm i stadig Stigen. Alt for- 
øger den, radikale som tilbageskridende Bevægelser i Udlandet. 
Saa tit paa et eller andet Punkt i Riget Trykket bliver for 
stærkt, afstedkommer dette Udbredelsen af oprørske Tanker eller 
politiske Mordforsøg, og for hver politisk Retssag tager Tvangs- 
herredømmet nyt Tilløb med fordoblet Forbitrelse. Alt styrker 
det. Alt kommer det til Gode. Den gamle <NihiIisme>, den af 
Turgénjev skildrede, der i det Væsenlige var en aandelig Fri- 
gørelse, med hele sin Kraft samlet i Angreb paa Kristendommen 
og med en Kærlighed til Videnskaben, der fandt sit Udtryk i 
Uvilje mod Kunsten som unyttig og ufolkelig, var forbi omtrent 
ved Aaret 1870. Kommunens Opstand i Paris og Internationales 
Udbredelse satte ved dette Tidspunkt den fremskredne Ungdoms 
Sind i heftige Svingninger; der opstod en Slægt, som i Modsæt- 
ning til de ældre «Nihilisters> Enkeltmands-Radikalisme havde 
Socialismen til Religion og Folket til Gud. 

Fra alle Egne af Rusland og Sibirien strømmede de unge 
Piger til Zurich for at studere Medicin og Socialisme. 1872 be- 



Indtryk fra Rusland 389 

gyndte Fyrst Peter Krapotkin at virke mellem Arbejderne i Peters- 
borgs Forstæder. I Begyndelsen af Halvfjerdserne gik unge Mænd 
og Kvinder af de højeststillede Familier i hundredvis og atter 
hundredvis ud i Folket, arbejdede deres tolv — femten Timer om 
Dagen paa Markerne, i Værkstederne, i Fabrikerne for overalt 
at gøre deres til Udbredelse af Nutids-Tanker blandt Menigmand. 
Men i Provinsbyer og Landsbyer, hvor Alting rygter sig, kunde 
en saadan Forkynders Tilstedeværelse umuligt længe blive en 
Hemmelighed for Politi og Regering. En Anholdelse fulgte paa 
en anden; ikke mindre end 37 Provinser erklæredes i en Rund- 
skrivelse fra Regeringen Aar 1875 for « befængte med den socia- 
listiske Smitte*. I Aarene 1876 og 77 blev saa at sige dette hele 
Slægtled af oprørsksindet Ungdom mejet bort. Alle Fængsler 
var fulde af politiske Forbrydere, og det viste sig stadig nød- 
vendigt at bygge nye. Den blotte Mistanke foranledigede Fængs- 
ling; et Brev fra en Ven, der var <gaaet ud i Folket», et Svar 
fra et tolvaars Barn, der udspurgt af Politiet i sin Skræk ikke 
vidste, hvad det svarte, var tilstrækkeligt. Saa fandt i 1876 — 78 
rundt om i de russiske Byer ved en eller anden tilfældig An- 
ledning, en Begravelse, en Dødsdom, Sindelags-Tilkendegivelser 
og Gade -Opstande Sted, Udbrud af lidenskabelig Fortvivlelse, 
meningsløse forsaavidt de aldrig i Verden kunde hidføre nogen 
almindelig Opstand, og ufravigeligt slaaede ned af Militæret lige 
straks. Det var som Følge af alle slige Meningstilkendegivelsers 
Unytte, at der sluttelig dannede sig et Parti, der i Stedet be- 
sluttede at slaa med Rædsel ved Mordforsøg. 

Den tidligere Virksomhed fik i Slutningen af HalvQerdserne 
sin Afslutning ved Retssagen mod de 193. De ulykkelige havde 
siddet fængslede i fire Aar, mens den langsomme og grundige 
Undersøgelse stod paa. Det russiske Celle-Fængsel tog i denne 
Tid saa haardt paa dem, at af de 193 i dette Tidsrum ikke 
mindre end 75 begik Selvmord, blev sindssyge eller døde. Man 
havde oprettet en Undtagelses-Domstol for denne Sag; det var 
da altsaa ikke venteligt, at den vilde gaa Regeringen imod i sin 
Dom. Den idømte ti, tolv, femten Aars Tvangsarbejde for to 
eller tre Foredrag, holdte privat for en Haandfuld Arbejdere, 
eller for at have købt eller laant en eneste Bog. Og saa haardt 
behandledes politiske Fanger i Fængslerne, at der i Central- 
Fængslet i Kharkov (« Rædslernes Hus») fandt forskellige Opsætsig- 
hcdsforsøg Sted iblandt dem med det Forraaal at opnaa lige Be- 

G. Brandes: Somlede Skrifter. X. 25 



890 Indtryk fra Rusland 

handling med almindelige Forbrydere. Og da Alexander IFs Senat, 
som ellers var føjeligt nok, under Form af en Ansøgning om 
Benaadning frikendte Størstedelen af de 193, erklærede Kejseren 
personlig Senatets Udtalelse for ugyldig. End ikke i de Love, 
som dette Styre selv havde givet, søgte det sin Støtte overfor 
Modstanderne. Det var da naturligt, at disse Modstandere ikke 
betragtede Regeringen som andet end som den organiserede Uret- 
færdighed, mod hvilken alle Midler syntes tilladte. 

1877 fulgte Vjera Sassulitsj*s Drabsforsøg paa General Trepov, 
der havde ladet en politisk Fange prygle, og hendes i hele 
Europa Opsigt vækkende Frikendelse af Nævni ugerne. I August 
1878 dræbte Kravsjinski (Stepniak) med et Dolkestød om For- 
middagen paa aaben Gade General Mesenzev, som havde Over- 
befalingen over det politiske Politi. Blandt de nu følgende talrige 
politiske Mordforsøg er der de fire mod Kejser Alexander II, af 
hvilke det første fandt Sted 2. April 1879, det sidste, som havde 
Døden til Følge, den 13. Marts 1881. 

Intet har sat Rusland længere tilbage end denne sidste 
ulykkessvangre Begivenhed. Den forhindrede umiddelbart den 
netop da tilsigtede Udstedelse af en Art parlamentarisk Forfat- 
ning; den skræmmede Tronfølgeren tilbage fra de Baner, hans 
Fader ved sin Regeringstiltrædelse havde betraadt, og den syntes 
de Herskende at berettige til Gengælds-Foranstaltninger og fore- 
byggende Forholdsregler af enhversoni helst Art. 

Saaledes er man naaet derhen, hvor man nu holder, naaet 
til en Politik, som ingen er, en Angstens og Raadvildhedens 
Politik. 

Naar man i Almindelighed taler om Ruslands Politik, tænker 
man paa den udenrigske, og mange blændes da af Rigets over- 
ordenlige Magtudfoldelse. Man taler om Ruslands store «Kald> 
i Centralasien, om dets uimodstaaelige Fremrykning til Indien osv., 
og man beundrer da med Rette den russiske Statskunst. Imid- 
lertid maa det hævdes, at den russiske Hær endnu ikke er sat 
anderledes paa Prøve end den franske Hær før 1870. Disse rus- 
siske Generaler med deres Sejrvindinger over Tatarer og Tur- 
komener minder altfor meget om hine franske Hærførere, der 
var Sejrherrer over Abdelkader og blev slagne af Moltke. Hvad 
gør man andet i Rusland nu, end engang om Aaret at overvinde 
Abdelkader! 

Og mod en Mand med Bismarcks udenrigspolitiske Geni har 



Indtryk fra Rusland 391 

Rasland ikke engang en Førsteminister at stille op, ingensom- 
helst. Thi der gives i russiske Ministerier ingen Førsteminister; 
Kejserens uindskrænkede Magt taaler ikke engang dette. Naar 
Gortsjakov var Kansler, saa var dette blot en Titel. Under den 
nuværende Ledelse er det lykkedes Rusland, de slaviske Folks 
store Talsmand, at gøre sig afskyet til det Yderste hos alle 
slaviske Folk. Denne Regering har bragt det saa vidt, at Rus- 
land nu hades af Bulgarer og Serber, ja af det rumænske Blan- 
dingsfolk, som det hades af Polakkerne — og det vil sige noget. 
Rusland befriede Bulgarien fra det tyrkiske Rædselsherredømme 
og har nu lykkeligt i Løbet af ikke ti Aar ved Løgn og Vold og 
Hykleri, ved Skammeligheder, til hvilke Bulgarerne søger Ophavet 
i russiske Regeringskrese, bragt det saa vidt, at Befrierne i vore 
Dage er mere forhadte, end Undertrykkerne for en halv Snes 
Aar siden var. 

Men langt uslere er dog den indre Politik. Det er visselig 
ikke et Parlament, hvortil der først og fremmest trænges. Kun 
den naive Ungdom i Rusland kan mene sligt. Et Parlament 
kunde let tænkes saaledes valgt, at det holdt mere paa det Be- 
staaende end Regeringen selv. Det vilde rimeligvis, oprettet nu, 
blive saadan noget, som Duma'en (Byraadet) er i Moskva. Og- 
saa den vælges; ja Moskva har, hvad Paris saalænge forgæves 
har kæmpet for at opnaa, sin selvvalgte Borgermester. Ikke des- 
mindre er Duma'en saa konservativ, at den ikke vilde se ander- 
ledes ud, om det var Regeringen og ikke Borgerne i Moskva, 
der havde valgt den. Nej, det er ikke en Rigsdag, det i Rusland 
gælder om først at opnaa. Det Rusland trænger til, er en vir- 
kelig Forvaltning. Endnu fattes Alt, der er ingen Samfunds-Ind- 
retninger, intet provinsielt Selvstyre, ingen uafhængige Domstole, 
ingen virkelige Læreanstalter, ingen ordenlige Skoler. 

Under hele Alexander IH's Regering har man negtet det 
uhyre Sibirien Tilladelse til at oprette blot et eneste Universitet. 
Man frygtede for, at det skulde give det asiatiske Rusland for 
stor Selvstændighed. Først nu er Tilladelsen kommet til Op- 
rettelsen af et Universitet i Tomsk, der under de nærværende 
Forhold neppe faar stor Betydning. 

Thi man frygter al Kundskab. Den nyeste (lovstridige, men 
gennemførte) Rundskrivelse, der efter Katkéfs Død forfattedes af 
Universitetets Kurator i Odessa, gør det til Pligt for Skolebesty- 
rerne at afgøre, om Forældrene er velhavende nok, til at Børnene 

25* 



3d2 Indtryk fra Rusland 

kan indtræde i en lærd Skole. De skal undersøge, hvorledes 
Forældrene bor, i hvad Art Lejlighed, med hvor mange Værelser, 
hvor mange Peuge de fortjener om Aaret, og hvilke Venner, 
de har. 

Ved mindste Tegn paa Uro lukkes Universiteterne. I For- 
aaret 1888 oplevede man efter den ubetydelige Begivenhed, Brys- 
galofs Ørefigen i Moskva, at alle Universiteterne i det egenlige 
Rusland: Petersborg, Moskva, Kazån, Kharkov og Odessa, paa 
én Gang var lukkede af Frygt for Studenteroptøjer. 

Siden da har Universitetskuratoren i Odessa forfærdiget en 
ny Rundskrivelse, hvori det hedder: «Da flere Lærere har tilladt 
sig offenligt at udtale deres Meninger uden den Forbeholdenhed, 
som skyldes deres Stilling i Undervisningsvæsenet, og uden at 
føle sig bundne ved Tjenestens Forpligtelser, saasnart det har 
drejet sig om Spørgsmaal, der ikke havde umiddelbart Forhold 
til denne deres Tjeneste — da de endog er optraadte som aner- 
kendte Organer for visse Samfundskrese, har taget Del i Parti- 
stridigheder, ja har ladet sig henrive til Pennefejder i Dagblade 
— saa opfordrer herved Kuratoren dem til for Fremtiden at 
anvende større Forsigtighed. » 

Det forbydes dem at tage Del i Drøftelsen af sociale og 
literære Spørgsmaal. Og der sluttes med Udtalelsen af det Haab, 
at de for Fremtiden vil hellige deres Fritid til Opdragelses- og 
Undervisningsvæsenet alene. 

Alt dette, fordi en stakkels lille Lærer i en Klub havde til- 
ladt sig at kritisere Katkéf. 

Man gør sig overhovedet i Vesteuropa ingen Forestilling om 
disse Kuratorers Dannelsestrin. Da i 1884 Studenterne i Kiev 
havde forberedt en Festligholdelse af det gamle Universitets Jubi- 
læum, blev de en skøn Dag ved en ikke begrundet Bestemmelse 
af Kurator fuldstændigt udelukkede fra Deltagelse i Festen. Da 
de, saarede og forbitrede som de var, saa udpeb Kuratoren 
og den bekendte Formand for Synoden Pobjedonostsev, blev de 
til Straf alle forviste fra Universitetet. Der var kun en eneste 
Mand i Rusland, med hvis Grundsætninger det stemmede at rose 
denne Foranstaltning. Det var Katkéf: De Studenter, skrev han, 
som ikke har deltaget i Sindelags-Tilkendegivelsen, er ansvarlige 
for ikke at have forhindret den I 

Fra ubetinget paalidelig Kilde er der bleven mig meddelt 
følgende Træk fra de sidste Dage om endnu en anden Kurator, 



Indtryk fra Rusland 393 

Novikof, der var rejst hen for at tilse {revidere, som det kaldes) 
en Skole i Novgorod. Han finder hos Læreren her to Bøger, 
den ene en Samling af Koroienkos Noveller, den anden et Bind 
af Dostojevski. Da han ikke har nogen Idé om, hvem den første 
Forfatter er, søger han Udgiverens Navn og finder Navnet paa 
Tidsskriftet Russkaja Mgsl {Den russiske Tanke) (der udkommer 
i Moskva og redigeres af Goltzev i moderat frisindet Aand), siger 
saa i en misfornøjet Tone: Læs dog ikke Sager fra det socia- 
listiske Organ ! Men, tilføjer han, hvad der mishager mig endnu 
mere — det er, at De har Dostojevski her. Han taler altfor 
meget om Kærlighed i sine Bøger. Jeg véd, at det er den kriste- 
lige Kærlighed; men det er godt nok, det er ligefuldt Kærlig- 
hed, og Kærlighed er god nok i Begyndelsen — men pas paa, 
hvordan det ender! — 

Nu stille man sig det levende for Øje, med hvilken Myndig- 
hed en saadan Universitetskurator sidder inde, særligt denne, 
som raader for Hovedstadens Universitet, og man vil ikke undres 
altfor stærkt over de Grueligheder i Undervisningen, paa hvilke 
Pressen nu og da vover at gøre opmærksom. Nyligt henledede 
saaledes VJestnik Jevropi Opmærksomheden paa en Ejendomme- 
lighed ved Foredragene over Psykologi, som i dette Foraar levende 
sysselsatte det gode Selskab i Petersborg. Vladislavlev, en filo- 
sofisk Professor, udgav en Ledetraad i Psykologi, som indeholdt 
følgende Undersøgelse af Agtelsesfølelsen : Denne Følelse, hed det 
hos ham, vokser og aftager i Forhold til dens Genstands Ind- 
tægter. En, der har 3000 Rubler om Aaret, har nødvendigvis 
megen Agtelse for den, der har 15,000. Og en Mand, der f. Eks. 
har over 7 Millioner Rubler om Aaret [heri syntes at ligge en 
Hentydning til Kejseren], gør nødvendigvis Indtryk af en umaade- 
lig Storhed. Omvendt indgyder Fattigdom Ligegyldighed eller 
Ringeagt. — Alt dette uden Ironi, heller ikke som blot Stad- 
fæstelse af det i mange Tilfælde Givne, men som Fastslaaen af 
en sjælelig Lov. 

Hvor en saadan Overledelse og en saadan Undervisning er 
mulig, forstaar det sig af sig selv, at Erhvervelsen af en højere 
Dannelse er vanskeliggjort den mandlige Ungdom. For den kvinde- 
lige Ungdoms Vedkommende ligger Forholdene endnu ugunstigere. 
Da det stadigt har været den forbudt at besøge Ruslands Uni- 
versiteter, endsige at tage Eksaminer eller vinde Grader ved dem, 
men ikke desmindre ingen unge Kvinder i Europa attraar viden- 



394 Indtryk fra Rusland 

skabelig Uddannelse som Ruslands, grundede for en halv Snes 
Aar siden nogle frisindede Professorer i Petersborg og andre i 
Moskva under Professor Guerriers Ledelse en Art kvindelige Uni- 
versiteter. Universitetsprofessorer og fortjente Forfattere (som 
Vesselovski og Storosjenko) gav gratis deres Tid, og de unge 
Piger mellem sytten og nogle og tyve Aar indfandt sig i Mængde 
for at høre gode, politisk selvfølgelig ganske upartiske, Forelses- 
ninger over Naturvidenskab, Matematik, Historie, Literaturhistorie 
og nogle andre Fag. Man havde allerede i nogen Tid sporet 
Uvilje mod disse Rækkefølger af Foredrag paa højeste Sted. Thi 
da man hos Kejserinden ansøgte om at turde smykke Afgangs- 
beviserne ikke blot med Kejserinderne Katharinas og Elisabeths 
Medaljonportræter, men ogsaa med hendes, modtog man et Af- 
slag, saa den Kres, der var holdt aaben for Kejserinde Maria 
Fjodorovnas Billed, maatte udfyldes af Aarstallet. Ifjor Foraar 
ramtes saa de kvindelige Universiteter af den Meddelelse, at de 
fra Juni Maaned 1887 skulde lukkes og al Undervisning af den 
Art indstilles. Man tillægger i Almindelighed i Rusland en højt- 
stillet Personlighed den Ytring, at hun vilde give den russiske 
Kvinde tilbage til hendes Hjem. 

Det er de Forhold, hvorunder den mest fremskredne Del af 
Ungdommen vokser op. 

I Følelsen af, at paa slige Vilkaar al højere Stræben maa 
gaa til Grunde, er det, at Gårsjin har skrevet en Novelle af dette 
Indhold : 

En Palme, der fra sit tropiske Hjem er bleven henflyttet 
til et af Petersborgs Drivhuse, stræber op imod sit Fødelands 
klare Himmel og brændende Sol. Den vokser til, i Haab om 
at gennembryde Drivhusets Glastag og genvinde sin Frihed. Ende- 
lig er det attraaede Øjeblik kommet. Ruderne i Taget brister 
under Grenenes Tryk, den krumbøjede Plante strækker sig i 
Vejret i fri Luft. Da møder den den kolde Vind og den raa 
Sne. Den gennemisnes, dens Krone visner bort, og Drivhusets 
Ejer lader Træet hugge om. 



Indtryk fra Rusland 393 



VIII 

<Den russiske Presse I Jeg ærgrer mig over denne evige 
Snak om den russiske Presse,* udbrød Redaktøren af Ruslands 
mest udbredte Blad. <Der gives simpelthen ingen Presse i Rus- 
land. Der gives Bogtrykkerpresser og trykt Papir, det forstaar 
sig; der gives Sort paa Hvidt, der gives Redaktionskontorer og 
Bladskrivere, men en Presse findes ikke og kan der ikke findes.* 

Efter Sagens Natur kan den russiske Presse ikke have nogen 
politisk Betydning, og det ligegyldigt, om den som Provinsernes 
Blade og enkelte Tidsskrifter i Hovedstæderne er underkastet en 
foregaaende Censur eller ikke. 

De bekendteste Blade i fremmede Sprog er en fransk officiel 
Avis {Journal de St. Petersbourg\ dernæst to større tyske Blade 
i Petersborg {Petersburger Zeitung og Petersburger Herold), samt 
et lille tysk Blad i Moskva {Moskauer Zeitung), hvilke sidste er 
yderst maadeholdne og ved alle Lejligheder kun forfægter og 
beviser det udmærkede Forhold, der hersker mellem Tyskland 
og Rusland. Foruden den officielle Regeringstidende og et lille 
Blad, der er skrevet i en let og underholdende, undertiden noget 
vrøvlevorn Stil, men som er overmaade udbredt, er der i Peters- 
borg især to russiske Blade, som læses: Néuosti {Nyheder), et 
saakaldt liberalt, i sin Tone anstændigt Blad, redigeret af Noto- 
vitsj, til hvis bedste, upolitiske Kræfter Digteren P. Weinberg, 
Heines bekendte Oversætter, horer. Det er ædrueligt, alvorligt, 
forfægter den europæiske Kulturs Sag; men er ikke derfor mindre 
fædrelandssindet overfor England og Tyskland. 

I stadig Fejde med delte Blad lever Nouoje Vremja {Den 
nye Tid), en velskreven, men ganske overbevisningsløs Avis, ledet 
efter Forbilledet af det franske Le Figaro (især som dette Blad 
i tidligere Tider var) af Suvérin, en Forretningsmand, der i Rus- 
land i sin Tid gjorde sig berømt ved den aabne Erklæring, at 
Tiden nu var inde, da Literaturen burde stige ned fra sit Fod- 
stykke og forstaa, at den var en Vare som en anden, under- 
kastet de samme Love for Tilbud og Efterspørgsel som alle 
andre, og at der ingen Skam var deri. I Kraft af denne Op- 
fattelse drejer Novoje Vremja med Vinden, angriber og forsvarer 
med kortest mulig Mellemtid samme Sag og samme Person, i 
Reglen i skarpe, underholdende Artikler. Bladet er mere læst 



396 Indtryk fra Rusland 

end agtet; man véd, det er uden Tro og Love. En ledende Stil- 
ling kan det efter sin Natur ikke indtage, og dets politiske Ind- 
flydelse er lig Nul. 

Da Suvérin foruden sit Blad har en stor Forlagshandel i 
Moskva, er hans literære Indflydelse nødvendigvis ikke ringe. 
Mange unge frisindede Forfattere begaar ogsaa den Svaghed for 
Honorarets Skyld at sætte deres Artikler eller Noveller i hans 
udbredte Blad, hvor lidet de end deler dets Meninger. Suvérin 
skaaner ingen Udgifter til Reklame, og da han i alle store Byer 
har Folk i sin Tjeneste, bliver Europa stadigt gennem Telegraf- 
bureauerne underrettet om, hvad Novoje Vremja har sagt om 
dette eller hint — en i og for sig saa ligegyldig Ting som Hun- 
denes Bjæffen eller Vindenes Tuden i Petersborgs Gader — men 
som paa Afstand tager sig ud som en Omstændighed af Vægt. 
Føljetongen i dette Blad redigeres af en vis Burénin, der er sin 
Mester ganske værdig. De øvrige Medarbejdere anslaar den Tone, 
der angives af Suvérin og ham. 

Om en af dem fortalte en fremmed Forftitter, der havde holdt 
Foredrag i Petersborg, følgende paalidelige Anekdote: «B — of skrev 
mig gentagne Gange til, medens jeg endnu var i mit Hjemland, 
sendte mig en Bog, endte med at stille sig selv og Novoje Vremja 
til min Raadighed for det Tilfælde, at jeg vilde besøge Peters 
borg. Han søgte mig straks efter min Ankomst, indbød mig til 
sit Hjem, endog med en saadan Iver, at der efter hans Forsikring 
hver Dag stod et Kuvert dækket til mig ved hans Middagsbord. 
Han gengav i Bladet mine første Foredrag med Varme efter til 
Brug for sine Artikler at. have udbedt sig mit eget Haandskrift. 
Flere Gange rettede han det Tilbud til mig at modtage hans 
Hustrus Ledsagelse ved Indkøb i Butiker. Saa indsmigrende hans 
Væsen var, saa lidet tiltalende forekom det mig. Jeg holdt mig 
noget tilbage, og da jeg endelig en Formiddag efter fornyet Til- 
bud betegnede det som umuligt for mig den Dag at gøre Ind- 
køb i hans Frues Selskab, indrykkede han samme Aften uden 
Hensyn til de foregaaende Artikler det frejdigste Angreb paa mig 
i sit Blad ; han havde længe tiet og iagttaget, hed det deri, men 
endelig maatte saa megen Talentløshed og Indbildskhed straffes; 
ja med Fortielse af den ham bekendte Omstændighed, at jeg 
havde faaet et af mine Foredrag tilbage fra Censuren, saa jeg 
nødtes til at erstatte det med et andet i Rusland ubekendt, men 
tidligere holdt, rettede han en Beskyldning imod mig for over- 



Indtryk fra Rusland 397 

hovedet ikke at kunne hitte paa noget Nyt, men at indskrænke 
mig til Forebringen af gamle og kendte Sager. Det russiske 
Publikum, hed det videre, var dog ikke saa dumt, som jeg antog, 
heller ikke saa ukyndigt. Det forstod ret vel, at man ved slige 
Lejligheder holdt det for Nar for at faa Fingre i dets gode 
Rubler.* Min Hjemmelsmand sluttede: Selv med rige Erfaringer 
fra andre Landes Presse, selv med alle de Overraskelser bag sig, 
som Ingen undgaar, der lever det literære Liv, vil den Fremmede 
undres ved Skamløsheden i visse, ikke saa meget russiske som 
særligt Petersborgske Aviser. 

Moskva har som Petersborg to store Blade. Det ene er 
frisindet, det smukkest skrevne og hæderligste af alle russiske 
Blade, Russkija Viedomosti {Den russiske Tidende), udgivet af 
Sobolevski, en stille, brav, energisk og kundskabsrig Mand med 
en forhenværende Professors og nuværende Journalists Holdning. 
Dette Dagblad, vistnok Ruslands mest udbredte, holdes af en 
30,000 Mennesker. Dernæst er der det i Vesteuropa hidtil mere 
kendte Moskouski Viedomosti, den ifjor afdøde Katkéfs Avis. 

Katkéf var en Mand uden mange Kundskaber og med ringe 
Læsning. I de sidste tyve Aar af sit Liv læste han aldrig mere 
nogen Bog. Han behøvede hverken at læse eller tænke for at 
fordre og hævde den almindelige Russiskgørelse. Men han var en 
stor Stilist, en Prosaforfatter af første Rang. Hans Blad holdtes 
ikke af mange, ikke af en Tredjedel saa mange som Russkija 
Viedomosti har. Men det var skrevet for en eneste Læser, der 
heller ikke oversprang noget Nummer, Hans Majestæt Kejser 
Alexander 111. Og det behøvede ikke frivillige Abonnenter, da 
det efter Regeringens Befaling havde tvungne. Alle Kronens An- 
stalter og Stiftelser, Skoler, Domstole osv. var forpligtede til at 
holde dette Blad. 

Da Katkéf var død og hans Formuesforhold kom for Dagen, 
mistede hans Navn en stor Del af dets Glans. Han efterlod en 
overraskende stor Formue, saa stor, at man ikke kunde forklare 
sig dens Opstaaen anderledes end ved Pengegaver fra de rige 
Købmænd i Moskva. Katkéf havde nemlig imødekommet deres 
Ønsker ved at bekæmpe enhver Nedsættelse af Toldtariffen. Et 
daarligt Indtryk endog paa højeste Sted gjorde det, at han ved 
Omgaaen af Loven gennem Overdragelse i levende Live oven- 
ikøbet havde besveget Staten for den hele Arveafgift. 

Foruden Moskovski Viedomosti, der bestaar, men har mistet 



398 Indtryk fra Rusland 

al Betydning, oprettes nu en anden Avis i lignende Aand. Uge- 
bladet Grasjdanin {Borgeren) bliver Dagblad og, efter hvad der 
fortælles, vil Regeringen lade det tilflyde en meget stor Under- 
støttelse om Aaret. Det skal ledes af den bekendte Forfatter nf 
daarlige Romaner, Fyrst Mestsjerski, en Reaktionær og Sladder- 
hank, skal have samme Sigte som Katkéfs Blad, kun med den 
blotte Underdanighedsaand istedenfor Talentet. 

De vigtigste Maanedskrifter spiller en større Rolle end i 
noget andet Land, da Censurforholdene bevirker, at meget kom- 
mer igennem et Tidsskrift, der vilde blive forbudt i Bogform. 
Ikke desto mindre er i dette sidste Tiaar flere af de bedste rus- 
siske Maanedskrifter (som Djelo f. Eks.) blevne forbudte. Maaned- 
ligt udgaar af hvert af de store Tidsskrifter et Nummer, der er 
saa tykt som to Numre af Revue des deux mondes tilsammen. 

Det mest bekendte er Vjestnik Jevropi {Det europæiske Sende- 
bud), udgivet af Stassulevitsj, en statelig og fintdannet Mand paa 
henved 60 Aar, en forhenværende Universitetslærer, nu syssel- 
sat med Spørgsmaal, der angaar Statshusholdningen og Sundheds- 
væsenet, saaledes med Forbedringen af Flodvandet i Petersborg. 
Hans Tidsskrift er det pæne Frisinds Organ. Det har vel en 
7000 Holdere. Heri skriver endnu de Par store fra den gamle Tid 
overlevende Forfattere som Géntsjarov, der for Tiden offenliggør 
sit Levned der; det har i Arséniev en dygtig, kundskabsrig og 
mod den yngre Slægt imødekommende Kritiker. Det støtter sig 
til en Kres af Mænd, blandt hvilke Literaturhistorikerne Pypin 
og Spasowicz er meget kendte. Den sidste er allerede omtalt, 
den første, der oprindeligt hørte til Tsjernisjevskis Gruppe og 
gjaldt for radikal, men undgik Anklage, har som Forfatter af det 
store Værk De slaviske Literalurers Historie, i hvilket man helt 
igennem føler den af Censuren paalagte Tvang, leveret en grundig 
og saglig Fremstilling af de forskellige slaviske Stammers aande- 
lige Tilværelseskamp og Bogavl. Desværre mangler endnu det 
vigtigste Parti, den storrussiske Literaturs Historie. Medarbejdere 
af Vjestnik Jevropi er endnu de to fremragende Advokater og 
Skribenter, Koni og Utin. Den første er som Forfatter især 
bekendt ved sin lærerige Afhandling Dostojevski som Forbryder^ 
kender, den anden ved den i Tidsskriftet oflenliggjorte Artikel- 
række Fra Bulgarien, som i Bogform blev undertrykt af Censuren. 

Ved Siden af denne store Petersborger-Revue staar i Moskva 
Goltzevs Tidsskrift, Russkaja Mysl {Den russiske Tanke), som oven- 



Indtryk fra Rusland 399 

for berørtes, ledet i samme Åand som Russki Viedomosti og støttet 
af dette Dagblads Medarbejdere. Det har 10,000 Holdere. 

Endelig er der Seuerni VJestnik {Det nordiske Sendebud) med 
4800 Abonnenter, udgivet af en Dame, Frøken Evreinof, hidtil 
det livfuldeste og mest moderne af disse Tidsskrifter, men som 
nu har lidt et meget stort Tab, idet den bekendte indflydelses- 
rige Kritiker Michailovski har skilt sig fra det og formodenlig 
vil drage en Stab af Meningsfæller med sig. Dette Tidsskrift er 
paa Grund af enkelte Medarbejderes fremskredne Anskuelser mis- 
tænkt af Regeringen og stillet under Censur. Frøken Evreinof 
er en Dame i Fyrrerne med strenge Miner og hvidt Haar. Hun 
har tilbragt flere Aar ved Adriaterhavets Bredder nær Montenegro 
for at studere garn melslaviske Forhold, har afskrevet og udgivet 
Haandskrifter, skrevne paa Oldslavisk. Da hun derved satte sin 
Formue til, overtog hun Ledelsen af Severni VJestnik for at leve 
deraf. Hun er et russisk Pligtmenneske med en dygtig men ikke 
meget fin Forstand. 

Hendes Medarbejderkres har hidtil væsenligt bestaaet af den 
geniale, literære Zigøjnerverden, hvis Medlemmer i Rusland alle- 
sammen er fattige, forsultne og forgældede, de ældre iblandt dem 
i Reglen ulykkeligt gifte. De lever udelukkende med hverandre 
i en Verden for sig, sørgeligt nok næsten uden Undtagelse for- 
faldne til Drik og alle ude af nervøs Ligevægt paa Grund af 
mange Aars Elendighed og Forvisning. Imellem dem er der saa 
adskillige fremragende Skribenter, som har formaaet med usvækket 
legemlig og aandelig Sundhed at gaa igennem det literære Livs 
og Forvisningstidens Anfægtelser. 

Der er Pratopopof, som allerede skrev i Fædrelandets Aar- 
bøger med meget Talent og Liv, saa blev forvist og nu lige er 
kommen tilbage. Der er Korolenko, som bredskuldret og barnlig 
med røde Kinder er vendt tilbage fra Jakutsk. Der var Gdrsjin, 
der stadigt paany angrebet af Sindssyge her offenliggjorde sine 
fine og saa energiske Noveller, stærkt paavirket af Tolstoj, men 
dog med eget Præg af fortvivlet Sortsyn. Der var Hovedmanden 
Michailovski selv, i Stilen tilbøjelig til Efterligning af Saltykovs 
satiriske Tone, dristig og smidig som en Kritiker, der formaar 
at stille en ikke ringe Lærdom og en betydelig Opfindsomhed i 
Oppositionens Tjeneste. Der er Zlatovratski, som skildrer næsten 
ideale Bønder, selv lignende en fattig Arbejder af Bondestand, 
fattig som Hjob med en stor Børneflok og saa svækket af Alkohol, 



400 Indtryk fra Rusland 

at han ikke mere vover sig ene ud paa Gaden. Der er endelig 
Gljeb Usspenski, et stort og glimrende Talent, langt betydeligere 
end Fætteren, den af Thor Lange i Vesnå oversatte Nikolaj 
Usspenski. I Gljeb, som han fortroligt kaldes ved Fornavn, ser 
den fremskredne Ungdom sin Apostel. Ogsaa han er desværre 
forfalden til at tilbringe seks — syv Timer i Træk i Petersborgs 
Vinstuer, men hans Evner har ikke lidt under det uregelmæssige 
Liv udenfor Samfundet. Hans Værker udgør allerede en lang 
Række Bind, bestaaende af lutter korte Stykker. For Tiden 
fremstiller han i Noveller og Artikler kun Kvinden af Arbejder- 
standen, varierer og oplyser den Tanke, der plager ham, at 
denne Kvinde ingen Ret har til at blive Moder, da hun ikke 
kan ernære sit Barn. Han skildrer Fabriklivets løse Sæder og 
den ufortjente Vanære, der falder paa den Kvinde, som bliver 
svanger, men vil desuden skrive for Arbejdersken, med bevidst 
Hensigt indprente hende, at hun for Barnets Skyld ikke tør blive 
Moder. 

Gljeb Usspenski er den ægte literære Zigøjner. Han laaner 
og gør vel uden at agte paa Pengene. Han kan ikke se en Nød- 
lidende uden at skænke ham Alt, hvad han har hos sig, og tit 
mere end han kan; thi han laaner af den ene for at give til 
den Anden. Den Beundring, han i vide Krese nyder, gør, at 
Ingen vredes paa ham for nogen Uregelmæssighed. — Man til- 
giver ham med de Ord: «Man maa huske, det er Gljeb!* 

Ser man nu tildels bort fra de enkelte mest fremragende, 
saa kan det siges, at fælles for alle disse yngre og ældre Skri- 
benter er Tilbøjelighed til Drik, Upaalidelighed i Pengesager« 
Mangel af en grundigere Dannelse og til dagligt en sløv Sørg- 
modighed. Adskillige af dem er i Bund og Grund ødelagte af 
det hjemløse Liv med dets Blanding af Ølrusen og Champagne- 
rusen og Elskovsrusen. Opgivelsen af alle Indbildninger om Op- 
naaelsen af Frihed og Lykke, Følelsen af grænseløs Skuffelse ved 
Livet og af Uformuenhed til at udrette Noget for Folk og Land 
bringer dem til Fortvivlelse og til at søge Glemsel for Fortviv- 
lelsen i et bedøvende Levned. 

Det er klart, at disse Forfattere kun kender en meget lille 
Del af Samfundet og kun sidder inde med en snever og særegen 
Aandsdannelse. Og som de ikke har noget Kendskab til de 
højere Samfundslag, fra hvilke de mistænksomt holder sig i Af- 
stand, saaledes kender disse ikke dem. Overfor <Selskabeti i 



Indtryk fra Rusland 401 

Petersborg er de stillede som Pariaer. Man véd dér i det Højeste 
Besked om deres Skrifter. Forfatterne som Personligheder eksi- 
sterer ikke for de fine Herrer og Damer. 

Selv de ældste og største af dem lever ganske tilbagetrukket, 
og næsten enhver af dem har en Hustru, som aldeles ikke for- 
staar ham og som han kun daarligt udholder Samlivet med. 
Dog gør Skribenten hende i sin Godhed alle Slags Indrømmelser. 
Da en nær Ven en Dag sagde til en af de betydeligste, til 
Saltykov: «Hvor kan en dum Kvinde faa et saadant Herredømme 
over en Mand?» svarte han: *Kun en dum Kvinde! En Mand, 
der har Noget at tænke paa, har ingen Vaaben overfor Dum- 
heden, som keder, ægger, altid begynder paany og ingensinde 
anser sig for slagen. Aldrig faar nogen elskværdig eller aandfuld 
Kvinde en saadan Indflydelse over sin Mand.* 

Den gamle Saltgkov, Satirikeren, det frisindede Ruslands 
mest yndede Skribent, ligger for Tiden syg af Gigt og kan neppe 
mere komme sig. I deres Øjne, som vurderer Retningen i poe- 
tiske Arbejder højere end det egenligt Digteriske deri, er han 
en langt større Forfatter end Tolstéj. Han er vistnok den af 
alle Nulevende, der med størst Følgestrenghed har gennemført 
Ironien som Prosaforedragets Stil. Han er i hele sin Form 
umiddelbart fostret af Forholdene. Med en Lidenskab som hans 
for Retfærdighed og borgerlig Frihed paa den ene Side og med 
russisk Forvaltning og Regering paa den anden maa al Kritik 
af Forholdene jo nødvendigvis antage Karakteren af Skemt. Men 
hvilken Skemt! Man læse eksempelvis hans Bog Vore Pompa- 
dourer. 

Ved en underlig Ombytning af Navnets Køn og Mening be- 
tegner man i Rusland i daglig Tale med Ordet Pompadour en 
Mand, under hvem Elskerindestyret trives. I Saltykovs Værk er 
Provinsguvernører af denne Art skildrede i Dusinvis. 

For at give en Forestilling om Fremstillingsmaaden dette 
Samtale- Brudstykke: Skriveren modtages om Morgenen paa Kon- 
toret af sin Foresatte, en under Guvernøren hørende Embeds- 
mand, med Udraabet: Ved De, at man har afskediget vores Fyr? 
— Om hvem værdiges Deres Ekscellence at tale til mig? — 
Om hvem? om vores lille Pompadour naturligvis. — Ved dette 
Svar, fortæller Skriveren, stod Hjertet stille i mit Bryst. Lidt 
efter lidt begyndte det paany at banke, jeg anede, at man ikke 
vilde lade os være uden Chef: Véd Deres Excellence, hvem man 



402 Indtryk fra Rusland 

har udnævnt til hans Efterfølger? — En vis Udarin. — En 
General? — Ja en General.^) — Af hvad Art, om man maa 
spørge? — Af Pattedyrarten. — Vi blev, fortsætter Skriveren, 
begge tankefulde. Saa gik jeg ud paa Torvet og fortalte Ny- 
heden til nogle Musjiker, som stod der. — Véd I, at hans Eks- 
cellence AuGmov ikke mere er vor Guvernør? — Bah ! hvad gør 
det! — Neppe havde Bonden sagt disse Ord, før min Haand 
med en vældig Lussing ramte hans Kind. — Men der kommer 
jo en ny; der kommer jo en ny! brølede Bonden. — Jeg ved- 
blev at slaa, jeg hørte det ikke. Endelig faldt det som Dug paa 
min Sjæl: <Der kommer en ny!> Det var Trøsten. Jeg gav 
Bonden ti Kopek. 

I en anden Skitse skildres, hvorledes Skriveren en smuk 
Morgen, da en nyansat Guvernør giver Tanker og Drømme om 
sin fremtidige Forvaltning af Embedet frit Løb, tillader sig den 
Bemærkning, at Loven paalægger disse Fantasier visse Skranker. 
Saaledes f. Eks. med Hensyn til Piskcslag. Der er Tilfælde, 
hvor Loven erklærer dem for nyttige, andre, i hvilke den for- 
byder dem. — De vil altsaa have den Godhed at angive mig, 
naar og naar ikke, sagde Guvernøren ironisk. — Ikke jeg, Deres 
Højhed, men Loven. — Det vil blive underholdende. — Guver- 
nøren, hedder det videre, havde længe vidst, at der gaves Love ; 
men han havde altid forestillet sig dem som indbundne Bøger 
ordnede i et Skab. Det var for ham Ordenen, lovlig Orden. 
Naar han derimod saa disse samme Bøger ligge om i en Stue 
paa et Bord mellem hverandre, saa var det Uorden. Men hvad 
han var uvidende om, det var, at disse samme Love tillod ham 
visse Handlinger og forbød ham andre. Han ansaa dem simpelt- 
hen for en Lovsang, komponeret til Bedste for de smaa Pom- 
padourer, til deres Ære og for at tjene dem til Opmuntring. Da 
han var beskeden af Naturel og rødmede, saa tit han hørte 
Nogen istemme hans Pris, forstaar man, at han ikke holdt af 
at blade i Loven. — Da det nu gaar op for Guvernøren, at 
Loven forbyder ham at idømme Storborgeren Prosjorov, hvem 
han brænder efter at lade føle sin Vrede, et dygtigt Livfuld Pisk, 
bliver han meget ilde tilmode. Det beroliger ham kun lidet, 
at han ifølge Skriverens Udvikling jo altid har den Udvej at 



*) Der gives i Rusland lige saa vel civile som militære Generaler og 
lige saa mange. 



Indtryk fra Rusland 403 

lade Manden piske hemmeligt og aden Vidner. Og nu skildres 
hans Sjælstilstand ved denne Opdagelse: < Aldrig endnu havde 
han følt en saadan Ærgrelse. Det forekom ham, som var han 
kommet i en Fare og som hørte han en indre Opfordring til 
ikke at være fejg, men vise personligt Mod.> Og han raaber 
med Kommandorøst: c Lad Posjorov paa Stedet piske — ofifenligt.* 
En yndet Genstand for Saltykovs Satire er Beskyttelses- 
Væsenet, der blomstrer i Rusland som ingensteds. Enhver Art 
Beskyttelse er her mulig, naar man har Forbindelser blandt de 
Foresatte. En Petersborgsk Familie af mit Bekendtskab, der 
agtede sig ned til det sydlige Rusland, fik en hel Jernbanevogn 
sendt op fra Arjol og kørte saa fra Petersborg ned for Døren 
til sit Landsted. Mig selv er det hændt, at om Natten paa 
Banegaarden i Smolénsk en egen Vogn med opredt Seng blev 
stillet til min Raadighed af Stationsforstanderen, som havde faaet 
en derpaa lydende Befaling af sin Foresatte, medens Indehaverne 
trods min Indsigelse blev kastede ud og anbragte andensteds. 
cDe skal ikke sætte Dem derimod, » sagde Stationsforstanderen 
til mig, «De kan være vis paa, at der ikke er En af dem, som 
har betalt sin Billet.* Jeg forhørte mig derom hos de Udstødte, 
og det viste sig at være rigtigt. Saaledes traadte ved denne 
Lejlighed den højere Beskyttelse ikke andre Rettigheder for nær 
end dem, der var erhvervede ved Beskyttelse af underordnede 
Myndigheder. — En anden yndet Genstand for Angreb hos Sal- 
tykov er Bestikkelses- Væsenet, hvis Blomstring hænger sammen 
med Embedsmændenes lave aandelige Standpunkt og daarlige 
Løn. Naar disse Mænd er dumme og trællesindede, er det 
mest fordi de i Reglen maa forfremmes helt nedenfra. De er 
da tit Invalider, naar de naaer til Magt og Indflydelse. Som 
Talemaaden lyder: «Min Onkel, Generalen, fik Apopleksi, saa 
blev han Senator; han mistede Synet, saa blev han Medlem af 
Rigens Raad. Faar han nu blot et nyt Tilfælde, saa dør han 
som Minister.* Bestikkeligheden har naturligvis sin Hovedgrund 
i, at Lønningerne er saa lave. Man betragter de Drikkepenge, 
som man giver Embedsmændene, omtrent som hos os det Ho- 
norar, hvormed man lønner en Præst, skønt ogsaa han har 
Statsløn. Værre er det, at Embedsmændenes Forhold til Stats- 
kassen tit er saa upaalideligt. Deraf det russiske Ordsprog: «Alle 
stjæler, undtagen Kristus* med den bespottelige Tilføjelse: <0g 
selv han- vilde gøre det, hvis han ikke havde Hænderne naglede 



404 Indtryk fra Rusland 

til Korset.* Eller dette Ordsprog: «Vil man snakke med en 
Embedsmand, maa man tale Rubel til ham.> Den ene gode 
Side har alt dette Væsen, at Embedsmændene netop paa Grund 
af deres slappe Sædeligbedstilstand sælger Befolkningen en ellers 
uopnaaelig Frihed: Taalsomhed, Straffrihed for Uskyldige og fri 
Gennemfart for Mennesker og Bøger. Men det forstaar sig, at 
denne Omstændighed gør ikke Forvaltningen mere beundrings- 
værdig. 

Den indbyder naturligt til en skelmsk og spotsk Behandling 
som Saltykovs. Sammenligner man Satiren hos ham med den 
hos en samtidig polsk Forfatter som Swientochowski, finder man, 
at medens Polakkens Spot næsten altid gaar den katolske Kirke 
imod og i sin Virkning paa Mængden svækkes ved det Skin af 
noget fædrelandsfjendsk, den herved faar, saa har den russiske 
Spot sin hele Braad usløvet, sin Spydsod hærdet og glødende 
som den, der stødtes ind i Kæmpens Øje af Odysseus. 

Hermed er vistnok de vigtigste af Bladenes og Tidsskrifternes 
Medarbejdere nævnte. Hertil kommer en hel Række af historiske, 
kritiske, sprogvidenskabelige og Menneskets Naturlære behand- 
lende Forfattere — hvis Kundskaber er ulastelige, hvis Skrive- 
maade er en Smule professoragtig og som i Reglen mangler den 
tændende Gnist. 

Blandt de ovenfor nævnte Historikere, Jurister og Kritikere 
ligesom udenfor den nævnte Kres møder den Fremmede adskil- 
lige, af hvem det første Indtryk er dette: de ligner tyske Lærde, 
især som disse var for en Menneskealder siden. De har Grun- 
digheden, Alvoren, noget af Tungheden. En russisk Sprogmand 
er vel kun undtagelsesvis (som Korsj i Moskva) saa sprænglærd 
som en tysk, til Gengæld formaar disse Lærde i Reglen at klæde 
deres Tanker i en lettere tilgængelig Form. De har ikke den 
barnlige Uskyld, der med 70 Aars Alderen forener røde Kinder 
og lyseblaa Barneøjne, som jeg endnu har set det hos den gamle 
tyske Filolog Fleischer. Men de har — især Lillerusserne iblandt 
dem — dette Brede, Godlidende, som smiler med dybe Smile- 
huller i en brun Kind, skelmsk som en klog Kvinde er skelmsk. 
De har gennemgaaende den ægte og fine Dannelses Beskedenhed. 
Medens Tyskeren, hvad enten han har højere eller ringere Tanker 
om sig selv, altid — og med en vis Ret — gaar ud fra den 
tyske Videnskabs afgjorte Overlegenhed, sætter Russeren hyppigt 
den Fremmedes Indsigt og Kundskab over sin egen. Jo mere 



Indtryk fra Rusland 405 

udviklet han er, des mindre tilfreds er han i Almindelighed med 
Videnskabens Udvikling i Rusland. 

Der findes blandt Ruslands Videnskabsmænd og Forfattere 
store Særlinge, Mænd, hvis Væsen røber, hvor megen Oprinde- 
lighed der bliver trængt tilbage ved den russiske Styremaade. 
En saadan Mand er Naturforskeren Mikluho-Maklay. 

Han er ikke blot en anset Antropolog, men Konge over den 
i Australien, der bærer hans Navn. Han er med sin Hustru, 
en Englænderinde fra Sidney, kommen tilbage til Petersborg for 
at udgive et stort Værk. Paa sin havde han som Konge Ret 
til at have 147 indfødte Koner, men har efter eget Sigende ikke 
benyttet sig af den. Han er en smuk, hvidhaaret Mand, nær 
de halvtreds, med et pragtfuld Hoved og unge Øjne. Han ligger 
Dagen igennem udstrakt paa et Dyreskind, saa stærkt lider han 
af Gigt. Han holder som Opholdssted kun af sin Maklay og 
af De lykkelige Menneskers Øer, som omgiver den. 

Ægte russisk er følgende lille Træk: Paa hans Bord staar 
en Lampe, hvis Fod er Hjerneskallen af en Kvinde, han har elsket, 
en ung Pige, han plejede paa Hospitalet, da han som Yngling 
studerede Lægevidenskab. Ovenover Kraniet er der en Petroleums- 
beholder og over den en grøn Lampeskærm. Ved denne Lampes 
L.ys arbejder han i alle Verdensdele. Rimeligvis vil kun en 
Russer hellere dvæle ved den Elskedes Hovedskal end ved hen- 
des Portræt og kun en Russer anvende den til Brugsgenstand. 
Selv en Englænders Særhed vilde neppe falde derpaa. 

Maklay afskyr og ringeagter Giers. Han havde længe for- 
gæves anmodet Udenrigsministeren om Tilladelse til at hejse det 
russiske Flag paa sin 0, uden at denne vovede at give ham den 
søgte Bevilling. Saa lod Bismarck en skøn Dag det tyske Flag 
bejse. Maklay telegraferte til Giers. Denne svarte: Vi skal be- 
skytte Jer, men ingen Voldsomheder! — Som om Maklay med 
sine stakkels vilde Undersaatter kunde øve Vold mod den tyske 
Pansermarine. — Saaledes er denne Mand bleven tysk Undersaat. 

Ogsaa hos andre af Ruslands ypperste Mænd i Videnskab 
og Literatur findes udpræget Særhed. Hvilke storladne Former 
den har antaget hos Tolstoj, er bekendt, men hos ham har den, 
som ikke mindre bekendt, religiøse Bevæggrunde. Hos den 
gamle Géntsjarov derimod, der tidligt med Ohlémou leverede sit 
bedste Arbejde, har den under mange Aars ringe Frugtbarhed 

G. Braad«: Samlede Skrifter. X. 26 



406 Indtryk fra Rusland 

Og under . Forvæntheden ved stærk Beundring naaet en Højde^ 
der gør det selskabelige Samkvem med ham vanskeligt. 

Han havde i Vinter lovet i et Hus, hvor han er en gerne 
set og hædret Gæst, at forelæse en Novelle, som han havde 
skrevet for det illustrerede Ugeblad Nivå. Synet af en ham 
ubekendt Dame, der var indbudt som Tilhørerinde, bragte ham 
i den Grad ud af sig selv, at han erklærede, han nu slet ikke 
vilde læse. Et fremmed Ansigt, endda et ungt og smukt, var 
nok til at bringe ham ud af Fatning af Harme. Det følgende 
lille Træk betegner den pirrelige Hidsighed hos ham, der S3'nes 
et Udslag af en ægte russisk Raahed paa Bunden af hans Væsen: 
Turgenjev og han havde havt en beslægtet Idé til en Novelle 
og havde talt derom med hinanden. Saa udgiver Turgenjev sin 
Novelle først. Det var den, som fører Titlen En adelig Rede, 
Géntsjarov læser Novellen, kommer i vild Forbitrelse, og da han 
en Dag ser Turgenjev paa Gaden, løber han efter ham, raabende: 
Stop Tyven! stop Tyven I — Endnu, naar man nævner Turgen- 
jevs Navn i hans Nærværelse, skummer han af Vrede. 

Det Publikum, som de russiske Blade og Tidsskrifter hen- 
vender sig til Riget over, er det øjensynligt ikke let at særmærke; 
dertil er det altfor spredt, ligesom det vanskeligere end andre 
Landes Læseverden gennem < Stemmer af Publikum* lader sig 
høre og iagttage. Imidlertid kan man af mange Kendetegn slutte, 
at det er i høj Grad lærvilligt, fordomsfrit og let at stemme og 
omstemme. Evnen til grundig Tilegnelse af det Læste turde 
være ringere end i de europæiske Hovedlande, men Modtagelig- 
heden er uden Tvivl større. Navnlig er det kvindelige Køns 
Tilbøjelighed til Begejstring stor. 

I Provinsbyer maa man ret hyppigt træffe dens Karikatur- 
former. Jeg saa en Dame fra Arjol, «endnu ung>, pyntet og 
pudret, der gjaldt for Byens literære Orakel. Hun sværmede 
for Richepin og anførte uforfærdet: 

Den Elskov, som jeg føler, den Elskov, som mig gløder, 
det er ikke nogen Sværmen, ulegemlig og kysk, 
ingen Køledrik med Sukker osv. 

Det var velment og røbede i og for sig ingen daarlig Smag^ 
men klædte hende forbandet. En anden Dame fra Kharkov^ 
gammel og styg, var i egen Mening Stadens Dannelsesforsyn. 



Indtryk fra Rusland 407 

Hun foranstaltede Oplæsninger af den russiske Literaturs Mester- 
værker for Menigmand, skrev ogsaa selv, var højrøstet, larmende, 
kendt med alt Trykt, literær ud til Finger- og Taaspidserne. 

Hyppigere end andre Steder ses vistnok ogsaa hos de sla- 
viske Folk den Art Begejstring for en Digter eller Forfatter, der 
faar en Kvinde til at hellige ham hele sit Liv. Det er neppe 
nogen Tilfældighed ^ at den Dame, der en Snes Aar igennem stod 
i uafbrudt Brevveksling med Balzac og tilsidst giftede sig med 
ham, var en Polakinde, Fru Hanska af Rzewuski'ernes berømte 
Slægt. 

I vore Dage har man i Petersborg set en Dame af god 
Familie forlade sin Ægtemand og sit Hjem for at flytte sammen 
med den dødssyge Digter Nadson og pleje ham til hans Død, 
ligesom hun nu kun lever i Mindet om ham og for hans Ry. 
Med denne Dames Følelser for Digteren og Dyrkelse af ham blev 
der i hans sidste Leveaar og efter hans Død drevet et grusomt 
Spil, der imidlertid er betegnende for de stedlige Forhold, fordi 
det røber, hvor stærk Troen er paa den højeste literære Be- 
gejstring i Rusland. 

Nogle Maaneder efter Nadsons Død udgav hans Veninde en 
temmelig omfangsrig Brevveksling mellem Digteren og en fornem 
Dame, en anonym Grevinde, der havde skrevet ham til uden 
nogensinde at gøre hans personlige Bekendtskab. De kvindelige 
Breve var smukke men sære. En efter alle Kendemærker at 
dømme ung, smuk og fornemt opdraget Dame, for ikke lang Tid 
siden gift, havde tilsyneladende forelsket sig i Nadson uden nogen- 
sinde at have truffet ham, blot efter at have læst hans Digte og 
set hans Portræt. I syv Maaneder varede Brevvekslingen. Hen- 
des Breve er ildfulde og bliver stedse mere lidenskabelige. Hans 
Svarbreve er ikke uden Ømhed, dog rolige og sammenlignelsesvis 
kolde, hvorvel man ser, han har været rørt over denne under- 
lige Kærlighed, der nærmede sig ham saa usøgt og uventet. Saa 
dør han. Kort derefter er ifølge Udgiverindens Forord ogsaa 
Brevskriverinden død, men først eflerat hun af sin Mand havde 
taget hans Æresord paa, at han vilde give sit Minde til Ud- 
givelsen saavel af de Breve, hun havde modtaget af Digteren, 
som af dem, hun selv havde skrevet. 

I flere Maaneder var denne Brevveksling Genstand for den 
russiske Læseverdens Opmærksomhed og Deltagelse. Saa oplystes, 

26* 



408 Indtryk fra Rusland 

hvad der først var blevet udtalt som spottende Formodning i et 
Blads Føljetong, at Digteren og hans Veninde havde været Ofre 
for et dristigt Falskneri. Uvist af hvad Bevæggrund havde en 
Dame, som kom der i Huset, først stadigt underholdt Veninden 
med Meddelelser om en vis Grevinde af hendes Bekendtskabs- 
kres, der levede i Sværmeri for Nadson, derpaa havde hun be- 
gyndt at overbringe Breve, erklæret sig villig til at modtage 
Svarene og havde saa i mere end et halvt Åar holdt Spillet i 
Gang. Først nødsagedes hun til den Tilstaaelse, at Grevinden 
ikke var død — af den gode Grund, at hun aldrig havde levet; 
saa bekendte hun, selv at have forfærdiget alle de navnløse 
Kærlighedsforsikringer. Om hendes Bevæggrund har været Lyst 
til at gøre sig interessant, Tilbøjelighed til at føre bag Lyset 
eller blot Lyvelyst og Fantasteri, er uvigtigt. Betegnende er det 
kun, at det hele Petersborger Publikum intet Usædvanligt eller 
Utroligt fandt i en saadan Lidenskab, fremkaldt af Sort paa 
Hvidt, uden personlig Paavirkning. 

Ikke sjældent træffer man, hvad der er mere mærkværdigt, 
ogsaa hos Mændene et lignende overspændt og for literær Be- 
gejstring let modtageligt Væsen. Det hænger, tror jeg, sammen 
med, at visse Typer iblandt de civiliserede Russere overhovedet 
har en ualmindeligt stærk Tilbøjelighed til Dyrkelse i deres Fø- 
lelsesliv. Saavidt man gennem Livet og Literaturen kan iagttage 
et Omraade, der er saa vanskeligt at gennemtrænge, synes de 
at forelske sig dybere og ærbødigere, end det i vore Dage er 
Reglen i andre Lande. Den ganske unge Russer venter en Art 
aandelig Hjælp og Frelse af den Kvinde, han elsker. Den for- 
elskede ældre Mand stræber at bøde paa sine Mangler ved en 
gennemført Hyldest. Det er dette samme Hang til Dyrkelse, 
som faar Mændene af de lavere Klasser til hordevis at danne 
Særkirker med hemmelighedsfulde Lærdomme. Og det er dette, 
som paa det literære Omraade bliver til udsøgt Ømfølsomhed. 

Trods Rigets Størrelse er det ikke nogen økonomisk løn- 
nende Syssel at være Forfatter i Rusland. Med Undtagelse af 
de Par største Digtere og nogle samvittighedsløse Bladskrivere 
tjener Ingen dér Penge ved sin Skribentvirksomhed. Men i 
dybere Forstand lønner det sig maaske ingensteds bedre at ned- 
lægge sine Følelser og Tanker i en Artikel, en Afhandling eller 
en større Bog. Forfatteren forstaas af store Befolkningsgrupper 



Indtryk fra Rusland 409 

med en Inderlighed og tilegnes med en Heftighed og Andagt som 
andensteds kun af Undtagelserne. 

Alt, hvad der kan læske den brændende aandelige Tørst, 
indsuges som Dugdraaber af et udtørret, forsmægtende Jordsmon. 



IX 

Vi havde kørt ud til et stort Beværtningssted udenfor Moskva 
for at høre Zigøjnersker synge og se dem danse. — De kommer 
flokkevis med Slægtens Høvding i Spidsen, ledsagede af deres 
mandlige Slægtninge, ind i Værelset, hvor man sidder og spiser 
til Aften, og istemmer saa en Række vilde, besynderligt klingende 
Korsange. Enkelte af de unge Piger danser, en Dans, der intet 
Europæisk har ved sig, en Dans, som kun kræver en Kvadrak- 
alens frit Rum mellem Stole og Borde, idet Danserinden paa den 
snevre Plads bevæger enhver Fiber i sit Legeme under tilsyne- 
ladende Ro. Denne Pantomime som er Hvirvel paa Stedet, er 
asiatisk eller afrikansk. Sangen derimod, som Russerne finder 
saa stor Nydelse i at høre, barbarisk som den lyder, er mindre 
oprindelig. Er end enkelte af Melodierne virkelige Zigøjner- 
melodier, saa er Massen af Sangene dog russiske Folkesange, 
som Zigøjnerne har tilegnet sig og gjort til deres. Og det Sprog, 
hvori de synger, er russisk. Øjensynligt har den russiske Bon- 
des musikalske Smag, de russiske Folkevisers poetiske Ejendom- 
melighed afsat sit Præg endog paa denne saa upaavirkelige frem- 
mede Races Aand, saa Russeren, der søger til Zigøjnerne som 
til det med ham Uensartede, det Fremmede og Nye, ubevidst 
her genfinder ikke lidet af sit Eget. 

Det var denne Tanke, som den sære Sang og Dans først 
fremkaldte hos mig, og da den var udtalt, gav den ved en Ide- 
forbindelse Anledning til Samtale om russisk Ejendommelighed 
og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst, som satte 
mange Tanker i Svingning og nu efter et Aars Forløb bringer 
mig til efter Evne at gøre mig Rede for Ruslands kunstneriske 
Originalitet i Fortid og Nutid. 

Tidligst røber Russerne Oprindelighed i Bygningskunst. 
Medens Skandinaverne tilhugger Træet for at bygge deres ældste 
Bjælkehuse, hober Russerne Træstammerne ovenpaa hverandre 



410 Indtryk fra Rusland 

Og forbinder dem ved deres Yderender, saadan at de danner 
formelige Mure. Man gør derfor Russerne Uret, naar man uden- 
videre kalder deres Bygningskunst byzantinsk, thi den byzantinske 
Arkitektur minder i sine Former aldeles ikke om nogen forud- 
gaaende Trækonstruktion. Først i det ellevte Åarhundrede be- 
gynder Russerne at opføre Kirker efter byzantinske Forbilleder ; 
men selv dem udsmykker de med asiatiske og slaviske Elementer. 

De skythiske Gravhøje, som i det 19. Åarhundredes Midte 
blev aabnede, har bragt for Dagen en Blanding af rent græske 
og asiatisk slaviske Kunstgenstande. Mange russiske Udsmykninger 
fra Oldtiden, der forestiller Dyre- og Planteformer, røber ved 
selve disse Dyrs og Planters Art, der ikke har været at finde i 
Rusland, Paavirkning fra Østen, fra Persien, ja fra Indien. Men 
den russiske Genfrembringeise, der er uden al Paavirkning fra 
Byzants, har sin tydelige Ejendommelighed. 

^ Anderledes forholder det sig med den religiøse Billedfrem- 
stilling, Gengivelsen af de hellige Personligheder. Paa dette 
Omraade har Rusland været og er Rusland forblevet rent byzan- 
tinsk. Det Qerner sig paa dette Punkt i ingen Henseende fra det 
avnge græsk-katolske Østeuropa. Men hvad den religiøse Byg- 
ningskunst angaar, da adskiller de ældste russiske Kirker sig ved 
deres slanke Former og deres Stræben i Højden tydeligt fra den 
ublandet byzantinske Stil. 

Ved Slutningen af det tolvte Åarhundrede var allerede den 
russiske Kunst naaet saa vidt, at den ikke stod tilbage for den 
i Vesteuropa eller i Byzants. De russiske Kunsthaandværkere 
forstod at bearbejde Metallerne med en saadan Færdighed, at 
deres Ry naaede vidt omkring, og i Midten af det trettende Åar- 
hundrede finder franske Afsendinge dem i tatarisk-mongolsk Tje- 
neste. Den hellige Ludvig af Frankrig sendte fra Cypern et 
Gesandtskab til den store Khan af Tatariet, hvis Tropper den- 
gang havde hærjet en stor Del af Rusland. Sendebuddene fandt 
en russisk Bygmester og en fransk Guldsmed arbejdende for 
ham. Og Du Plan Carpin, som i 1246 blev sendt af Innocens IV 
til den store Khan Gajuk, og som har beskrevet Tatarhoffets 
Pomp og Rigdom, fortæller om en russisk Guldsmed, der var 
Khanens Yndling, og som havde arbejdet ham en Trone af 
Elfenben, udsmykket med Guld og Ædelstene og prydet med 
fiasreliefer. 

Det er ganske usandsynligt, at Tatarerne i den lange Tid, 



Indtryk fra Rusland 411 

de beherskede Rusland, skulde have forsøgt at give Befolkningens 
kunstneriske Smag og Stil anden Retning. De havde ingen egen 
Kunststil, Nomader som de var, og bekymrede sig overfor Rus- 
serne ikke om andet end om at inddrive Skat. Men de tatariske 
Khaner har efter al Rimelighed gjort Tjeneste som Mellemmænd 
mellem de asiatiske Folkeslag, der havde en Kunststil, paa den 
ene Side og det undertrykte Russerfolk paa den anden. De rus- 
riske Kunstnere, der opholdt sig hos dem, saa' dybt inde i det 
indre Asien Kunstformer, der var dem nye; de bevarede Erin- 
dringen om dem, naar de vendte hjem. I 1247 maatte Ruslands 
Nationalhelt og Helgen, den af sine Sejre over Svenskerne og 
den tyske Ridderorden saa berømte Alexander Nevski, personligt 
begive sig til den gyldne Hordes Lejr og blev derfra henvist til 
selve den store Khan for at opnaa de Lettelser og Forraildelser 
i Vassalforholdet, som han attraaede. Rejsen tog to Aar og viser, 
hvor mange Berøringspunkter der var mellem Hofferne, og hvor 
let Indtryk maatte kunne modtages. 

I høj Grad slaaende forekommer mig i den Henseende et 
af Viollet le Duc i hans Værk om den russiske Kunst anført 
Sted hos Marco Polo, den navnkundige venezianske Rejsende, 
den første Europæer, som (i det 13de Aarh undrede) berejste og 
beskrev Asien, da det peger hen paa, at en stærk Paavirkning 
fra Østasien har gjort sig gældende ved Udførelsen af de for- 
gyldte og farvede Metalkupler, de brogede Tage og stærkt kolo- 
rerede Mure i Rusland. Han beskriver den store Khans Palads 
i Byen Khanbalu: 

Paladset er saa stort og bredt, at det kan rumme mere end seks- 
tusind Mand. Der er saa mange Værelser, at det er et Under at se. Det 
er saa stort og saa godt udført, at intet Menneske i Verden kunde fordre 
eller gøre det bedre, og Taget derpaa er højrødt og med blaat og gult 
Glas af alle Farver, og det er ferniseret saa godt og saa snildt, at det 
skinner som Krystaller, saa at Paladset lyser vidt omkring. Og vid, at 
dette Tag er saa stærkt og fast gjort, at det har varet mange Aar.*) 



*') La sale est si grant et si larges, que bien hi menuient plus de 
siz mille homes. II ha tantes chanbres que c'en est mervoilles å voir. Il 
est si grant et si bien fait que ne a home au monde que le pooir en 
aAst qu'il le seust miaus ordrer ne faire et la covreture desoure sunt tout 
vermoile et vers bloies et jaunes et de tous colors et sunt envertrée si 
bien et si soitilement, quMl suns respredisant come cristiaus, si que mout 



412 Indtryk fra Rusland 

Hvorvel russiske Lærde som Strogonof og Martinof med 
Iver har bekæmpet Viollet le Duc's Formodninger om tatarisk 
og indisk Indflydelse paa den russiske Bygnings- og Udsmyk- 
nings-Kunst, synes han at have Ret i sin Anskuelse, at man kan 
betragte den som sammensat af Elementer, der næsten alle er 
laante i Østerland. 

Den russiske Kunst har væsenlig været religiøs, idet den 
religiøse Følelse i Rusland (som i Polen) har været sammen- 
smeltet med Kærligheden til Fædreland og Fødejord, Det gjaldt 
for de Gejstlige om at fængsle Befolkningens Blikke til Religio- 
nens Genstande, og da denne Befolkning ikke kunde læse, be- 
nyttede man de religiøse Malerier som en Art Billedsprog, og 
for at dette Sprog til alle Tider skulde kunne forstaas, holdt 
man enhver Forandring ude fra det. Man laante et stivt og 
helligt Mønster fra de gamle byzantinske Mestre, og Intetsom- 
helst blev i Aarhundreders Løb forandret i Billedernes Forip og 
Præg. Det hellige Billed var et nationalt Sindbilled som senere 
Fanen, ærværdigt og uforanderligt som et Vaabenskjold ; det 
forestillede saadanne alvorlige, magre, afholdende Personer i 
lange Klædebon, som for tidligere Tiders fuldblodige og kødeligt 
begærlige Mennesker var Idealet. 

Men kun paa dette ene Omraade forblev den russiske Kunst 
stillestaaende. Og især fra det Øjeblik af, da Konstantinopel 
ikke mere var en kristen By, men i Tyrkernes Hænder, ophørte 
Russerne at søge kunstneriske Forbilleder der, og i det fjortende 
Aarhundrede naaede deres ejendommelige Frembringelser et 
Højdepunkt. De opførte da med klog Benyttelse af Stoffets Natur 
Kirker og Huse, som nøje svarede til deres Behov; de forar- 
bejdede Læder og udsmykkede det; de vævede Tøjer og bro- 
derede dem paa en Maade, der nøje svarede til deres særegne 
Skønhedssans. Paa samme Tidspunkt som Rigets Enhed blev 
iværksat, fik ogsaa deres kunstneriske Arbejder et ensartet Præg. 

Man gav Kirkebygningen, der var som Sindbilledet paa 
russisk Folkeejendommelighed, saa stærk en Glans som muligt. 
Den skulde tiltrække Blikket ved sin Masse og ved det øverste Partis 
overraskende Silhuet. Man føjede en Krans af Kupler om Midter- 



ou loigne environ le palais luissent. Et sachiés que cele covreure est si 
fort et si ferméement fait que dure maint anz ... — (Se Viollet le Duc: 
L'art Russe p. 77 Anmærkn.) 



Indtrvk fra Rusland 413 

kuplen, gav dem Taarnform og kronede dem med kunstfærdigt 
udarbejdede Løg af forgyldt eller malet Metal, der endte i Kors, 
som var forsynede og forbundne med Kæder. Ydermurene, som 
man beklædte med Tegl, emaljeret Fajance og Malerier, gav man 
Præget af et straalende Tæppe. De fremherskende Farver er 
Rødt, Hvidt og Grønt, hvilken sidste Farve dog især er benyttet 
til de løgformede Metaltoppe.*) 

Og neppe er Tatarherredømmet afrystet, før Moskoviterne 
lægger de største Evner for Dagen som kunstfærdige Vaaben- 
smede, som Mestre i at udmejsle Guld og Sølv og ridse deri, 
og som forsynende alle Nabolandene med broderet Linned og 
kunstnerisk forarbejdet Læder. Deres Broderier udmærker sig, 
som Vignetterne paa deres gamle Haandskrifter, ved Farvernes 
harmoniske Samstemning. De har overhovedet mere Sans for 
Farvernes Samklang end for den plastiske Skønhed. Da Loven 
for dem som Malere ikke er Opfindsomhed, men Troskab, søger 
de at bøde paa Figurernes byzantinske Stivhed og Livløshed i 
deres Malerier ved at omgive dem med Guld, Ædelstene og Perler 
og saaledes forvandle Billedet til en Art pragtfuld Dekoration. 
Og da de Intet tør forandre, altsaa slet ingen Ejendommelighed 
kan lægge for Dagen i Udførelsen af de hellige Personligheders 
Hoveder og Ansigtstræk, bøder de derpaa ved at omgive disse 
Hoveder med Guldglorier, indlagte med Perler og Ædelstene og 
graverede med den fineste Kunstsans, samt ved at dække Helge- 
nens Bryst med en Metalplade, indlagt med Guld og Sølv i 
flammede Tegninger og niellerede med Arabesker. Nogle af 
disse Glorier og Brystplader fra det 16de Aarhundrede med smaa 
grønne Blade og smaa blaa Blomster indlagte i det matte Guld, 
eller med grønt i forskellige Afskygninger, omgivet af hvide 
Linjer, og med enkelte sorte Blade og sorte geometriske Linjer 
i Guldet — er af en Dejlighed, en henrivende, begejstrende 
Skønhed, om hvilken Ord ikke formaar at give nogen Fore- 
stilling. 

De almindelige Bygninger opførte af Træstammer, mindede 
og minder om Bygningsmaaden i Schweiz og Norge. Det be- 
slægtede Stof har hidført beslægtede Former, om end det russi- 
ske Særpræg er let kendeligt. Saaledes stod Rusland allerede 
før Peter den Stores Tid med sin kunstneriske Ejendommelighed 



•) VioUet le Duc: L'art Russe. S. 108. 



414 Indtiyk fra Rusland 

helt udfoldet. Forsaavidt den nu følgende Fremmed-Ind vandring 
ikke stillede sig i dens Tjeneste, har den kun formaaet at sinke 
og stanse Udviklingen, indtil Folkeaanden i det 19. Aarhundrede 
paa det kunstneriske som paa andre Oraraader tog et nyt Opsving. 

Først det forgangne Aarhundrede har bragt Rusland en Maler- 
kunst. Katharina samlede Billederne i Eremitagen og grundede 
Kunstakademiet for at skaffe sit Rige Malere, som andre Stater 
havde dem. Men hvad de malte, fik de aldrig solgt. Den rige 
Russer købte paa hendes Tid kun fremmede Billeder, og for ikke 
at gaa til Grunde begyndte da de indfødte Kunstnere efter bedste 
Evne at efterligne den udenlandske Malerkunst. Der opstod 
saaledes flere Slægtled af Akademikere, Efterlignere af David, 
som malte Spartanere og Romere med nøgne Ben og flagrende 
Kapper. 

Den nationale Vækkelse 1812, der hurtigt sporedes i Litera- 
turen, paavirkede næsten ikke Kunsten. Nikolaj fik sig to Hof- 
malere Brylof og Kotzebue, af hvilke den første er bleven be- 
kendt ved et koldt akademisk Maleri Pompejis sidste Dag, den 
anden ved sine Slagbilleder, forestillende Suvårovs og Kutusovs 
Sejre, der nøjagtigt ligner alle slige gammeldags Sejre. En en- 
kelt Maler rager i Vejret i Datiden, den nu saa berømte Ivånof, 
Ophavsmanden til et eneste Maleri, der endda aldrig blev færdigt. 

Det var Gogol, med hvem Ivånof havde sluttet Venskab, som 
gav ham Ideen til dette Billede af den hellige Historie, der 
skulde blive et Vidunder, og som, da han aldrig blev fornøjet 
med Udførelsen, fik Maleren til stedse at begynde paany. Tyve 
Aar i Træk syslede Inånof med dette Værk: Kristi Komme: Ved 
Jordans Bredder staar en Skare Mænd omkring Johannes den 
Døber. Alles Blikke er rettede mod et Punkt langt borte, som 
Johannes med en Haand bevægelse angiver. Didhenne over Højene 
viser Jesus sig, en sørgmodig Mand, der nærmer sig Skaren, 
strejfende Jorden med Guddomsfjed. Han synes et halvt for- 
klaret Væsen. 

Karakteristiken i disse Hoveder er gennemført med haard> 
nakket Lidenskab. Derimod er Farven svag. I Tretiakofs Galleri 
i Moskva, denne Guldgrube for Studiet af russisk Kunst, kan 
man følge hele Rækken af de Forsøg, gennem hvilke Maleriet 
naaede sin endelige Skikkelse. 

Ivånofs geniale og utrættede Søgen er den eneste store 
Indsigelse mod den akademiske Kunst under Nikolaj. Kejseren, 



Indtryk fra Rusland 415 

der vilde være Selvhersker over alle Ting og alle Mennesker i 
sit Rige, og som efter Evne paavirkede endog Digtere og Digt- 
ning — det var ham, som fik Pusjkin til at sysselsætte sig med 
Ruslands Historie — vilde ogsaa have en ædel og samfunds- 
bevarende Kunst, der dels i al Almindelighed kunde være en 
Pryd for hans Regering, dels løse den særegne Opgrve at for- 
herlige hans Bedrifter. Han opnaaede kun at nedslaa de uaf- 
hængige Talenters Mod og kvæle dem i Spiren. 

Det er først efter 1860, at der har eksisteret en virkeligt 
russisk Malerskole og at de russiske Kunstelskere ikke mere 
søger til Udlandet, naar de ønsker at smykke deres Vægge. 
Da med Ophævelsen af Livegenskabet, som frigjorde henved 50 
Millioner Mennesker, det store befriende Pust gik hen over Rus- 
land, var det, at Malerne tog fat, og paa Lærreder — tit af 
størst muligt Omfang — gengav store Udsnit af det nationale 
Liv, omtrent som Digterne samtidigt begyndte at skrive Romaner 
i fire Bind om Samfundet i Rusland. Og nu blev det højeste 
Mode at interessere sig for russisk Kunst, som det tidligere havde 
været Moden at hylde alt Fremmed. Malerne fandt god Afsæt- 
ning og iblandt deres Kunder Beskyttere som Tretiakof, der ene 
har grundet en Samling, som er mange Gange større og endnu 
flere Gange bedre end Eremitagens af russiske Malerier. 

Der aabenbarer sig nu et Slægtskab mellem Literaturens og 
Kunstens Udviklingsgang. Begge bevæger sig med samme Kraft 
og Hast fra en fornem Romantik til en Art virkelighedstro, folke- 
lig Gengivelse. Vejen gaar i Literaturen fra Pusjkin*s og Ler- 
montov's forfinede Helte til Tolstoj's og Dostojevski's Dvælen 
ved de simple af Hjertet. I Malerkunsten har Vejen været fra 
akademiske Fremstillere af de Stores Bedrifter og af det højere 
Selskabs Elegance til djærve og sørgmodige Skildrere af de Un- 
dertryktes og Ulykkeliges Lod i Livet. Med Hensyn til kunst- 
nerisk Virkelighedstroskab staar Rusland nu højt over Polen og 
Frankrig nær. 

Ganske vist er Akademiet i Petersborg endnu et Slags 
Kunst-Hierarki. Der hersker der den samme Tsjinovnisme (Em- 
bedsmandsaand) som overalt i Rusland; de vigtigste Myndigheder 
ved denne Anstalt har intet Begreb om Kunst. I Spidsen staar 
for en Forms Skyld Storfyrst Vladimir, og under ham virker 
en Eks-Guvernør. Der gives stadigt de samme kendte Opgaver 
for alle Eleverne: Priamos som kommer for at udbede sig Hek- 



416 Indtryk fra Rusland 

tors Lig. Det foreskrives fra hvilken Side Lyset skal komme, 
hvilken Person der skal staa i Forgrunden osv. Det nytter 
intet, at Eleven har langt mere tilovers for en Æblekælling henne 
paa Hjørnet end for Kong Priamos og hele hans Hof. Det er 
Priamos og Hekuba, han skal male. — Hvad er ham Hekuba! 

Blandt Ruslands moderne Malere er der en Gruppe dekora- 
tive Kolorister. Den mest bekendte iblandt dem er, skønt han 
stadigt udstiller i Rusland, ingen Russer. Det er Polakken 
Semiradski, paavirket af Makart. Hans gennem Fotografier over- 
alt udbredte Billeder De levende Fakler, Sværddansen, Pigen eller 
Vasen? vil være i Læserens Erindring. Det, der har tiltalt ham, 
og som han kan meddele, er ikke det Ypperste i Kunsten, det 
malte Optrins Stemning eller Følelsesindhold. Hvad han tilstræber 
er den fortræffelige Gengivelse af Tings og Stoffers maleriske 
Pragt. 

Mindre dramatisk anlagt end han, men iøvrigt beslægtet 
med ham er Russeren Makovski, en Maler med stor Farveglæde 
og liden Sjælekundskab. Han udstillede i 1887 i Petersborg et 
stort, af en Amerikaner indkøbt, Maleri: Kejser Alexis, der væl- 
ger sig en Brud. Æmnet tiltalte russiske Fædrelandsvenner, 
forsaavidt denne Brud, der søgtes, skulde blive Moder til Peter 
den Store ; iøvrigt havde Kunstneren brugt det som Paaskud til 
at male en Skare unge smukke Piger i Tidsalderens Klædedragt. 
Underligt nok synes han at have brugt en og samme Model — 
sin smukke Frue — til alle de unge Kvinder, mellem hvilke 
Alexis skal vælge. Det Hele hævede sig ikke synderligt over 
den rene Kostymekunst. Heller ikke hans senere meget omtalte 
Maleri: Ivan den Frygteliges Død kan kaldes stort Mere. I et 
Par af Figurerne, i den forskrækkede Nar, der ligger for Czarens 
Fødder, og i den hvidhaarede og hvidskæggede russiske Stormænd, 
der med Øjne, som stivner af Forfærdelse, ser hen over Skak- 
spillet paa den Segnende, er der Udtryk; de øvrige Tilstede- 
værende er stillede op som paa en Skueplads. 

En Særstilling i nyere russisk Kunst indtager Verestsjagin, 
lige kendt — ogsaa i Danmark — for sin overordenlige Na- 
turbegavelse og for det Misbrug, han driver med sine Evner. 
Man har indlemmet hans Fremstilling af sit Levnedsløb i vor 
Literatur, og man har set et stort Udvalg af hans Malerier i 
Kjøbenhavn. Ved den sidste Omstændighed bør imidlertid be- 
mærkes, at kun altfor Meget af hvad man her fik at se. var 



Indtryk fra Rusland 417 

Gentagelse, der stod dybt under Verestsjagins oprindelige Billeder. 
Naar han vil, er han i Stand til ogsaa som Kolorist at yde 
store Ting. Og iblandt hans altfor talrige Malerier er der ikke 
faa, der som hans Ligmark bliver staaende uudsletteligt i Be- 
skuerens Erindring. Den, der vil bedømme ham ret, bør ikke 
lade sig nøje med at studere, hvad han selv har bestemt til Ud- 
førsel og til international Udstilling ved elektrisk Lys og med Led- 
sagelse af Orgel- eller Lirekasse-Musik, men gennemse Samlingen 
af hans Malerier i Tretiakofs Galleri i Moskva. En ægte Russer 
er Verestsjagin ved sit Hang til et flakkende Eventyrliv og ved 
den paafaldende Blanding i hans Kunst af yderligtgaaende Vir- 
kelighedsdyrkelse og Sindbilleder søgende Mystik (Allegorien af 
Krigen f. Eks.). Der er et vist Forhold mellem ham og Tolstoj. 
Han vilde være paa sin Plads som dennes Illustrator, og særligt 
vilde den Opgave at illustrere Krig og Fred ligge fortræffeligt 
for ham; hans Opfattelse af Krigen ligner, som Vogue rigtigt 
har følt, den fredelskende og krigsskildrende Digters.*) 

Imellem Ruslands moderne Malere har to tiltalt mig fremfor 
alle: Riepin og Kramskéj. 

Kramskéj, der døde i Foraaret 1887, har sin Styrke i Por- 
trætet. I Tretiakofs Galleri han man se den hele lærerige Række 
af hans skarpt opfattede Portræter af store Russere i hans Sam- 
tid: Herzen, Bjelinski, Turgenjev, Dostojevski osv. Efter hans 
Død foretoges en Udstilling af hans Værker i Akademiet. Der 
var to religiøse Malerier: Kristus i Ørkenen, udmagret af Faste, 
trykket af Tankernes Vægt, og et uhyre ufuldendt Billede : Kristus 
for Pilatus, desuden fem Sale fulde af Portræter, blandt hvilke 
det af den udmærkede lillerussiske Digter Sjevtsjenko, der har 
lidt saa meget og digtet saa skønt, ved sit uforlignelige Udtryk 
var Perlen. 

Kramskéj blev født 1837 i en Landsby i Lille-Rusland, nær 
ved Købstaden Ostrogojsk. Hans Fader var Smaaborger; Moderen 
tilbragte sit Liv i Køkkenet; Drengen fik sin første Opdragelse 
i en Kommuneskole. Syv Aar gammel begyndte han at model- 
lere Kosakker i Ler, tretten Aar gammel bønfaldt han Forældrene 
om Tilladelse til at lære Malerkunsten. Men han fik Afslag, 
thi alle i Landsbyen vidste, at Malere cgaar barfodede*. Da 



•) E. M. de Vogflé: Souvenirs et visions. S. 172. 



418 Indtryk fra Rusland 

han imidlertid tegnede Alt, hvad han saa, og kopierede alle 
Billeder i Kirken, blev han et Par Åar efter sendt til Voronesj, 
til den bedste Billedhugger der, men holdt kun ud hos ham i 
tre Maaneder, da han udelukkende blev brugt til at gaa Byærinder 
og ikke Hk anden Adspredelse eller Forfriskning end Prygl. Fra 
sit sekstende til sit tyvende Aar flakkede han gennem Rusland 
paa Kryds og Tvers, opfriskende Billeder for en Fotograf, der 
var kommen gennem Ostrogojsk. Under dette sit Flakkeliv, der 
indbragte ham en Løn af halvtredje Rubel om Maaneden, læste 
han Alt, hvad han kunde faa fat paa og sværmede især for 
Gogol og Lermontov. Endelig betraadte han, tyve Aar gammel, 
Petersborgs Gader, og var saa heldig at finde Optagelse i Aka- 
demiet. Han troede at staa i Kunstens Tempel. 

Hans Skuffelse. var stor. Undervisningen var rent forskræk- 
kelig; Tegneklassen gik endda an, men jo højere Eleven steg, 
desto værre blev Skolen. Intetsomhelst Hensyn blev taget til 
den unge Mands Personlighed, og altid de samme bibelske eller 
antike Ænvner. Det var da netop tyve Aar siden, at Ivånof i 
Akademiet havde lidt en lignende Skuffelse. Men 1858 kom netop 
dennes Maleri til Petersborg og Maleren med det. Kramskéj 
blev stærkt grebet af det sære Billed; han følte Ideens Genialitet 
og beundrede Ansigtsudtrykkenes Sandhed. Han sætter i sine 
Breve Johanneshovedet her i Rang med Venus fra Milo's og den 
sixtinske Madonnas, og forarges over, at Ingen i Petersborg har 
Blik for Andet end Tegnefejlene i dette mægtige Maleri. 

Kramskéj havde nu sine første Medaljer og manglede kun 
ét Aar i at skulle, sendes udenlands paa Akademiets Bekostning, 
da han med fjorten Kammerater pludseligt forlod Akademiet, 
oprørt over Undervisningen der. Det er disse femten Mænd, 
som har frigjort den russiske Kunst fra de gamle Vaner. Kram- 
skéj havde giftet sig tidligt, og hans Hus blev denne Ungdoms 
Samlingssted. Han selv, der betragtedes som Bevægelsens Fører, 
arbejdede umaadeligt og søgte enhver Art Kundskab. Hans 
Tørst efter Indsigt og Viden var saa stærk, at den fik ham til 
at betragte enhver Student med Ærefrygt. Hans Simpelhed og 
Hjertensgodhed vandt ham Hjerter. 

Paa dette Tidspunkt blev Riepin hans Elev og hurtigt hans 
fortrolige Ven. I 1868 sluttede han desuden Venskab med en 
Landskabsmaler Vassiliev, der kom til at udøve en betydelig 
Indflydelse paa ham. Vassiliev drev ham til Uafhængighed af 



Indtryk fra Rusland 419 

eohversomhelst Autoritet, og Riepin henrykte ham ved sin vovede 
Malemaade. Fra 1868 af var Kramskéj berømt. Han, Akademiets 
gamle Fjende, blev da selv udnævnt til Medlem af Akademiet. 
Langsomt blev han nu mere og mere Kolorist. I 1876 skriver 
han fra Paris, at han hidtil kun har tilbedt Formen; nu begynder 
han at forstaa, hvad Malerkunst er. Han bliver en Forguder af 
Velasquez: <Alt er blegt og ubetydeligt i Sammenligning med 
ham. Han maler med sine Nerver. Indtrykket er knusende; 
det er det eneste Ord derom.* 

Kramskéj døde i sit Kald. Idet han i 1887 malte den 
kejserlige Livlæge Rauchfuss's Portræt, tabte en Pensel og bøjede 
sig efter den, faldt han om død paa Stedet. Ingen Anden har 
malt den russiske Race i de forskelligste Aasyn som han. 

Hans Elev /7/epzn, Ruslands nulevende største Maler, er især 
bleven berømt ved nogle historiske Malerier, det af Czarevna 
Sofia efter at Peter den Store har stødt hende fra Tronen, og 
det meget omtalte: Ivan den Frygtelige, kastende sig fortvivlet 
over sin Søn, som han i Raseri har myrdet med et Slag af sin 
jernpigbeslagne Stok. Dette sidste er et mesterligt Rilled og 
fortræfifeligt malt. Man kan næsten lugte Blodpølen. 

Det er dog ikke disse Malerier, der er ejendommeligst for 
Riepins Evne. Det er dem, i hvilke han har gengivet sin Sam- 
tid. Der er i dem en simpel Styrke, en dyb og ægte Alvor og 
en henrivende Inderlighed. Riepin har fastholdt det i streng 
Forstand moderne Rusland paa Lærredet. Derfor betegnes hans 
Billeder i enkelte Krese som Tendensmalerter, radikale Malerier. 
Hos ham genfinder man. Typerne af Samtidens unge intelligente 
Mænd, af de kvindelige Studenter med det korte Haar og det 
kloge Blik. Han har malt Burlaki, der slæber Barker op mod 
Strømmen paa Volga, og beundringsværdigt er Udtrykket i de for- 
vorpne eller resignerte Ansigter hos disse bøjede, svedende Ar- 
bejdere med de spændte Muskler under de hullede Pjalter. Han 
ynder Æmner som Rekruttens Afrejse, det simple, dagligt fore- 
kommende Optrin: den unge Mands Bortriveise fra Familien og 
Hjemmet, eller som Den Forvisles Hjemkomst^ et ved sin Simpel- 
bed uendeligt gribende Billede. Man glemmer ikke det Blik, 
hvormed Moder og Søster forbausede, halvt forskrækkede, endnu 
ikke glade, stirrer paa den udtærede unge Skikkelse i de daarlige 
Klæder, der stilfærdigt skrider ind gennem Døren. 



420 Indtryk fra Husland 

Den dybe Medfølelse i denne Kunst dækker over Ubarna- 
hjertigheden i Gengivelsens Troskab. 

Der er i Rusland for Tiden kun en eneste Billedhugger, 
som i Betydning svarer til disse Malere, det er Åntokolski, en 
af de faa Mænd af jødisk Fødsel, der har gjort sig bekendte i 
Skulpturens Historie. Han tilbragte sin Ungdom i stor Fattig- 
dom, og var sat i Skomagerlære i Petersborg, da hans Talent 
blev opdaget. Baron Gunzburg, den rige og elskværdige Peters- 
borger Bankier, tog sig af ham og understøttede ham, indtil han, 
hurtigt nok, kunde ernære sig ved sin Kunst. Efter længe at 
have levet i Rom er han nu bosat i Paris og nyder et euro- 
pæisk Ry. 

Man mindes maaske fra Julius Lange's Bog Billedkunst An- 
tokolski's Kristus. Bunden, med sammensluttede Fødder, frem- 
stilles Kristus for Folket, en Skikkelse udført med en tungsindig 
Virkelighedstroskab i Tidens Dragt med brede Sandaler under 
Fødderne, Haaret under den brændende Sol fastklæbet ved Pan- 
den af Sved — en energisk og sanddru jødisk Type. Han ser 
lidt ned for sig, men Blikket er indadvendt; han sluger med 
mandig Fasthed den Forsmædelse, at Pøbelskriget foretrækker 
Barrabas for ham. Der er russisk Uanfægtelighed i dette Blik. 

En anden berømt Statue af Antokolski, forestillende den 
døende Ivan den Frygtelige, er ikke mindre interessant. Czaren 
sidder i sin Lænestol ventende Dødens Komme. I Stillingen er 
der en utvetydig Paavirkning af Houdon's Voltaire: Haanden, 
der famlende ankrer sig om Stolelænen. Der er noget i Blikket, 
som saa han i sit Dødsøjeblik de halvfjerdetusind Mennesker, han 
har dømt til Døden, drage forbi sig. Lange har Udtrykket: 
«Det er som en Monolog af Macbeth.* 

I Baron Gunzburgs paa Kunstværker rige Hus findes en 
stor fortræffelig Byste, Antokolski har udført af Peter den Store, 
opfattet monumentalt, forædlet til Helt med Herskerskønhed og 
Præget af umaadelig Viljekraft. Sammesteds findes ogsaa en 
henrivende kvindelig Byste, den afdøde Fru Gunzburgs Portræt. 
Blandt hans øvrige